1. Høringen

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Rigs-politiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark,HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd,Forbrugerombudsmanden, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, AmnestyInternational, Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),Retssikkerhedsfonden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Auktionshol-derforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Børsmæglerforeningen,Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Auto-mobilforhandler Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærfor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gallerisammenslutning, Dansk

Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Transport ogLogistik, Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Regioner, DanskeSpeditører, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerfor-ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank(ECB), Eksportkreditfonden, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finansog Leasing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finans-sektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K.Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Branche-forening, FSR – danske revisorer, Garantifonden for indskydere og inve-storer, GXG Markets A/S, HORESTA, Håndværksrådet, Investerings-ForeningsRådet, KL, Kuratorforeningen, Landbrug og Fødevarer, LejernesLandsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, NASDAQ OMX CopenhagenA/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,Tekniq – Installatørernes Organisation, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnæv-net for Bygge- og Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S og Western Uni-on.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, For-eningen af Offentlige Anklagere, Det Kriminalpræventive Råd, Forbruger-ombudsmanden, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskInvestor Relations Forening – DIRF, Den Europæiske Centralbank (ECB),Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet, FSR –danske revisorer, Håndværksrådet, KL, Voldgiftsinstituttet og Voldgifts-nævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Forbrugerombudsmanden, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Investor Relati-

ons Forening – DIRF, Forbrugerrådet, FSR – danske revisorer, KL

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed

har ingen bemærk-ninger til lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at der med lovforslagetsættes fokus på indsatsen over for økonomisk kriminalitet. Økonomiskkriminalitet udgør et alvorligt samfundsmæssigt problem, som medførerstore tab for staten og for de personer og virksomheder, der bliver ramt.Hertil kommer, at hvis borgerne oplever, at der ikke sættes ind over forpersoner og virksomheder, der begår forskellige former for økonomiskkriminalitet, kan det gå ud over borgernes retsbevidsthed.Det Kriminalpræventive Råd anfører, at en effektiv indsats over for øko-nomisk kriminalitet forudsætter både strafskærpelser, udbyggede efter-forskningsmetoder og ikke mindst, at disse indsatser suppleres med en om-fattende kriminalpræventiv indsats. De foreslåede strafskærpelser og udvi-dede efterforskningsmuligheder bør derfor suppleres med forebyggendetiltag, for eksempel i form af oplysningskampagner, der sætter fokus pågrænserne mellem lovlig og ulovlig økonomisk adfærd og efteruddannelseaf medarbejdere i sårbare brancher.Det Kriminalpræventive Råd oplyser, at rådet i den kommende tid vil senærmere på forebyggelse af økonomisk kriminalitet.

Danske Advokater

anfører, at lovforslaget overordnet er en fornuftig ogud fra en insolvensretlig tilgang tiltrængt start på en gennemgang og mo-dernisering af regler om økonomisk kriminalitet.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at de foreslåede æn-dringer er fremkommet efter dialog udelukkende med anklagemyndighe-den, idet man ikke har fundet anledning til at behandle spørgsmålet hver-ken i Straffelovrådet eller Strafferetsplejeudvalget.

Dansk Erhverv

er overordnet positiv over for de tiltag, som foreslåsiværksat for at komme økonomisk kriminalitet til livs.

Dansk Industri

anfører, at DI generelt kan støtte en styrket indsats overfor økonomisk kriminalitet, men at det samtidig er vigtigt, at initiativernetager balanceret hensyn til retssikkerheden.

DI finder, at der bør indføjes en revisionsbestemmelse i lovforslaget medhenblik på, at der efter f.eks. to eller tre år skal foretages en nærmere vur-dering af effekten af de foreslåede initiativer.

Finans og Leasing

anfører, at lovforslaget alene giver myndighederneværktøjer til at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet, og at privateaktører har lignende behov for at beskytte sig mod at indgå aftaler medkriminelle modparter. Finans og Leasing finder det derfor positivt, atspørgsmål om samarbejde med private aktører forventes at indgå i ennærmere analyse af politiets- og anklagemyndighedens behandling af sagerom økonomisk kriminalitet, jf. pkt. 12 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Finansforbundet

er enig i lovforslagets intentioner om at fokusere på ind-satsen over for økonomisk kriminalitet.

Finansrådet

byder forslaget og de muligheder, som de foreslåede ændrin-ger medfører i forhold til at styrke indsatsen over for økonomisk kriminali-tet, velkommen.

Håndværksrådet

støtter den styrkede indsats over for økonomisk krimi-nalitet og har ingen indvendinger mod de fremsatte forslag til lovændrin-ger.Lovforslaget indeholder forslag om ændring af strafferammen for bestik-kelse, insiderhandel og kursmanipulation, indførelse af en mulighed for atfå editionspålæg over for flere banker på baggrund af én kendelse, udvi-delse af muligheden for at anvende hemmelig ransagning, indførelse af enmulighed for kortvarig spærring af et kontoindestående, forlængelse afforældelsesfristerne for strafansvaret for overtrædelse af en række er-hvervslove, ændring af reglerne om forældelse af konfiskationskrav, æn-dring af reglerne om rettighedsfrakendelse og ændring af hvidvasklovenskontantforbud. Lovforslaget indeholder således primært forslag om æn-dringer, som supplerer eller styrker eksisterende bestemmelser om straf ogefterforskningsmidler.Hovedparten af forslagene til ændringer er udarbejdet efter drøftelse medRigsadvokaten, og et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos enbred kreds af myndigheder og organisationer mv. Det er Justitsministerietsvurdering, at der henset til indholdet af de foreslåede ændringer ikke harværet grundlag for at anmode Straffelovrådet eller Strafferetsplejeudval-4

get om en udtalelse om de spørgsmål, som lovforslaget vedrører. Det be-mærkes, at forslaget om ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse skalses i sammenhæng med lovforslaget om at indføre regler om konkurska-rantæne (L 131), som bygger på Konkursrådets betænkning herom.Justitsministeriet finder endvidere, at karakteren af de foreslåede ændrin-ger ikke kan begrunde et forslag om en revisionsbestemmelse, dvs. en lov-bestemmelse om, at justitsministeren om to eller tre år skal fremsætte lov-forslag om revision af de foreslåede regler.

2.2. Strafferammerne for bestikkelse, insiderhandel og kursmanipula-

tion

Advokatrådet

bemærker, at rådet ikke udtaler sig om strafferammer, dastrafferammer er et politisk valg. Advokatrådet bemærker dog samtidig, atder ikke ses angivet hverken begrundelse eller et behov for ændring afstrafmaksimum ud over hensynet til en signalværdi, og at OECD har anbe-falet at hæve strafferammen for bestikkelse.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at en række af de fo-reslåede ændringer af strafferammer tilsyneladende sker på initiativ afmellemstatslige institutioner. Landsforeningen af Forsvarsadvokater er be-kymret over den udvidede mulighed for at anvende agenter, som forslagetgiver mulighed for. Efter foreningens opfattelse kan det tilsyneladende un-dertiden være svært for anklagemyndigheden at sige fra, når anklagemyn-digheden samarbejder med udenlandske retshåndhævende myndigheder,der har en anden og mere afslappet indstilling til overtrædelse af bl.a. reg-ler om provokationsforbud.

Dansk Erhverv

anfører, at kursmanipulation, insiderhandel og bestikkelseer alvorlige lovovertrædelser, og at Dansk Erhverv derfor har forståelse forvisse stramninger på sanktionssiden, men at forslaget næppe vil have enafskrækkende effekt.Dansk Erhverv understreger samtidig, at det er af væsentlig betydning, atde øgede beføjelser for politiet som følge af forhøjelsen af strafmaksimum,ikke ændrer ved virksomhedernes retssikkerhed. Dansk Erhvervs læggersåledes stor vægt på, at de øgede efterforskningsskridt alene bevilliges pågrundlag af en fyldestgørende begæring til de relevante domstole.

Dansk Industri

finder, at forslaget ikke indeholder klar dokumentation forbehovet for at hæve strafferammerne, og at det er retssikkerhedsmæssigtbetænkeligt at indføre strammere sanktioner, hvis formålet alene er at ska-be hjemmel til nye efterforskningsbeføjelser.DI finder endvidere, at der bør udarbejdes en årlig oversigt over anvendel-sen af de nye efterforskningsbeføjelser for at sikre gennemsigtighed i for-hold til brugen heraf.

Voldgiftsinstituttet

anfører, at det fremgår af GRECO’s tredje evalue-ringsrapport, som er omtalt i pkt. 2.1.6.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger, at der ikke foreligger statistik eller relevant retspraksis vedrø-rende overtrædelser af straffelovens § 304 a om bestikkelse af voldgifts-dommere, og at der heller ikke i øvrigt henvises til sådanne relevante sageri lovforslagets bemærkninger. Voldgiftsinstituttet tilføjer, at instituttet ikkehar erfaringer med, at voldgiftsdommere, som er udpeget i instituttets regi,har modtaget eller er blevet tilbudt bestikkelse.Uanset at bestikkelse af voldgiftsdommere så vidt vides ikke finder stedher i landet, har Voldgiftsinstituttet ikke indvendinger mod den foreslåedeforhøjelse af strafferammen i straffelovens § 304 a.Vedrørende forslaget om at forhøje strafmaksimum for bestikkelse, herun-der for bestikkelse af voldgiftsdommere, fremgår det af pkt. 2.2.1 i lovfor-slagets almindelige bemærkninger, at en sådan forhøjelse af strafferam-men vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod bestikkelse,der udgør en alvorlig forbrydelse mod den offentlige og finansielle sam-menhængskraft. Forhøjelsen af strafmaksimum vil sikre, at der fortsat vilvære et væsentligt råderum for strafudmålingen også i forhold til særligtgrove sager om bestikkelse.Vedrørende forslaget om at forhøje strafmaksimum for insiderhandel ogkursmanipulation fremgår det af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger, at forslaget bl.a. er en markering af, at særligt grove tilfældeaf insiderhandel og kursmanipulation anses som alvorlige forbrydelser,der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til ud-tryk ved, at forholdet straffes efter straffeloven og ikke blot efter værdipa-pirhandelsloven. En overbygningsbestemmelse vil desuden markere, atsærligt grov insiderhandel eller kursmanipulation er alvorlig økonomiskkriminalitet på linje med en række andre kriminalitetsformer, der i særligt

grove tilfælde kan straffes med op til 6 års fængsel, f.eks. grove overtræ-delser af immaterialretslovgivningen, jf. straffelovens § 299 b.Som anført i afsnit 2.1 ovenfor indeholder lovforslaget primært ændringer,som supplerer og styrker eksisterende bestemmelser om straf og efter-forskningsmidler. På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke grund-lag for, at der årligt udarbejdes en særskilt oversigt over anvendelsen afefterforskningsbeføjelser efter lovforslaget.Med hensyn til de efterforskningsskridt, der som noget nyt vil kunne an-vendes som følge af de foreslåede forhøjelser af strafferammer (herunderanvendelse af agenter), foreslås reglerne herom ikke ændret. De eksiste-rende betingelser med hensyn til f.eks. mistankekrav og indikationskrav ogmed hensyn til indhentelse af retskendelse vil således i givet fald finde an-vendelse.

2.3. Kendelse på transaktion

Advokatrådet

kan tiltræde forslaget om ”kendelse på transaktion” som eneffektivisering af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet.

Danske Advokater

ser med forventning frem til politiets resultater meddet foreslåede nye redskab til at spore ulovlige pengestrømme og efterfor-ske organiseret økonomisk kriminalitet. Danske Advokater anfører, at lan-dets kuratorer allerede i et stort antal sager har givet politiet meddelelse ef-ter konkurslovens § 110, stk. 4 (hvorefter kurator skal give politiet medde-lelse, hvis de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig ef-terforskning). Politiet bør tilføres tilstrækkelige ressourcer til at kunneigangsætte og gennemføre sagsbehandlingen af disse sager. På nuværendetidspunkt bliver en lang række sager afvist af politiet, hvilket under hen-syntagen til finanskrisens omfang er meget utilfredsstillende.

Dansk Erhverv

støtter op om forslaget om ”kendelse på transaktion”, dadet efter Dansk Erhvervs vurdering vil øge opdagelsesrisikoen og dervedhave en generalpræventiv effekt.

Finansforbundet

anfører, at forslaget om at gøre det lettere for politiet atfølge transaktionsspor må anses for positivt, men at det er vigtigt, at dersom anført i pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger i alle til-fælde alene anmodes om transaktionsoplysninger, der er omfattet af rettenskendelse.7

Finansrådet

anfører, at indholdet af en transaktion ikke er klart definerethverken i forarbejderne eller i loven. Det er væsentligt, at det præciseres,hvad der forstås ved en transaktion, som udspringer af en transaktion, bl.a.fordi det er af stor betydning, at det står klart for pengeinstituttet, hvilkentransaktion der er omfattet af editionen. Pengeinstituttet er således pålagttavshedspligt og kan alene udlevere oplysninger om en transaktion, som eromfattet af en editionskendelse.Finansrådet anfører, at det desuden er væsentligt, at det enkelte pengeinsti-tut har mulighed for at udtale sig, inden der træffes afgørelse om edition,når editionskendelsen rettes mod en ukendt kreds af transaktioner og der-med pengeinstitutter.I det fremsatte lovforslag er det i forhold til det udkast til lovforslag, somhar været sendt i høring, præciseret yderligere, hvilke oplysninger der eromfattet af en ”kendelse på transaktion”, jf. forslaget til retsplejelovens §806, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 6), og bemærkningerne hertil.Forslaget om ”kendelse på transaktion” giver mulighed for, at retten veden sådan kendelse kan bemyndige politiet til i et nærmere bestemt omfangat give editionspålæg vedrørende senere transaktioner, herunder efter om-stændighederne på konti i andre banker. Det er således politiet, der pågrundlag af editionskendelsen i givet fald udsteder et konkret editionspå-læg, som ved identifikation af den pågældende konto og den pågældendeperiode entydigt vil angive, hvilke transaktioner der skal udleveres oplys-ninger om. En bank, der modtager et sådant editionspålæg fra politiet, vilvære både forpligtet og berettiget til at udlevere oplysninger om transakti-oner, som er omfattet af editionspålægget.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er det ale-ne banken eller pengeoverførselsvirksomheden mv., som kendelsen om edi-tion umiddelbart retter sig mod, der efter retsplejelovens § 806, stk. 6 (somefter lovforslaget bliver stk. 7, men ellers ikke foreslås ændret), vil haveadgang til at udtale sig før afsigelsen af en ”kendelse på transaktion”. Pådette tidspunkt kendes identiteten på eventuelle andre involverede bankermv. ikke, og det er derfor i sagens natur ikke muligt at indhente en udtalel-se fra sådanne banker mv. før afsigelsen af en ”kendelse på transaktion”.Der vil endvidere efter lovforslaget ikke gælde noget krav om, at de øvrigebanker eller pengeoverførselsvirksomheder mv., som politiet efterfølgendeindhenter oplysninger hos – fordi der til konti hos dem er overført midler8

ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet afkendelsen om edition – skal have adgang til at udtale sig, før politiet medhjemmel i en ”kendelse på transaktion” meddeler en sådan bank mv. på-læg om edition. En sådan bank mv. vil imidlertid altid have mulighed forat indbringe spørgsmålet om lovligheden af politiets pålæg for retten efterden almindelige regel herom i retsplejelovens § 746.Som det fremgår af pkt. 12 i lovforslagets almindelige bemærkninger skallovforslaget ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomisk krimina-litet gennem flere år har været et særligt prioriteret indsatsområde for po-litiet og anklagemyndigheden. Der er således iværksat en lang række initi-ativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesager om økonomiskkriminalitet.Dette fokus på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet har regeringen bak-ket op om ved at tilføre ressourcer til området. I forbindelse med finanslo-ven for 2012 indgik regeringen aftale med Enhedslisten om at etablere entaskforce mellem de involverede myndigheder, som skal sikre en målrettetog koordineret efterforskning og strafforfølgning af sager om økonomiskkriminalitet på det finansielle område. Der blev afsat 7 mio. kr. årligt her-til. Hertil kommer, at Rigsadvokaten i samarbejde med Rigspolitiet i 2011besluttede at styrke Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet medca. 4 mio.kr.

2.4. Hemmelig ransagning

Advokatrådet

anfører, at hemmelig ransagning udgør et meget stort ind-greb i den personlige frihed og den enkeltes ret til privatliv. Mulighedenfor at foretage hemmelig ransagning er legitimeret af det modstående hen-syn til at bekæmpe særdeles alvorlig kriminalitet, der kan være svær at be-kæmpe på anden måde. Forslaget om at udvide muligheden for at anvendehemmelig ransagning betyder, at muligheden for at foretage hemmeligransagning ikke længere er reserveret til tilfælde af alvorlig personfarligkriminalitet, men også kan anvendes i tilfælde af almindelig økonomiskkriminalitet.Advokatrådet finder, at et så vidtgående forslag om hemmelig ransagninger retssikkerhedsmæssigt uhyre betænkeligt. Advokatrådet kan derfor kuntiltræde forslaget for så vidt angår sager om alvorlige våbenlovsovertræ-delser og grove røverier, hvorimod det efter Advokatrådets opfattelse vilvære alt for vidtgående at indføre mulighed for at anvende hemmelig ran-9

sagning ved mistanke om ikke-personfarlig kriminalitet som for eksempelovertrædelse af skatte-, told- og afgiftslovgivningen, hvor der allerede idag er flere forskellige kontrolmuligheder for SKAT.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan ikke anbefale forslaget omat udvide muligheden for at anvende hemmelig ransagning. Foreningen an-fører, at selv om behovet i lovforslagets bemærkninger er beskrevet somen indsats mod organiseret kriminalitet, vil forslaget føre til, at hemmeligransagning, der burde være helt undtagelsesvis, også vil blive anvendt iandre tilfælde.Med forslaget udvandes muligheden for at anvende hemmelig ransagningfra at gælde for de alvorligste forbrydelser til også at gælde andre krimina-litetsformer, herunder organiseret indbrudskriminalitet rettet mod særligeværdier, f.eks. designermøbler, eller indsmugling af cigaretter og spiritus.Efter foreningens opfattelse var det mere forståeligt, hvis man holdt sig tilf.eks. grove straffelovsovertrædelser vedrørende våben og groft røveri.Som det fremgår af pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,tager den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 799 om hemmelig ran-sagning efter forarbejderne navnlig sigte på kriminalitet, der begås af enflerhed af personer, og hvor hensynet til hemmeligholdelse af en igangvæ-rende efterforskning mod de pågældende gør det nødvendigt at foretageransagning mod enkelte mistænkte, uden at vedkommende bliver underret-tet herom. I sådanne sager om alvorlig kriminalitet kan det være af afgø-rende betydning for efterforskningen at kunne foretage hemmelig ransag-ning, hvis der formodes at være flere ukendte medgerningsmænd til for-brydelsen, og hemmeligholdelse af en ransagning derfor er nødvendig for,at disse kan identificeres og anholdes.Som det fremgår af pkt. 5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erJustitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at adgangen til hemmelig ran-sagning bør udvides til også at omfatte efterforskning af alle overtrædelserunder særligt skærpende omstændigheder af våbenlovgivningen (straffelo-vens § 192 a) og desuden efterforskning af røveri, menneskehandel, men-neskesmugling, overtrædelse af særlig grov karakter af skatte-, told-, af-gifts- eller tilskudslovgivningen eller af straffelovens § 289 a og tyveri afsærlig grov beskaffenhed.Justitsministeriet lægger navnlig vægt på, at den seneste udvikling indenfor den organiserede kriminalitet tyder på, at det ikke længere er afgøren-10

de, hvilken type af kriminalitet der er tale om, når blot der er tale om etbetydeligt udbytte, og at de karakteristika, der tidligere primært kendeteg-nede narkotikakriminalitet, nu i højere grad også synes at passe på andrekriminalitetsformer. Der kan derfor også ved andre former for kriminalitetvære et væsentligt behov for hemmelig ransagning for at undgå en (for)tidlig afdækning af politiets efterforskning af alvorlig organiseret krimina-litet. De hensyn, som begrunder den gældende bestemmelse om hemmeligransagning, gør sig dermed også gældende i forhold til andre typer af al-vorlig organiseret kriminalitet, herunder inden for rocker- og bandemiljø-et.Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at de strafbestemmelser, hvorRigsadvokaten har identificeret et særligt behov for også at kunne foretagehemmelig ransagning, er alvorlige forbrydelser, hvilket afspejler sig i, atbestemmelserne har strafferammer på fængsel indtil 6 år (§ 192 a og §286, stk. 1, jf. § 276, og § 288, stk. 1), 8 år (§ 125 a og § 289) eller 10 år(§ 262 a og § 288, stk. 2).Justitsministeriet lægger endelig vægt på, at det uændret vil være en betin-gelse for, at retten ved kendelse kan tillade hemmelig ransagning, at det eraf afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages,uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed. Der vil desudenuændret skulle beskikkes en advokat for den, som indgrebet retter sig mod.

2.5. Kortvarig spærring af et kontoindestående

Advokatrådet

kan ikke anbefale forslaget om at indføre mulighed forkortvarig spærring af et kontoindestående. At spærre midler tilhørende enperson eller en erhvervsvirksomhed i op til en uge på baggrund af en indi-kation om ulovligheder vil være overordentlig indgribende for den pågæl-dende. Det kan for eksempel tænkes, at de penge, der spærres, skulle haveværet anvendt til at afværge en konkurs eller betale et parti letfordærveligevarer, som skulle have været afsendt omgående. For virksomheder meddaglige og hurtige transaktioner til forretningsforbindelser, vil en uge ikkevære en kortvarig spærring.Advokatrådet anfører endvidere, at der ikke er angivet nogen begrundelsefor dette meget vidtgående forslag, ud over at én dags indefrysning er korttid.

Advokatrådet bemærker i øvrigt, at hvis forslaget vedtages, bør det inde-holde objektiverede regler om erstatning ved uberettiget spærring af etkontoindestående i lighed med reglerne om erstatning for indgreb som bl.a.anholdelse eller varetægtsfængsling.

Danske Advokater

anfører, at politiets mulighed for at foretage midlerti-dig spærring af bankkonti – selv kortvarig spærring – er et meget vidtræk-kende indgreb, som alene bør gennemføres med betydelig varsomhed.Danske Advokater kan derfor tiltræde det, der er anført i pkt. 6.2.2 i lov-forslagets almindelige bemærkninger, idet der ved udformningen af reg-lerne om kortvarig spærring af kontoindestående er taget højde for nogle afbetænkelighederne ved ordningen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan ikke anbefale forslaget omat indføre mulighed for kortvarig spærring af et kontoindestående. Der erikke i bemærkningerne nærmere redegjort for, hvor ofte der er tale om”falsk alarm”, hvilket burde være en væsentlig forudsætning for at vurderebehovet for, at politiet i en periode, hvor beviserne for beslaglæggelse ikkeer opfyldt, får adgang til at fastfryse pengetransaktioner. Nogle af de krite-rier, der efter forslaget kan give adgang til indefrysning, virker desudenmeget betænkelige, herunder at det kan være en indikation på økonomiskkriminalitet, at et selskab er nystiftet og hurtigt har genereret en stor om-sætning. Når der ikke stilles de almindelige beviskrav, kan man efter for-eningens opfattelse meget hurtigt antyde, at beløbene har tilknytning tilhvidvask eller finansiering af terrorisme.Landsforeningen tilføjer, at hvis forslaget alligevel vedtages, bør der gældeet objektivt erstatningsansvar for de forstyrrelser og tab, som et uberettigetindgreb har medført.

Dansk Erhverv

støtter forslaget om at indføre mulighed for kortvarigspærring af et kontoindestående, men finder samtidig, at politiet må bærerisikoen for det tilfælde, at en spærring ikke er berettiget og et selskab,som følge heraf lider et dokumenteret økonomisk tab. Virksomheden børderfor i givet fald kunne rette et erstatningskrav mod myndighederne.

Dansk Industri

finder det vigtigt, at den nærmere udformning af reglerneom kortvarig spærring af et kontoindestående tager balanceret hensyn til,at selv en kortvarig spærring efter omstændighederne vil udgøre et alvor-ligt indgreb, og at der således også er væsentlige modhensyn, der taler mod12

at lempe det mistankekrav, som efter de gældende regler i retsplejeloven eren betingelse for beslaglæggelse.

Finansforbundet

anfører, at en mulighed for kortvarigt at kunne spærre etkontoindestående vil kunne effektivisere indsatsen mod alvorlig økono-misk kriminalitet. Det er imidlertid vigtigt, at en kortvarig spærring ikkeforetages for en længere periode end højst nødvendigt. Hvis midler, dersenere viser sig legitime, spærres, kan det have særdeles alvorlige konse-kvenser for de underliggende retsforhold. Risikoen herfor stiger alt andetlige med en længere periode, og når mistankekravet lempes i forhold tilmistankekravet ved beslaglæggelse.Finansforbundet anfører endvidere, at det kan overvejes, om erstatningsbe-stemmelsen i retsplejelovens § 1018 c, hvorefter erstatning kan ydes, ”hvisdet findes rimeligt”, stadig er tidssvarende, eller om bestemmelsen eventu-elt bør skærpes.

Finansrådet

anfører, at der ikke bør være tvivl om, at pengeinstitutter ikkeifalder ansvar for konsekvenserne af en kortvarig spærring af et kontoinde-stående, eksempelvis i form af opsigelse af lejemål eller lån, hvis betalingsker for sent, fordi et kontoindestående spærres kortvarigt.Finansrådet anfører i relation til forslaget om, at en kortvarig spærring ef-ter omstændighederne kan ske, uden at den, som indgrebet retter sig mod,eller andre gøres bekendt hermed, at det ikke fremgår hvordan mulighedenfor hemmeligholdelse skal håndteres i praksis. Det er således uklart, hvor-dan det skal håndteres, såfremt en kunde, hvis indestående er blevet spær-ret, i den anledning henvender sig til pengeinstituttet.Som det fremgår af pkt. 6.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erformålet med forslaget om en kortvarig spærring af et kontoindestående atgive mulighed for, at politiet får tid til en nærmere efterforskning medhenblik på at be- eller afkræfte mistankegrundlaget. En sådan kortvarigspærring vil sikre, at beløbet er i behold, hvis der tilvejebringes grundlagfor beslaglæggelse og i givet fald senere konfiskation.Som det fremgår af pkt. 6.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erforslaget om at indføre mulighed for kortvarigt at spærre et kontoindestå-ende således begrundet i, at det i en række tilfælde, herunder tilfælde, hvorder er indikationer på kædesvig, vil kunne styrke mulighederne for beslag-læggelse og dermed senere konfiskation, hvis der indføres mulighed for13

(kortvarigt) at spærre et kontoindestående, uden at kravet om mistankemed rimelig grund er opfyldt. En sådan mulighed vil bl.a. styrke mulighe-derne for konfiskation af udbytte fra strafbare forhold og dermed bidragetil at sikre, at forbrydelse ikke betaler sig.Justitsministeriet er samtidig opmærksom på, at en mulighed for at spærreet kontoindestående, selv kortvarigt, efter omstændighederne vil udgøre etalvorligt indgreb, og at der således også er væsentlige modhensyn, der ta-ler imod at lempe det mistankekrav, som efter de gældende regler i retsple-jeloven er en betingelse for beslaglæggelse.Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at der bør indføres mu-lighed for kortvarigt at spærre et kontoindestående, uden at det sædvanli-ge krav om mistanke med rimelig grund er opfyldt. Justitsministeriet læg-ger navnlig vægt på, at en sådan mulighed i visse tilfælde afgørende vilforbedre mulighederne for også i praksis at konfiskere udbytte fra alvorli-ge strafbare forhold, og at det ved den nærmere udformning af reglerneom en sådan kortvarig spærring af et kontoindestående vil være muligt attage højde for nogle af betænkelighederne ved en sådan mulighed, jf.nærmere i pkt. 6.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Som det ligeledes fremgår af pkt. 6.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger, finder Justitsministeriet, at de almindelige regler om erstat-ning i anledning af strafferetlig forfølgning i retsplejelovens kapitel 93 aogså bør gælde for den foreslåede mulighed for kortvarig spærring af etkontoindestående. Dette indebærer navnlig, at der kan ydes erstatning,hvis det findes rimeligt, jf. retsplejelovens § 1018 c, og at afgørelse om er-statning træffes af statsadvokaten, hvis afgørelse kan påklages til Rigsad-vokaten, jf. retsplejelovens § 1018 e. Hvis statsadvokaten og Rigsadvoka-ten afslår erstatning, kan den erstatningssøgende forlange, at statsadvoka-ten indbringer sagen for retten til afgørelse som udgangspunkt under med-virken af domsmænd, og der skal efter anmodning beskikkes en advokat forden erstatningssøgende, jf. retsplejelovens § 1018 f.Et pengeinstitut, som efterkommer en afgørelse fra politiet om kortvarigspærring af et kontoindestående, kan i sagens natur ikke ifalde erstat-ningsansvar for eventuelle konsekvenser af, at et kontoindestående hospengeinstituttet spærres kortvarigt. Spørgsmålet om et eventuelt erstat-ningsansvar vil som nævnt ovenfor skulle afgøres efter de almindelige reg-ler om erstatningsansvar i anledning af strafferetlig forfølgning, og erstat-ningskrav vil således i givet fald skulle rettes mod statskassen.14

2.6. Forældelse efter selskabsloven mv.

Advokatrådet

kan tilslutte sig forslagene om længere forældelsesfristerfor strafansvaret for overtrædelse af en række love på det erhvervsretligeområde.

Dansk Erhverv

er positiv over for forslaget om forlængelse af forældel-sesfristerne og vurderer, at udsigten til at kunne blive retsforfulgt og holdtøkonomisk ansvarlig i en udvidet periode både vil kunne have en general-præventiv effekt og virke styrkende for den generelle retsfølelse.

2.7. Forældelse af konfiskationskrav

Dansk Erhverv

er positiv over for forslaget vedrørende forældelse af kon-fiskationskrav og vurderer, at udsigten til at kunne blive retsforfulgt ogholdt økonomisk ansvarlig i en udvidet periode, både vil kunne have engeneralpræventiv effekt og virke styrkende for den generelle retsfølelse.

2.8. Rettighedsfrakendelse

Advokatrådet

tilslutter sig forslaget om at modernisere og udvide straffe-lovens § 79, stk. 2, 2. pkt., om rettighedsfrakendelse i forhold til at drivevirksomhed i selskabsform.

Danske Advokater

anfører, at kreditorer bør kunne få oplysning omidømte rettighedsfrakendelser, da oplysning herom er væsentlig for be-dømmelsen af en samhandelspartners kreditværdighed.

Dansk Industri

efterlyser en nærmere uddybning af baggrunden for, at etkommunalt fællesskab efter kommunestyrelseslovens § 60 ikke anses forat være en erhvervsvirksomhed og dermed ikke er omfattet af forslaget omrettighedsfrakendelse.Som det fremgår af pkt. 1.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger, skalforslaget om ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens§ 79, stk. 2, 2. pkt., ses i sammenhæng med lovforslaget om at indføre reg-ler om konkurskarantæne, som justitsministeren fremsatte den 30. januar2013 (L 131).

Som det fremgår af pkt. 4.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get om at indføre regler om konkurskarantæne, er det Justitsministerietssamlede vurdering, at oplysninger om pålagte konkurskarantæner ikkeskal gøres tilgængelige for offentligheden.Allerede derfor finder Justitsministeriet, at der ikke er grundlag for, atkreditorer skal have adgang til oplysninger om rettighedsfrakendelser,som idømmes i forbindelse med dom for strafbart forhold.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag tilændring af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.), omfatter forslaget om rettig-hedsfrakendelse ikke kommunale fællesskaber efter kommunestyrelseslo-vens § 60, hvilket skal ses i lyset af, at kommunale fællesskaber efter kom-munestyrelseslovens § 60 er offentligretlige organer og henregnes til denoffentlige forvaltning.

2.9. Hvidvasklovens kontantforbud

Danmarks Nationalbank

bemærker, at virkningen af at nægte at modtagekontantbetaling normalt er, at betalingsmodtager kommer i fordringsha-vermora. Dette vil ikke være tilfældet for betalinger omfattet af kontant-forbuddet, hvor kontanter netop ikke er lovligt betalingsmiddel.Danmarks Nationalbank forudsætter, at alle aspekter af forbuddet modkontanter er indgået i den afvejning, som Justitsministeriet har foretaget afpå den ene side hensynet til kontanter som lovligt betalingsmiddel og påden anden side hensynet til muligheden for at bekæmpe alvorlig økono-misk kriminalitet. Danmarks Nationalbank gør særligt opmærksom på, atforslaget ikke giver erhvervsdrivende mulighed for på lovlig vis at modta-ge kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover i tilfælde, hvor det vurderes, atder ikke er andre betalingsmuligheder til stede. Danmarks Nationalbanknævner som eksempel turisten, der køber luksusvarer, hvor kunden (turi-sten) ikke er i besiddelse af et anvendeligt kreditkort. Danmarks National-bank finder, at det i sådanne tilfælde bør være lovligt for den erhvervsdri-vende at modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover mod kravom, at der sker indhentelse af legitimation og eventuel efterfølgende ind-beretning af transaktionen.

Dansk Erhverv

anfører, at bl.a. guldsmede og juvelerer ofte modtager sto-re kontante beløb fra især de internationale kunder, og at forslaget om at

nedsætte beløbsgrænsen fra 100.000 kr. til 50.000 kr. således vil kunne gi-ve problemer i forhold til denne gruppe af erhvervsdrivende.

Den Europæiske Centralbank (ECB)

anfører, at lovforslaget overholderEU-lovgivningen, navnlig betragtning 19 i Rådets forordning (EF) nr.947/98 om indførelse af euroen, hvorefter begrænsninger i betalinger medsedler og mønter, som medlemsstaterne indfører af offentlige hensyn, ikkeer uforenelige med eurosedlers og -mønters status som lovligt betalings-middel, hvis der findes andre lovlige midler til betaling af pengegæld.ECB anerkender, at der findes andre lovlige midler til betaling af penge-gæld i Danmark, og at formålet med forslaget (at forhindre hvidvask afudbytte og finansiering af terrorisme) udgør et offentligt hensyn, som op-vejer begrænsninger i betalinger med kontanter.ECB anfører, at begrænsninger i betaling med kontanter bør være propor-tionale med det generelle mål om at forhindre hvidvask af udbytte og fi-nansiering af terrorisme, og at begrænsninger ikke bør gå ud over, hvadder er nødvendigt for at nå dette mål. Virkningen af forslaget bør nøje af-vejes i forhold til de almene fordele, som forventes at kunne opnås. I lysetaf, at foranstaltningerne kan have en indvirkning på betalinger, der udgøren forholdsvis lav værdi, bør de kompetente myndigheder sikre, at virk-ningen af forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå måletom at bekæmpe hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Finansforbundet

anfører, at forslaget om at nedsætte beløbsgrænsen fra100.000 kr. til 50.000 kr. ligger på linje med Europa-Kommissionens net-op offentliggjorte forslag til et nyt hvidvaskdirektiv, som foreslår en ned-sættelse fra 15.000 euro til 7.500 euro. Finansforbundet anfører i tilknyt-ning hertil, at ændringer i hvidvaskloven eventuelt burde afvente arbejdetmed direktivforslaget, som indeholder en lang række forslag på hvidvask-området.Som det fremgår af pkt. 11.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,er Justitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at den personkreds, der eromfattet af hvidvasklovens kontantforbud, bør udvides, og at beløbsgræn-sen bør nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Efter Justitsministeriets op-fattelse vil en sådan udvidelse af kontantforbuddet medvirke til i højeregrad at hindre hvidvask i forbindelse med kontanthandler. Forslaget til enny beløbsgrænse er fastsat efter en samlet afvejning af de hensyn, der talerfor henholdsvis en lavere og en uændret beløbsgrænse.

På den ene side er kontanter (pengesedler) ifølge § 8, stk. 2, i lov omDanmarks Nationalbank et lovligt betalingsmiddel mand og mand imel-lem. Hovedformålet med denne bestemmelse er at sikre, at betaling kanske umiddelbart og med et betalingsmiddel, man kan have tillid til. Ennedsættelse af beløbsgrænsen vil begrænse borgernes muligheder for kon-tant betaling, hvilket vil være særligt indgribende over for borgere, der ik-ke har mulighed for eller ønske om at betale med betalingskort eller digi-talt.På den anden side giver den gældende beløbsgrænse på 100.000 kr. mu-lighed for, at betydelige beløb forholdsvis hurtigt kan hvidvaskes eksem-pelvis ved kontant køb af løsøregenstande, eksempelvis (brugte) biler, optil 99.999 kr., hvis de enkelte køb ikke er indbyrdes forbundne eller det ik-ke kan bevises, at de er indbyrdes forbundne. Det er Statsadvokaten forØkonomisk og International Kriminalitets vurdering, at en lavere beløbs-grænse vil forbedre mulighederne for at forhindre hvidvask af udbytte, derstammer fra økonomisk kriminalitet.Forslaget til en ny beløbsgrænse er således fastsat under hensyn til på denene side, at borgerne i videst muligt omfang bør bevare adgangen til atbenytte sig af kontant betaling, hvis de ønsker det, og til på den anden sideden risiko for hvidvask, der er forbundet med store kontantbetalinger. Ef-ter Justitsministeriets opfattelse tilgodeses borgernes interesse i at kunnebetale kontant i væsentlig grad ved forslaget om en beløbsgrænse på50.000 kr., idet der sjældent vil være anledning til at betale så stort et be-løb kontant. Samtidig vil en beløbsgrænse på 50.000 kr. forbedre mulighe-derne for at forhindre hvidvask af udbytte, der stammer fra økonomiskkriminalitet.Justitsministeriet finder, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre enundtagelse til kontantforbuddet, som skulle omfatte eksempelvis turisterskøb af luksusvarer, heller ikke i kombination med krav om indhentelse aflegitimation og eventuel efterfølgende indberetning af transaktionen. Ju-stitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at der allerede gælder et absolut for-bud mod, at forhandlere af genstand modtager kontantbetalinger på100.000 kr. eller derover. Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, atder findes en række alternativer til kontantbetaling, herunder betalings-kort, check og bank- eller anden pengeoverførsel. Det bemærkes herved, atder bl.a. i København, hvor turisters køb af luksusvarer må antages at væ-re mest udbredt, findes flere pengeoverførselsvirksomheder, som også haråbent lørdag og søndag.18

Justitsministeriet har i bemærkningerne til lovforslagets § 12 præciseret,at en erhvervsdrivende, der er omfattet af det foreslåede forbud mod atmodtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, ikke kommer i for-dringshavermora ved at nægte at modtage en tilbudt kontant betaling på50.000 kr. eller derover.

2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Domstolsstyrelsen

vurderer, at lovforslaget må forventes at medføre vissemindre merudgifter for domstolene til behandling af straffesager om øko-nomisk kriminalitet, da en forhøjelse af strafferammen medfører, at vissesager om økonomisk kriminalitet fremover vil skulle behandles undermedvirken af nævninger, og at det fremover i visse sager vil være muligt atanvende varetægtsfængsling efter regler i retsplejelovens § 762, stk. 2, omretshåndhævelsesarrest.Som det fremgår af pkt. 13 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,vurderes lovforslaget samlet set ikke at have administrative eller økonomi-ske konsekvenser for staten af betydning.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det udkast tillovforslag, som har været sendt i høring:1. I forslaget om ”kendelse på transaktion” er det præciseret, hvilke op-lysninger der er omfattet af en ”kendelse på transaktion”. Der henvisestil lovforslagets § 2, nr. 6 (forslag til retsplejelovens § 806, stk. 3), ogbemærkningerne hertil.2. Det foreslås, at forældelsesfristen for konfiskationskrav fortsat skalfremgå af straffeloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4(forslag til ændring af straffelovens § 97 a), og bemærkningerne hertil.3. Forslaget om at udvide politiets og anklagemyndighedens mulighed forat få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til også at om-fatte andre nødvendige oplysninger om en fysisk eller juridisk personsøkonomiske eller erhvervsmæssige forhold hos told- og skatteforvalt-ningen, jf. pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovfor-slag, som har været sendt i høring, er ikke medtaget i det fremsatte lov-forslag.

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love

1. Høringen

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Forbrugerombudsmanden, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Investor Relati-

ons Forening – DIRF, Forbrugerrådet, FSR – danske revisorer, KL

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed

Det Kriminalpræventive Råd

Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finansrådet

Håndværksrådet

2.2. Strafferammerne for bestikkelse, insiderhandel og kursmanipula-

tion

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Voldgiftsinstituttet

2.3. Kendelse på transaktion

Advokatrådet

Danske Advokater

Dansk Erhverv

Finansforbundet

Finansrådet

2.4. Hemmelig ransagning

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

2.5. Kortvarig spærring af et kontoindestående

Advokatrådet

Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Finansforbundet

Finansrådet

2.6. Forældelse efter selskabsloven mv.

Advokatrådet

Dansk Erhverv

2.7. Forældelse af konfiskationskrav

Dansk Erhverv

2.8. Rettighedsfrakendelse

Advokatrådet

Danske Advokater

Dansk Industri

2.9. Hvidvasklovens kontantforbud

Danmarks Nationalbank

Dansk Erhverv

Den Europæiske Centralbank (ECB)

Finansforbundet

2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Domstolsstyrelsen

3. Lovforslaget