L 164 - 2012-13 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 23. maj 2013

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andrelove(Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet)[af justitsministeren (Morten Bødskov)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Venstresmedlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Ju-stitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 28. februar 2013 og var til1. behandling den 19. marts 2013. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og justitsministeren sendte den 10. januar2013 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 139.Den 28. februar 2013, den 11. marts 2013 og den 21. marts2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og etnotat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpåer optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af V ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det af justits-ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemmeimod det af Venstre stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (V) indstiller lovforslaget tilved-tagelsemed de stillede ændringsforslag.Venstres medlemmer af udvalget har en klar holdning tiløkonomisk kriminalitet: at berige sig på andres bekostninger utilstedeligt. I Venstres regeringstid er indsatsen modøkonomisk kriminalitet blevet styrket, og lovgivningen erskærpet. Økonomisk kriminalitet er en hån mod flertallet,der følger loven. Den forstyrrer økonomien og undergravertilliden til aftaler, produkter og virksomheder. Der er ingentvivl om, at et samfund uden økonomisk kriminalitet villevære et bedre samfund.Lovforslaget rummer en række væsentlige tiltag i kam-pen mod økonomisk kriminalitet. Det afgørende spørgsmåler efter Venstres opfattelse, hvorvidt der lovgivningsmæs-sigt er den rette balance mellem på den ene side hensynet tilden enkeltes eller virksomhedernes retssikkerhed og på denanden side en styrket indsats mod stadig mere udspekulere-de former for organiseret økonomisk kriminalitet.Ikke mindst af retssikkerhedsmæssige årsager bør vi somlovgivere grundigt overveje, om en styrket indsats mod øko-nomisk kriminalitet berettiger til, at man i sager om økono-misk kriminalitet tager værktøjer i anvendelse, som i dagkun kan bruges i kampen mod terror og opklaring af grovpersonfarlig kriminalitet – en politisk overvejelse, som ogsåefterspørges af flere af høringsparterne, bl.a. Dansk Industri(DI) og Advokatrådet.Efter Venstres opfattelse er der balance i lovforslaget, ogsærlig rigspolitiets og rigsadvokatens forsikringer i bemærk-ningerne til lovforslaget om, at de i lovforslaget foreslåederedskaber er nødvendige for effektivt at kunne forebygge,forhindre og opklare alvorlige forbrydelser, har gjort at Ven-stre med en enkelt undtagelse kan støtte lovforslaget.Ved 1. behandling af lovforslaget opfordrede Venstre mi-nisteren til at overveje forslaget i DIʼs høringssvar om atindføre en revisionsbestemmelse i lovforslaget med henblikpå, at der efter f.eks. 2 eller 3 år skal foretages en nærmere

vurdering af effekten af de foreslåede initiativer. Det har ju-stitsministeren ikke ønsket, og derfor vil Venstre løbendevia den almindelige parlamentariske kontrol i regi af Rets-udvalget følge praksis på området netop for at sikre, at demeget vidtgående redskaber politiet nu får adgang til, nårder er tale om mistanke om økonomisk kriminalitet, benyt-tes som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, og atpraksis ikke skrider.Venstre var ved 1. behandling af lovforslaget som mangeaf høringsparterne meget skeptisk over for muligheden forkraftigt at udvide anvendelsen af hemmelige ransagninger ien lang række sager om økonomisk kriminalitet. Hemmeligeransagninger udgør et meget stort indgreb i den personligefrihed og den enkeltes ret til privatliv. Det er et effektivt ef-terforskningsredskab, men det har hidtil været begrænset tilbl.a. terrorsager, netop fordi det tilsvarende er et alvorligtindgreb. Efter grundige overvejelser og i lyset af den verse-rende bandekonflikt støtter Venstre dele af udvidelsen af ad-gangen til hemmelige ransagning. Det gælder særlig i for-hold til de kriminalitetsformer, hvor rocker- og bandemed-lemmer er særlig aktive, og hvor hemmelige ransagninger erafgørende for opklaring af kriminaliteten som beskrevet isvaret på spørgsmål nr. 3, der er optrykt som bilag til be-tænkningen. Venstre mener dog, at der er fundamental for-skel på alvorlig kriminalitet som menneskesmugling, men-neskehandel og tyveri af særlig grov beskaffenhed og krimi-nalitet i form af overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- ellertilskudslovgivningen, og derfor har Venstre stillet ændrings-forslag om, at denne del udgår af lovforslaget.Etandet mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme forde stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-talelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(V), tiltrådt af etmindretali udvalget (LA):

Til § 21)I den inr. 1foreslåede ændring, ændres »§ 288 eller §289« til: »eller § 288«[Udvidelsen af adgangen til hemmelige ransagninger omfat-ter ikke overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskud-slovgivningen]Afjustitsministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 142)Istk. 2og3indsættes efter »anordning«: »helt ellerdelvis«.[Præcisering af lovens bestemmelse om territorial gyldig-hed]BemærkningerTil nr. 1Venstre anerkender, at det kan være nødvendigt at foreta-ge hemmelige ransagninger for at sætte effektivt ind overfor organiseret kriminalitet og rocker- og bandekriminalitet.Venstre finder imidlertid ikke, at den udvidede adgang til atforetage hemmelige ransagninger skal omfatte overtrædelseraf skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen. For Ven-stre er der fundamental forskel på alvorlig kriminalitet sommenneskesmugling, menneskehandel og tyveri af særliggrov beskaffenhed og kriminalitet i form af overtrædelser afskatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen. Med detstillede ændringsforslag ønsker Venstre at sikre, at udvidel-sen af adgangen til hemmelige ransagninger ikke kommer tilat omfatte overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller til-skudslovgivningen.Til nr. 2Lovforslagets § 14 vedrører lovens territoriale gyldighed.Efter de foreslåede stk. 2 og 3 kan en række nærmere op-remsede bestemmelser i lovforslaget ved kongelig anord-ning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.Med ændringsforslaget præciseres det, at de i stk. 2 og 3opregnede bestemmelser ved kongelig anordning også kansættes i kraft delvis for Færøerne og Grønland med de æn-dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 21 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre.Spørgsmål 3:Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt ministeren forventer, at hemmelige ransagninger ift. rocker-og bandekriminalitet vil få? Ministeren bedes desuden fremsende konkrete eksempler på, at politiet harefterspurgt denne hjemmel.Svar:1.Forslaget om at udvide muligheden for at anvende hemmelig ransagning er udarbejdet efter drøftelsemed og på baggrund af oplysninger modtaget fra Rigsadvokaten.Som det fremgår af pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Rigsadvokaten anført, atden seneste udvikling inden for den organiserede kriminalitet tyder på, at det ikke længere er afgørende,hvilken type af kriminalitet der er tale om, når blot der er tale om et betydeligt udbytte, og at de karakteri-stika, der tidligere primært kendetegnede narkotikakriminalitet, nu i højere grad også synes at passe påandre kriminalitetsformer, herunder organiseret indbrudskriminalitet, der ofte er planlagt og målrettetmod særlige værdier, f.eks. designermøbler, og organiseret af en flerhed af personer, hvor nogle begårindbrudskriminalitet, nogle forestår opbevaring, mens andre har kontakt til aftagerleddet, ligesom krimi-naliteten synes at være forankret i bande- og rockermiljøet. For disse kriminalitetsformer kan der såledesogså være et væsentligt behov for hemmelig ransagning for at undgå en (for) tidlig afdækning af politietsefterforskning af alvorlig organiseret kriminalitet.Ifølge Rigsadvokaten er der derfor grund til at overveje at udvide adgangen til hemmelig ransagning tilat omfatte visse alvorlige kriminalitetstyper, der typisk begås i mere organiseret form. Rigsadvokaten hari den forbindelse peget på overtrædelse af straffelovens § 192 a, § 288, § 262 a, § 125 a, § 289 og § 286,stk. 1, jf. § 276.For så vidt angår straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, om besiddelse mv. af skydevåben under særligtskærpende omstændigheder fremgår det af pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der iden igangværende rocker-/bandekonflikt hovedsagelig har været anvendt håndskydevåben (og ikke de vå-ben af særdeles farlige karakter, hvor der efter de gældende regler er mulighed for hemmelig ransagning).Det fremgår videre, at det er af væsentlig betydning for mulighederne for at standse yderligere skyderier ikonflikten, at politiet finder frem til gruppernes våben. Det er ligeledes væsentligt, at politiets efterforsk-ning mod en bestemt person og/eller lokalitet ikke afdækkes, idet en ransagning på et »forkert sted«, hvordet våben, man eftersøger, p.t. ikke befinder sig, vil kunne indebære, at personen bliver opmærksom påefterforskningen og derfor får anledning til at gemme våbnet (yderligere) af vejen.2.Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet i øvrigt indhentet en udtalelse fra Rigs-advokaten, der har oplyst følgende:»Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 799 undernærmere opregnede betingelser er mulighed for at foretage en ransagning, uden at den mistænkte ellerandre gøres bekendt hermed (hemmelig ransagning), hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædel-se af en række alvorlige straffelovsovertrædelser, herunder drab og drabsforsøg samt overtrædelse afstraffelovens § 192 a, stk. 1, for så vidt angår våben og eksplosivstoffer, der på grund af deres særdelesfarlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.Efter forarbejderne til den gældende bestemmelse tager bestemmelsen om hemmelig ransagning navnligsigte på kriminalitet, der begås af en flerhed af personer, og hvor hensynet til hemmeligholdelse af enigangværende efterforskning mod de pågældende gør det nødvendigt at foretage ransagning, uden at de

pågældende bliver underrettet herom. Hemmelig ransagning anvendes således med henblik på at sikre, atdet ikke på et tidligt tidspunkt i en efterforskning afsløres, at politiet interesserer sig for forholdet.Med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 799 foreslås adgangen til at foretage hemmelig ransag-ning udvidet til bl.a. at omfatte efterforskningen af overtrædelser af straffelovens § 192 a i sin helhed.Hermed kommer bestemmelsen til også at omfatte besiddelse mv. under særlig skærpende omstændighe-der af almindelige skydevåben, dvs. håndskydevåben, geværer og lignende, jf. straffelovens § 192 a, stk.1, nr. 1, og ikke kun våben af særdeles farlig karakter, hvor der efter de gældende regler er mulighed forhemmelig ransagning.Der er inden for de senere år forekommet en række sager, hvor personer inden for rocker- og bandemil-jøet er fundet i besiddelse af eller har anvendt almindelige håndskydevåben. I sådanne tilfælde vil det medden foreslåede ændring fremover efter omstændighederne være muligt at anvende hemmelig ransagning iforbindelse med efterforskningen mod de pågældende.Hemmelig ransagning vil således være et velegnet værktøj ved efterforskningen af bl.a. overtrædelse afstraffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, om besiddelse mv. af almindelige skydevåben i de kriminelle miljøer,herunder særlig i rocker- og bandemiljøet.Under efterforskningen af sager mod rocker- og bandemiljøet bliver politiet således jævnlig gjort op-mærksom på, at en person formentlig besidder et skydevåben, men det er ikke oplyst, hvor våbnet befin-der sig. Hvis der i den forbindelse sker ransagning et »forkert sted«, dvs. et sted, hvor våbnet ikke befin-der sig, vil den pågældende blive opmærksom på politiets efterforskning og derfor have anledning til atsøge at skjule våbnet yderligere.Der har i nogle tilfælde i sådanne sager været mulighed for at indhente en kendelse om hemmelig ran-sagning på baggrund af en mistanke om drabsforsøg. Selv om der ikke konkret kan påvises en mistankeom drabsforsøg, er det imidlertid af væsentlig betydning for mulighederne for at standse skyderier i bl.a.rocker- og bandemiljøet, at politiet finder frem til gruppernes våben.Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 799 vil politiet i videre om-fang få mulighed for også at anvende hemmelig ransagning i forbindelse med en fremadrettet efterforsk-ning i de kriminelle miljøer, idet bl.a. en mistanke om overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1,om besiddelse mv. af almindelige skydevåben også efter omstændighederne vil kunne danne grundlag foren hemmelig ransagning.«3.Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidere indhentet en udtalelse fraRigspolitiet, der har oplyst følgende:»Med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 799 udvides adgangen til at foretage hemmelig ran-sagning til også at omfatte visse alvorlige kriminalitetstyper, så som straffelovens § 125a, § 192a, § 262a,§ 288, § 286, stk. 1, jf. § 276 og § 289, der typisk begås i mere organiseret form.Det er Rigspolitiets vurdering, at det i efterforskning af disse alvorlige kriminalitetstyper kan være afafgørende betydning, at politiet kan foretage hemmelig ransagning, idet ransagning ofte er et vigtigt efter-forskningsværktøj i sådanne sager, og hemmeligholdelse af ransagningen ofte er nødvendig, eftersomsagerne ofte involverer flere ukendte medgerningsmænd, som skal identificeres og anholdes.Det er derfor af afgørende betydning i disse sager, at det ikke på et tidligt tidspunkt i efterforskningenafsløres, at politiet har igangsat en efterforskning.Rigspolitiet har til brug for udtalelsen anmodet Task Force Øst om et kort bidrag.Task Force Øst har oplyst, at det er Task Force Øst klare opfattelse, at en del af rockergrupperne finan-sierer deres aktiviteter ved overtrædelse af straffelovens § 289 – grov økonomisk kriminalitet, herunderbl.a. ved de såkaldte kædesvigssager. I disse sager er der i den eksisterende lovgivning ikke hjemmel til atforetage hemmelige ransagninger. Task Force Øst har i de forløbne 3 år gennemført adskillige sager, her-under 5 meget omfangsrige sager af denne type, hvor gerningsmændene havde tilhørsforhold til rocker-

og bandemiljøet og den tunge organiserede kriminalitet. Det har betydet, at Task Force Øst ikke har haftmulighed for at gennemføre hemmelige ransagninger sideløbende med den øvrige fremadrettede efter-forskning. Det har derfor ikke været muligt løbende at afdække de kriminelles »sorte« regnskab, kontanteudbetalinger af »sorte« penge og bogføring, før sagen via andre efterforskningsskridt og en lang efter-forskningsfase har været belyst tilstrækkeligt. Det har konkret i alle de gennemførte sager betydet, at ef-terforskningsfasen er blevet forlænget, ligesom det har givet de kriminelle mulighed for i perioden løben-de at fjerne spor fra lokaliteter - spor som via hemmelige ransagninger kunne have været dokumenteret.Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at en udvidelse af retsplejelovens § 799 til de oven-nævnte kriminalitetstyper vil give politiet et særdeles velegnet efterforskningsværktøj i de omhandledesager.Særligt i forhold til forslaget om at udvide retsplejelovens § 799 til også at omfatte straffelovens § 192 ai sin helhed, hvorved bestemmelsen kommer til at omfatte besiddelse mv. af almindelige skydevåben, ogikke kun våben af særdeles farlig karakter, hvor der efter gældende regler er mulighed for hemmelig ran-sagning, kan Rigspolitiet særligt bemærke, at Rigspolitiet har kunnet konstatere, at personer inden forrocker- og bandemiljøet ved flere tilfælde er fundet i besiddelse af eller har anvendt almindelige skydevå-ben. Det kan i den forbindelse oplyses, at dansk politi i 2013 på baggrund af den igangværende rocker- ogbandekonflikt har gennemført fire målrettede koordinerede politiaktioner mod rocker- og bandemiljøet,henholdsvis den 12. marts, 14. marts, 21. marts og 2. maj 2013. Ved aktionerne blev der beslaglagt ca. 15almindelige skydevåben, herunder blandt andet håndskydevåben.Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at politiet råder over de fornødne efter-forskningsmuligheder for at finde frem til rocker- og bandegrupperingernes våben, herunder i de tilfældehvor der udelukkende er mistanke om besiddelse eller opbevaring af almindelige skydevåben. Det er i denforbindelse væsentligt, at politiets efterforskning mod en bestemt person eller lokalitet ikke afdækkes, idetransagningen på et »forkert sted«, hvor det våben, man eftersøger, pt. ikke befinder sig, vil kunne indebæ-re, at efterforskningen bliver kompromitteret, og at personen får lejlighed til at gemme våbnet/skille sig afmed våbnet. Det kan endvidere påpeges, at det ofte ikke tydeligt fremgår af politiets aflytninger, om der isagerne er tale om almindelige skydevåben eller våben af særlig farlig karakter, hvilket kan vanskeliggøremulighederne for at opnå en kendelse om hemmelig ransagning under den nuværende § 799 i retsplejelo-ven.Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at en udvidelse af retsplejelovens § 799 til også at om-fatte straffelovens § 192a i sin helhed, vil være et særdeles velegnet efterforskningsværktøj for politiet,særligt inden for politiets indsats mod rocker- og bandekriminalitet.«4.Særligt for så vidt angår straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, om tyveri af særlig grov beskaffenhedkan Justitsministeriet endvidere henvise til pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraffremgår, at der på baggrund af en stigning i antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse på Sjæl-land samt en øget professionalisme og organisering af indbrudskriminalitet bl.a. i rockermiljøet pr. 1. ja-nuar 2012 blev oprettet en Task Force Indbrud (TFI). TFI er organisatorisk placeret i Nordsjællands Politiog har til opgave at monitere, afdække og efterforske organiseret indbrudskriminalitet, hælernetværk oghjemmerøverier.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, har Nordsjællands Politi oplyst, at mansom led i efterforskningen af disse sager kan have brug for at identificere de lagre, som tyvene opbevarerkoster i, uden at det herved afdækkes, at der foregår en efterforskning mod det organiserede miljø. Af-dækning af lagrene vil kunne afsløre, hvem der efterfølgende afhenter koster på lokaliteten, hvilket typisker personer højere oppe i hierarkiet i den kriminelle struktur end tyvene.Som det videre fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, har Nordsjællands Politi endvidereoplyst, at TFI jævnligt er i en situation, hvor man har mistanke om, at der på bestemte lokaliteter findes