PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
L 169 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 169

Folketinget 2012-13

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. april 2013

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov

om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(Regulering af de godkendte udbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.)

[af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)]

1 Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og

undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og

3. Dansk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2013 og var til

1. behandling den 12. marts 2013. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-

ningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte

den 10. januar 2013 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm.

del – bilag 91. Den 28. februar 2013 sendte børne- og under-

visningsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-

om til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til børne- og undervis-

ningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-

svaret. 7 af udvalgets spørgsmål til børne- og undervisnings-

ministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2

til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og

EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af børne- og

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Hvis ændrings-

forslag nr. 2 stillet af Dansk Folkeparti bliver forkastet ved

2. behandling, vil Dansk Folkeparti stemme imod lovforsla-

get ved 3. behandling.

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de af børne- og undervisningsministeren

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin

indstilling til det af Dansk Folkeparti stillede ændringsfor-

slag ved 2. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4 Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 9

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Børne- og undervisningsministeren kan for andre

offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der ikke er

omfattet af stk. 1, fastsætte regler om lokale uddannelsesud-

valg, herunder om nedsættelse, sammensætning og opga-

ver.««

AX014951

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om nedsættelse af loka-

le uddannelsesudvalg for godkendte private AMU-udbyde-

re]

Af et

mindretal

(DF):

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 10, stk. 4,

ændres »inter-

nationale forpligtelser« til: »den nordiske overenskomst af

6. marts 1982 om samarbejde mellem myndigheder og insti-

tutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejds-

markedsuddannelserne«.

[Ministerens hjemmel til at fastsætte regler om adgang til ar-

bejdsmarkedsuddannelser begrænses til den nordiske over-

enskomst af 6. marts 1982]

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

nr. 8

ændres »og

§ 19, stk. 3,«

til: »§

19, stk. 3,

20, stk. 1,«.

[Ændring af teknisk karakter]

Bemærkninger

Til nr.1

Ændringsforslaget giver udtrykkeligt børne- og undervis-

ningsministeren en særlig hjemmel til at fastsætte regler, der

med en vis tillempning som følge af de forskellige praktiske

forhold om institutionerne pålægger uddannelsesinstitutio-

ner, der er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

uden at være godkendt efter lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, at nedsætte lokale uddannelsesud-

valg. Det er vurderingen, at nedsættelse af lokale uddannel-

sesudvalg også hos andre udbydere kan være med til at un-

derstøtte arbejdsmarkedsuddannelsessystemet, herunder det

nødvendige fokus på kvalitet og hensigtsmæssig anvendelse.

Under hensyn til at spørgsmålet om uddannelsesudvalg

med rådgivende funktioner i forvejen omhandles af lovens §

9, er det mere hensigtsmæssigt at indsætte en særlig bestem-

melse i denne paragraf i stedet for at lade ministeren udnytte

bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om de god-

kendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen, der

ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat som ny § 16,

stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

De lokale uddannelsesudvalg vil i vidt omfang svare til

dem, der omhandles i gældende § 9, stk. 1–6, i lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v., men under hensyn til, at de

institutioner, der kan omfattes af bestemmelsen, afviger fra

institutioner for erhvervsrettet uddannelse vedrørende for-

mål og opbygning og for en dels vedkommende også vedrø-

rende størrelse, findes det hensigtsmæssigt med en særskilt

regulering deraf. Erfaringerne med de udvalg, som vil blive

oprettet på baggrund af reglerne, vil eventuelt senere kunne

danne grundlag for at indsætte en mere præcis bestemmelse

om sådanne udvalg i loven. De andre institutioner end insti-

tutioner for erhvervsrettet uddannelse, der for tiden er god-

kendt, er 14 private uddannelsesinstitutioner, 3 professions-

højskoler og 1 universitet. Bestemmelsen forventes umid-

delbart anvendt til at fastsætte regler om lokale uddannelses-

udvalg for de private udbydere.

Bemyndigelsen vil kunne bruges til fastsættelse af regler

om sådanne lokale uddannelsesudvalgs nedsættelse, sam-

mensætning og opgaver, herunder udbydernes forpligtelse

til at yde sekretariatsbistand og afgive relevante oplysninger,

med udgangspunkt i den ordning, der gælder for de beståen-

de udvalg ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det er tanken, at forpligtelsen til nedsættelse af udvalg

alene skal omfatte udbydere med større udbud af arbejds-

markedsuddannelser, hvorimod udbydere med et meget lille

og specielt udbud ikke påtænkes omfattet af kravet.

Til nr. 2

Dansk Folkepartis ændringsforslag indebærer, at ministe-

rens hjemmel, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, til at fastsætte reg-

ler om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser med henblik

på at opfylde internationale aftaler bliver begrænset til den

nordiske overenskomst af 6. marts 1982 om samarbejde

mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervs-

mæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Efter gældende lovgivning er der ingen muligheder for at

gøre undtagelser for betingelserne om fast bopæl eller reel

og faktisk beskæftigelse i Danmark for at blive optaget på

arbejdsmarkedsuddannelser.

Lovforslagets § 1, nr. 4, giver børne- og undervisnings-

ministeren hjemmel til med henblik på opfyldelsen af inter-

nationale forpligtelser at fastsætte regler om adgang for per-

soner til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er op-

taget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om, at der

kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som

indtægtsdækket virksomhed.

Børne- og undervisningsministeren har i svar på spørgs-

mål 2 oplyst, at hovedformålet med forslaget i § 1, nr. 4, er

at danne ramme om opfyldelsen af Danmarks eksisterende

forpligtigelser i henhold til den nordiske overenskomst af 6.

marts 1982 om samarbejde mellem myndigheder og institu-

tioner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmar-

kedsuddannelser.

Forslaget i § 1, nr. 4, er imidlertid, jf. børne- og undervis-

ningsministerens svar på spørgsmål 2 og 3, hverken i lovtek-

sten eller i bemærkningerne begrænset til at angå personer

med bopæl i de nordiske lande eller til at angå allerede ind-

gåede internationale aftaler.

Dansk Folkeparti ønsker med ændringsforslaget at be-

grænse ministerens hjemmel til at fastsætte regler om ad-

gang til arbejdsmarkedsuddannelser til regler med henblik

på opfyldelsen af den nordiske overenskomst af 6. marts

1982 om samarbejde mellem myndigheder og institutioner

inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkeds-

uddannelserne. Hvis ministeren på et senere tidspunkt øn-

sker bemyndigelsen udvidet eller ændret, vil det kræve en

lovændring.

Til nr. 3

§ 20, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. in-

deholder ligesom overskriften til § 14, § 14, stk. 1 og 3, §

16, stk. 2, og § 19, stk. 3, formuleringen »flygtninge og ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandrere«, som nu foreslås ændret til »tosprogede«, men §

20, stk. 1, var ved en fejl ikke medtaget i lovforslaget.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Julie Skovsby (S) Orla Hav (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV)

nfmd.

Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)

Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)

Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Marie Krarup (DF)

Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Vivi Kier (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 169

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ændringsforslag, fra børne- og undervisningsministeren

Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

Tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

Udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra børne- og undervisningsministeren

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169

Spm.nr.

Titel

Spm., om der efter gældende lovgivning er muligheder for at gøre

undtagelser for betingelserne om fast bopæl eller reel og faktisk be-

skæftigelse i Danmark for at blive optaget på arbejdsmarkedsuddan-

nelser, til børne- og undervisningsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om ministerens hjemmel til at fastsætte regler om adgang til ar-

bejdsmarkedsuddannelser med henblik på at opfylde internationale af-

taler er begrænset til at angå personer med bopæl i de nordiske lande,

til børne- og undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministerens hjemmel til at fastsætte regler om adgang til ar-

bejdsmarkedsuddannelser med henblik på at opfylde internationale af-

taler er begrænset til at angå allerede indgåede internationale aftaler,

til børne- og undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om bemærkningerne til § 1, nr. 4, (§ 10 a, stk. 4) harmonerer

med ministerens bemærkninger under 1. behandling, til børne- og un-

dervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ændringsforslag, som indebærer, at ministerens hjemmel til

at fastsætte regler om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser med hen-

blik på at opfylde internationale aftaler er begrænset til den nordiske

aftale af 6. marts 1982, til børne- og undervisningsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang lovforslaget udvider mulighederne for at

udvikle arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativ-

tagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, til børne- og undervis-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan der skal skelnes mellem private og offentlige udby-

dere eller underleverandører i relation til regler omkring udbud, til

børne- og undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre et fleksibelt og anvendeligt

AMU-system, som virksomheder og medarbejdere kan anvende i op-

kvalificeringen, hvis der skal opstilles rigide retningslinjer for udbud,

til børne- og undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om, hvorfor der fastsættes geografiske dækningsområder i for-

bindelse med godkendelsen af udbydere, til børne- og undervisnings-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om hensigten med, at ministeren skal have mulighed for at

»fastsætte særlige vilkår for benyttelse af godkendelsen« til at udbyde,

til børne- og undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om undervisningens afholdelsesform, til børne- og undervis-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentarer til høringssvaret fra DA, til børne- og under-

visningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at offentlige og private udbydere skal be-

handles forskelligt, til børne- og undervisningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om ændringsforslag i forhold til RUT-registeret og den politiske

aftale bag dette register, til børne- og undervisningsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til børne- og undervisningsministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 7-13 og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 7:

Kan ministeren oplyse, hvordan ministeren forestiller sig, der skal skelnes mellem private og offentlige

udbydere eller underleverandører i relation til regler omkring udbud?

Svar:

AMU-systemet skal være relevant og fleksibelt og medvirke til at sikre både en horisontal og en vertikal

opkvalificering af faglærte og ufaglærte. Dette gælder uanset om leverancerne sker via offentlige eller pri-

vate udbydere. Derfor skelnes der i udgangspunktet eller i bestemmelserne i lovforslaget ikke mellem

godkendte private og godkendte offentlige AMU-udbydere.

Forskelle mellem godkendte AMU-udbydere, som er offentlige eller private

Selvom udgangspunktet er, at der ikke skelnes mellem godkendte offentlige AMU-udbydere og god-

kendte private AMU-udbydere, så er der alligevel forskel på graden af regulering, hvilket blandt andet

hænger sammen med, at det overordnede formål for de offentlige udbydere er at levere undervisning. Re-

guleringen er således på visse punkter mere omfattende for offentligt godkendte udbydere og mindre om-

fattende for de private aktører blandt andet af hensyn til, at de reelt skal være interesseret i at medvirke til

opgaveløsningen.

De aktuelle forskelle vedrører især:

– Godkendte offentlige AMU-udbydere er omfattet af institutionslovgivningen på området, som typisk

er lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette er de godkendte private AMU-udbydere

ikke. Dette medfører bl.a., at godkendte offentlige AMU-udbydere er forpligtiget til at indsende revi-

sorattesteret årsregnskab over deres samlede aktivitet, hvilket ikke kræves af de godkendte private

AMU-udbydere.

– Statens løn og ansættelsesvilkår, herunder ved timelæreransættelse, skal følges af de godkendte offent-

lige AMU-udbydere, som forudsætning for udbetaling af tilskud. Dette gælder heller ikke for de god-

kendte private AMU-udbydere.

– Krav om nedsættelse af lokale uddannelsesudvalg har indtil videre alene været et krav for de godkend-

te offentlige AMU-udbydere. På dette område har jeg dog fremsat ændringsforslag, så dette krav som

udgangspunkt også vil gælde for godkendte private AMU-udbydere på lige fod med de godkendte of-

fentlige AMU-udbydere.

Underleverandører og udlicitering

Godkendte AMU-udbydere skal som udgangspunkt selv forestå AMU-aktiviteten. De kan dog vælge at

lade en anden godkendt AMU-udbyder eller en anden ikke-godkendt institution for erhvervsrettet uddan-

nelse forestå AMU-aktiviteten som udlagt undervisning. Derudover kan den godkendte AMU-udbyder

også vælge at udlicitere undervisningen til en privat virksomhed. Udlicitering gør det især muligt for pri-

vate virksomheder at bidrage til at løse konkrete undervisningsopgaver indenfor AMU, selv om de ikke

lever op til de noget strengere betingelser, som skal til for at blive en statslig godkendt AMU-udbyder

Tilsynssagerne har vist, at de private aktører har været overrepræsenteret, herunder har der været en del

sager, som netop har drejet sig om udlicitering. Dette har medført, at jeg sidste år har strammet op på

vilkårene for udlicitering. Dette skal i højere grad sikre, at den private kursusvirksomhed både formelt og

reelt optræder som underleverandør i forhold til den godkendte udbyder. Bl.a. er det en forpligtigelse, at

der indgås en kontrakt om udliciteringen, der som minimum svarer til ministeriet kontrakt herom. Lige-

som det ikke er muligt at udlicitere virksomhedsforlagt undervisning eller kurser i fælleskataloget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 8:

Kan ministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre et fleksibelt og anvendeligt AMU-system, som

virksomheder og medarbejdere kan anvende i opkvalificeringen, hvis der skal opstilles rigide retningslin-

jer for udbud?

Svar:

Det er ikke hensigten at opstille rigide retningslinjer for udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser.

Intentionen med lovforslaget er at skabe en mere overskuelig regulering af den måde arbejdsmarkedsud-

dannelserne udbydes på, samtidig med at lovens regler gøres både mere klare og mindre sårbare overfor

misbrug. Det har ligeledes været intentionen med lovforslaget at bevare fleksibiliteten således, at AMU-

systemet også i fremtiden smidigt kan opfylde samfundets behov for efter- og videreuddannelse af ufag-

lærte og faglærte. Denne balancegang mener jeg er opnået i lovforslaget. Ligesom AMU-programmet

fortsat rummer mange muligheder for fleksibel tilrettelæggelse, hvor udbyderne har mange frihedsgrader

og samarbejdsmuligheder.

Spørgsmål 9:

Kan ministeren oplyse, hvorfor der fastsættes geografiske dækningsområder i forbindelse med godken-

delsen af udbyderen?

Svar:

Alle institutioner har i dag et geografisk dækningsområde tilknyttet deres udbudsgodkendelse, som ty-

pisk omfatter en region. De geografiske dækningsområder blev indført i forbindelse med udbudsrunden i

2009 for at sikre en klarere ansvarsplacering for forsyningen af arbejdsmarkedsuddannelser i det pågæl-

dende område. Tidligere var ansvarsplaceringen mere diffus og afgrænset som institutionernes naturlige

opland.

Ministeriet har gennemført en række tiltag for at sikre, at der er et smidigt udbud på tværs af de geogra-

fiske dækningsområder, og at den enkelte bruger kun skal henvende sig ét sted. De 13 VEU-centre danner

rammen om én fælles indgang i forhold til almen- og erhvervsrettet voksenuddannelse. VEU-centrene

rådgiver og vejleder brugeren om det samlede udbud, og de er hermed med til at synliggøre, hvor de for-

skellige institutioners udbud er placeret. Der er herudover mulighed for at afholde virksomhedsforlagt un-

dervisning uden for det geografiske dækningsområde.

Jeg vil naturligvis, når det bliver aktuelt med en ny udbudsrunde, foretage en samlet vurdering af de

geografiske dækningsområder. Den faldende aktivitetsudvikling på AMU-området har også været gen-

stand for temadrøftelser i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), og jeg er lydhør overfor

eventuelle yderligere anbefalinger fra VEU-rådet, som samlet set vurderes at styrke anvendelsen af AMU.

Spørgsmål 10:

Kan ministeren oplyse, hvad hensigten er med, at ministeren skal have mulighed for at »fastsætte særli-

ge vilkår for benyttelse af godkendelsen« til at udbyde, f.eks. indføre en begrænsning af adgang til udlici-

tering, til gennemførelse af virksomhedsforlagt undervisning? Er sigtet at lukke for muligheden for at lave

virksomhedsforlagt undervisning – også selv om det kan betyde en bedre kvalitet i kursusudbuddet?

Svar:

Sigtet er ikke at lukke for muligheden for at lave virksomhedsforlagt undervisning.

Lovforslagets § 1, nr. 11, tager sigte på at tydeliggøre tilsynets præventive funktion og dermed modvir-

ke misbrug og misligholdelse af godkendelser til at udbyde AMU. Forslaget ligger i forlængelse af de

gældende regler om sanktioner og den nuværende tilsynspraksis. Det gøres med lovforslaget alene tyde-

ligt, at det vil være muligt at fastsætte særlige vilkår for benyttelsen af godkendelsen, hvis det skønnes, at

udbyderen ikke har forestået undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold samt reglerne om godkendelsen, om undervisningen og om aktiviteten. Desuden hvis det skønnes

nødvendigt for at sikre, at udbyderen forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med god-

kendelsens indhold og reglerne. En sådan vurdering vil skulle foretages konkret for hvert enkelt tilfælde,

og dette vil ske under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder proporti-

onalitetsprincippet.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren oplyse, hvad ministeren mener med »afholdelsesformer, der uden saglig grund vinder

frem som udtryk for en tendens til at tænke i tilskudsmaksimering«? Sigter ministeren her på at begrænse

de fleksible afholdelsesformer – korte kurser, udenfor arbejdstid m.v. – som er i såvel medarbejdernes

som virksomhedernes interesse?

Svar:

Det er ikke formålet med hjemlen at begrænse de fleksible afholdelsesformer i AMU-programmet. Hen-

sigten er at skaffe hjemmel til at kunne regulere og begrænse brugen af afholdelsesformer, hvis udbredel-

se besværliggør tilsyn med uddannelserne, og afholdelsesformer, som ikke findes hensigtsmæssige i for-

hold til arbejdsmarkedsuddannelsernes formål og regulering. Dette kan blandt andet ske ved at sikre mu-

lighed for at gennemføre tilsyn, f.eks. ved at afholdelse af AMU kun sker i Danmark.

Det afgørende er, at AMU afholdes med henblik på at øge de ansattes generelle kompetencer, og at der

ikke anvendes afholdelsesformer, der indebærer risiko for misbrug. Der har i tilsynssagerne været ek-

sempler på afholdelsesformer, der primært er valgt med henblik på tilskudsmaksimering. Det har for ek-

sempel drejet sig om interne virksomhedskurser eller opretholdelse af produktion under undervisningen.

Spørgsmål 12:

Ministerens kommentarer udbedes til den del af høringssvaret fra DA, hvoraf fremgår: »I bemærknin-

gerne til lovforslaget nævnes »Kulegravningsrapporten« under den aktuelle situation, som lovforslaget

sigter på. DA skal i den forbindelse tilkendegive, at DA ikke finder det relevant at skelne mellem private

udbydere eller offentlige udbydere eller underleverandører. Det centrale er, at udbyderne lever op til det

ansvar, der er forbundet med at være udbyder.«

Svar:

Jeg er enig i, at det centrale er, om AMU-udbyderne lever op til det ansvar, der er forbundet med at

være en godkendt AMU-udbyder eller en underleverandør. For en uddybende redegørelse for regulerin-

gen på området henvises til min besvarelse af spørgsmål 7.

Spørgsmål 13:

Mener ministeren, at offentlige og private udbydere skal behandles forskelligt?

Svar:

Som udgangspunkt mener jeg, at offentlige og private AMU-udbydere skal behandles ens. Der er dog

alligevel områder, hvor graden af regulering er forskellig for private og offentlige udbydere. Dette hænger

blandt andet sammen med, at det overordnede formål for de offentlige udbydere er at levere undervisning.

De private aktører er inviteret med til at bidrage til opgaveløsningen, og reguleringen er på visse områder

mindre omfattende blandt andet af hensyn til, at de reelt skal være interesseret i at medvirke til opgaveløs-

ningen, jf. min besvarelse af spørgsmål 7.