Spørgsmål nr. 10 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sammenligne lovforslaget med rapporten ”Le-gal Standards and Best Practice for Oversight of IntelligenceAgencies” udgivet af DCAF, Human Rights Centre Universityof Durham og EOS?”

Svar:

Den rapport, som er nævnt i spørgsmålet, Making Intelligence Accoun-table: Legal Standards and Best Practice, er udgivet i 2005 af the GenevaCentre for the Democratic Control of Armed Forces (DCAF), HumanRights Centre of the University of Durham og det norske Stortings kon-trollutvalg for etteretnings-, overvåknings- og sikkerhetstjeneste (EOS-utvalget).Rapporten evaluerer de gældende retlige standarder for kontrol med efter-retningstjenester og fremkommer på den baggrund med en lang række de-taljerede og omfangsrige anbefalinger på området.Det understreges i rapporten, at der ikke findes en fast model for kontrolmed efterretningstjenester, idet modellerne må tilpasses de enkelte landeshistorie, forfatningsmæssige og retlige system samt landenes demokratisketraditioner og politiske kulturer.Anbefalingerne i rapporten er opdelt i fire kategorier, der relaterer sig tilhenholdsvis efterretningstjenesten, regeringen, parlamentet og kontrol- ogtilsynsorganer.Anbefalingerne om efterretningstjenesten er opdelt i fem underkategorier,der vedrører efterretningstjenestens opgaver, udpegning af efterretnings-tjenestens chef, godkendelse til at benytte særlige efterforskningsskridt,behandling og opbevaring af oplysninger samt interne retningslinjer og in-tern kontrol. Blandt de specifikke anbefalinger kan nævnes, at tjenestensopgaver og virkemidler bør være klart defineret, at tjenestens adgang til atbenytte særlige efterforskningsskridt bør være lovfæstet og underlagt kon-trol, og at der bør være klare regler for tjenestens adgang til at indsamle ogbehandle personoplysninger, herunder regler for slettefrister og kontrol.Justitsministeriet kan i den forbindelse pege på, at der med lovforslagetskabes en samlet og tidssvarende lovregulering af Politiets Efterretnings-tjenestes opgaver, således at det reguleres udtrykkeligt ved lov, hvilke op-2

gaver efterretningstjenesten skal varetage. Lovforslaget indeholder endvi-dere regler for efterretningstjenestens indsamling, indhentning og andenbehandling af oplysninger, herunder intern behandling, videregivelse ogsletning. Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets § 6, at retsplejelo-vens regler gælder for efterretningstjenestens efterforskning og tvangsind-greb mv. Bestemmelsen indebærer, at efterretningstjenesten – som hidtil –kun kan iværksætte sådanne foranstaltninger, hvis betingelserne i retspleje-loven, herunder kravet om retskendelse, er opfyldt.Anbefalingerne i forhold til regeringen er opdelt i fire underkategorier, dervedrører ministeriel indsigt og kontrol med efterretningstjenesten, kontrolmed hemmelige operationer, internationalt samarbejde og værn mod poli-tisk misbrug. Blandt de specifikke anbefalinger kan nævnes, at ressortmi-nisteren bør have adgang til alle oplysninger hos efterretningstjenesten, atder bør være regler, som forhindrer videregivelse af efterretningsoplysnin-ger til udenlandske tjenester i strid med national eller international ret, ogat der bør være regler, som forhindrer politisk misbrug af efterretningstje-nesten, herunder til eksempelvis at undersøge lovlig politisk virksomhed.Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at chefen for PolitietsEfterretningstjeneste er underlagt justitsministerens instruktioner, og at deti medfør af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, påhviler efterretningstjenesten atholde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets in-dre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretnings-tjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager.Det følger endvidere af lovforslagets § 10, stk. 4, at Politiets Efterretnings-tjeneste alene må videregive personoplysninger til udenlandske myndighe-der, hvis det efter en konkret vurdering må anses for forsvarligt. Afgørel-sen træffes efter en konkret afvejning af samtlige foreliggende omstændig-heder. I denne afvejning må navnlig indgå det nærmere indhold af oplys-ningerne, formålet med videregivelsen og en vurdering af den skadevirk-ning, som en videregivelse vurderes at kunne få for den, som oplysninger-ne vedrører. Forholdene i det eventuelle modtagerland vil ligeledes indgå ivurderingen. Om forholdet til lande, der anvender forhørsmetoder og straf-fenormer, der strider mod danske normer, henvises til pkt. 4.3 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der efter lovforslagets § 11 gælderet forbud mod, at efterretningstjenesten behandler oplysninger om perso-ner alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed. Der henvises i den3

forbindelse til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 5 og 6 (L 161) fraFolketingets Retsudvalg.Anbefalingerne vedrrørende parlamentet er opdelt i seks underkategorier,der omhandler parlamentariske kontrolorganers kompetence, sammensæt-ningen af parlamentariske kontrolorganer, sikkerhedsgodkendelse af med-lemmerne af parlamentariske kontrolorganer, parlamentariske kontrolor-ganers adgang til oplysninger, underretning af parlamentet samt budget-kontrol. Blandt de specifikke anbefalinger kan nævnes, at efterretningstje-nestens virksomhed bør være underlagt kontrol fra et eller flere parlamen-tariske kontrolorganer, at medlemmerne af kontrolorganet bør udpeges afparlamentet, at kontrolorganet skal have adgang til alle oplysninger hos ef-terretningstjenesten, og at kontrolorganet skal rapportere til parlamentetmindst én gang årligt.Justitsministeriet kan i den forbindelse pege på, at den parlamentariskekontrol med Politiets Efterretningstjeneste vil blive styrket med det samti-digt fremsatte lovforslag til ændring af lov om etablering af et udvalg omforsvarets og politiets efterretningstjenester (L 162).Det skal i øvrigt bemærkes, at såvel L 161 som L 162 indebærer øgetåbenhed om kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste. Der henvises iden forbindelse til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 (L 161) fra FolketingetsRetsudvalgs samt til lovforslagets (L 161) § 22 og bemærkningerne hertil.Anbefalingerne med hensyn til kontrol- og tilsynsorganer er opdelt i treunderkategorier, der vedrører behandling af borgernes klager, uafhængigttilsyn med efterretningstjenesten og uafhængig revision. Blandt de speci-fikke anbefalinger kan nævnes, at kontrol- og tilsynsorganerne bør arbejdei fuld uafhængighed, at organernes kompetencer og beføjelser bør væreklart defineret, og at der i videst muligt omfang bør være offentlighed om-kring organernes sagsbehandling.Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at der med loven ned-sættes et uafhængigt tilsyn til afløsning af det nuværende Wamberg-udvalg. Tilsynet får til opgave at føre tilsyn med efterretningstjenestensbehandling af oplysninger og vil for så vidt angår ressourcer, uafhængig-hed og beføjelser samlet set indebære en markant styrkelse af kontrollenmed tjenestens behandling af oplysninger. Om tilsynets kompetence og be-føjelser henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 161)fra Folketingets Retsudvalg.4