Spørgsmål nr. 12 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke fravigelser der konkrettænkes på, når man bl.a. i fremsættelsestalen omtaler fravigel-ser fra de almindelige persondataretlige principper og begre-ber, som er nødvendige for at PET fortsat effektivt kan løse si-ne opgaver?”

Svar:

Med loven reguleres bl.a. Politiets Efterretningstjenestes indsamling, ind-hentning og anden behandling af oplysninger, herunder intern behandling,videregivelse og sletning af oplysninger.Det fremgår af pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at reg-lerne om efterretningstjenestens behandling af oplysninger bygger på al-mindelige persondataretlige principper og begreber, herunder persondata-lovens behandlingsbegreb, med de fravigelser, som er nødvendige for, atefterretningstjenesten fortsat effektivt kan løse sine opgaver.Spørgsmålet om, hvilke persondataretlige regler og principper som ikkebør gælde for Politiets Efterretningstjeneste, er behandlet indgående afWender Pedersen-udvalget i betænkning 1529/2012 om PET og FE, derdanner grundlag for lovforslaget.Heraf fremgår, at udvalget finder, at der for Politiets Efterretningstjenestegør sig særlige forhold gældende, som kan begrunde, at tjenesten ikke isamme omfang som andre offentlige myndigheder bør være omfattet afden almindelige persondatalovgivning.Udvalget fremhæver i den forbindelse, at efterretningstjenesten fuldt udskal kunne varetage sine opgaver – herunder de opgaver, som kan begrun-de et særligt behov for at behandle en række meget sensitive oplysningerog i den forbindelse også oplysninger, hvis pålidelighed måske ikke umid-delbart lader sige efterprøve. Udvalget fremhæver endvidere, at der vedvurderingen af, hvorvidt efterretningstjenesten bør undergives almindeligepersondataretlige regler, må lægges afgørende vægt på det særlige hensyntil fortrolighed, der knytter sig til tjenestens virksomhed. Endelig må derifølge udvalget tages hensyn til, at efterretningsarbejde ofte har en sådankarakter, at det ikke på tidspunktet for indsamlingen af en oplysning ermuligt fuldt ud at vurdere den betydning, som oplysningen kan have foreksempelvis terrorbekæmpelse, når den sammenkædes med andre oplys-2

ninger.Wendler Pedersen-udvalget foreslår på den baggrund, at en række af per-sondatalovens regler ikke bør gælde for efterretningstjenesten. Det gælderbl.a. reglerne i persondatalovens kapitel 8, hvorefter den dataansvarlige harpligt til at oplyse over for den registrerede, at der behandles oplysningerom den pågældende. Efter persondatalovens § 28 skal myndigheden i til-fælde, hvor der indsamles oplysninger hos en person, således give den på-gældende meddelelse om bl.a. formålet ved den behandling af oplysninger,der finder sted. Det gælder desuden reglerne i persondatalovens §§ 35-40,der bl.a. omhandler retten til at gøre indsigelse mod, at oplysninger omvedkommende gøres til genstand for behandling, og pligten til på begæringat berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige ellervildledende mv.Det bemærkes i den sammenhæng, at reglerne i persondatalovens kapitel 8og i §§ 35-37 og § 39 ikke gælder for behandling af oplysninger, som fore-tages for politi eller anklagemyndighed inden for det strafferetlige område,jf. persondatalovens § 2, stk. 4, 2. pkt.Justitsministeriet har i vidt omfang tilsluttet sig udvalgets forslag, og lov-forslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.For en nærmere gennemgang af Wendler Pedersen-udvalgets overvejelserom emnet henvises til betænkning 1529/2012 om PET og FE, side 201-239, og til pkt. 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at Politiets Efterretnings-tjeneste – som anført i pkt. 2.3.2 i den kommenterede høringsoversigt ved-rørende lovforslaget – derudover ikke er underlagt persondatalovens nød-vendighedskriterium, der almindeligvis gælder som betingelse for offentli-ge myndigheders adgang til uden samtykke at behandle bl.a. følsommepersonoplysninger. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til den samtidi-ge besvarelse af spørgsmål nr. 9 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg.