L 169 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om hvordan der skal skelnes mellem private og offentlige udbydere eller underleverandører i relation til regler omkring udbud, til børne- og undervisningsministeren

05-04-2013I forbindelse med behandlingen af (L 169) Forslag til lov om ændring aflov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Regulering af de godkendteudbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.) har udval-get i brev af 18. marts 2013 på vegne af Peter Juel Jensen (V) stillet migfølgende spørgsmål:Spørgsmål 7:”Kan ministeren oplyse, hvordan ministeren forestiller sig, der skal skel-nes mellem private og offentlige udbydere eller underleverandører i rela-tion til regler omkring udbud?”Svar:AMU-systemet skal være relevant og fleksibelt og medvirke til at sikrebåde en horisontal og en vertikal opkvalificering af faglærte og ufaglærte.Dette gælder uanset om leverancerne sker via offentlige eller private ud-bydere. Derfor skelnes der i udgangspunktet eller i bestemmelserne ilovforslaget ikke mellem godkendte private og godkendte offentligeAMU-udbydere.Forskelle mellem godkendte AMU-udbydere, som er offentlige eller privateSelvom udgangspunktet er, at der ikke skelnes mellem godkendte offent-lige AMU-udbydere og godkendte private AMU-udbydere, så er der alli-gevel forskel på graden af regulering, hvilket blandt andet hænger sam-men med, at det overordnede formål for de offentlige udbydere er atlevere undervisning. Reguleringen er således på visse punkter mere om-fattende for offentligt godkendte udbydere og mindre omfattende for deprivate aktører blandt andet af hensyn til, at de reelt skal være interesse-ret i at medvirke til opgaveløsningen.De aktuelle forskelle vedrører især:Godkendte offentlige AMU-udbydere er omfattet af institutions-lovgivningen på området, som typisk er lov om institutioner for

2erhvervsrettet uddannelse. Dette er de godkendte private AMU-udbydere ikke. Dette medfører bl.a., at godkendte offentligeAMU-udbydere er forpligtiget til at indsende revisorattesteretårsregnskab over deres samlede aktivitet, hvilket ikke kræves afde godkendte private AMU-udbydere.Statens løn og ansættelsesvilkår, herunder ved timelæreransættel-se, skal følges af de godkendte offentlige AMU-udbydere, somforudsætning for udbetaling af tilskud. Dette gælder heller ikkefor de godkendte private AMU-udbydere.Krav om nedsættelse af lokale uddannelsesudvalg har indtil vide-re alene været et krav for de godkendte offentlige AMU-udbydere. På dette område har jeg dog fremsat ændringsforslag,så dette krav som udgangspunkt også vil gælde for godkendteprivate AMU-udbydere på lige fod med de godkendte offentligeAMU-udbydere.

Underleverandører og udliciteringGodkendte AMU-udbydere skal som udgangspunkt selv forestå AMU-aktiviteten. De kan dog vælge at lade en anden godkendt AMU-udbydereller en anden ikke-godkendt institution for erhvervsrettet uddannelseforestå AMU-aktiviteten som udlagt undervisning. Derudover kan dengodkendte AMU-udbyder også vælge at udlicitere undervisningen til enprivat virksomhed. Udlicitering gør det især muligt for private virksom-heder at bidrage til at løse konkrete undervisningsopgaver indenforAMU, selv om de ikke lever op til de noget strengere betingelser, somskal til for at blive en statslig godkendt AMU-udbyderTilsynssagerne har vist, at de private aktører har været overrepræsenteret,herunder har der været en del sager, som netop har drejet sig om udlici-tering. Dette har medført, at jeg sidste år har strammet op på vilkårenefor udlicitering. Dette skal i højere grad sikre, at den private kursusvirk-somhed både formelt og reelt optræder som underleverandør i forhold tilden godkendte udbyder. Bl.a. er det en forpligtigelse, at der indgås enkontrakt om udliciteringen, der som minimum svarer til ministeriet kon-trakt herom. Ligesom det ikke er muligt at udlicitere virksomhedsforlagtundervisning eller kurser i fælleskataloget.