Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Regulering af de godkendte udbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak, formand. Formålet med dette forslag er i endnu højere grad at kunne sikre, at midlerne til AMU-området anvendes bedst muligt til at opkvalificere den ufaglærte og faglærte arbejdsstyrke. Lovforslaget skal således medvirke til at skabe større synlighed og klarhed vedrørende reglerne på AMU-området, så AMU-systemet bliver mindre sårbart over for misbrug, samtidig med at det sikres, at fleksibiliteten i AMU-systemet bevares.

Der er siden 2009 taget en lang række initiativer for at imødegå misbrug af AMU-systemet. Bl.a. indførte vi en nultolerancepolitik, som markerede et væsentligt paradigmeskift i tilsynet med AMU i form af et intensiveret tilsyn og sanktionering. Ligeledes blev vejledningsindsatsen styrket og godtgørelsesreglerne strammet, og en række vilkår blev præciseret i hyrdebreve.

I dag er det sådan, at en stor del af vilkårene for at kunne udbyde AMU fremgår administrativt af diverse udbudsbreve i forbindelse med godkendelsen af AMU-udbuddet, hyrdebreve, vejledninger osv. Det samles nu i en bekendtgørelse. Det skulle give et bedre overblik og dermed også være med til at sikre mindre fejlagtig brug af midlerne. Lovforslaget indeholder samtidig bl.a. en ny hjemmel, som muliggør forsøgsvirksomhed inden for AMU, hvilket har været stærkt efterspurgt i sektoren. Det giver mulighed for, at man hurtigt kan omstille sig og tilbyde de kompetencer, erhvervslivet efterspørger.

Venstre tilslutter sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokraterne, værsgo.

Mange faglærte og ufaglærte gør hvert år brug af vores arbejdsmarkedsuddannelser rundtomkring i landet. De får krankørekort, de får svejsekursus, og de får it-kundskaber og meget andet. De holder sig opdateret på et arbejdsmarked, hvor der sker meget fra år til år. Det kan alt sammen lade sig gøre, bl.a. fordi den nuværende regering fjernede prisloftet fra arbejdsmarkedsuddannelserne, så man kan tage de her uddannelser. I en tid, hvor mange har svært ved at finde et arbejde, skal vi selvfølgelig sørge for, at vi giver alle en mulighed for at opkvalificere sig. Vi tror nemlig, at uddannelse er helt afgørende for, at vi kommer stærke ud af krisen. Når mange bruger tid og energi på at videreuddanne sig og efteruddanne sig, fortjener de at få de bedste kurser.

Socialdemokraterne er derfor helt med på, at vi skal have styr på reguleringen af de mange tilbud, så vi sikrer et højt fagligt niveau over hele linjen. Dagens forslag vil sikre en bedre gennemsigtighed på et område, som hidtil har været en smule tåget. Der skal være klarhed over, hvem der modtager pengene, og hvorfor, ligesom vi skal sikre, at pengene også bliver brugt til det helt rigtige formål. Vi skal sikre os mod snyd og misbrug af en ordning, som er så vigtig og så værdifuld.

Jeg synes, det er helt på sin plads, at det har klare konsekvenser for uddannelsesinstitutioner og virksomheder, hvis de bryder reglerne for afholdelse af kurser. Vores penge skal gå til uddannelse og opkvalificering, ikke gokartløb eller personalearrangementer. Derfor har det været nødvendigt med en kulegravning på området, og vi vil gerne være med til en tydeligere sanktionering, når regler ikke bliver overholdt. Overtrædelser skal kunne betyde helt eller delvis fratagelse af godkendelsen som kursusinstitution, samtidig med at vi skal have et tilsyn, som også kan levere varen.

Hos Socialdemokraterne støtter vi klare og gennemsigtige regler for vores arbejdsmarkedsuddannelser. Det gør vi, så vi kan tilbyde uddannelser med en kvalitet, som er helt i top. Derfor er vi glade for, at vi nu får ryddet op, og vi støtter dermed forslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, og det er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg er jo hundrede procent enig med ordføreren. Ordføreren siger, at man støtter, at der skal være tydelige og klare regler, og at det selvfølgelig skal have en konsekvens, hvis der laves nogle fejl. Men da jeg læste lovforslaget – under afsnittet om kulegravning, tror jeg – syntes jeg, at lovforslaget lagde op til, at en privat og en offentlig udbyder skal behandles forskelligt, og så kan jeg ikke lade være med at spørge:

Er ordføreren enig med mig i, at hvis man nu misbruger systemet, er det lige meget, om man er en offentlig eller privat udbyder, altså at laver man fejl, skal man sanktioneres og miste sin udbudsret? Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Ordføreren er enig i, at vi både har private og offentlige kursusinstitutioner, og der har været en tendens til, at det desværre har været på de private kursusinstitutioner, der har været mest snyd. Det gør jo ikke, at alle snyder. Tværtimod mener vi, at der skal være mulighed for, at der både kan være private og offentlige kursustilbud.

Tak. Hr. Peter Juel Jensen.

Altså, hvis det nu er et postbud, der kører for stærkt, så får han akkurat samme bøde, som hvis det er en privat, der kører for stærkt. Jeg synes faktisk, man bør anlægge samme princip her, for nu har vi efterhånden igennem flere år gjort os meget umage for, at dem, der misbruger systemet, kommer vi altså efter. Jeg synes, der lægges op til, at der skelnes mellem en privat virksomhed, der misbruger systemet, og en offentlig virksomhed, der misbruger systemet. Synes ordføreren, det er rigtigt? Skal vi ikke komme efter dem, som ikke kan finde ud af at indrette sig efter de fælles regler?

Ordføreren.

Alle skal opføre sig ordentligt, og alle skal efterleve reglerne. Og der skal være gode tilbud for både private og offentlige aktører.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Lovforslaget er en reaktion på misbrug af AMU-systemet, især ved udliciteringer. Så vidt jeg har forstået, blev kulegravningen allerede sat i værk af den tidligere regering, og det er altså den nye regering, der nu retter op på det. I medierne var der jo virkelig groteske sager om AMU-kurser i paintball og om østeuropæere, der kom på kursus, uden at de fik det lovede job bagefter. Så det er godt, at der bliver strammet op. Og så vidt jeg er orienteret, var det 3F, der afslørede ulovlighederne.

Det, vi har lagt mærke til, er en række gode ting, og så er der et par enkelte dårlige ting. De gode ting er, at der bliver en større gennemsigtighed, at markedsføringsreglerne skærpes, at udbydere kan miste godkendelsen, at udbydere ved mistanke skal dokumentere, at de ikke snyder, at Rådet for Voksen- og Efteruddannelse skal høres i sådanne sager, og at kurserne skal begrænses, med hensyn til hvor de bliver afholdt, så man ikke bare kan afholde dem et eller andet sted i udlandet, uden at det er pædagogisk begrundet.

Det er jo glimrende, men der er altså også nogle ting, som vi er noget forundrede over. F.eks. skal deltagere ikke længere have fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark for at blive optaget på et kursus, mens det i dag kun er borgere bosiddende i rigsfællesskabet og nordiske statsborgere, der sådan uden videre kan optages på kurser. Det vil vi gerne have svar på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det er også muligt, at ministeren kan svare på det på stående fod allerede i dag – det skal jeg ikke kunne sige – men vi vil i hvert fald stille spørgsmål om det. Vi synes, det er en underlig ting, og jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det er kommet ind i forslaget. Så jeg håber, at ministeren kan svare på det enten her eller senere.

Så er der også en anden ting, der er lidt overraskende: Lovforslaget giver mulighed for at tilbyde AMU-kurser med tilskud, hvor private udbud allerede eksisterer, og så vidt jeg kan forstå på høringssvarene, støtter Dansk Industri og Dansk Erhverv forslaget. Men vi har lidt svært ved at se, hvorfor der skal tilbydes kurser, hvor der eksisterer private i forvejen. Og det er muligt, at ministeren også kan svare på det her.

Så kort sagt er der mange gode forslag i lovforslaget, men vi ønsker altså en nøjere drøftelse af de to sidstnævnte tvivlspunkter under udvalgsbehandlingen, som vi ser frem til.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er fra Radikale Venstre, og det er fru Lotte Rod, værsgo.

Det er vigtigt, at vi har gode arbejdsmarkedsuddannelser i Danmark. Det kræver, at vi har mange og fleksible tilbud, men det kræver også, at reglerne er klare, så der ikke bliver snydt. Lovforslaget her er en opfølgning på en række tilsynssager, der har været på AMU-området, og som dannede grundlag for udarbejdelsen af en kulegravningsrapport. Efterfølgende har der også været kritik fra Rigsrevisionen, så man må sige, at det her er en bunden opgave.

Konkret betyder forslaget, at der bliver en mere overskuelig regulering af godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, men samtidig tydeliggør vi også reglerne for fratagelse af godkendelse til udbud i de tilfælde, hvor nogle overtræder reglerne.

Det er hensigten med det her lovforslag, at vi skal sikre, at midlerne på AMU-området bliver anvendt bedst muligt til at opkvalificere vores medarbejdere. Det er en forudsætning for, at vi også fremadrettet har et stærkt AMU-system, som imødekommer de behov, der er på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Med de ord vil Radikale Venstre gerne støtte lovforslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak. Og tak for ordførertalen – meget kort og meget præcis, så tak for det.

Er ordføreren enig med mig i, at det er lige meget, om det er en privat eller en offentlig virksomhed, der jokker ved siden af og kommer til ikke at overholde reglerne, altså enig med mig i, at så bør det have samme konsekvens?

Ordføreren.

Jeg er i tvivl om, hvorfor Venstres ordfører spørger, som han gør. Nu må jeg jo desværre ikke stille spørgsmål tilbage heroppefra, så derfor håber jeg, at ordføreren måske vil uddybe sit spørgsmål i anden runde.

Men jeg kan sige, at hele tanken med det her lovforslag jo netop er at sikre, at vi bruger pengene på AMU-området bedst muligt, altså sådan at vi sikrer os mod snyd. For vi har jo alle sammen en interesse i, at vi har et rigtig godt AMU-system. Vi har brug for det, og derfor er det jo også vigtigt, at det kommer til at fungere, så vi får mest muligt for pengene.

Hr. Peter Juel Jensen.

[Lydudfald] ... i høringssvarene, at DA ikke finder det relevant at skelne mellem private eller offentlige udbydere eller underleverandører. Det centrale er, at udbyderne lever op til det ansvar, der er forbundet med at være udbyder. Citat slut.

Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet. Det er, fordi det fremgår af bemærkningerne, at man ikke lægger op til en ligebehandling af en offentlig og en privat udbyder. Og det synes jeg er lidt ærgerligt, for nu har vi jo brugt lang tid, i hvert fald de sidste 14 dage, på at snakke om erhvervspakke osv.

Hvis vi skal understøtte vores erhvervsliv, skal vi også sikre, at vores erhvervsliv har nogle muligheder for at vækste. Og derfor bør vi nok give dem samme muligheder for at agere på det danske arbejdsmarked, som de offentlige virksomheder har. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Hele tanken med det her lovforslag er jo netop, at vi skal sikre os mod snyd. Og som jeg har læst lovforslaget, er der ikke lagt op til, at det skal være mere muligt at snyde for nogle end for andre. Tværtimod er hele tanken jo netop, at reglerne skal være så klare, at vi undgår snyd, og at vi dermed bruger pengene på vores AMU-system bedst muligt.

Der er yderligere et medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi giver ordet til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg ved ikke, om ordføreren hørte min tale, hvor jeg kom ind på det her med, at deltagere ikke længere skal have fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark for at kunne blive optaget. Kunne ordføreren forklare, hvad baggrunden for den ændring i lovforslaget er?

Ordføreren.

Der tror jeg jeg må være ordføreren svar skyldig. Det tør jeg ikke lige lægge hovedet på blokken på.

Hr. Alex Ahrendtsen, anden korte bemærkning.

Det er jo reelt nok. Hvad er ordførerens holdning til det, at man har ændret det i den retning?

Ordføreren.

Det støtter vi i Radikale Venstre, og jeg må sige, at jeg ikke har været betænkelig ved, at man laver den ændring. Så det vil vi gerne stå på mål for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF, værsgo.

Borgerlige undervisningsministre har i over 6 år ladet stå til, mens private firmaer, offentlige skoler og arbejdsgivere har misbrugt offentlige tilskud til AMU-uddannelserne. Det konkluderede Rigsrevisionen i en rapport om tilsynet med AMU-kurserne, som blev offentliggjort i december 2012. Rigsrevisionen fandt også bevis på, at de borgerlige ministre allerede fra 2005 konstaterede problemer med private kursusvirksomheder. Men to Venstreministre efter hinanden gjorde ikke noget ved det. Det var Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ved en tidligere indsats kunne have begrænset omfanget af misbrug af AMU-uddannelser, men det skete ikke.

Udgangspunktet for skandalen var reformen af AMU-systemet i 2003, der gjorde de offentlige skoler til selvejende institutioner og samtidig gav private firmaer adgang til markedet for AMU-kurser. At den tidligere regering havde et ideologisk ønske om at give private aktører mulighed for at komme ind på AMU-markedet, er der ingen tvivl om, og det er heller ikke det, vi diskuterer i dag. Men hvis den tidligere regering prioriterede privatisering højere end det at sætte en stopper for AMU-svindlerne, er det jo et problem.

Rigsrevisionens kritik af de borgerlige undervisningsministre var da også krystalklar: Tilsynet har simpelt hen været for slapt. Et eksempel er den private koncern TUC, der med op til 100 mio. kr. årligt i tilskud var den suverænt største tilskudssluger, men samtidig havde rekorden i sager om uberettigede tilskud.

Vi rydder nu atter op efter den borgerlige regering – denne gang efter misbrug af AMU-tilskud. Det gør vi med dette lovforslag, der tydeliggør reglerne og sikrer bedre muligheder for at fratage en godkendelse. På SF's vegne er jeg meget tilfreds med lovforslaget og ser frem til, at vi kan få orden i sagerne uden at opstille unødvendige bureaukratiske barrierer, for vi skal selvfølgelig heller ikke gøre det sværere for dem, der har orden i sagerne. Denne balance er der i lovforslaget, og derfor støtter SF det.

Tak. Der er et medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger: Hr. Peter Juel Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak. Hold da op, det var noget af en overhaling fra ordføreren: Tidligere borgerlige undervisningsministre har ladet stå fuldstændig til.

Se, man skal jo kunne vide, at der foregår et misbrug, før man kan stoppe det, og det tog en periode, før man vidste det. Men jeg vil gerne spørge ordføreren, når ordføreren nu er så vidt bevandret i det her: Hvor mange penge er der blevet tilbagebetalt i forbindelse med AMU-snyd eller forkert brug af AMU-midler i forbindelse med initiativer, der er sat i søen af de tidligere undervisningsministre? Og hvor mange har mistet deres udbudsret også i forbindelse med nogle initiativer, som de tidligere ministre har søsat?

Når man nu har så stor en viden på det her område, må man jo også vide sådan noget.

Ordføreren.

Jamen Rigsrevisionens konklusion var klokkeklar – det er jo ikke noget, jeg står og finder på – den var faktisk usædvanlig klar: Hvis den borgerlige regering, en af Venstreministrene, allerede fra 2005, hvor man fik begrundet mistanke om, at der foregik snyd, havde gjort noget ved det her, ville det ikke have foregået i så lang tid. Den konklusion er klokkeklar.

Det er jo ikke, fordi jeg siger, at jeg er en ekspert på AMU-området. Men Rigsrevisionen har altså nogle meget dygtige mennesker, som går ned i de her sager, og deres konklusion var klokkeklar: Det her var en bommert af de helt store.

Derfor siger jeg jo også bare, at det er rigtig godt at høre, at det lader til, at der er bred opbakning i Folketinget til at få ryddet op i det, så reglerne bliver klarere og der bliver mindre plads til snyd og til at fejlfortolke reglerne.

Hr. Peter Juel Jensen, anden korte bemærkning.

Altså, det er desværre således med politikere, at de en gang imellem kun læser overskrifter. Hvis man havde læst længere ned i Statsrevisorernes rapport, havde man kunnet se, at der jo var blevet inddrevet 38,5 mio. kr. ekstra – midler, der var blevet inddrevet, fordi de ikke var blevet brugt på den måde, de var tiltænkt. Der blev også inddraget nogle muligheder for at være med til at udbyde AMU-uddannelser. Så man var allerede godt i gang.

Lovforslaget, som vi behandler nu, lægger jo også op til en videreførelse af den nultoleranceordning, som borgerlige undervisningsministre var med til at iværksætte. Så i stedet for hele tiden at skælde ud, bør man da følge med og være positive og sige: Nu får vi det endelig lukket.

Jeg kan fortælle ordføreren, at det ikke har været nemt at lukke det her, for det handler jo også om, at vi gerne vil have nogle AMU-centre, hvor der ikke bare kan være offentlige udbydere, men også private udbydere, i og med at man kan spille ind med noget forskelligt, som kan være til gavn for det danske arbejdsmarked. Så det handler om at kvalificere ufaglærte og faglærte arbejdere; det handler ikke om, hvem der udbyder det. Og jeg er meget, meget ked af, at ordføreren for SF er så ideologisk i sin tilgang til hele AMU-området.

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke, men jeg synes, det er et problem, hvis man er så ideologisk i forhold til at få privatiseret et område, at man i adskillige år lukker øjnene for de problemer, der er klokkeklare. Venstres ordfører talte om Statsrevisorerne, det gør jeg ikke. Jeg taler om Rigsrevisionen, hvis konklusion var klokkeklar, nemlig at selv om man begyndte at rydde op – efter at bl.a. Avisen.dk, 3F og andre havde gjort opmærksom på det – var der i adskillige år begrundet mistanke om snyd, uden at der er blevet løftet en finger for at forhindre det. Det synes jeg altså at vi bliver nødt til at diskutere: Hvor nogle – måske i lighed med sagen om privathospitalerne – måske har en ideologisk holdning og ønsker, at et område skal privatiseres, har jeg en pragmatisk holdning til det. Men man skal ikke lukke øjnene for snyd, fordi man ønsker at få fremmet en bestemt dagsorden. Det synes jeg vi bliver nødt til at forholde os til.

Ja, under den tidligere regering begyndte man alt, alt for sent at rydde op, men det er jo det arbejde, som vi forhåbentlig sammen med Venstre kan gøre nu, så vi kan sætte en stopper for snyderiet, når vi forhåbentlig får vedtaget det her lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning – denne gang fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren sagde det jo næsten selv. Jeg ville egentlig bare have hende til at bekræfte, at den tidligere regering satte en kulegravning i gang.

Ordføreren.

Adskillige år efter at det blev påpeget flere gange, at der var problemer, og hvor der under to Venstreministre ikke skete noget; adskillige år efter at forskellige medier, 3F, privatpersoner osv. havde sagt, at der var et problem her, og at man blev nødt til at løfte øjnene fra skrivebordet og gøre noget ved det, begyndte man at sætte det i gang. Det udmundede i Rigsrevisionens beretning, som klokkeklart sagde, at der lå et helt konkret ansvar ved de ministre, som i mange år ikke åbnede øjnene for de her problemer og ignorerede dem, selv om det var en klokkeklar begrundet mistanke, der blev præsenteret fra flere sider.

Hr. Alex Ahrendtsen for anden korte bemærkning.

Så vidt jeg husker, begyndte det for alvor at rulle i 2011. En regering skal jo lige have tid til at sætte en kulegravning i gang, så synes ordføreren ikke, at hun er lige hård nok over for den tidligere regering?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om 6 år – altså fra 2005 til 2011 – er det tidsrum, vi skal acceptere til at tage tilløb til at gøre noget ved tingene. Når man mange gange har fået at vide, at der er et problem, er blevet kritiseret for det, når medierne skriver om det, når privatpersoner bringer konkrete historier, når fagforeningerne siger, at der er noget råddent ved det her, at der er et kæmpeproblem, så synes jeg, at 6 år måske er et lidt rigelig langt tilløb at tage til at få kulegravet tingene.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere for korte bemærkninger til denne ordfører, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er blevet forklaret meget godt, hvad det er, det her lovforslag betyder. Men jeg synes heller ikke, at vi skal gøre det her forslag til mere, end det er. Vi kommer til at regulere lidt bedre. Vi kommer til at stramme lidt mere op, og det kommer til at blive lidt mere gennemsigtigt. Men jeg mener, og vi mener i Enhedslisten, at man sagtens kan gøre mere. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at hvis regeringen og børne- og undervisningsministeren er interesseret i for alvor at rydde op efter den borgerlige regering, hvis regeringen og børne- og undervisningsministeren for alvor er interesseret i at lave et stort efteruddannelsesløft fra ufaglært til faglært, så kan de altid komme til Enhedslisten. Vi har før lavet gode ting sammen på det her område. Bl.a., som den socialdemokratiske ordfører fremhævede, har vi sammen fjernet prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det er jo rigtig positivt. Så det er bare for at understrege, at hvis regeringen er interesseret i for alvor at rydde op efter den borgerlige regering, så kan de altid komme til Enhedslisten.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi synes, det er nogle rigtig fine stramninger, man laver i det her lovforslag, men vi synes ikke, det er godt nok. Vi så gerne, at man faktisk stoppede helt for udliciteringen, at man sikrede, at AMU-udbuddet for alvor kom tilbage i offentligt regi. Det har vi måske indset det ikke er tiden til lige nu, men det betyder ikke, at vi holder op med at kæmpe for det. Derfor kan vi selvfølgelig støtte det her lovforslag, fordi der er nogle små forbedringer.

Så har vi et lille ændringsforslag, som er, at vi for at stramme mere op vil foreslå, at der også i udbud af private AMU-uddannelser bliver mulighed for at nedsætte lokale uddannelsesudvalg, sådan at arbejdsmarkedets parter får en bedre føling og en bedre kontrol med AMU-udbuddet, så vi kan sikre, at vi for alvor får en omstillingsparat og veluddannet arbejdsstyrke, så vi for alvor kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Så vi støtter forslaget, og vi har det her lille ændringsforslag.

Der er også lige en kort bemærkning eller to. Hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare i forhold til den store lekture om privatisering og private aktører osv. sige, at så vidt jeg husker, er formålet med AMU-uddannelserne, at man skal kunne kvalificere ikkefaglærte og faglærte arbejdere, således at vi hele tiden har en arbejdsstyrke i Danmark, der er omstillingsparat og hurtigt kan tilpasse sig, og at man hurtigt kan sætte ind der, hvor der er jobmuligheder og muligheder for at øge dansk vækst.

Er det i ordførerens øjne ikke ligegyldigt, hvem der uddanner arbejdsstyrken? Er det det primære for Enhedslisten, altså hvem det er, der uddanner arbejdsstyrken, eller hvor hurtig og hvor omstillingsparat og hvor dygtig man kan lave den arbejdsstyrke, som erhvervslivet forhåbentlig snart efterspørger i hobetal igen?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Det vigtigste for Enhedslisten er, at de AMU-kurser, vi har i Danmark, er gode, at der er høj kvalitet, og at de netop kan sikre alle de her ting, som Venstres ordfører selv nævner med hensyn til en veluddannet og omstillingsparat arbejdsstyrke. Men det er også vores opfattelse, at det ligger bedst på offentlige hænder, netop fordi vi har set, at der har været så stort snyd med AMU-udbud i det private. Så det er vores opfattelse, at det ligger bedst i det offentlige, og at vi bedre kan sikre kvaliteten i det offentlige, end vi kan i det private. Derfor er vi tilhængere af, at man rykker det så meget som muligt tilbage i det offentlige, som det har været tidligere.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Tak. Jeg har noteret mig, at Enhedslisten mener, at hvis man skal have en god, høj kvalitet, skal det være offentligt, og så må det ikke være privat. Det synes jeg jo er ærgerligt, for jeg synes, det handler om, hvor man får mest for pengene, og hvor man får den bedste vare. Og det tror jeg ikke kun er i det offentlige, det kan også godt være i det private. Jeg synes faktisk, at det er et lidt mærkværdigt signal at sende til alle de ufaglærte og faglærte arbejdere, der har været på et kursus hos en privat udbyder. Skal de så føle sig mindre værd?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Nej, jeg mener ikke, at dem, der har taget et privat kursus, skal føle sig mindre værd. Enhedslistens besked til de faglærte og ufaglærte arbejdere, som tager AMU-kurser, er jo netop, at vi gerne vil sikre, at de kan få AMU-kurser, altså at AMU-kurserne bliver udbudt, og at der er en høj kvalitet. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne arbejde for og arbejder for at sikre dem arbejdspladser. Det er vel i sidste ende det afgørende. Det, der er det vigtige for Enhedslisten, er, at der kommer nogle standarder i vores udbud af AMU-kurser, som vi bedst kan sikre, hvis det er på offentlige hænder.

Der er ikke flere for korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Nu står jeg så her i stedet for fru Merete Riisager, som ikke har mulighed for at være her. Jeg kan gøre det kort.

Liberal Alliance anerkender regeringens initiativ til at gøre reglerne for arbejdsmarkedsuddannelserne mere klare og derved modvirke misbrug af skattepenge. Liberal Alliance afventer dog en nærmere afklaring i udvalgsarbejdet, således at undervisningsministerens beføjelser med hensyn til udbudsgodkendelse og en eventuel tilbagekaldelse af denne fremstår helt klart. Ligeledes ønsker Liberal Alliance, at regeringen får udarbejdet en fleksuddannelse med et kort uddannelsesforløb, der peger direkte mod jobåbninger, i stedet for at have flere forskellige ordninger.

Liberal Alliance afventer derfor det videre udvalgsarbejde, før vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak. Jeg ser ikke nogen, der har korte bemærkninger, så vi haster videre til næste ordfører, som er fru Vivi Kier, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Fra konservativ side tilslutter vi os det her forslag. En overskuelig regulering af den måde, arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes på, er vi enige i. Hjemmelen til forsøgsvirksomhed inden for de her uddannelser ser vi særdeles positivt på. Her skal især ønsket om nye afholdelsesformer tilgodeses efter vores mening. Og om det er en privat eller en offentlig udbyder, er for os ganske underordnet, blot man lever op til det ansvar, der er forbundet med at være udbyder.

Sluttelig vil jeg gerne støtte op om det spørgsmål og den bekymring, hr. Alex Ahrendtsen kom med, i forhold til dem, der søger et AMU-kursus: om de skal være i Danmark eller de kan sidde, hvor som helst det skal være. Så det håber jeg at ministeren kan svare på, og ellers må vi arbejde videre med det i udvalget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF, værsgo.

Hr. Alex Ahrendtsen fra DF havde en bekymring omkring det, der blev præciseret i lovforslaget, nemlig at nordiske borgere skal kunne tage AMU-kurser, fordi vi har et nordisk samarbejde. Er fru Vivi Kier imod det nordiske samarbejde, hvor det nu bliver præciseret i aftalen, at det er det, vi vil leve op til i forhold til AMU-kurser?

Værsgo til ordføreren.

Nej, vi er ikke imod det nordiske samarbejde. Jeg vil gerne have, at ministeren præciserer, at det er det, det går ud på. Jeg synes, det spørgsmål, hr. Alex Ahrendtsen stillede, var meget relevant. Jeg havde ikke været obs på den del af forslaget, og derfor ville jeg gerne støtte op om, at vi fik det belyst. Det regner jeg med at ministeren kan, og hvis ministeren ikke lige kan i dag, kan vi stille det som et spørgsmål i udvalgsarbejdet. Generelt er jeg positiv, men jeg havde ikke været opmærksom på den her del.

Der er ikke flere spørgere til ordføreren, tak for det. Så fortsætter vi i talerækken, og den næste er børne- og undervisningsministeren, værsgo.

Tak for ordet. Jeg er rigtig glad for den meget brede opbakning, der er til lovforslaget. Det her er jo, kan vi sige, den sidste udløber af, at der har været en række tilsynssager, som søreme ikke har været kønne at se på, lad mig bare sige det sådan. For når vi har et i øvrigt meget velfungerende voksen- og efteruddannelsessystem, et AMU-system, som faktisk gør det muligt, at vi langt bedre end de fleste andre lande hele tiden kan opkvalificere medarbejdere på arbejdsmarkedet, så duer det jo ikke, at der er nogle brodne kar, som på forskellige måder har gjort noget, som på ingen måde er i overensstemmelse med intentionen, hvilket også har ført til en række tilsynssager, som har vist, at der har været behov for at stramme op på regler, vejledninger osv., så vi ikke ser det AMU-fusk, der har været.

Når det er så nødvendigt at få strammet op, er det selvfølgelig helt isoleret set, fordi det aldrig må være sådan, at regler kan gradbøjes. Men det er altså også for at være helt sikker på, at vi kan fortsætte med den meget vigtige voksen- og efteruddannelsesaktivitet, der er. Derfor har jeg også været glad for, at alle parterne omkring voksen- og efteruddannelserne, det er lige fra arbejdsmarkedets parter til skolerne osv., har spillet meget konstruktivt ind i forhold til at få ryddet op der, hvor der skulle ryddes op.

Med det her lovforslag får vi så forhåbentlig slået de sidste søm i, så vi ikke ser den slags fiflen rundt i hjørnerne længere, og dog også, at det skal være på en måde, så det her er et system, hvor uddannelserne også hele tiden skal kunne udvikle sig. Derfor er jeg også glad for de bemærkninger, der har været, om på den ene side at stramme op, men på den anden side stadig væk at sikre den fornødne fleksibilitet, for at man kan lave de arbejdsmarkedsuddannelser, der er nødvendige.

Dansk Folkeparti har stillet et par spørgsmål, som er blevet fulgt op af andre ordførere. Der er for det første spurgt til nogle bemærkninger, der står om ikke at have fast bopæl i Danmark. Det er en ren præcisering af en aftale, der har været i mange år i forhold til det nordiske samarbejde, og som nu bliver skrevet ind her. Jeg synes, det er en god idé, som det blev foreslået, at få stillet et udvalgsspørgsmål, for så kommer det præcise svar, som kan ligge sammen med det her lovforslag.

For det andet er der også fra Dansk Folkepartis side blevet spurgt, hvis jeg forstod det ret, om man kunne oprette AMU med tilskud på nogle områder, hvor der allerede var private udbud. Det er simpelt hen en teknisk præcisering. Det har man kunnet før, og det er bare præciseret, at det kan man stadig væk, så der er ikke nogen ændring i forhold til praksis. Men også det kunne det være nyttigt at få et udvalgsspørgsmål om, så det står helt præcist, hvorfor det er, at det er formuleret med den her tekniske ændring.

Så vil jeg gerne sige tak for Enhedslistens indlæg i forhold til nogle af de ændringer, som er sket, dels med hensyn til at fjerne prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige – hvilket har været rigtig vigtigt, for at de kunne få den efteruddannelse, der skulle til, og som gav adgang til, at de kunne få job, uanset om det var et truckkort eller andet, der var nødvendigt, for at de kunne få en chance på arbejdsmarkedet – dels det løft på AMU-taksten, der kom i forbindelse med finansloven for 2013, og som også er et lille, men vigtigt bidrag til, hvordan vi kan få gang i AMU-aktiviteten.

Enhedslisten kunne i den ideelle verden, hvis jeg forstod det ret, ønske sig, at man helt stoppede for udlicitering. Til det vil jeg sige, at den opfattelse deler vi så ikke i regeringen, for der er faktisk rigtig gode udliciterede kurser, og de skal selvfølgelig kunne være der, hvis de lever op til det regelsæt, der nu bliver strammet op med lovforslaget her.

Til gengæld synes vi i regeringen, at der er god fornuft i det forslag, som Enhedslisten har stillet, om, at der for private AMU-udbydere også skal stilles krav om, at de kan nedsætte lokale uddannelsesudvalg, som kan rådgive disse om AMU. Det er sådan i dag, at det krav alene gælder for de AMU-udbydere, som er godkendt efter lov om erhvervsrettede uddannelser. Det synes vi kunne være nyttigt at gøre, og vi vil derfor se konstruktivt på, at vi her i forbindelse med udvalgsarbejdet får lavet et ændringsforslag, som kan tage højde for, at der også kan nedsættes lokale uddannelsesudvalg i forhold til de private udbydere. Så det ser jeg frem til at vi kan drøfte i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Igen: Tak for de mange konstruktive kommentarer til lovforslaget.

Der er en enkelt markering for en kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for svarene. Jeg er ikke beroliget; det må jeg nok sige. Jeg har selvfølgelig kigget på loven, som den er i dag. Det er § 10 a, vi omtaler i forbindelse med udenlandske deltagere, og det nye er jo stk. 4. Der står det meget tydeligt:

Børne- og undervisningsministeren kan med henblik på opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om adgang for personer osv. osv.

»Internationale forpligtelser« er det eneste, der står. Hverken i § 10 a, stk. 1-3 eller i stk. 4, som er det nye, står der noget om det nordiske samarbejde. Så ministeren bliver altså nødt til lige at forklare mig, hvor i loven der henvises til, at det udelukkende omhandler det nordiske samarbejde, for det kan jeg ikke se.

Værsgo til ministeren.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren bliver i tvivl, når man bare ser på formuleringen på den måde. Derfor synes jeg også, som jeg sagde før, at det er en god idé at stille et udvalgsspørgsmål, fordi så kommer der en præcisering af, at det handler om nordiske borgere.

Ønsker spørgeren ordet for en anden bemærkning? Værsgo.

Tak, og tak for svaret. Skal jeg forstå det sådan, at ministeren gerne vil være med til at præcisere loven, så der ikke bare står »internationale forpligtelser«, men at der i loven er indføjet, at vi henviser til det nordiske samarbejde, og at det udelukkende er det, som den her tilføjelse omhandler?

Ministeren.

Det, der står, drejer sig alene om det, der er i forhold til det nordiske samarbejde. Derfor foreslår jeg igen, at ordføreren stiller et udvalgsspørgsmål, fordi så kommer den tekniske udredning af det, og så må det indgå i udvalgsarbejdet derfra.

Der er ikke flere for korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.