Spørgsmål nr. 9 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelserne af REU alm. delspørgsmål 984 og 985 (2011-12) redegøre for, hvilke konse-kvenser det vil have i praksis, at PET i dag er underlagt et så-kaldt nødvendighedskriterium ved personregistrering, og at dermed lovforslaget indføres et såkaldt relevanskriterium, jf. bl.a.lovforslagets s. 19?”

Svar:

Politiets Efterretningstjeneste er i dag undtaget fra persondataloven. Detindebærer bl.a., at det nødvendighedskriterium, der almindeligvis gældersom betingelse for offentlige myndigheders adgang til uden samtykke atbehandle bl.a. følsomme personoplysninger, ikke gælder for efterretnings-tjenesten.Det nærmere regelgrundlag for Politiets Efterretningstjenestes behandlingaf personoplysninger har hidtil først og fremmest bestået af administrativebestemmelser fastsat af justitsministeren eller tjenesten selv.Justitsministeriet har bl.a. udstedt retningslinjer af 7. december 2009 forPolitiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv.(2009-retningslinjerne), hvori der er fastsat nærmere regler for behandlingaf oplysninger, der kan henføres til personer, organisationer og virksom-heder, herunder regler om bl.a. registrering i efterretningstjenestens for-skellige registre, databaser mv. Det fremgår indledningsvist af retningslin-jerne, at efterretningstjenesten alene må behandle oplysninger om perso-ner, i det omfang dette er nødvendigt for varetagelsen af efterretningstje-nestens opgaver. Retningslinjerne indebærer imidlertid, at efterretningstje-nesten i en række tilfælde kan behandle personoplysninger efter en laveretærskel end persondatalovens nødvendighedskriterium. Det fremgår ek-sempelvis af retningslinjernes § 3, stk. 2, at efterretningstjenestens støtte-databaser kan indeholde oplysninger om andre end de målpersoner, som ergenstand for efterforskning, i det omfang det er af betydning for behand-lingen af oplysninger om bl.a. målpersoner.Endvidere regulerer retsplejelovens § 116 om indhentelse af oplysningerfra andre offentlige myndigheder og videregivelse af oplysninger til For-svarets Efterretningstjeneste visse former for behandling af personoplys-ninger hos Politiets Efterretningstjeneste. Bestemmelsen giver ligeledes ef-

terretningstjenesten adgang til at behandle personoplysninger efter en lave-re tærskel end persondatalovens nødvendighedskriterium.Det fremgår af pkt. 2.3.2 i det kommenterede høringsnotat vedrørende lov-forslaget, at 2009-retningslinjerne – hvor det indledningsvist anføres, at ef-terretningstjenesten alene må behandle personoplysninger, i det omfangdette er nødvendigt – ikke er udtryk for, at persondatalovens nødvendig-hedskriterium gælder for tjenesten. I stedet er det udtryk for et princip om,at efterretningstjenesten skal have adgang til at skaffe sig de oplysninger,som er nødvendige for, at efterretningstjenesten effektiv kan løse sine op-gaver, og det indebærer bl.a. adgang til at behandle personoplysninger ef-ter mere lempelige kriterier end efter persondataloven. I overensstemmelsehermed er det i Justitsministeriets instruks af 7. december 2009 til chefenfor Politiets Efterretningstjeneste bestemt, at efterretningstjenesten ”skalindsamle og bearbejde oplysninger, der er eller kunne være af betydning”for løsningen af tjenestens opgaver.Når Politiets Efterretningstjeneste er undtaget fra persondataloven, herun-der nødvendighedskriteriet, har det navnlig sammenhæng med karakterenaf de opgaver, som tjenesten varetager. Efterretningsarbejde har ofte ka-rakter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvishar et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædesmed andre oplysninger, kan have afgørende betydning for bl.a. det terror-forebyggende arbejde. Hvis efterretningstjenesten effektivt skal kunne løsesine opgaver, er det således nødvendigt, at tjenesten bl.a. kan indsamle ogefterfølgende bearbejde personoplysninger efter en lavere tærskel end per-sondatalovens nødvendighedskriterium.Som anført i pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det ikkehensigten med lovforslaget, at der grundlæggende skal laves om på Politi-ets Efterretningstjenestes opgaver eller den måde, som efterretningstjene-sten arbejder på i dag, herunder i forhold til de gældende muligheder for atindsamle, indhente eller på anden måde behandle oplysninger.Lovforslaget indebærer således ikke en lempelse af de gældende kriterierfor behandling af personoplysninger hos efterretningstjenesten. Detbemærkes i den forbindelse, at de i lovforslaget fastsatte kriterier for efter-retningstjenestens adgang til at behandle personoplysninger bl.a. bygger dekriterier, som Folketinget i forbindelse med terrorpakke II fastsatte forvisse former for behandling af personoplysninger hos PET (retsplejelovens§ 116).