Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af

dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov omdyrlæger (Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, digitalforhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v., selvhjælpshandlinger ved afhentning og de-struktion af døde dyr og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand) har været i høring i perio-den fra den 26. november 2012 til den 2. januar 2013.I det følgende gives et resumé af de indkomne høringssvar opdelt efter emner.Bemærkningerne til høringssvarene er anført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, DAKA, Dansk Fåreavl, DCA, Det Dyreetiske Råd,Det Veterinære Sundhedsråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), DTU Fødevareinstituttet, DTUVeterinærinstituttet, DOSO, Den Danske Dyrlægeforening, Dyreværnsrådet, Forbrugerrådet, Grøn-lands Selvstyre, Hestens Værn, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ogSammark som har afgivet et fælles høringssvar,Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsfor-ening.Endvidere har Datatilsynet afgivet høringssvar til forslaget.Af de ovenfor nævnte har Advokatrådet, Datatilsynet, Det Veterinære Sundhedsråd og GrønlandsSelvstyre anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget. DTU Fødevareinstituttet har meddelt, atman afstår fra at afgive bemærkninger, da ændringerne ikke vurderes at ligge indenfor instituttetskompetence- og ansvarsområde, og Forbrugerrådet har meddelt, at man af ressourcemæssige årsa-ger ikke har mulighed for at forholde sig til lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Der er overordnet en positiv holdning til lovforslaget. Bemærkningerne til de enkelte elementer ilovforslaget er gennemgået nedenfor.

2. Bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget

2.1. Uddannelseskrav

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet) har tilkendegivet, at det fo-reslåede uddannelseskrav både for så vidt angår egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold og for så vidtangår mindre husdyrhold skaber grundlag for forbedret dyrevelfærd og - sundhed.Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen går ud fra, at kurserne for personer, der skal fo-restå den daglige drift af mindre husdyrhold, målrettes den enkelte dyreart således, at kurserne entengøres artsspecifikke eller således, at en væsentlig del af undervisningen opdeles. Derudover ønsker

Landbrug & Fødevarer mulighed for, at man gennem pasning af et dyrehold med et antal dyr, derkræver kursus (over 10 dyr), igennem f.eks. 5 år, kan opnå erfaring, som berettiger, at man efterføl-gende kan få ansvar for eget dyrehold som overstiger grænserne for uddannelseskrav, uden at manskal opfylde kravet om uddannelse til egentligt erhvervsmæssigt dyrehold.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at det ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse forså vidt angår mindre husdyrhold formentlig er hensigtsmæssigt at fastsætte regler om forskelligekurser for henholdsvis små (får og geder) og store (slagtekvæg) drøvtyggere. Derudover er det Fø-devareministeriets vurdering, at de kompetencer, der skal til for at have ansvar for pasning af etegentligt erhvervsmæssigt dyrehold, ikke nødvendigvis opnås ved pasning af mindre dyrehold. Deter derfor hensigten, at de to års erhvervserfaring som driftsansvarlig, der kan undtage fra kravetom uddannelse i forhold til egentligt erhvervsmæssigt dyrehold, skal være opnået i en besætningmed egentligt erhvervsmæssigt dyrehold.Økologisk Landforening mener, at der bør udvises tilbageholdenhed med at stille kursuskrav tilmindre husdyrhold og bemærker i den forbindelse, at der i små besætninger normalt vil være taleom meget ekstensiv produktion med meget mindre pres på dyrene for så vidt angår ydelseskrav endi egentlige erhvervsbesætninger. Endelig mener Økologisk Landsforening, at kursernes varighedbør reduceres til en halv dag, at kurserne bør kunne udbydes af landbrugets organisationer, og atpersoner, der kan dokumentere et vist kendskab til dyrehold, f.eks. ved at være vokset op med dyre-hold, bør undtages fra kursuskravet.Fødevareministeriet er enigt i, at der i mindre husdyrhold ofte er tale om ekstensiv produktion medmindre ydelseskrav. Der findes dog en større andel af besætninger med slagtekvæg, får eller geder,hvor antallet af dyr ligger under grænserne for uddannelseskravet for egentlig erhvervsmæssigt dy-rehold. Det er Fødevareministeriets opfattelse, at der også i sådanne mindre dyrehold kan opståproblemer med dyresundhed og dyrevelfærd, som vil kunne forebygges med en vis basisviden. I denforbindelse finder Fødevareministeriet, at det foreslåede timeantal på 12 timer er passende og, atundtagelse fra kursuskravet bør forudsætte enten en vis uddannelsesbaggrund, som beskrevet i be-mærkningerne til lovforslaget, eller 2 års erhvervserfaring inden for de sidste 10 år forud for reg-lernes ikrafttræden som ansvarlig for driften af en husdyrbesætning med mere end 10 dyr af sammeart, som vedkommende skal have ansvaret for. Fødevareministeriet er enigt i, at kurserne bl.a. børkunne udbydes af landbrugets organisationer.Hestens Værn finder uddannelseskravet nødvendigt og opfordrer ministeren til at udnytte den fore-slåede bemyndigelse. Hestens Værn opfordrer samtidig ministeren til at udnyttelse den eksisterendebemyndigelse i hesteloven til at fastsætte regler om at personer, der er ansvarlige for et professionelthestehold, skal besidde en relevant faglig uddannelse.Høringssvaret vil blive medtaget ved den kommende evaluering af hesteloven, der forventes gen-nemført i løbet af 2013.DOSO mener, at loven i relation til uddannelseskrav til personer, der forestår den daglige drift afhusdyrhold, samtidig bør sikre, at den ansvarshavende og samtlige ansatte har et fælles sprog på etniveau, der gør det muligt at kommunikere ubesværet vedrørende driften og især sikring af dyrenesvelfærd.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antalpersoner, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige vi-den, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Det er Fødevareministeriets opfat-telse, at denne bestemmelse indebærer, at den, der holder landbrugsdyr, bl.a. skal sikre, at de per-2

soner, der passer dyrene, har den relevante faglige viden, og at dette nødvendiggør kommunikationog dermed et fælles sprog på et vist niveau.Dansk Fåreavl er af den opfattelse, at kendskab til praktisk pasning af en fårebesætning er mindstlige så vigtig som et teoretisk kendskab til emnerne, når der vælges undervisere til kurserne. DanskFåreavl finder derfor, at erfarne fåreavlere skal kunne indgå i gruppen af undervisere. Endvideremener Dansk Fåreavl, at det vil være forbundet med unødige omkostninger og tidsspilde at stillekrav om afsluttende prøve i tilknytning til kurserne.Det forudsættes, at undervisningen forestås af en dyrlæge, agronom, anden person med relevantfaglig kandidatuddannelse eller en person, der er tilknyttet en landbrugsuddannelse som undervi-ser. Men Fødevareministeriet finder ikke, at der er noget til hinder for, at der samtidig kan tilknyt-tes f.eks. en fåreavler med praktisk erfaring til undervisningen. Fødevareministeriet skal i øvrigtbemærke, at der ikke vil blive stillet krav om afsluttende prøve i forbindelse med hverken uddannel-se eller kursus.Det Dyreetiske Råd hilser forslaget om en bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelseskravvelkomment og mener ikke, at kursuskravet i relation til mindre husdyrhold bør begrænses til be-sætninger med får, geder og slagtekvæg.Derudover mener Det Dyreetiske Råd, at de påtænkte undtagelser fra uddannelseskravet for perso-ner, der har gennemført visse uddannelser, alene bør finder anvendelse, hvis de pågældende uddan-nelser har omfattet undervisning i den for besætningen relevante dyreart.Det Dyreetiske Råd finder endvidere, at personer, der på grund af deres erhvervserfaring kan undta-ges fra uddannelseskravet, ved en prøve bør dokumentere, at deres viden er på et tilstrækkeligt ni-veau. I den forbindelse anbefaler Det Dyreetiske Råd desuden, at der iværksættes tiltag med henblikpå at sikre, at personer med uddannelse og erfaring fra udlandet kender de danske regler, og at derpå besætninger, der benytter udenlandsk arbejdskraft er mindst ét fælles sprog, som både den an-svarlige og de ansatte mestrer tilstrækkeligt til at kunne kommunikere klart omkring pasningen afdyrene.Det Dyreetiske Råd anbefaler, at uddannelseskravet ikke alene skal gælde for personer, der overta-ger ansvaret for en bedrift efter reglernes ikrafttræden, men at der fastsættes en dato efter hvilkenalle skal opfylde uddannelseskravet.Endelig mener Det Dyreetiske Råd, at der også bør fastsættes uddannelseskrav for personer, der fo-restår den daglige drift af besætninger med chinchillaer og kaniner, både for så vidt angår er-hvervsmæssige besætninger og mindre besætninger.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det for så vidt angår mindre husdyrhold i første om-gang er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om kursuskrav tilpersoner, der forestår den daglige drift af mindre besætninger med får, geder og slagtekvæg, menat der på et senere tidspunkt vil kunne fastsættes regler om kursuskrav i relation til mindre besæt-ninger med andre landbrugsdyr, hvis dette måtte blive relevant.Det er Fødevareministeriets opfattelse, at indholdet af de uddannelser, der kan fritage for uddan-nelses- og kursuskravet i tilstrækkeligt omfang er dækkende i forhold til samtlige relevante dyrear-ter.Det er ikke hensigten at personer, der på grund af deres erhvervserfaring kan undtages fra uddan-nelseskravet, skal dokumentere deres kompetencer ved en prøve. Det skyldes bl.a., at et sådant krav3

ville stille danske statsborgere dårligere end personer fra andre EU-lande, idet EU direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) indebæ-rer, at personer fra andre EU-lande, som på fuldtidsbasis i en anden medlemsstat har forestået drif-ten af hhv. et erhvervsmæssigt husdyrhold eller et mindre husdyrhold i to år i løbet af de forudgå-ende ti år skal have adgang til det tilsvarende erhverv i Danmark.Under hensyn til, at en stor andel af de eksisterende driftsansvarlige allerede har en relevant ud-dannelsesbaggrund eller erhvervserfaring, finder Fødevareministeriet ikke, at det er nødvendigt atstille krav om, at personer, der allerede i dag har ansvaret for dyrene i en besætning, skal opfyldeuddannelseskravet.For så vidt angår kaniner og chinchillaer indeholder lov om hold af dyr allerede i dag en bemyndi-gelse til at fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæs-sigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Bemyndigelsen er indtil viderealene udnyttet til at fastsætte regler om uddannelseskrav i relation til hold af mink, og det er Føde-vareministeriets opfattelse, at det for nærværende ikke er nødvendigt at fastsætte tilsvarende reglervedrørende hold af kaniner og chinchillaer. Kaninpelsproduktionen er meget begrænset og Fødeva-restyrelsen foretager løbende kontrol i besætninger med chinchillaer og følger således området.Dyreværnsrådet finder det glædeligt, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskravudvides, så der ligeledes kan fastsættes regler om kursuskrav til personer, der har det daglige ansvarfor mindre husdyrhold.DTU Veterinærinstituttet bemærker, at det bør præciseres, at indholdet i undervisningen også børomfatte smittebeskyttelsesforhold.Fødevareministeriet er enigt i, at der bl.a. skal undervises i smittebeskyttelse, hvilket også fremgåraf bemærkningerne til lovforslaget.

2.2. Gruppevis levering af slagtesvin

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug vurderer, at ændringen medfører administrativelettelser for det offentlige ved at give hjemmel til at fastsætte specifikke krav ved gruppevis leve-ring af slagtesvin.Dyreværnsrådet finder det hensigtsmæssigt med en ordning for gruppevis levering af slagtesvin,hvor slagtesvin kan transporteres fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden atvære individuelt mærket. Dyreværnsrådet kan derfor støtte forslaget om at styrke hjemmelsgrundla-get for den eksisterende ordning ved en lovbestemt bemyndigelse til at fastsætte regler om gruppe-vis levering af slagtesvin.

2.3. Obligatorisk digital kommunikation ved indberetning af oplysninger om eksport af le-

vende dyr, avlsmateriale m.v. - Eksportportalen

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug vurderer, at obligatorisk digital kommunikationmedfører administrative lettelser for det offentlige ved at kræve digital indberetning af eksport aflevende dyr m.v. Det er dog vigtigt at fastholde den nævnte mulighed for undtagelse fra kravet omdigital indberetning i særlige tilfælde, idet næppe alle indberetningspligtige er fortrolige med digitalindberetning.Hestens Værn mener, at der bør være punktum efter oocytter, da formuleringen m.v. er for udefi-nerbar.4

Fødevareministeriet fastholder, at 'm.v.' anføres i § 37 og Fødevareministeriet henviser til bekendt-gørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v.,som angiver hvad 'm.v.' definerer.Sammark og ITD (- Brancheorganisation for den danske vejgodstransport) er generelt enige i, atindberetning af udførsel af levende dyr primært skal ske digitalt og helt i tråd med regeringensønske om, at al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt indenudgangen af 2015. Det fremgår af såvel høringsbrev som af bemærkninger til lovforslaget, atEksportportalen skal spille den centrale rolle i den digitale indberetning, hvilket også synes heltnaturligt, hvis systemet fungerer tidssvarende i forhold digital kommunikation og ikke var præget afsærdeles træge og tunge arbejdsgange.Sammark og ITD peger på nogle generelle mangler, som må udbedres, før man med rimelighed kanforlange obligatorisk digital indberetning. Fødevarestyrelsen skal kunne håndtere deres, med Eks-portportalen tillagte, ansvar for overførsel af data til svineflyttedatabasen, således at sporbarhedener intakt og brugernes kunder ikke stilles ringere end ved manuel indberetning direkte til svineflyt-tedatabasen. Eksportportalen skal kunne håndtere udfordringerne ved samlestedernes uendeligesammensætninger af læs og genbruge data fra dyrenes transport fra besætningerne til samlestedet,så der ikke skal arbejdes i flere systemer. Eksportportalen skal kunne genanvende data fra den sidstanvendte transport. Der bør ske øget genanvendelse af data fra de andre systemer, der skal tastes op-lysninger i, f. eks. data fra TRACES. Eksportportalen skal kunne underbygge modtagelse af datadannet ved genbrug fra brugernes egne systemer, så erhvervet frigøres for dobbelttastning. Eksport-portalen skal endvidere kunne håndtere de daglige belastninger, så brugerne ikke oplever nedbrud isystemet med unødig ekstra arbejde til følge.Sammark og ITD har en del yderligere konkrete forbedringsforslag til herunder behovet for et ergo-nomisk eftersyn til forebyggelse af belastningsskader hos brugerne og står gerne til rådighed medpraktisk erfaring og sparring fra brugerne.Sammark og ITD gerne opfordre til, at lægges en realistisk tidsplan for indførslen af den obligatori-ske digitale indberetning og lade de øgede krav til brugerne være mødt med nødvendige investerin-ger til, at systemet ikke blot er et elektronisk dokument men et fuldt udbygget digitalt system.Dansk Transport og Logistik (DTL) anfører, at såfremt der arbejdes videre med Eksportportalen,bør de professionelle brugere inddrages i den videre udvikling.DTL giver udtryk for, at den nuværende indberetning via Eksportportalen ikke fungerer tilfredsstil-lende. Det er en mangel, at portalen kun dækker transporter der læsses direkte i besætninger og ikketransporterne via samlestederne. Den nuværende Eksportportal er meget lidt brugervenlig og kannæppe klare de store mængder af dyr der går via samlestederne. Ligeledes forholder systemet sigkun til oplysninger forud for en eksport og ikke efterfølgende det, der faktisk er sket.Efter Sammark, ITD og DTL’s opfattelse kan der sættes spørgsmålstegn ved, at 50 pct. af alle eks-porter i dag sker på frivillig basis i Eksportportalen, og i forlængelse heraf er Sammark, ITD ogDTL tvivlende over for, om man ved at gennemføre en række forbedringer ad frivillighedens vejkan komme over 80 pct. Sammark, ITD og DTL anfører, at årsagen til, at de professionelle brugereoverhovedet anvender Eksportportalen, er nødvendigheden af at kunne bestille Fødevarestyrelsensdyrlæger til syning af dyrene forud for direkte eksporter.DTL foreslår, at velviljen til at indberette bliver større, såfremt indberetningerne – i modsætning tilnu – bliver fortrolige, og ikke synlige for konkurrenter/kolleger i branchen.

DTL anfører, at indberetningerne fra Eksportportalen til svineflyttedatabasen er meget mangelfuldeidet kun en tredjedel af de eksporterede grise er indberettet, der kan gå op til en måned førend ensvinetransport i Eksportportalen overføres til svineflyttedatabasen og Eksportportalen overtagereksportørens ansvar for at indberette en flytning til svineflyttedatabasen.DTL anfører en række ønsker til forbedring af det daglige samarbejde og kommunikation med deeksportansvarlige i veterinærafdelingerne.DTL har endvidere en oplistet række ønsker til forbedring af hastigheden og brugeranvendelighedenaf Eksportportalen.DTL påpeger, at mange samlestedseksporter er komplicerede med mange aflæsningssteder og kom-binationsmuligheder. DTL fraråder at udvide Eksportportalen til også at omfatte udarbejdelsen,kontrollen og administrationen af de dokumenter der kræves i forbindelse med lange transporter aflevende dyr (mere end 8 timer) efter EU-forordningen om beskyttelse af dyr under transport idet detvil betyde en markant øget risiko for at skabe et nyt bureaukratisk, komplekst og svært håndterbartsystem.Fødevareministeriet skal indledningsvis bemærke, at brugernes registreringer i Eksportportalen ik-ke er synlige for konkurrenter i branchen. Fødevareministeriet er enigt i, at hjemlen til at gørekommunikation og indberetning af data i forbindelse med eksport af levende dyr m.v. obligatoriskførst bør tages i anvendelse, når Eksportportalens tekniske driftsniveau har nået en tidssvarendestandard, når Eksportportalen genanvendelse af brugerens tidligere indtastede data er implemente-ret fuldt ud og når brugeranvendeligheden, inklusive ergonomiske forhold, er forbedret til et rime-ligt niveau.Fødevareministeriet er opmærksomt på, at Eksportportalens brugere ikke må stilles ringere i for-hold til deres forpligtigelse i henhold til bekendtgørelsen om mærkning, registrering og flytning afkvæg, svin, får eller geder, når brugerens indberetninger af flytninger af grise til CHR sker viaEksportportalen og anerkender, at brugerne ikke kan lastes for fejl som skyldes Fødevarestyrelsensregistreringer eller som optræder i dataoverførslen fra Eksportportalen til svineflyttedatabasen.Fødevareministeriet er enig i den konkrete række af forbedringspunkter til Eksportportalen, sompåpeges af Sammark, ITD og DTL. Fødevarestyrelsen oplyser, at Fødevarestyrelsen vil tage ud-gangspunkt i disse ønsker i de forbedringer der er planlagt for Eksportportalen i 2013. Fødevare-styrelsen vil endvidere inddrage de professionelle brugere gennem uformelle høringer og bruger-møder i prioritering af forbedringer og hvorledes forbedringer skal udmøntes i Eksportportalen.Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

2.4. Selvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion af døde produktionsdyr

Daka ser det som et positivt forslag, at der skabes hjemmel til, at Ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri kan foretage selvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion af selvdøde eller aflive-de produktionsdyr i situationer, hvor Daka har måttet indstille afhentning hos den pågældende be-sætningsejer med baggrund i, at denne ikke har villet/kunnet betale Daka omkostningerne, der erforbundet med afhentning og destruktion. Den foreslåede ordning, hvor tilsynsmyndigheden i deovenfor nævnte tilfælde indledningsvis betaler Daka for afhentning og destruktion af produktions-dyrene og efterfølgende pålægger besætningsejeren at refundere tilsynsmyndighedens udgifter, vilvære et positivt element i sikring af smittespredning.

Daka vil være villig til løbende at foretage indberetning til Fødevareministeriet, når afhentning afdøde produktionsdyr hos en besætningsejer indstilles med baggrund i manglende betaling for tidli-gere afhentninger.Daka har noteret sig, at Ministeriet vurderer, at en sådan indberetning fra Daka til Ministeriet er for-enelig med databeskyttelsesdirektivets artikel 7 og anden relevant lovgivning i forbindelse med vi-deregivelse af personfølsomme informationer.Daka bemærker endvidere, at Ministeriet har vurderet, at indberetningspligten ikke medfører mer-udgifter. Daka påpeger, at en sådan foranstaltning vil medføre administrative byrder for Daka.Ved en gennemførelse af lovforslaget forventer Daka, at Ministeriet vender tilbage med anvisning i,hvorledes indberetningen skal foregå i praksis.Det er korrekt, at der for forarbejdningsanlæg forventes at være en administrativ byrde i forbindel-se med indberetningspligten. Denne vurderes dog at være af begrænset omfang.Det er hensigten, at der skal udarbejdes en bekendtgørelse, hvor reglerne for selvhjælpshandlingerved afhentning og destruktion af døde dyr vil blive fastsat. Heri vil også skulle fremgå, hvorledesindberetningen skal foretages.Hestens Værn mener, at reglerne om tvangsafhentning og destruktion af døde dyr også bør gældefor heste, da problematikken er den samme som for de andre produktionsdyr.Der er indsat følgende definition af produktionsdyr i forslaget til ændring af lov om hold af dyr"Ved produktionsdyr forstås klovbærende dyr, dyr af hesteslægten, pelsdyr og fjerkræ." Såledesgælder forslagets regler vedrørende selvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion af dødeproduktionsdyr også for heste.DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug henviser til, at bortskaffelse af døde dyr er afgø-rende for at hindre, at de spreder smitte. Indførelse af muligheden for selvhjælpshandling ved af-hentning af døde produktionsdyr er formentlig et effektivt middel til at sikre dette, men som detnævnes i bemærkningerne til lovforslaget, er det et ”indgribende administrativt håndhævelsesskridt”og bør derfor overvejes nøje.For at undgå evt. smittespredning er det vigtig, at dyrene tilmeldes til destruktion og afhentes af etforarbejdningsanlæg. Der er erfaring for, at forarbejdningsanlæg fra tid til anden standser afhent-ningen af selvdøde og aflivede produktionsdyr fra besætninger efter længere tids manglende beta-ling. Forarbejdningsanlæg kan ikke pålægges at afhente døde produktionsdyr uden at få betalingfor det. I biproduktforordningen1samt i bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m.af døde produktionsdyr er der fastsat regler for afhentning og bortskaffelse af døde produktionsdyr.Når disse regler ikke overholdes, er det nødvendigt, at der gribes ind hurtigt, hvilket er grunden til,at der foreslås hjemmel til indførelse af selvhjælpshandling ved afhentning og destruktion af dødeproduktionsdyr.

2.5. Hjemmel til at føre tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand

Den Danske Dyrlægeforening bemærker, at foreningen er af den principielle opfattelse, at personer,der bistår dyrlæger, arbejder under dyrlægens fulde ansvar, og at det som følge heraf alene er dyr-lægens ansvar, at arbejdet udføres efter korrekt veterinærfaglig vurdering. DDD mener derfor ikke,at det er myndighedernes ansvar at kontrollere personer, der bistår dyrlægens arbejde.Fødevareministeriet er enigt i, at personer, der i medfør af dyrlægelovens § 4 bistår dyrlæger, skalarbejde under en dyrlæges ansvar. Det følger således bl.a. også af § 7 i bekendtgørelse nr. 371 af28. april 2007om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v., hvor veterinærsygeplejerskers befø-jelser fremgår, at en veterinærsygeplejerske kun må foretage de særligt tillagte beføjelser under endyrlæges anvisning og ansvar. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at f.eks. en veterinærsygeplejerskeforetager handlinger, der er forbeholdt dyrlæger, uden at dette sker efter en dyrlæges anvisning, ogderved overtræder § 7 i bekendtgørelsen. Fødevareministeriet finder det bl.a. på den baggrundhensigtsmæssigt, at der kan føres tilsyn med personer, der i medfør af dyrlægelovens § 4 bistår dyr-læger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution:

Kontor/initialer:

Sagsnr.:

Dato: