KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

1. Høringen

Betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blandt andet indeholder etudkast til forslaget til lov om Politiets Efterretningstjeneste, har væretsendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, samtligebyretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-mægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere,Foreningen af Statsadvokater, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Politi-forbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssik-kerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Am-nesty International, Kommunernes Landsforening, Danske Advokater,Danske Regioner, Datatilsynet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværns-kommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps,Forsvarets Personeltjeneste, Beredskabsstyrelsen, Offentligt Ansattes Or-ganisationer, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Centralforeningenfor Stampersonel, Akademikernes Centralorganisation, Hovedorganisatio-nen af Officerer i Danmark, Foreningen af Forsvarets Auditørfuldmægtige,Centralorganisationen af 2010 – CO10 og Foreningen af Forsvarets Audi-tører.

2. Høringssvarene

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationermv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Københavns Byret (på vegne af byretspræsidenterne), Dom-stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Foreningenaf Statsadvokater, Rigspolitiet, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssik-kerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Dan-ske Advokater, Datatilsynet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskom-mandoen, Forsvarets Auditørkorps, Forsvarets Personeltjeneste og Bered-skabsstyrelsen.Nedenfor refereres bemærkningerne vedrørende udkastet til lov om Politi-ets Efterretningstjeneste (PET). Justitsministeriets kommentarer hertil eranførti kursiv.

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret

(på vegne af byretspræsidenterne),

Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Rigspolitiet, Politiforbundet, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Datatilsynet, Forsvarskommandoen, Forsvarets Auditør-

korps, Forsvarets Personeltjeneste

Beredskabsstyrelsen

har ikkebemærkninger til betænkningen og lovudkastet.

Rigsadvokaten,

der har deltaget i udvalgets arbejde, tilslutter sig udval-gets forslag med den bemærkning, at Rigsadvokaten tilslutter sig flertalletsudtalelse om tilsynets reaktionsmuligheder i afsnit 5.10 i kapitel 11 omkontrollen med PET (side 432-433 i betænkningen).

Foreningen af Statsadvokater

anfører, at man kan henholde sig til de an-befalinger, som flertallet af udvalgsmedlemmerne er fremkommet med.Foreningen kan således tilslutte sig, at de endelige administrative beføjel-ser på området – af de grunde der er anført af flertallet af udvalgets med-lemmer – bør være placeret hos ministeren.

Advokatrådet

finder overordnet set, at betænkningen er et gennemarbej-det grundlag for en drøftelse om en reform af efterretningstjenesterne. Ad-vokatrådet kan tilslutte sig, at PETs opgaver og virkemidler bliver regule-ret i lovform og ikke kun i administrative bestemmelser. Overordnet setkan Advokatrådet endvidere tilslutte sig de foreslåede bestemmelser i lov-forslaget.

Danske Advokater

bemærker, at man overordnet set finder det positivt, atder ved lov fastsættes nærmere regler om PETs opgaver og virksomhed.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker generelt, at man finder detpositivt, at udvalget foreslår en lovgivning på områderne for PET og FEmed henblik på at fastlægge de opgaver, som disse tjenester har, og derammer, som tjenesterne opererer inden for, særligt for så vidt angår ind-samling, behandling mv. af personoplysninger samt etablering af et egent-ligt lovgrundlag for det foreslåede tilsyns virksomhed. Instituttet pegerherefter på, at betænkningen ikke generelt behandler forholdet mellem ter-rorbekæmpelse og menneskerettigheder og anbefaler, at der foretages envurdering af det danske terrorberedskabs indvirkning på menneskeret ogretssikkerhed i Danmark. Instituttet anbefaler endvidere, at der i videst mu-ligt omfang sker nødvendige og relevante præciseringer i selve lovteksten(og ikke alene i lovudkastets bemærkninger), ligesom der bør indsættes enformålsbestemmelse om bl.a. forholdet til menneskeretten, således at deringen tvivl kan herske om, at tilsynets legalitetstilsyn omfatter PETs over-holdelse af menneskeretten.Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at betænkningen ikkebehandler forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Fol-ketingets Kontroludvalg. Instituttet finder det tillige uhyre svært at gen-nemskue, hvilke dele af PETs virke, der falder uden for såvel Tilsynet medEfterretningstjenesternes som kontroludvalgets tilsyn og dermed overladestil Justitsministeriet, Ombudsmanden og/eller domstolene. Institut forMenneskerettigheder anbefaler derfor, at regeringen beskriver præcis,hvilke institutioner der fører tilsyn med forskellige aspekter af PETs virke,og at regeringen i samarbejde med Folketinget tager initiativ til en syste-matisk vurdering af det samlede tilsyn med PET, således at en etableringaf et tilsynsorgan ikke bliver en lappeløsning, men derimod første skridt påvejen til en fuld modernisering af tilsynet med PET (og FE).

Retssikkerhedsfonden

finder det generelt positivt, at der omsider læggesop til et egentligt lovgrundlag for efterretningstjenesterne, og at der med3

betænkningen er gjort et vigtigt stykke arbejde med at udrede de eksiste-rende regler og retningslinjer, der har betydning for tjenesternes virke.Fonden peger på, at det også retssikkerhedsmæssigt er et fremskridt, at deretableres en egentlig klageordning for borgere, der gerne vil have under-søgt, om der uberettiget er registreret eller på anden måde behandlet op-lysninger om vedkommende.Fonden vil imidlertid gerne gøre opmærksom på, at det foreslåede rets-grundlag lider af alvorlige retssikkerhedsmæssige mangler, ligesom over-ensstemmelsen med Danmarks konventionsmæssige forpligtigelser ifølgefonden er tvivlsom. Fonden anfører, at betænkningens udkast til lovgrund-lag er så bredt og generelt formuleret, at det kun i meget ringe omfangskaber klarhed eller opstiller grænser for efterretningstjenesterne. Det er etretssikkerhedsmæssigt problem, idet det bliver svært for borgerne at se, ihvilket omfang de kan risikere at blive berørt af efterretningstjenesternesaktiviteter, ligesom det kan være endog særdeles vanskeligt for det nyop-rettede tilsyn at kontrollere aktiviteterne, når de retlige grænser er så dif-fust angivet i lovgrundlaget.

Retspolitisk Forening

finder, at det arbejde, som udvalget har brugt me-gen tid på, yder et overordentligt væsentligt bidrag til forståelsen af efter-retningstjenesternes virksomhed. Det ligger dermed i god forlængelse afredegørelsen i PET-kommissionens betænkning og bidrager sammen meddenne til større indsigt i tjenesternes arbejde. Dette er i et demokratisk ogpluralistisk samfund af afgørende betydning for borgernes accept af de de-le af statsforvaltningens virksomhed, der i sagens natur må foregå underiagttagelse af en vis diskretion.Denne diskretion må dog efter foreningens opfattelse ikke indebære, at dersættes begrænsninger for overholdelse af almindelige retsprincipper i tje-nesternes arbejde med registrering, behandling, videregivelse og brug afoplysninger om borgerne, ligesom straffeprocessuelle indgreb som efter-forskningsskridt og indgreb i meddelelseshemmeligheden fortsat nøje måoverholde de gældende regler i retsplejeloven. Foreningen finder det derforvæsentligt, at begge efterretningstjenesters virksomhed lovreguleres i vide-re omfang end hidtil sket.Der er i de senere år sket en styrkelse af efterretningstjenesterne, som af-spejler den trussel og den virkelighed, som Danmark står overfor. Bl.a. erder med et bredt flertal i Folketinget gennemført 2 terrorpakker.

En sådan styrkelse af efterretningstjenesterne må efter Justitsministerietsopfattelse gå hånd i hånd med klare og tidssvarende regler for efterret-ningstjenesternes virksomhed og en betryggende kontrol, herunder parla-mentarisk kontrol, med dens udøvelse. Dette vil Justitsministeriets opfat-telse medvirke til fortsat at sikre befolkningens tillid til tjenesterne.Justitsministeriet finder, at en fremtidig regulering af PET på den ene sideskal sikre, at PET fortsat effektivt kan løse sine meget vigtige opgaver medbl.a. at forebygge og modvirke terrorisme og andre alvorlige trusler modsamfundet. Reguleringen skal på den anden side sikre, at tjenesten ikkeuden relevant og sagligt grundlag herfor indhenter, registrerer eller påanden måde behandler oplysninger om borgerne, herunder deres deltagel-se i politisk virksomhed, samt at der er den i et demokratisk samfund for-nødne åbenhed om og kontrol med tjenestens virksomhed og de vilkår, somden arbejder under, bl.a. det almindelige proportionalitetsprincip.På denne baggrund har Justitsministeriet i det væsentligste kunnet tilsluttesig udvalgets overvejelser og forslag. Udvalgets lovudkast er således efterministeriets opfattelse i det væsentligste udtryk for en passende balancemellem de involverede hensyn, ligesom betænkningen giver et solidt oggennemarbejdet fundament for at kunne tage stilling til den fremtidige re-gulering af PET.Udvalget har i betænkningens kapitel 13 foretaget en gennemgang af DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) regler, herunderDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, af betydning forden virksomhed, der udøves af PET, og som reguleres med lovforslaget.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets gennemgang af de pågældenderegler, og det vil være en central del af PETs virksomhed at sikre, at deregler, der foreslås indført med lovforslaget, administreres under hensyntil de forpligtelser, som Danmark har efter internationale konventioner,navnlig EMRK.Som det fremgår af pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erdet Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning i lovforslageter i overensstemmelse med EMRK. Det er i den forbindelse ministerietsvurdering, at lovforslagets regulering af PETs behandling af personoplys-ninger vil leve op til konventionens krav til lovgrundlag, herunder klarhedog præcision, samt krav om nødvendighed og proportionalitet i forhold til

at værne rigets sikkerhed, forebygge meget alvorlige forbrydelser og be-skytte danske borgeres rettigheder og friheder.Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. henvise til, at lovforslagetbygger på almindelige (kendte) persondataretlige principper og begreber,som med de fravigelser, der er nødvendige for at PET fortsat effektivt kanløse sine opgaver, sættes i kraft for PET.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at indsætte en formålsparagraf ilovforslaget om bl.a. forholdet til menneskerettighederne, idet PET som endel af det øvrige politi er omfattet formålsparagraffen i politilovens § 1.PET har således grundlæggende som sit formål at virke for tryghed, sik-kerhed, fred og orden i samfundet. PET skal fremme dette formål gennemforebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed, jf. politilovens § 1.Ligesom for det øvrige politi er det efter politilovens § 1 helt centralt, atPET ikke blot virker for den samlede tryghed, sikkerhed, fred og orden isamfundet, men også for den enkeltes tryghed og sikkerhed. PET skal så-ledes i sin virksomhed til stadighed have fokus på at sikre den enkeltesretssikkerhed og værne om de grundlæggende friheds- og menneskerettig-heder, herunder den enkeltes ret til respekt for privat- og familieliv og tilat gøre sine synspunkter gældende i den almindelige demokratiske sam-fundsdebat.

2.2. PETs opgaver

Advokatrådet

finder det – for så vidt angår PETs opgave med at bistå detøvrige politi – hensigtsmæssigt at implementere en overordnet beskrivelseaf samarbejdet i lovform, ikke mindst henset til forskellene i politiets ogPETs anvendelse af agenter, indhentelse af teleoplysninger mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det er vigtigt at opretholdeen klar sondring mellem efterretningsarbejde og normalt politiarbejde,bl.a. fordi der er væsentlig forskel på regulering, beføjelser og arbejdsme-toder. Instituttet mener, at der er risiko for, at denne sondring udviskes, nårefterretningstjenesterne i stigende grad tillægges arbejdsopgaver, som tra-ditionelt udføres af normalt politi, og anbefaler således – med henblik på atfremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationaleanbefalinger – at det nærmere overvejes, hvorvidt PETs arbejdsopgaverigen kan begrænses til opgaver, der vedrører Danmarks sikkerhed, såledesat PET ikke forbliver en mastodont i det almindelige, danske politi.6

Retssikkerhedsfonden

finder, at opregningen af PETs opgaver i lovudka-stets § 1, stk. 1, forekommer at være nærmest grænseløs. Det anføres, atder i bemærkningerne til lovudkastet henvises til de opgaver, som PET al-lerede har overtaget fra det tidligere NEC (alvorlig kriminalitet, gidseltag-ninger og farlige anholdelser). Fonden rejser det spørgsmål, om man ikkemed fordel kan præcisere dette i selve lovteksten. Med justitsministerensbeføjelser efter § 1, stk. 2, til at henlægge andre opgaver end de opregnedetil PET, vil en præcisering efter Retssikkerhedsfondens opfattelse ikke for-hindre nye opgaver, men kun sikre, at det ikke er PET selv, men justitsmi-nisteren, der skal afgøre, hvad der har saglig og relevant forbindelse tilPETs opgaver i øvrigt. Endvidere anfører fonden, at justitsministerens be-føjelser i medfør af lovudkastets § 1, stk. 2, ifølge bemærkningerne til lov-udkastet rækker ud over beføjelsen til instrukser, hvilket rejser spørgsmå-let, om anvendelsen af § 1, stk. 2, ikke bør forudsætte godkendelse fra elleri det mindste orientering af Folketingets kontroludvalg.

Retspolitisk Forening

bemærker til opregningen af opgaver for PET (lov-udkastets § 1), at udvalgets overvejelser vedrørende tjenestens samarbejdemed udlændingemyndighederne forekommer noget summarisk i og med,at udvalget henviser dette til regulering i udlændingelovgivningen. Set isammenhæng med at udvalget foreslår PETs virksomhed som nationalsikkerhedsmyndighed og rådgiver i sager om sikkerhedsspørgsmål lovfæ-stet, forekommer det ifølge foreningen ønskeligt, at der mere detaljeret re-degøres for dette samarbejde samt i det mindste, at der i lovudkastet indfø-res en særlig bestemmelse om dette samarbejde. Dette ville, anfører for-eningen, indebære, at efterretningstjenestens videregivelse af oplysningertil udlændingemyndighederne ville falde ind under det foreslåede kontrol-organs kompetence.Lovudkastets fastlæggelse af PETs opgaver er udtryk for en kodificeringog ikke ændring af gældende ret, jf. udvalgets bemærkninger til lovudka-stets § 1.Som det fremgår af pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger kanJustitsministeriet tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag i forhold tilPETs opgaver, og lovforslaget er i det væsentligste udformet i overens-stemmelse hermed.Det er Justitsministeriets opfattelse, at PET grundlæggende er en velfun-gerende tjeneste, som efter de fastsatte instrukser udøver sin virksomhed7

på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er derfor ikke hensigten, atder med lovforslaget grundlæggende skal laves om på de opgaver, somPET har i dag. Hensigten er derimod at skabe større klarhed om rammer-ne for PETs aktiviteter og virkemåde.Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at lovforslagets § 1 med til-hørende bemærkninger, som i det væsentligste svarer til § 1 i udvalgetslovudkast, giver en klar og præcis beskrivelse af PETs hovedopgaver ogsætter de fornødne grænser for, hvilke opgaver PET lovligt kan varetage.Udvalgets lovudkast indeholder i § 1, stk. 2, en bemyndigelse til, at ju-stitsministeren kan bestemme, at andre opgaver, der har sammenhængmed de i lovudkastets stk. 1, nævnte, henlægges til PET. Som det fremgåraf udvalgets bemærkninger til bestemmelsen, skal den forstås således, ateventuelt yderligere opgaver skal have en saglig og relevant forbindelsemed de opgaver, som PET allerede varetager efter lovudkastet, og der kansåledes ikke administrativt overdrages opgaver til PET, som ikke ligger inaturlig forlængelse af de opgaver, som PET varetager efter § 1, stk. 1.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets forslag om en bemyndigelses-bestemmelse, som er med i lovforslaget som § 1, stk. 2. Det er i den for-bindelse forudsat, at justitsministeren underretter Folketingets Udvalgvedrørende Efterretningstjenesterne (Kontroludvalget) om en beslutningom at give PET væsentligt nye opgaver, jf. bemærkningerne til lovforsla-gets § 1, stk. 2, og det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov ometablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.Når det gælder PETs opgaver efter udlændinge- og indfødsretslovgivnin-gen kan Justitsministeriet også tilslutte sig udvalgets overvejelser herom.De opgaver, som PET har på dette område, bør således efter Justitsmini-steriets opfattelse fortsat være reguleret i den pågældende lovgivning.

2.3. PETs behandling af oplysninger

2.3.1. Generelle bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at lovforslaget følger prin-cippet om, at PET som udgangspunkt skal være omfattet af persondatalo-ven, og at et nyt regelsæt for PET i det mindste bevarer den beskyttelses-standard, der i dag gælder efter Justitsministeriets instruks og retningslinjeraf 7. december 2009. Det anbefales generelt, at det overvejes nærmere, om8

der i højere grad kan fastsættes lovbestemmelser herom, herunder om deforeslåede bestemmelser kan udbygges og præciseres. Instituttet under-streger herefter, at PETs vurderinger af, om der er hjemmel til henholdsvisat indsamle, internt behandle eller videregive oplysninger, i alle tilfældeskal foretages i overensstemmelse med menneskeretten og anbefaler, at deri bemærkningerne til lovbestemmelserne om behandling af oplysningerindsættes afsnit om menneskerettens betydning for PETs konkrete vurde-ringer.Institut for Menneskerettigheder påpeger endvidere, at lovudkastets §§ 6og 7 som følge af kommissoriets afgrænsning kun regulerer behandling afoplysninger om personer, der er hjemmehørende i Danmark, og anbefaler,at lovens beskyttelse gælder for alle personer inden for dansk jurisdiktionog uden diskrimination.Institut for Menneskerettigheder finder desuden, at der bør være adgang tilgenopretning, herunder erstatning mv., hvis PET uberettiget behandler op-lysninger om en person, og denne behandling har påført en person økono-misk skade eller ikke-økonomisk skade. Det anføres, at det i den forbin-delse også er af betydning, at der er adgang til at indhente de fornødne op-lysninger for at understøtte et sådant krav om erstatning mv. Efter institut-tets opfattelse bør der selvstændigt tages stilling til, hvorledes der kan sik-res den enkelte borger genopretning, herunder ved f.eks. økonomisk kom-pensation, og anbefaler, at der sker en selvstændig regulering af, over forhvilken myndighed eventuelle genopretningskrav skal rejses.

Retssikkerhedsfonden

støtter på det kraftigste forslaget om, at en nyPET-lov benytter begrebet ”behandling” i stedet for det tidligere ”registre-ring”, idet fonden går ud fra, at man herved har udelukket omgåelse i formaf ”arbejdskartoteker” mv.

Retspolitisk Forening

finder, at udvalgets overvejelser om forholdet tilpersondataloven kan tiltrædes, når det i betænkningen anføres, at PET såvidt muligt bør være omfattet af reglerne i denne lov. Det forekommer der-for ikke umiddelbart forståeligt for foreningen, når det herefter fastslås, atudgangspunktet ikke er, at PET er omfattet af persondataloven på sammemåde som andre offentlige myndigheder, men at man særskilt ønsker en-kelte bestemmelser i denne lov gjort gældende for PET, jf. lovudkastets §§6, stk. 1, og 7, stk. 2(lovforslagets § 7, stk. 1, og § 10, stk. 2).Foreningenbemærker hertil, at det af betænkningens gennemgang af fremmed retfremgår, at den svenske, tyske og britiske lovgivning fastslår, at databe-9

skyttelseslovgivningen i disse lande også som udgangspunkt omfatter ef-terretningstjenesternes virksomhed, men at der i sagens natur er gjort enrække undtagelser. Denne ordning forekommer foreningen mere logisk ogbedst stemmende med dansk lovgivnings systematik.Justitsministeriet har i det væsentlige kunnet tilslutte sig udvalgets forslagtil regulering af PETs adgang til at behandle personoplysninger. Justits-ministeriet har dog fundet, der på visse punkter – bl.a. i forhold til slette-frister og behandling af oplysninger om juridiske personer og om fysiskepersoner, der ikke er hjemmehørende i Danmark – bør ske en udbygningaf reguleringen i forhold til udvalgets lovudkast. Der henvises herom tilafsnit III nedenfor og pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Som anført ovenfor under pkt. 2.2 er det ikke hensigten med lovforslaget,at der grundlæggende skal laves om på de opgaver eller den måde, somPET arbejder på i dag, herunder i forhold til de gældende muligheder forat indsamle, indhente eller på anden måde behandle oplysninger.Lovforslaget indebærer således ikke en lempelse af de gældende kriterierfor behandling af personoplysninger hos PET. Det bemærkes i denforbindelse, at de i lovforslaget (og lovudkastet) fastsatte kriterier forPETs adgang til at behandle personoplysninger bl.a. bygger de kriterier,som Folketinget i forbindelse med terrorpakke II fastsatte for visse formerfor behandling af personoplysninger hos PET (retsplejelovens § 116).Hensigten med lovforslaget er derimod at skabe større klarhed omrammerne for PETs aktiviteter og virkemåde, herunder adgangen til atbehandle personoplysninger.Der foreslås således bl.a. indført en regulering af PETs adgang til at be-handle personoplysninger, som bygger på almindelige (kendte)persondataretlige principper og begreber, herunder persondatalovensbehandlingsbegreb (ikke det mere begrænsede registerbegreb), med defravigelser, som er nødvendige for, at PET fortsat effektivt kan løse sineopgaver.Behandlingsbegrebet omfatter enhver håndtering af oplysninger, der kanhenføres til en person. Ud over registrering i PETs registre vil bl.a. PETsindsamling, indhentning, opbevaring, systematisering, samkøring, tilpas-ning, ændring, søgning, brug, videregivelse og sletning af oplysninger så-ledes være omfattet af reguleringen.10

Lovforslagets regulering af PETs adgang til at behandle personoplysnin-ger vil endvidere blive suppleret af administrativt fastsatte regler udstedt imedfør lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3.Som det fremgår af pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vildet være en central del af PETs virksomhed at sikre, at de regler, der fore-slås indført med lovforslaget administreres under hensyn til de forpligtel-ser, som Danmark har efter internationale konventioner, navnlig Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).For så vidt angår behandling af oplysninger om personer, der ikke erhjemmehørende i Danmark, indebærer lovforslaget – i modsætning til ud-valgets lovudkast – at reguleringen af PETs interne behandling og videre-givelse af personoplysninger1, herunder retten til indirekte indsigt, udvidestil også at omfatte personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. PETsadgang til at behandle oplysninger om personer, der f.eks. mere kortvarigtopholder sig i Danmark, omfattes således af lovreguleringen, og de på-gældende vil også få adgang til at klage til tilsynet.For så vidt angår forholdet til persondataloven, er udvalgets overvejelsermundet ud i, at udvalget ikke foreslår en model, hvorefter bestemmelsen ipersondatalovens § 2. stk. 11, helt eller delvist ophæves, således at lovengælder for PET. I stedet foreslår udvalget, at der i en selvstændig lov omPET indsættes bestemmelser, der angiver, hvilke bestemmelser i personda-taloven der finder anvendelse for PET, og angiver betingelserne for, attjenesten kan behandle personoplysninger. Justitsministeriet er enig medudvalget heri.For så vidt angår spørgsmålet om adgang til genopretning, herunder er-statning mv., i tilfælde, hvor PET uberettiget behandler oplysninger om enperson, og denne behandling har påført personen økonomisk skade ellerikke økonomisk skade, kan der henvises til, at PET – ligesom det øvrigepoliti – er underlagt retsplejeloven kapitel 93 a om erstatning i anledningaf strafferetlig forfølgning. Erstatning kan efter disse regler ydes for bådeøkonomisk og ikke-økonomisk skade. Herudover gælder dansk rets almin-delige erstatningsretlige regler for PET på samme måde som for andre of-fentlige myndigheder.

Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at det følger af lovfors-lagets § 12, stk. 2 (lovudkastets § 9, stk. 2), at person har mulighed for atfå hel eller delvis indsigt i oplysninger, som PET behandler om vedkom-mende, hvis særlige forhold taler derfor. Det fremgår af bemærkningernetil bestemmelsen, at den eksempelvis vil kunne anvendes i tilfælde, hvor enuberettiget behandling af personoplysninger har påført en person en væ-sentlig økonomisk eller ikke-økonomisk skade.

2.3.2. Tilvejebringelse af oplysninger

Institut for Menneskerettigheder

er af den opfattelse, at forskellen mel-lem lovudkastets § 2 om indsamling og indhentelse af oplysninger og § 4om indledning af undersøgelser(lovforslagets §§ 3 og 5)bør tydeliggøres.Instituttet finder endvidere, at det bør overvejes, om der bør fastsættes reg-ler i loven om PETs adgang til at anvende kontakter og meddelere. Det an-føres, at sådanne regler – ved at opstilles som overordnede rammer uden atskade PETs virksomhed og beskyttelsen af kilder – kan sikre, at PET ikkeved brug af kontakter og meddelere kan omgå retsplejelovens regler omstraffeprocessuelle indgreb. Endvidere bør administrative retningslinjer omPETs anvendelse af meddelere og kontakter ifølge instituttet så vidt muligtoffentliggøres eller i hvert fald underlægges aktivt tilsyn.Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at der i bemærknin-gerne til lovudkastets § 2(lovforslagets § 3)indsættes afsnit om virksom-heders, organisationers og foreningers pligt til at videregive oplysninger tilPET.Udvalgets lovudkasts § 2 (lovforslagets § 3) indeholder en bestemmelseom, at PET skal kunne indsamle og indhente oplysninger, der kan have be-tydning for tjenestens virksomhed.Bestemmelsen regulerer ikke den metode, som PET anvender til at indsam-le eller indhente oplysninger, men bygger som anført i pkt. 4.3.2 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger på den forudsætning, at der administra-tivt fastsættes bestemmelser om PETs brug af kilder, herunder meddelere,kontakter mv., der på tilfredsstillende måde regulerer brugen af disse vir-kemidler.Som det fremgår af pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erJustitsministeriet enig med udvalget i, at de nærmere regler for PETs vir-12

kemidler forsvarligt kan ske administrativt. Justitsministeriet lægger i denforbindelse bl.a. vægt på, at PETs valg af virkemiddel reguleres af de for-valtningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning og proportionali-tetsprincippet. PET kan endvidere alene foretage tvangsindgreb i overens-stemmelse med de betingelser, der er fastsat i retsplejeloven og eventueltpolitiloven, som også gælder for PET. De mest indgribende virkemidler,som PET kan tage i anvendelse over for borgerne, er således allerede ud-trykkeligt reguleret i lovgivningen, herunder vil anvendelsen af tvangsind-greb som udgangspunkt umiddelbart kunne prøves af domstolene, og i enrække tilfælde er der krav om forudgående domstolsprøvelse.Som det endvidere fremgår af pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger forudsættes det, at der i forbindelse med udstedelsen af retningslin-jer for PETs virkemidler særskilt tages stilling til, om retningslinjerne helteller delvist kan gøres tilgængelige for offentligheden, eventuelt ved, at enbeskrivelse af retningslinjerne overordnede indhold offentliggøres f.eks. påPETs hjemmeside.Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3 pålægger denne be-stemmelse ikke tredjemand, f.eks. offentlige myndigheder, foreninger, or-ganisationer og virksomheder, en pligt til at videregive oplysninger tilPET. Betingelserne for, at en anden forvaltningsmyndighed har pligt til atvideregive oplysninger til PET, fremgår af lovforslagets § 4. For andre,herunder foreninger, organisationer og virksomheder, kan en pligt til atafgive oplysninger efter omstændighederne følge af andre regler, herunderretsplejelovens regler om vidnepligt og edition.Om forskellen mellem lovudkastets §§ 2 og 4 (lovforslagets §§ 3 og 5) kander henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.

Advokatrådet

henviser til betænkningens side 215, hvoraf det fremgår, atdet kan være nødvendigt for PET at behandle oplysninger om bipersoner,herunder f.eks. personer i den mistænktes omgangskreds, der ikke selvmistænkes for at være involveret i den eventuelle lovovertrædelse, der un-dersøges. Rådet anfører, at sådanne oplysninger senere kan bruges i enstraffesag mod den pågældende biperson, bl.a. til at få vedkommende vare-tægtsfængslet, uanset at denne f.eks. ikke har den ringeste tilknytning til enbande. Advokatrådet mener derfor, at der bør manes til forsigtighed medindsamlingen, eller i hvert fald i brugen, af sådanne oplysninger i retssa-ger.

Danske Advokater

finder ligeledes, at der bør udvises stor forsigtighed iforbindelse med behandling, herunder brug i forbindelse med straffesager,af oplysninger om bipersoner.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der etableres en rammefor PETs adgang til at kræve oplysninger om bipersoner, herunder sletningaf oplysninger uden konkret betydning for PETs aktuelle virke, samt atPET udviser forsigtighed med at indhente sådanne oplysninger.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

mener for så vidt angår behand-lingen af oplysninger om bipersoner, at det er betænkeligt, at man registre-rer og videregiver sådanne oplysninger om personers lovlige aktiviteter, ogat der ikke er regler for, hvorledes oplysningerne bruges i forbindelse medstrafforfølgning.Udvalgets lovudkast finder anvendelse for PETs behandling af personop-lysninger i enhver henseende og regulerer således også indhentning, vide-regivelse og sletning mv. af oplysninger om såkaldte bipersoner.For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af oplysninger om biperso-ner i forbindelse med strafforfølgning bemærkes det, at lovudkastets § 7(lovforslagets § 10) om videregivelse af oplysninger bl.a. regulerer, hvor-når PET kan videregive oplysninger til det øvrige politi, herunder til brugfor straffesager.Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne regulering af behandling afoplysninger om bipersoner er udtryk for en passende balance mellem deinvolverede hensyn.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at man har valgt at operere med noglemeget lave tærskler for informationsindsamling, nemlig at oplysningerne”kan have betydning for tjenestens virksomhed” (egen informationsind-samling) eller ”må antages at have betydning” (oplysninger indhentet fraandre forvaltningsmyndigheder). Det er ifølge fonden ganske vidtgående,og det er ganske vanskeligt at forestille sig, hvordan det nyoprettede kon-trolorgan i praksis skal kunne udfordre og dermed efterprøve efterretnings-tjenesternes fagkyndige skøn med så bredt definerede beføjelser. Fondenpåpeger, at det af det nuværende kommissorium for Wamberg-udvalgetfremgår, at efterretningstjenesten alene må behandle oplysninger om per-soner, organisationer eller virksomheder i det omfang, hvori dette er nød-vendigt til varetagelse af efterretningstjenestens opgaver. Man overgår så-14

ledes ifølge Retssikkerhedsfonden fra et nødvendighedskrav til et rele-vanskrav, hvilket Retssikkerhedsfonden finder betænkeligt.Retssikkerhedsfonden finder tillige, at videregivelse af oplysninger fra an-dre forvaltningsmyndigheder erfaringsmæssigt kan være et kontroversieltspørgsmål, og da det foreslåede tilsyn bl.a. har til opgave at kontrollereoverholdelsen af denne bestemmelse, ville det være betryggende og egnettil at styrke befolkningens tillid til efterretningstjenesten, hvis der givesmulighed for, at den pågældende forvaltningsmyndighed kan anke PETsbegæring til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Retspolitisk Forening

henviser til, at lovudkastets § 2(lovforslagets § 3)fastlægger, at PET kan indsamle og indhente enhver oplysning, der kanhave betydning for tjenestens virksomhed. Udvalget beskriver dette krite-rium som et generelt relevanskriterium, der indebærer, at det ikke på for-hånd kan udelukkes, at oplysningerne har relevans for tjenesten. Det anfø-res herefter, at bortset fra de specielle bemærkninger til den nævnte be-stemmelse i lovudkastet, synes udvalget ikke at have gjort sig nærmereovervejelser om behovet for så vid en adgang til indsamling og indhent-ning af oplysninger. Man kan naturligvis gå ud fra, at denne aktivitet skalligge indenfor tjenestens opgaveområde, men der vil efter foreningens op-fattelse være meget få oplysninger, der ikke i en eller anden sammenhængpå et eller andet tidspunkt kan få betydning for tjenestens virksomhed.Foreningen finder, at indsamling mv. af oplysninger fortsat skal være knyt-tet til et relevanskriterium, men at der bør foretages en nøjere præciseringaf denne relevans.Udvalget foreslår en lovregulering af PETs behandling af personoplysnin-ger, som bygger på de almindelige persondataretlige principper og begre-ber, herunder persondatalovens behandlingsbegreb (og ikke det hidtidigemere begrænsede registerbegreb), med de fravigelser, som er nødvendigefor, at PET fortsat effektivt kan løse sine opgaver.Udvalgets forslag indebærer, at PET vil kunne indsamle og indhente op-lysninger efter mere lempelige kriterier, end hvad der følger af personda-taloven.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets forslag herom, og ministerietbemærker i den forbindelse, at PET i dag er undtaget fra persondataloven.Det nødvendighedskriterium, der almindeligvis gælder som betingelse for

offentlige myndigheders adgang til uden samtykke at behandle bl.a. føl-somme personoplysninger, gælder således ikke for PET.Det anførte i Justitsministeriets retningslinjer af 7. december 2009 for Po-litiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. (2009-retningslinjerne) om, at PET alene må behandle personoplysninger, i detomfang dette er nødvendigt, er således ikke udtryk for, at persondatalo-vens nødvendighedskriterium gælder for PET. Det er derimod udtryk for etprincip om, at PET skal have adgang til at skaffe sig de oplysninger, somer nødvendige for, at PET effektivt kan løse sine opgaver, og det indebærerbl.a. adgang til at behandle personoplysninger efter mere lempelige krite-rier end efter persondataloven. I overensstemmelse hermed er det i Ju-stitsministeriets instruks af 7. december 2009 til chefen for PET bestemt, atPET ”skal indsamle og bearbejde oplysninger, der er eller kunne være afbetydning” for løsningen af PETs opgaver.Når PET er undtaget fra persondataloven, herunder nødvendighedskriteri-et, har det navnlig sammenhæng med karakteren af de opgaver, som tjene-sten varetager.Efterretningsarbejde har ofte karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor en-keltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor op-lysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgø-rende betydning for bl.a. det terrorforebyggende arbejde. Hvis PET effek-tivt skal kunne løse sine opgaver, er det således nødvendigt, at PET bl.a.kan indsamle og efterfølgende bearbejde personoplysninger efter en laveretærskel end persondatalovens nødvendighedskriterium.Som det fremgår af pkt. 2.4 i lovforslaget almindelige bemærkninger, erdet ikke hensigten, at der grundlæggende skal laves om på de opgavereller den måde, som PET arbejder på i dag, herunder i forhold til degældende muligheder for at indsamle, indhente eller på anden mådebehandle oplysninger.Lovforslaget indebærer således ikke en lempelse af de gældende kriterierfor behandling, herunder indsamling, af personoplysninger hos PET. Detbemærkes i den forbindelse, at de i lovforslaget fastsatte kriterier for PETsadgang til at behandle personoplysninger bl.a. bygger de kriterier, somFolketinget i forbindelse med terrorpakke II fastsatte for visse former forbehandling af personoplysninger hos PET (retsplejelovens § 116).

For så vidt angår PETs adgang til efter lovudkastets § 3 (lovforslagets §4) at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder kan der henvi-ses til, at bestemmelsen er videreførelse af gældende ret, jf. retsplejelovens§ 116, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende ordning,hvorefter Wamberg-udvalget med passende mellemrum orienteres omPETs anvendelse af bestemmelsen, videreføres i forhold til det nye tilsyn,som i øvrigt vil få til opgave at påse, at PET overholder bestemmelsen, jf.lovforslagets § 18.Bl.a. i lyset heraf finder Justitsministeriet ikke grundlag for at indføre enegentlig klageadgang til tilsynet for andre offentlige myndigheder vedrø-rende PETs anvendelse af bestemmelsen.

2.3.3. Intern behandling af personoplysninger

Institut for Menneskerettigheder

henleder for så vidt angår PETs internebehandling af personoplysninger opmærksomheden på, at det af den eksi-sterende instruks fra Justitsministeriet af 7. december 2009 fremgår, at»registrering af personoplysninger skal indskrænkes til det absolut påkræ-vede«, og at det endvidere af Justitsministeriets instruks af 7. december2009 for PETs behandling af personoplysninger mv. fremgår, at PET alenemå behandle oplysninger om personer i det omfang, dette er nødvendigtfor varetagelsen af PETs opgaver. Institut for Menneskerettigheder finder,at disse standarder bør tydeliggøres i lovudkastet, således at beskyttelses-standarden ikke sænkes i praksis.Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere at termen »intern be-handling« opdeles i »intern bearbejdelse« og »systematisk registrering« (iregistre, systematiske databaser, journalsystemer mv.). Instituttet anbefalerogså på dette punkt, at det i bestemmelser om PETs adgang til internt atbehandle personoplysninger udtrykkeligt fremgår af bestemmelsernes ord-lyd, at PET i hvert enkelt tilfælde, hvor PET ønsker at behandle personop-lysninger internt, skal foretage en konkret vurdering af, om behandlingenmå antages at have betydning henholdsvis er nødvendig for PETs arbejde.Institut for Menneskerettigheder anbefaler herudover at de overordnedeprincipper i persondatalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1, og §§ 41-42 indsættes ilovteksten.Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at der fastsættes nær-mere bestemmelser om sletning i lovteksten. Institut for Menneskerettig-heder anbefaler ligeledes, at det nærmere overvejes, om PET på lige fod17

med det øvrige politi bør have rettens godkendelse til ikke at slette hen-holdsvis udsætte sletning af materiale fremkommet ved indgreb i medde-lelseshemmeligheden, som ikke har ført til sigtelse.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at bemærkningerne til forslaget forudsæt-ter, at de af justitsministeren fastsatte nærmere regler bl.a. indeholder slet-ningsbestemmelser, jf. EMRK art. 8. Fonden finder, at det for befolknin-gens tillid til efterretningstjenesten ville være gunstigt, om en sådan hen-visning fremgik direkte af lovteksten.Som det fremgår af pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,indebærer lovforslaget ikke en lempelse af de gældende kriterier forbehandling af personoplysninger hos PET. Det bemærkes i denforbindelse, at de i lovforslaget (og lovudkastet) fastsatte kriterier forPETs adgang til at behandle personoplysninger bl.a. bygger de kriterier,som Folketinget i forbindelse med terrorpakke II fastsatte for visse formerfor behandling af personoplysninger hos PET (retsplejelovens § 116).Justitsministeriet finder ikke grundlag for at opdele termen ”intern be-handling” i to underkategorier. Justitsministeriet finder endvidere ikkegrundlag for at indsætte i lovteksten, at PET skal foretage en konkret vur-dering af, om behandlingen må antages at have betydning henholdsvis ernødvendig for PET opgavevaretagelse, idet det allerede følger af de på-gældende kriterier, at der skal foretages en sådan konkret vurdering.Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 foreslår udvalget, at der i en selvstæn-dig lov om PET indsættes bestemmelser, der angiver, hvilke bestemmelseri persondataloven der finder anvendelse for PET, og angiver betingelsernefor, at tjenesten kan behandle personoplysninger. Justitsministeriet kan til-sluttes sig udvalgets overvejelser herom og finder ikke grundlag for deoverordnede principper i persondatalovens § 3, 5, § 11,stk. 1, og §§ 41-42indskrives i lovteksten.For så vidt angår sletning af oplysninger indeholder lovforslaget – i mod-sætning til udvalgets lovudkast – en bestemmelse om sletning af oplysnin-ger. Justitsministeriet finder dog ikke grundlag for at ændre retsplejelo-vens regler for sletning af oplysninger tilvejebragt ved indgreb i meddelel-seshemmeligheden, der ikke har ført til sigtelse. Justitsministeriet finderbåde i forhold til det pågældende spørgsmål og mere generelt, at retspleje-loven indeholder en hensigtsmæssig regulering af politiets, herunderPETs, efterforskning af straffesager.18

2.3.4. Videregivelse af oplysninger, herunder samarbejde med uden-

landske partnere

Advokatrådet

kan for så vidt angår PETs eventuelle samarbejde med sta-ter, der kan antages at frembringe oplysninger ved anvendelse af tortur, til-slutte sig udvalgets anbefaling om, at der fastsættes regler og rutiner for påbedste vis at imødegå de risici, der måtte være knyttet til et sådant samar-bejde.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker i forlængelse heraf, atdet ville være ønskeligt, at sådanne regler ikke blot udfærdiges administra-tivt uden den fornødne debat herom.

Institut for Menneskerettigheder

har ikke umiddelbart bemærkninger tilPETs adgang til at videregive oplysninger til andre myndigheder og priva-te. Instituttet anbefaler dog, at der gennemføres visse tekniske ændringerog præciseringer, herunder at »forsvarlighedsvurderingen« præciseresyderligere i bemærkningerne til lovudkastets § 7 (lovforslagets§ 10),og atdet præciseres i lovudkastets § 7, stk. 1 og 2, at PET i hvert enkelt tilfældeskal foretage en konkret vurdering af, om de pågældende oplysninger kanvideregives.Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere for så vidt angårPETs videregivelse af oplysninger til det øvrige politi, at det nærmere børovervejes at begrænse den frie videregivelse af oplysninger tilvejebragtved anvendelse af særlige beføjelser rettet mod særlige mål, således atgrænserne mellem almindeligt politiarbejde og særligt efterretningsarbejdesøges styrket.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at der ikke ses nogen begrundelse for, atkriteriet for videregivelse ikke kan være »må antages at have betydning« istedet for laveste tærskel: »kan have betydning«. Om videregivelse af op-lysninger til især udenlandske og internationale organisationer »må ansesfor forsvarligt« efter forslagets § 7, stk. 3, (lovforslagets§ 10, stk. 4)harifølge Retssikkerhedsfonden før vist sig at være et kontroversielt spørgs-mål, hvor den egentlige kompetence snarere findes i f.eks. Udenrigsmini-steriet, Flygtningenævnet og Institut for Menneskerettigheder end i PET.Fonden foreslår herefter – da det formentlig er udelukket at inddrage disseinstitutioner – som et sikkerhedsfilter, at spørgsmålet skal forelægges Til-

synet med Efterretningstjenesterne, og at tilfælde af uenighed afgøres afjustitsministeren.Lovforslagets § 10 fastsætter kriterierne for, hvornår PET kan videregiveoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myn-digheder og internationale organisationer. Det ligger i de pågældende kri-terier, at der i alle tilfælde – før videregivelse af oplysninger kan finde sted– skal foretages en konkret vurdering af, om betingelserne herfor er op-fyldt, herunder om videregivelsen efter en konkret vurdering kan anses forforsvarlig. Justitsministeriet finder i øvrigt, at bemærkningerne til lovfors-laget, der bygger på betænkningen, fyldestgørende beskriver indholdet afforsvarlighedskriteriet.For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger til det øvri-ge politi henvises der til lovforslagets § 10.For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger til uden-landske myndigheder og internationale organisationer finder Justitsmini-steriet ikke grundlag for at betvivle, at PET har den fornødne kompetencetil at vurdere, om videregivelse af oplysninger i en konkret situation er for-svarlig. Bl.a. af de principielle grunde, der er anført i betænkningen side425 f, finder Justitsministeriet ikke, at der bør indføres en ordning, hvoref-ter videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder og internati-onale organisationer skal forelægges Tilsynet med Efterretningstjenester-ne til forudgående godkendelse. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vilimidlertid – ligesom i forbindelse med andre former for behandling af per-sonoplysninger – have kompetence til at efterprøve, om PETs videregivelseaf oplysninger er sket i overensstemmelser med reglerne herfor, herunderom videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 3, forudsæt-tes det i øvrigt, at lovforslagets regler om videregivelse suppleres af regleraf processuel karakter fastsat administrativt. Disse regler skal – i lighedmed, hvad der i dag er fastsat i PETs interne retningslinjer om bl.a. sam-arbejdet med udenlandske efterretningstjenester – gå ud på, at videregi-velse af oplysninger til bl.a. udenlandske myndigheder og internationaleorganisationer normalt skal godkendes på ledelsesniveau.

2.4. PETs behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed

Advokatrådet

bemærker, at det fremgår af betænkningen, at registreringaf lovlig politisk virksomhed, på trods af det absolutte forbud herimod,fortsat bør kunne ske, hvis personregistreringen som følge af andet enddenne virksomhed har et sagligt og relevant grundlag, henset til de opga-ver, som PET varetager. Advokatrådet kan tilslutte sig, at sådanne elasti-ske undtagelser kan være nødvendige, men mener, at det bør fremhæves, atsådan en bestemmelse vil gøre det påkrævet, at der også bliver en effektivkontrol med PETs registreringer og behandling af personoplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der fastlægges mere præ-cise kriterier i lovteksten for, i hvilke tilfælde registrering af lovlig politiskvirksomhed kan ske, således at det snart 35 år gamle forbud moderniserestil at omfatte nutidens diskriminationsgrunde. Instituttet henviser i den for-bindelse til EMRK artikel 14 og CPR artikel 26, hvoraf det fremgår, at derikke må ske forskelsbehandling på baggrund af køn, race, farve, sprog, re-ligion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelseeller ethvert andet forhold.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at det må betragtes som en retssikker-hedsmæssig styrkelse, at forbuddet mod registrering alene på grundlag aflovlig politisk virksomhed efter forslaget ikke som i 1968-regeringserklæ-ringen skal omfatte »danske borgere«, men »her i landet hjemmehørendepersoner«, og at det må forudsættes, at ændringen fra »alene på grundlagaf« til »ikke i sig selv kan begrunde« er en rent sproglig ændring udenhensigt om realitetsændring.Retssikkerhedsfonden finder, at der lægges op til en ganske vidtgåendeadgang til registrering og behandling af oplysninger om personer, der ud-øver lovlig politisk virksomhed, hvilket kan afholde nogen fra at engageresig politisk og dermed være en anstødssten mod hele det fundament, somvores demokrati hviler på. En anden principiel betænkelighed knytter sigifølge Retssikkerhedsfonden til det forhold, at betænkningen ikke læggerop til et (tilsvarende) forbud mod behandling af oplysninger på baggrundaf f.eks. religiøs og filosofisk virksomhed.Retssikkerhedsfonden foreslår desuden, at det i bemærkningerne anførteom, at oplysningerne slettes, hvis det viser sig, at virksomheden er lovlig,indskrives i selve lovforslaget.Retssikkerhedsfonden finder for så vidt angår lovudkastets § 8, stk. 3(lov-forslagets § 11, stk. 1),at det er vanskeligt at finde nogen holdbar begrun-21

delse for at registrere ledende medlemmer af lovlige politiske foreningerog organisationer, når der ikke er andre grunde end deres medlemskab afsådanne ledelser. Fonden finder, at det bør afklares, om registrering af dis-se personer kun omfatter deres navne, eller som hidtil også hjemler en per-sonsag med alle mulige andre personlige oplysninger om de pågældende.

Retspolitisk Forening

anser en lovfæstelse af forbuddet mod registreringaf oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer alene på grundlagaf deres lovlige politiske virksomhed for en afgørende retssikkerhedsmæs-sig forbedring, der fjerner en uheldig uklarhed om retsstillingen for rege-ringserklæringen af 30. september 1968. Det anføres herefter, at udvalgetimidlertid fastholder den hidtidige fortolkning af regeringserklæringen, omend kodificeringen gøres noget mere præcis ved anvendelsen af sprogbru-gen ”i sig selv ikke kan begrunde behandling af personoplysninger.” Derbør derfor efter foreningens opfattelse ske en kvalificering af forbuddetved at tilføje et kriminalitetskriterium, der knytter sig til lovovertrædelser,der må anses for at udspringe af bestemte politiske opfattelser eller lov-overtrædelser, der i en eller anden forstand kan forstås som sådan. Dettekan f.eks. ske ved en udtrykkelig reference til tjenestens opgaver som an-givet i udkastets § 1, stk. 1, nr. 1-2(lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1 og 2).Lovforslagets § 11, der svarer til § 8 i lovudkastet i betænkningen, indebæ-rer, at forbuddet mod registrering af danske statsborgere og herboendeudlændinge (i Danmark hjemmehørende personer) alene på grundlag aflovlig politisk virksomhed lovfæstes.Der er med den foreslåede bestemmelse foretaget enkelte justeringer i for-hold til det gældende forbud. Der er således foretaget enkelte sprogligeændringer, bl.a. således at ordene ”alene på grundlag af” ændres til ”ikkei sig selv kan begrunde”. Disse sproglige ændringer indebærer ikke æn-dringer i retstilstanden.Herudover er der foretaget den indholdsmæssige ændring, at forbuddetudvides fra alene at omfatte PETs registrering af borgere i tjenestens regi-stre til at omfatte enhver form for behandling af personoplysninger, her-under indsamling, indhentning og videregivelse af oplysninger.I den foreslåede bestemmelse er det således fastsat, at lovlig politisk virk-somhed, der udøves af ”en her i landet hjemmehørende person”, ikke i sigselv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende.

Ligesom det gældende forbud mod registrering alene på grundlag af lovligpolitisk virksomhed gælder forbuddet i lovforslagets § 11 ikke undtagelses-frist. PET vil således – ligesom det er tilfældet i dag – kunne behandle op-lysninger om en persons politiske virksomhed med henblik på at afklare,om virksomheden er lovlig. PET vil også fortsat ved behandlingen af op-lysninger politiske foreninger og organisationer kunne medtage oplysnin-ger om, hvem der udgør ledelsen.For så vidt angår spørgsmålet om at udvide forbuddet til f.eks. at omfattelovlig religiøs eller filosofisk virksomhed bemærkes, at de behandlingsreg-ler i persondataloven, som med lovforslaget foreslås sat i kraft for PET, vilføre til, at PET ikke kan behandle oplysninger om personer alene pågrundlag af deres lovlige politiske, religiøse eller filosofiske virksomhed.Når forbuddet mod behandling af oplysninger på grundlag af lovlig poli-tisk virksomhed desuagtet fastsættes i en selvstændig bestemmelse hængerdet sammen med, at regeringserklæringen fra 1968, hvormed forbuddetmod sin tid blev indført, er et resultat af omfattende politisk debat, og denstilsikring af udøvelse af lovlig politisk virksomhed som en grundlæggendedemokratisk ret er anset for at være af central betydning i spændingsfeltetmellem på den ene side PETs virksomhed og på den anden side politiskmotiverede aktiviteter i samfundet. Der henvises til betænkningen, side279-281, og pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.5. PETs virkemidler, herunder agenter

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at afgrænsningen mellemundersøgelse efter lovudkastets § 4(lovforslagets § 5)og efterforskningefter retsplejeloven tydeliggøres i lovudkastets bemærkninger, og at detpræciseres i ordlyden af lovudkastets § 4, at der kan indledes undersøgelse»med henblik på at indsamle eller indhente oplysninger om personerne«.Det er desuden instituttets opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt atpræcisere i ordlyden af bestemmelsen, at PET i hvert enkelt tilfælde, hvorPET ønsker at iværksætte en undersøgelse, skal foretage en konkret vurde-ring af, om undersøgelsen må antages at have betydning henholdsvis ernødvendig for PETs arbejde.Justitsministeriet finder ligesom udvalget, at PET skal kunne rette under-søgelser mod fysiske eller juridiske personer, hvis det må antages at havebetydning (konkret relevanskriterium) for varetagelse af PETs opgaver

vedrørende overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødven-digt for varetagelse af PETs øvrige opgaver, jf. lovforslagets § 5.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det ligger i de pågæl-dende kriterier, at der i alle tilfælde – før en undersøgelse kan indledes –skal foretages en konkret vurdering af, om betingelserne herfor er opfyldt.Lovforslagets § 5 er på denne baggrund udformet i overensstemmelse med§ 4 i udvalgets lovudkast.Om afgrænsningen mellem undersøgelse efter lovudkastets § 4 (lovforsla-gets § 5) og efterforskning efter retsplejeloven kan der henvises til be-mærkningerne til §§ 5 og 6 i lovforslaget.

Advokatrådet

finder, at PETs brug af agenter og lignende bør være lovre-guleret, og at denne del af PETs virksomhed også bør være undergivet denforeslåede tilsynsmyndigheds overordnede kontrol. Alternativt bør en regelom PETs anvendelse af agenter indsættes i retsplejeloven og dermed un-dergives domstolskontrol.

Danske Advokater

mener, at også anvendelsen af agenter bør reguleresved lov og undergives kontrol enten af det foreslåede nye kontrolorgan el-ler domstolene.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler i forhold til PETs brug afagenter, at retsplejeloven ændres, således at PET på lige fod med det øvri-ge politi skal indhente rettens godkendelse ved brug af agenter, og at der iden forbindelse fastsættes regler om mistankekrav, indikationskrav, krimi-nalitetskrav og provokationsforbud. Herudover anføres det, at den udvide-de adgang til at anvende civile agenter kan fastholdes, hvis der er behovherfor, men at en sådan anvendelse efter Instituttets opfattelse ligeledesskal forudsætte retskendelse. Instituttet finder desuden, at administrativeretningslinjer så vidt muligt bør offentliggøres.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at man ikke er tryg ved,at de nødvendige regler, der skal fastsættes for efterretningstjenesternesbrug af civile agenter, alene fastsættes administrativt, men foretrækker, atområdet bliver lovreguleret og undergivet den nye tilsynsmyndigheds kon-trol eller domstolskontrol. Det bemærkes endvidere, at det ved udarbejdel-sen af reglerne skal sikres, at man ikke ved at indskyde forskellige – måskeskjulte – mellemled prøver at komme ud over de begrænsninger, der bør24

gælde for anvendelsen af agenter, herunder kravet om at virksomheden ik-ke bør bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang og grovhed.

Retspolitisk Forening

bemærker, at navnlig brugen af civile agenter børpåkalde sig stor opmærksomhed og særlig tilbageholdenhed. Erfaringernefra den såkaldte Vollsmose-sag viser, at der bør sikres nøje kontrol medoverholdelse af retsplejelovens forbud mod myndighedernes anstiftelse ogforøgelse af omfanget af en forbrydelse, både hvad lovens bogstav og åndangår. Disse erfaringer giver også foreningen anledning til at tage afstandfra udvalgets oplæg ad kap. 10 om, at det ved lov fastsættes, at der kan ud-betales vederlag til meddelere mv., herunder også civile agenter, udenmedfølgende pligt til at oplyse derom til skattemyndighederne, socialemyndigheder eller andre, og uden skattepligt eller inddragelse af sådanneoplysninger ved beregning af evt. sociale ydelser. Efter foreningens opfat-telse ville en sådan ordning skabe en gråzone, hvor dubiøse motiver villekunne finde en form for legitimering. Hvis der samtidig ingen offentligindsigt etableres med PET's budget og regnskab, kan området blive aldelesukontrollerbart.Udvalget finder, at PETs anvendelse af agenter ved efterforskning afovertrædelser af straffelovens kapitel 12 samt §§ 111-115 og 118 fortsatbør være undergivet administrativ regulering. Udvalget tilslutter sig i denforbindelse de synspunkter, som Strafferetsplejeudvalget gav udtryk for ibetænkning nr. 1023/1984.Justitsministeriet er enig med udvalget heri.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at PETs anvendelse afagenter – ud over de administrativt fastsatte regler – vil være undergivetalmindelige retsprincipper, som domstolene vil kunne prøve overholdelsenaf i forbindelse med straffesager. Der henvises til, at Højesteret i den så-kaldte Vollsmose-sag (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008, side 1587H) tog stilling til, om PETs anvendelse af en agent i den pågældende sagoverholdt almindelige retsprincipper.Det bemærkes endvidere, at der lægges op til at styrke den parlamentari-ske kontrolordning i forhold til agenter. Det foreslås således i det samti-digt fremsatte lovforslag om ændring af lov om etablering af et udvalg vedforsvarets og politiets efterretningstjenester, at regeringen årligt skal giveudvalget en udførlig underretning om PETs brug af civile som agenter.Der henvises herom til det pågældende lovforslag.

2.6. Indsigt i oplysninger hos PET

Institut for Menneskerettigheder

stiller sig tvivlende overfor, om den fo-reslåede indirekte indsigtsordning lever op til de menneskeretlige standar-der, som gælder på området, herunder også vedrørende effektive retsmid-ler. Det er instituttets opfattelse, at retssikkerheden hos eventuelt ulovligtregistrerede personer ikke nødvendigvis tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.Det anføres, at den internationale menneskeret anerkender, at der kan værebehov for at undtage individer fra indsigt i sager om deres forhold, men atdet synes at være et almindeligt princip, at den enkelte – når det aktuellesikkerhedshensyn ikke længere er til stede – kan informeres om tidligereregistreringer osv. Instituttet har svært ved at se, at det skulle kunne gørenogen skade, om en person på et senere tidspunkt også får oplysninger om,at der er begået en fejl over for den pågældende.Det er instituttets opfattelse, at en direkte indsigtsret ville kunne bidragetil, at forkerte eller vildledende oplysninger korrigeres eller slettes. Insti-tuttet respekterer, at der i sager, som behandles af PET, kan være ganskesærlige grunde til at hemmeligholde oplysninger, som vil kunne afsløre ef-terretningstjenestens arbejdsmetoder og aktivitetsområder og muligvisdens agenter, og en sådan indsigtsret må nødvendigvis begrænses i enrække nærmere angivne tilfælde. Det anbefales, at Justitsministeriet nær-mere undersøger den menneskeretlige vinkel på dette emne, således atåbenheden om PETs forhold ikke begrænses unødigt. Samtidig er der efterinstituttets opfattelse grund til i højere grad at have fokus på, i hvilke sagerder kan gives underretning til en person om f.eks. overvågningsaktiviteter,når disse er ophørt.Institut for Menneskerettigheder henviser endvidere til, at det fremgår aflovudkastets § 11(lovforslagets § 14),at justitsministeren kan bestemme,at persondatalovens kapitel 8-10 og forvaltningslovens kapitel 4-6 helt el-ler delvist kan finde anvendelse for PETs egne tjenestesager og i sikker-hedsgodkendelsessager. Instituttet finder dette positivt, da der kan være etsærligt behov for indsigt i disse sager, og da hensynet til den enkelte efteromstændighederne kan veje tungere end hemmeligholdelse af oplysnin-gerne.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at man i den offentli-ge debat særligt har koncentreret sig om registrering som følge af lovligepolitiske aktiviteter, herunder om den registrerede selv skal have mulighedfor at få aktindsigt, og henviser til, at udvalget som hovedregel ikke mener,at dette skal være muligt. Herefter anfører foreningen, at debatten om Sass26

Larsens sag kunne føre til, at spørgsmålet blev revurderet, idet den berørtekan have en forståelig interesse i, at oplysningerne kommer til hans kend-skab, således at der ikke bliver hængende en mistanke om, at det hele må-ske var meget være.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at det er meget prisværdigt, at der nu åb-nes op for en egentlig klageadgang for borgere, der gerne vil have kontrol-leret, om der uberettiget er behandlet oplysninger om dem. Fonden finderdet for så vidt naturligt, at man har lagt op til en indirekte indsigtsordningpå grund af de særlige hensyn til fortrolighed og hemmelighed, som efter-retningstjenesterne opererer under. Derimod forekommer det fonden atvære meget restriktivt, at den klagende borger ikke under nogen omstæn-digheder får mere udførlige informationer om udfaldet af hans klage. Afprincipielle og retssikkerhedsmæssige grunde bør der tilstræbes så udstraktåbenhed som muligt – særligt i situationer, hvor efterretningstjenesten rentfaktisk har handlet ulovligt. Dette kunne ifølge fonden f.eks. afhjælpes vedet princip om, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes udtalelse til klage-ren skal være så fuldstændig og udførlig som mulig, uden at der dog vide-regives klassificerede oplysninger.Fonden finder forslaget om, at borgerne, medmindre der foreligger særligeomstændigheder, ikke bliver informeret herom, hvis vedkommende harværet uberettiget registreret, bemærkelsesværdigt og uantageligt af togrunde: For det første forekommer det kun rimeligt, at borgeren efter enuberettiget registrering, overvågning eller lignende orienteres om hvordan,i hvilken periode, på hvilket grundlag og hvorfor Tilsynet med Efterret-ningstjenesterne har fundet det uberettiget. For det andet er en praksis somforslået af udvalget ikke egnet til at skabe tillid til hverken tjenesten ellertilsynet. Desuden ville nærmere oplysninger om eventuelle tilfælde, hvortilsynet underkender PET, være af afgørende betydning for offentlighedensog for den sags skyld Folketingets fornemmelse af hyppigheden af denslags tilfælde, og for hvor grænsen går for uberettiget behandling af per-sonoplysninger.Retssikkerhedsfonden bemærker endvidere, at den undtagelse, som giverTilsynet med Efterretningstjenesterne mulighed for at pålægge PET at giveborgeren indsigt i PETs behandling af personoplysninger om den pågæl-dende, forudsætter, at tilsynet har kendskab til sådanne sager. Det vil efterforslaget blive helt vilkårligt, hvis tilsynets kontrol ud over anmodningerefter lovudkastets § 10, stk. 1(lovforslagets § 12),som forudsat i lovudka-stets § 16(lovforslagets § 20)alene skal bygge på stikprøveudtagelse.27

Retspolitisk Forening

finder, at en direkte indsigtsret af retssikkerheds-mæssige grunde burde være hovedreglen. En sådan ret ville desuden kunnebidrage til, at forkerte eller vildledende oplysninger langt enklere kunnekorrigeres eller slettes. Videre bemærkes, at PETs forebyggende virksom-hed, herunder samtaler med personer eller grupper i bestemte miljøer, afsig selv giver oplysning om, at personer er registreret af tjenesten. Det måantages, at den forebyggende indsats yder et værdifuldt bidrag til PET'sopgaveløsning. Foreningen anbefaler, at den af udvalget foreslåede indi-rekte indsigtsret erstattes af en hovedregel om direkte indsigtsret, som derså i visse nærmere angivne undtagelsestilfælde kan ske undtagelse fra.Udvalget har nøje overvejet spørgsmålet om, hvorvidt der bør være ret tilindsigt for en person i de oplysninger, som PET behandler om vedkom-mende.Udvalget har imidlertid ikke fundet, at der bør være en sådan ret til indsigtfor den pågældende selv (såkaldt direkte indsigt), medmindre der forelig-ger særlige omstændigheder.Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at PET også i fremtiden fuldtud skal kunne varetage sine opgaver og på det særlige hensyn til fortrolig-hed, der knytter sig til efterretningstjenestens virksomhed.Udvalget henviser til, at hensynet til aktuelle sager om undersøgelser medhenblik på at forebygge og opklare forbrydelser med betydelig vægt talerfor, at der ikke gives indsigt i efterretningstjenestens oplysninger. Dettehensyn gør sig ifølge udvalget også gældende i sager, hvor oplysningerneikke længere skønnes at have interesse for PET, idet en ret til indsigt vilkunne give viden om PETs arbejdsmetoder, samarbejdspartnere, kildermv. og vil kunne påvirke efterretningstjenestens fremtidige virksomhed inegativ retning. Indsigt i den enkelte sag kan måske forekomme ubetænke-lig, men oplysninger fra flere sager vil kunne sammenholdes på en sådanmåde, at oplysningerne giver information om f.eks. kilder og arbejdsmeto-der.Udvalget henviser endvidere til, at hensynet til udenlandske samarbejds-partnere efter udvalgets opfattelse også taler imod en indsigtsret. Samar-bejdet med andre landes efterretningstjenester om udveksling af oplysnin-ger bygger således generelt på, at oplysningerne behandles fortroligt.Udenlandske samarbejdspartnere vil blive tilbageholdende med at give op-28

lysninger til den danske efterretningstjeneste, hvis der er risiko for, atmodtagne personoplysninger ikke behandles fortroligt. Det siger ifølgeudvalget sig selv, at PETs muligheder for i fremtiden at løse sine opgavervil blive forringet, hvis udenlandske efterretningstjenester begrænser sam-arbejdet med tjenesten på grund af risiko for, at oplysningerne ikke kanbehandles fortroligt.Udvalget henviser desuden til, at hensynet til at beskytte tredjemand efterudvalgets opfattelse ligeledes taler mod en indsigtsret. Der vil såledeskunne være knyttet alvorlige skadevirkninger i forhold til en kilde ellerlignende, hvis kilden kunne identificeres. Som en afledt virkning heraf villePETs muligheder for i fremtiden at få personer til at bidrage med oplys-ninger af interesse for tjenesten kunne blive forringet. Selv om PET ikkeskulle give navne på kilder mv. til en person, der søgte indsigt, ville derkunne være risiko for, at kilden kunne identificeres gennem andre oplys-ninger.Udvalget finder imidlertid, at de hensyn, der taler for at give en personindsigt i de oplysninger, som PET behandler om vedkommende, i væsent-ligt omfang vil kunne varetages ved, at der gives den enkelte borger en in-direkte indsigtsret. Udvalget foreslår, at indholdet af en sådan indsigtsretskal være, at tilsynet efter anmodning fra en borger, skal kunne undersøge,om PET behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynsmyndighedenskal være borgerens garant for, at PET ikke uberettiget behandler oplys-ninger om borgeren. Heri ligger, at tilsynsmyndigheden skal kunne pålæg-ge PET at slette oplysninger, som PET efter tilsynsmyndighedens opfattel-se behandler med urette. Af tilsynets meddelelse til borgeren om den un-dersøgelse, der er foretaget på den pågældendes vegne, skal imidlertidalene kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger omborgeren, og ikke om der slet ikke behandles eller har været behandlet op-lysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, el-ler om der berettiget behandles oplysninger.Som det fremgår af pkt. 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erJustitsministeriet enig i udvalgets overvejelser og forslag.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede ordning er for-enelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er detJustitsministeriets opfattelse, at retstilstanden med bl.a. den foreslåedekompetence for Tilsynet med Efterretningstjenesterne er i overensstemmel-

se med EMRK, herunder konventionens artikel 13 om effektive retsmidler.Der henvises herom til pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.7. Midlertidig adgang til historiske oplysninger hos PET

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den af udvalget foreslåede hi-storiske indsigtsret forekommer tilstrækkeligt afbalanceret, og at en sådanoplysningsordning må antages at kunne være medvirkende til at afmystifi-cere tjenestens arbejdsmetode og registreringer i den pågældende periode.

Retssikkerhedsfonden

finder ikke, at udvalgets begrundelse for afvisningaf historisk indsigt, nemlig at de fleste registreringer fra tiden op til 1989er slettet, og at det derfor ikke er et repræsentativt, men noget tilfældigtbillede, der vil fremgå af de endnu eksisterende mellem et og to tusinderegistreringer, forekommer at være nogen overbevisende begrundelse forikke at give historisk indsigt. Det anføres herefter, at alene det, at PET harfundet det relevant at bevare disse personoplysninger fra den kolde krighelt frem til 1998, da sletningerne med nedsættelsen af PET-kommissionenblev sat i bero, gør dem interessante ikke bare for de pågældende personer,men også for offentlighedens billede af PETs opfattelse af sine opgaver.Desuden vil historisk indsigt kunne bidrage til at aflive myter blandt ikke-registrerede eller for længst slettede personer.Retssikkerhedsfonden anbefaler herefter, at der etableres en historisk ind-sigtsordning for perioden 1945-1989 som skitseret i betænkningen og ud-møntet i lovudkastets § 20. Selv om en stor del af personsagerne fra denkolde krig ikke længere eksisterer, har det for den enkelte en stor selv-stændig værdi at få oplyst, at der ikke hos PET findes registrerede oplys-ninger om vedkommende, eller at få indsigt i de oplysninger, der stadigeksisterer.

Retspolitisk Forening

anser en sådan adgang til historiske oplysninger forvæsentlig og finder, at det af PET-kommissionen behandlede tidsrum fra1945 til 1989 er passende for en sådan oplysningsordning.Udvalget har overvejet mulighederne for en særlig historisk indsigtsord-ning i forhold til de bevarede personsager fra 1945-1989. Der har imidler-tid ikke i udvalget kunnet opnås enighed om, hvorledes de modstridendehensyn for og imod en historisk indsigtsret skal afvejes. Denne afvejning erefter udvalgets opfattelse i sidste ende af (rets)politisk karakter. Udvalgethar valgt at lægge problemstillingen frem uden angivelse af de enkelte ud-30

valgsmedlemmers stillingtagen. For det tilfælde, at det politisk besluttes atgennemføre en historisk indsigtsordning, har udvalget redegjort for, hvor-ledes en indsigtsordning kan begrundes og gennemføres, ligesom udvalgethar udarbejdet et lovudkast til en sådan ordning.Justitsministeriet har ligesom udvalget overvejet spørgsmålet om indførel-se af en særlig historisk indsigtsret. Justitsministeriet har efter en afvej-ning af de hensyn, der også har indgået i udvalgets drøftelser, fundet, atder ikke bør indføres en sådan særlig ordning.Justitsministeriet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at en historiskindsigtsordning kun ville give begrænset mening. Der eksisterer i dag kunca. 1.500 sager fra den kolde krig (perioden 1945-1989) vedrørende dan-ske statsborgere og herboende udlændinge. En historisk indsigtsordningvil derfor komme til at fremstå vilkårlig og illusorisk.

2.8. Kontrol med PET

2.8.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

har noteret sig, at der i andre lande findes en væsentlig me-re indgående kontrol med efterretningstjenesten, end det, der lægges op tili betænkningen – uanset om flertallets eller mindretallets forslag følges.Advokatrådet anfører herefter, at man – vurderet ud fra et hensyn til bor-gernes retssikkerhed – gerne havde set, at betænkningen var gået langt vi-dere i retning af at etablere en mere åben og transparent kontrol, navnlig afhensyn til at sikre den tillid, der er nødvendig for efterretningstjenestensarbejde.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Folketinget udpeger Til-synet med Efterretningstjenesternes ”menige” medlemmer (bortset fraformanden) for at styrke tilsynets uafhængighed, retssikkerheden og dengenerelle tillid til tilsynet.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovudkastets § 13(lov-forslagets § 16)bestemmer, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uaf-hængighed, hvorved forstås, at tilsynet ikke er undergivet tjenestebefalin-ger fra anden administrativ myndighed med hensyn til dets virksomhed.Denne uafhængighed er efter instituttets opfattelse en forudsætning for va-retagelsen af de opgaver, som tilsynet har.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan tiltræde, at der oprettes etkontrolorgan til afløsning af Wamberg-udvalget.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at det må anses som et vigtigt retssikker-hedsmæssigt fremskridt, at der med lovforslaget lægges op til oprettelsenaf et uafhængigt tilsynsorgan med et selvstændigt sekretariat.Fonden anfører endvidere, at udvalget foreslår, at de generelle retningslin-jer for tilsynsorganets sammensætning og virksomhed fastsættes ved lov,idet udvalget derved ønsker at forhindre, at vilkårene for tilsynet kan væ-sentligt ændres eller ligefrem nedlægges rent administrativt. Dette betrag-tes af Retssikkerhedsfonden som en konsolidering af tilsynets uafhængig-hed. Omvendt ses der efter fondens opfattelse på den baggrund ingen be-grundelse for at fastslå, at medlemmer af tilsynet har ret til genbeskikkelsefor en anden periode.

Retspolitisk Forening

anser en nyordning for den hidtidige kontrol gen-nem Wamberg-udvalget for påkrævet.Udvalget foreslår, at der etableres af et nyt uafhængigt tilsyn med efterret-ningstjenesterne, der skal bestå af 5 medlemmer, som udpeges af justitsmi-nisteren efter forhandling med forsvarsministeren og efter drøftelse medFolketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.Tilsynet antager efter udvalgets forslag selv den fornødne sekretariatsbi-stand, herunder bistand med it-teknisk sagkundskab. Tilsynet vil således –i modsætning til Wamberg-udvalget – have sit eget sekretariat, som tilsy-net selv vil kunne antage medarbejdere til. Sekretariatet vil ved udøvelsenaf sit hverv alene være undergivet tilsynets instruktion.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets forslag om tilsynets sammen-sætning mv., herunder at tilsynets medlemmer udpeges af justitsministerenefter forhandling med forsvarsministeren og drøftelse med FolketingetsUdvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.Justitsministeriet finder ikke, at det nye tilsyn har en sådan særlig karak-ter, at dets medlemmer bør udpeges af Folketinget. Det bemærkes i denforbindelse, at det ikke er almindeligt, at Folketinget udpeger medlemmeraf administrative klage- og tilsynsorganer.

2.8.2. Tilsynets opgaver, beføjelser og ressourcer

Advokatrådet

havde gerne set, at andre aktiviteter end PETs behandlingaf personoplysninger, som dog omfatter langt størstedelen af PETs virk-somhed, måtte blive omfattet af kontrolorganets ansvarsområde, f.eks. an-vendelsen af agenter.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejs, om Tilsynetmed Efterretningstjenesternes opgaver skal udvides til at omfatte mere endden legalitetskontrol, som lovudkastet fastlægger. Samtidig anbefaler insti-tuttet, at PET skal indberette fejl til en uafhængig myndighed, f.eks. Tilsy-net med Efterretningstjenesterne, i tilfælde, hvor der er sket overtrædelseaf national lovgivning eller menneskeretten.

Institut for Menneskerettigheder

er af den opfattelse, at kontrolfunktio-nen styrkes ved lovudkastet, idet denne ikke »mudres« af en eventuel tidli-gere godkendt registrering på området, som også kan rejse habilitetsmæs-sige spørgsmål. Det understreges imidlertid, at den foreslåede ordning for-udsætter tilførsel af ganske betydelige ressourcer for ikke at gøre kontrol-len utilstrækkelig og illusorisk. Instituttet henviser til lovudkastets § 12,stk. 4(lovforslagets § 16, stk. 4),hvoraf fremgår, at tilsynet antager denfornødne sekretariatsbistand. Afgørende for en efterfølgende kontrol er ef-ter instituttets opfattelse tilstedeværelsen af et stærkt sekretariat og enstærk IT-enhed. Det anbefales således – med henblik på at fremme den en-keltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger –at det i tilknytning til Tilsynet med Efterretningstjenesterne foreslåede se-kretariat tilføres tilstrækkelige økonomiske ressourcer for derved at kunneløfte den store opgave, som ligger i et effektivt tilsyn med tjenesten.Institut for Menneskerettigheder mener også, at det på side 579 i betænk-ningen omtalte princip om »need to know« udgør en lille begrænsning iTilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til indsigt i kilder mv. Insti-tuttet anbefaler, at tilsynets medlemmer kan modtage alle relevante infor-mationer uden nogen form for indskrænkninger. Det anføres, at tilsynetsmedlemmer må forudsættes at være i stand til at modtage alle former forfortrolige informationer.

Retssikkerhedsfonden

finder, at det er helt afgørende at gøre sig klart, atdet skitserede tilsynsorgan kun får kompetence til at føre tilsyn med en be-grænset del af PETs virksomhed, idet forslaget kun tillægger Tilsynet medEfterretningstjenesterne kontrolbeføjelser i forhold til behandling af per-sonoplysninger. Dermed er væsentlige dele af efterretningstjenesternes33

virksomhed (f.eks. brugen af agenter og meddelere, samarbejde med uden-landske efterretningstjenester, budget- og revisionskontrol) reelt stadiguden for ekstern kontrol. Retssikkerhedsfonden opfordrer herefter til, atregeringen og Folketinget benytter lejligheden til at udvide Tilsynet medEfterretningstjenesternes kompetenceområde og/eller snarest muligt tagerstilling til en moderniseret og skærpet parlamentarisk kontrol som supple-ment til Tilsynet med Efterretningstjenesternes virke.Retssikkerhedsfonden anfører, at det indirekte fremgår, at Tilsynet medEfterretningstjenesterne i modsætning til Wamberg-udvalget ikke skal ha-ve forelagt alle nyregistreringer. Det forekommer fonden at være en unø-dig og meget stærk begrænsning af tilsynets reelle mulighed for den kon-trol, som tilsynet skal udøve. Det anbefales derfor, at tilsynet ligesomWamberg-udvalget får ret til at få alle nyregistreringer/behandlinger afpersonoplysninger forelagt. Fonden bemærker endvidere, at Wamberg-udvalgets særlige beføjelser i forhold til støttedatabaser tilsyneladende ik-ke overføres til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Heller ikke den sær-lige opfølgning på efterretningstjenesternes udvidede beføjelser i medføraf terrorpakke 2 synes overført til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.Endelig bemærkes det, at der ikke lægges op til, at Tilsynet med Efterret-ningstjenesterne som Wamberg-udvalget skal inddrages i udarbejdelse afnærmere administrative retningslinjer for tjenesternes behandling af per-sonoplysninger og i kontrollen heraf, selv om den mere specifikke regule-ring (i kraft af lovudkastets meget bredt formulerede bestemmelser) fortsatkommer til at blive fastsat administrativt.Retssikkerhedsfonden finder det tilrådeligt, at der etableres en mere gene-rel klageadgang og dermed klageordning vedrørende andre forhold endbehandling af personoplysninger. F.eks. er det utilfredsstillende, at der ik-ke er adgang til at klage over afslag på sikkerhedsgodkendelser, man hellerikke klage over manglende optagelse på et lovforslag om statsborgerskabpå baggrund af PETs anbefalinger, eller i øvrigt klage over påstået uret-mæssigt adfærd fra PETs side, der ikke snævert handler om behandling afpersonoplysninger (men i stedet om f.eks. uretmæssig brug af agenter ogmeddelere, samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, læk af for-trolige oplysninger mv.).Retssikkerhedsfonden bemærker, at en effektiv og reel kontrol med PET iganske vis udstrækning afhænger af, hvilke økonomiske og faglige res-sourcer, der stilles til rådighed for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.Af lovudkastets bestemmelser fremgår, at medlemmerne selv ikke nød-34

vendigvis (ud over formanden, der skal være dommer) skal have særligekspertise inden for hverken det juridiske, det politiske eller det efterret-ningsmæssige område, og derfor bliver det meget desto vigtigere at sikreen stor og slagkraftig sekretariatsbistand, der besidder nogle af de relevan-te kvalifikationer. I f.eks. Norge og Sverige har sammenlignelige kontrol-organer store sekretariater med 6-8 fuldtidsansatte fagpersoner, primært ju-rister. Det er på denne baggrund afgørende for det nye kontrolorgans reellemuligheder for at udfylde sin rolle, at det udstyres med sammenligneligeressourcer.

Retspolitisk Forening

kan tilslutte sig, at en ordning med efterfølgendelegalitetskontrol. Foreningen kan dermed i det hele bifalde udvalgets be-mærkninger under pkt. 5.7 i betænkningen s. 426-429.Udvalget foreslår, at opgaven for det nye tilsyn ikke som for Wamberg-udvalget vil være begrænset til nærmere opregnede spørgsmål vedrørendenavnlig registrering af oplysninger om fysiske og juridiske personer. Til-synet bliver derimod væsentligt udbygget, således at Tilsynet med Efterret-ningstjenesterne i enhver henseende vil skulle føre tilsyn med PETs be-handling af sådanne oplysninger.Ud over registrering i PETs databaser, fortegnelser mv. vil tilsynets såle-des kunne føre tilsyn med bl.a. PETs indsamling, indhentning, opbevaring,systematisering, samkøring, tilpasning, ændring, søgning, brug, videregi-velse og sletning af oplysninger. Tilsynet vil også kunne føre tilsyn medudveksling af oplysninger som led i et samarbejde med udenlandske part-nere.Tilsynets kontrol med PET vil efter udvalgets forslag i alle tilfælde væreefterfølgende. Tilsynet inddrages altså ikke i forbindelse med selve beslut-ningsprocessen hos tjenesten. I modsætning til Wamberg-udvalget vil til-synet således ikke få forelagt sager af PET.Tilsynet vil efter udvalgets forslag have adgang til enhver oplysning og altmateriale hos PET af betydning for tilsynets virksomhed. Tilsynet vil – somalle andre, der beskæftiger sig med meget fortrolige efterretningsoplysnin-ger – skulle være meget opmærksom på ikke at skaffe sig oplysninger, derikke af betydning for tilsynets virksomhed (”need to know”). Det er tilsynetselv, der vurderer, hvilke oplysninger tilsynet ønsker adgang til, og tilsynetkan således modtage alle relevante informationer uden nogen form forindskrænkninger.35

Tilsynet vil endvidere kunne afkræve PET skriftlige redegørelser om fakti-ske og retlige forhold i en sag. En lignende bestemmelse findes i ombuds-mandslovens § 19, stk. 2. Tilsynet vil også have adgang til PETs arkiver ogregistre, lokaler, installationer og anlæg af enhver art, herunder adgangtil tjenesternes it-systemer.Justitsministeriet kan i det væsentligste tilslutte sig udvalgets forslag tilopgaver, beføjelser mv.Justitsministeriet er i den forbindelse enig med udvalget i, at tilsynetskompetence bør være at føre legalitetskontrol med, at PET behandler per-sonoplysninger i overensstemmelse med de regler, der foreslås fastsat her-for i lovforslaget. Der lægges således ikke op til, at det nye tilsyn skal god-kende og kontrollere PETs nærmere valg af virkemiddel til at indsamle ogindhente oplysninger, herunder anvendelse af meddelere, agenter mv.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at PET også fremover vilvære undergivet kontrol fra en række andre instansers side, herunderdomstolene, Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand og Den Uafhængi-ge Politiklagemyndighed.Det vil dog ikke være sådan, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikkeskal kunne reagere, hvis de bliver opmærksom på uregelmæssigheder, somfalder uden for tilsynets kompetence. Det er derfor i pkt. 9.3.2 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger understreget, at hvis tilsynet i forbindelsemed sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som falder udenfor tilsynets kompetence, kan tilsynet – hvis forholdets karakter tilsigerdette – rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom herpå.Tilsynet kan forinden undersøge, om det umiddelbart kan afkræftes, atPET har handlet uden for rammerne af sin virksomhed, og kan i den for-bindelse stille spørgsmål til PET herom.Justitsministeriet finder ikke, at tilsynets kompetence skal udvides i forholdtil f.eks. afslag på sikkerhedsgodkendelse. Justitsministeriet henviser i denforbindelse til, at PET sikkerhedsgodkender ansatte i politiet, og at disseafgørelser kan påklages til Justitsministeriet. PET træffer ikke i øvrigt af-gørelse om sikkerhedsgodkendelse, men foretager en såkaldt personsik-kerhedsundersøgelse og videregiver i fornødent omfang oplysninger herfratil den sikkerhedsgodkendende myndighed, der herefter træffer afgørelsenmed klageadgang, hvis der er klageinstans for den pågældende myndig-36

heds afgørelser. Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan efter de fore-slåede regler påse PETs behandling af personoplysninger i forbindelsemed sikkerhedsgodkendelsessager og personsikkerhedsundersøgelser,herunder om der er foretaget den fornødne ajourføring af oplysningerne,og om PET har ført den fornødne kontrol for at sikre, at der bl.a. ikke vi-deregives urigtige eller vildledende oplysninger, jf. herved persondatalo-vens § 5, stk. 4, som foreslås sat i kraft for PET.Justitsministeriet finder således ikke behov for at udvide tilsynets kompe-tence i forhold til sikkerhedsgodkendelser.Justitsministeriet er også enig med udvalget i, at tilsynets kontrol i alle til-fælde bør være efterfølgende. Justitsministeriet henviser i den forbindelse,at det ikke skal fremstå sådan, at tilsynet først godkender en registreringog derefter skal kontrollere selvsamme registrering, som tilsynet selv harværet med til at godkende, f.eks. efter en anmodning om indirekte indsigt.For at sikre tilsynet de bedste muligheder for at tilrettelægge sin kontrolmed PET forudsættes i pkt. 9.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, at PET løbende orienterer tilsynet om alle væsentlige spørgsmål ved-rørende tjenestens behandling af oplysninger. Tjenesten vil således bl.a.skulle orientere tilsynet om den interne kontrol med behandling af person-oplysninger, herunder i hvilket omfang tjenesten har selv har fundet ure-gelmæssigheder. PET vil endvidere skulle orientere tilsynet om anvendel-sen af lovforslagets § 4, der viderefører 116, stk. 2, om forvaltningsmyn-digheders pligt til at videregive oplysninger til PET, som blev indført medterrorpakke II. Der lægges således op til at videreføre den gældende orien-teringsordning i forhold til Wamberg-udvalget på dette punkt.Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at Justitsministeriet drøfterregler om PETs behandling af personoplysninger med Tilsynet med Efter-retningstjenesterne, inden de udstedes, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8,stk. 3.Som det fremgår af pkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-øges udgifterne til kontrollen med efterretningstjenesterne ganske betrag-teligt set i forhold til udgifterne til Wamberg-udvalget. Herunder får Tilsy-net med Efterretningstjenesterne mulighed for at etablere et robust sekre-tariat med de nødvendige faglige kompetencer. Det er således Justitsmini-steriets opfattelse, at Tilsynet med Efterretningstjenester får tilført de res-sourcer, som skal til for, at tilsynet kan føre en effektiv kontrol med PET.37

Desuden tilføres PET ekstra ressourcer med henblik på bl.a. justering afPETs IT-systemer, som også vil understøtte tilsynets kontrol.

2.8.3. Tilsynets reaktionsmuligheder

Advokatrådet

finder efter en samlet vurdering, at der nok er mest, der ta-ler for at tiltræde betænkningsflertallets forslag om, at tilsynet ikke gene-relt skal kunne give påbud eller nedlægge forbud over for PET. Advokat-rådet lægger herved især vægt på, at kontrollen med efterretningstjenesten,og eventuelle sager om misbrug af de vidtgående beføjelser, som tjenestener tillagt, i videst muligt omfang bør foregå under offentlighedens bevå-genhed og på et grundlag, der giver pressen, offentligheden og Folketingetmulighed for at fastholde ministeren retligt og politisk på ansvaret forPETs virksomhed. Advokatrådet lægger imidlertid samtidig til grund, atsåvel udvalget som PET i de tilfælde, hvor Tilsynet med Efterretningstje-nesterne måtte finde, at PET burde foretage eller afstå fra bestemte hand-linger, og hvor PET ikke ønsker at følge tilsynets opfattelse, straks under-retter justitsministeren om tilsynet og PETs divergerende opfattelse medhenblik på, at ministeren tager stilling til en anvendelse af forbuds- og på-budsreglerne.

Institut for Menneskerettigheder

henviser for så vidt angår Tilsynet medEfterretningstjenesternes reaktionsmuligheder til, at flertallets argumenta-tion imod at tildele Tilsynet med Efterretningstjenesterne en egentlig afgø-relseskompetence over for PET særligt er begrundet i, at hensynet til atfastholde ministerens endelige parlamentariske og retlige ansvar taler imoden sådan ordning. Instituttet finder ikke, at denne argumentation forekom-mer overbevisende. Det anføres, at en uafhængig, selvstændig kontrol medtjenesten herved synes at blive draget i tvivl, og det anbefales, at Tilsynetmed Efterretningstjenesterne skal kunne give påbud og nedlægge forbud.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan tilslutte sig mindretalletsopfattelse, hvorefter det er en nødvendig bestanddel af et tidssvarende ogeffektivt tilsyn, at tilsynet tildeles en egentlig afgørelseskompetence, såle-des at tilsynet kan give påbud og nedlægge forbud, hvis tilsynet finder, atefterretningstjenesterne har tilsidesat de regler, som tilsynet efter lovudka-stet skal påse overholdt.

Retssikkerhedsfonden

finder det meget beklageligt, at et flertal i udvalgetbag betænkningen anbefaler, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke38

skal have adgang til at træffe bindende afgørelser over for PET. Det anfø-res, at en kompetence til at træffe afgørelser (og ikke blot afgive uforbin-dende udtalelser og henstillinger) synes at være en afgørende forudsætningfor tilsynets gennemslagskraft, særligt fordi sagerne – på grund af hensy-net til fortrolighed og rigets sikkerhed – ikke kan gøres til genstand for of-fentlig debat, hvis PET/Justitsministeriet undtagelsesvist undlader at efter-komme tilsynets henstillinger. Hvis Tilsynet med Efterretningstjenesternealene tildeles adgang til at afgive uforbindende udtalelser over for Justits-ministeriet og PET, er det ifølge fonden vanskeligt at se, hvori den klarestyrkelse af kontrollen med PET, som blev bebudet ved betænkningens of-fentliggørelse, egentlig består. Det må ifølge fonden ubetinget henstilles tiljustitsministeren at følge mindretallets forslag.

Retspolitisk Forening

finder, at det synes naturligt, at et tilsynsorgan fårtillagt en afgørelseskompetence, der indebærer reaktioner i form af påbudog forbud. Retspolitisk Forening har noteret sig udvalgsflertallets argu-mentation mod en sådan ordning og finder ikke denne argumentationoverbevisende, når hensynet til justitsministerens parlamentariske og retli-ge ansvar gøres gældende. En konsekvent brug af dette argument synes atføre til, at enhver kontrol med tjenesten, over- og underordnelsesforholdettil justitsministeren taget i betragtning, er tvivlsom.For så vidt angår spørgsmålet om tilsynets reaktionsmuligheder har ud-valget delt sig i et flertal og et mindretal. Mindretallet i udvalget finder, attilsynet generelt skal have mulighed for at meddele retligt bindende påbudtil PET, mens et flertal i udvalget finder, at tilsynet ikke – ud over de til-fælde, hvor tilsynet i forbindelse med den indirekte indsigtsordning kanpålægge PET at slette oplysninger – skal kunne give påbud eller nedlæggeforbud over for PET.Justitsministeriet er enig med udvalgets flertal. Som det fremgår af pkt.9.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lægger Justitsministeriet iden forbindelse navnlig vægt på, at det er regeringen, der inden for lov-givningens rammer og under ansvar for Folketinget har det endelige an-svar for rigets sikkerhed mv. og dermed også for, at der træffes de fornød-ne foranstaltninger for at sikre samfundet mod meget alvorlige trusler ogforbrydelser. Ved at tildele tilsynet kompetence til at forbyde PET at fore-tage nærmere bestemte former for behandling af oplysninger, som f.eks. atudveksle oplysninger i visse sammenhænge, vil tilsynet både principielt ogefter omstændighederne også reelt have det endelige ansvar for, at foran-staltninger til beskyttelse af rigets sikkerhed mv. i en given situation ikke39

blev foretaget, og Folketinget vil ikke på samme måde, som hvis regerin-gen selv havde det fulde og endelige ansvar, kunne gøre et ansvar gælden-de over for regeringen.Justitsministeriet skal understrege, at det må antages, at det kun er i heltekstraordinære situationer, at justitsministeren ikke vil følge en udtalelsefra tilsynet. Det er imidlertid i sådanne helt ekstraordinære situationer, atdet er afgørende, at det er regeringen, der har det fulde ansvar for de di-spositioner, der foretages.I stedet for at tildele tilsynet adgang til at give påbud finder Justitsministe-riet, at der bør skabes en mekanisme, som involverer den parlamentariskekontrol, der udøves af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjene-sterne. I det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering afet udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester foreslås det så-ledes bl.a. fastsat, at regeringen vil skulle underrette Folketingets Udvalgvedrørende Efterretningstjenesterne, hvis der måtte opstå en sag, hvor enhenstilling i en udtalelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikkefølges.

2.8.3. Tilsynets årlige redegørelse

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at den årlige redegørelse,som foreslås afgivet til justitsministeren om tilsynets virksomhed, tilligeafgives over for Folketinget.

Retssikkerhedsfonden

finder, at der, uanset kravene til tilsynets årlige re-degørelse indarbejdes i lov om PET eller i den påtænkte særlige lov om til-synet, bør stilles krav svarende til de årlige redegørelser fra det norske til-synsorgan, herunder om antallet af nye personsager, antallet af sletninger,antallet af stikprøver og inspektioner samt af eventuelle underkendelser.

Retspolitisk Forening

anfører, at det forekommer rigtigt og væsentligt, attilsynet udsender en årsberetning.

Retspolitisk Forening

anfører endvidere, at udvalget ikke har fundet an-ledning til at lovgive om, at efterretningstjenesten årligt, som det f.eks.sker i Tyskland, skal udsende en årlig beretning. Efter foreningens opfat-telse bør der i et kommende lovforslag indføjes en bestemmelse herom, dadet er af stor interesse, at offentligheden kan følge med i tjenestens gene-relle aktiviteter. En sådan årsberetning vil kunne have et langt bredere sig-40

te end årsberetningen fra tilsynet og dermed bidrage til den løbende offent-lige debat om PET’s forhold.Udvalget lægger op til, at tilsynet vil skulle afgive en årlig redegørelse omsin virksomhed til justitsministeren. Redegørelsen offentliggøres. Det præ-ciseres i lovforslaget, at tilsynet i den forbindelse – uden at tilsidesættetavshedspligten – kan medtage oplysninger om, i hvor mange tilfælde til-synet har fundet, at PETs behandling af personoplysninger ikke har været ioverensstemmelse med reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynethar pålagt PET at slette oplysninger. Det vil i den forbindelse også natur-ligt at redegøre for antallet af stikprøver og inspektioner. Derimod finderJustitsministeriet ikke, at antallet af målpersoner (personer, der er gen-stand for undersøgelse) bør indgå i tilsynets årlige redegørelse. Sådanneoplysninger vil der kunne redegøres for i Folketingets Udvalg vedrørendeEfterretningstjenesterne.Justitsministeriet finder ikke grundlag for, at tilsynets årlige redegørelser,der er offentlig tilgængelige, tillige skal afgives overfor Folketinget. Ju-stitsministeriet foreslår derimod i det samtidigt fremsatte forslag til lov omændring af lov om etablering af et udvalg vedrørende forsvarets og politi-ets efterretningstjenester, at tilsynets redegørelse skal forelægges for Fol-ketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne inden den offentlig-gøres. Udvalget kan i den forbindelse få et nærmere indblik i de forhold,der ligger til grund for redegørelserne, men som tilsynet ikke har mulighedfor at orientere offentligheden om.Ud over tilsynets årlige redegørelser finder Justitsministeriet endvidere, atPET også bør afgive en årlig redegørelse. Der henvises herom til lovfors-lagets § 2.

2.9. Øvrige bemærkninger

Advokatrådet

finder det stærkt beklageligt, at udvalget ikke har fundetanledning til at komme med anbefalinger vedrørende forsvarerens og dentiltaltes adgang til aktindsigt i straffesager, herunder særligt i forhold tilretsplejelovens § 729 c, hvorefter adgangen til aktindsigt kan begrænses,hvis særlige hensyn gør det påkrævet. Det anføres herefter, at det er vigtigtat holde sig for øje, at mangel på aktindsigt udgør et potentielt stort rets-sikkerhedsmæssigt problem, og Advokatrådet havde gerne set at proble-matikken var blevet drøftet. Advokatrådet finder fortsat, at der mangler engod begrundelse for, hvorfor det skulle være nødvendigt at forringe den til-41

taltes retsstilling så voldsomt, at han risikerer, at materiale, der kunne taletil hans fordel, aldrig bliver ham (eller i det mindste vedkommendes for-svarer) bekendt. Advokatrådet peger også på, at der ifølge rådet ikke ses atvære hjemmel til at hemmeligholde navnet på dommeren, embedet ellerrettens sagsnummer i sager om straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Danske Advokater

henviser til Advokatrådets høringssvar, og bemærker iden forbindelse, at man er enig i, at der i den videre lovgivningsproces børvære fokus på en række temaer, som er behandlet i Advokatrådets hørings-svar. Det gælder bl.a. med hensyn til begrænsninger i forsvarerens adgangtil aktindsigt samt anvendelsen af hemmelige advokater og dommere.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at man under ud-valgsarbejdet i lovgivningen har opgraderet PET til også at foretage efter-forskning af alvorlig almindelig kriminalitet, ligesom PET har fået overførtopgaver fra NEC. Det anføres i den forbindelse, at dette ikke er helt såuproblematisk, som udvalget tilsyneladende forudsætter. Dels har det in-debåret en indskrænkning i forsvarerens og den tiltaltes adgang til aktind-sigt i straffesager, som samarbejdet mellem PET og det øvrige politi kangive anledning til. Det kunne ifølge landsforeningen fortjene en gennem-gang af problemstillingen, således at man forholdt sig til, om der er en sag-lig begrundelse for at forringe den sigtedes og tiltaltes retsstilling, såledessom det er sket i retsplejelovens § 729 c.Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker endvidere, at der i sam-me bestemmelse også findes regler om en særlig kreds af tys-tys advoka-ter, der beskikkes for den tiltalte uden mulighed for at kontakte denne.Herefter anføres, at det på det seneste er kommet frem, at der tilsyneladen-de også findes hemmelige domstole, idet den rigtige forsvarer, hvis hanbliver gjort bekendt med indgrebet, ikke kan få at vide, hvilken domstol,der har afsagt kendelsen, hvilket landsforeningen finder formentlig eruhjemlet og i alle tilfælde dybt betænkeligt.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at der er et egentligt behov for,at personer, som arbejder med efterretningsarbejde, er tilstrækkeligt træneti indholdet af relevante menneskerettigheder, og anbefaler derfor, at PET-ansatte undervises i grundlæggende menneskerettigheder.Institut for Menneskerettigheder har i øvrigt i et særskilt høringssvarkommenteret en række forhold om PETs samarbejde med FolketingetsIndfødsretsudvalg. Instituttet anfører, at udvalget ikke behandler dette42

spørgsmål, men da der er en række menneskeretlige problemer forbundetmed den praksis, der følges på området, har instituttet besluttet afgive etsærskilt høringssvar herom. Instituttet anbefaler heri en række ændringertil den gældende ordning i forhold til behandling af sager om indfødsretbl.a. med henblik på at undgå krænkelser af menneskerettighederne.Justitsministeriet skal bemærke, at PET med hensyn til efterforskning afformodede strafbare forhold, herunder brugen af tvangsindgreb som f.eks.aflytning og ransagning, med enkelte undtagelser er underlagt de sammeregler og den samme domstolskontrol som det øvrige politi.Justitsministeriet finder ikke, at der er behov for ændringer på det område,og det gælder også i forhold til retsplejelovens regulering af forsvareresaktindsigt mv.Særligt for så vidt angår spørgsmålet om en forsvares aktindsigt i navnetpå dommeren, embedet og rettens sagsnummer i sager om straffeprocessu-elle tvangsindgreb kan der henvises til, at Østre Landsret har fundet, atder er adgang (hjemmel) til at undtage de pågældende oplysninger fra enforsvarers aktindsigt.Når det gælder PETs opgaver efter indfødsretslovgivningen kan Justitsmi-nisteriet tilslutte sig udvalgets overvejelser herom. De opgaver, som PEThar på dette område, bør således efter Justitsministeriets opfattelse fortsatvære reguleret i den pågældende lovgivning.Justitsministeriet skal endelig bemærke, at størstedelen af de ansatte i PETer jurister og politiuddannede, og grundlæggende menneskerettigheder eren integreret del af de pågældendes uddannelse. Hertil kommer, at der,hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil blive iværksat et uddannelsesprogramfor medarbejderne i PET om den nye regulering af tjenestens virksomhed.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det udkast, der har været i høring,på navnlig følgende punkter:

1.

PET skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsmini-steren. Redegørelsen offentliggøres. Der henvises til lovforslagets § 2.

Sigtet med de årlige redegørelser fra PET er at give offentligheden generelinformation om PETs almindelige virksomhed. Redegørelsen skal såledesindeholde en overordnet gennemgang af PETs aktiviteter i årets løb og tje-nestens økonomiske og administrative forhold. Ud over den årlige redegø-relse skal PET fortsat – bl.a. på tjenestens hjemmeside – løbende orientereoffentligheden om sin virksomhed, herunder om trusselsvurderinger, statuspå enkeltsager mv.

2.

Reguleringen af PETs interne behandling og videregivelse af personop-lysninger, herunder den registreredes ret til indirekte indsigt, udvides tilogså at omfatte personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, jf. lov-forslagets § 7, stk. 1.2Tilsynets kompetence udvides tilsvarende.PETs adgang til at behandle oplysninger om personer, der f.eks. merekortvarigt opholder sig i Danmark, omfattes således af lovreguleringen, ogde pågældende vil også få adgang til at klage til tilsynet.

3.

PETs interne behandling og videregivelse af oplysninger om juridiskepersoner (foreninger, organisationer mv.) reguleres i loven, således at ad-gangen til at behandle oplysninger om juridiske personer som udgangs-punkt svarer til adgangen til at behandle personoplysninger, jf. lovforsla-gets § 8.3Juridiske personer vil endvidere blive tillagt ret til indirekte ind-sigt, jf. lovforslagets § 13. Tilsynets kompetence udvides tilsvarende.PETs adgang til at behandle oplysninger om f.eks. politiske partier omfat-tes således af lovreguleringen, og de pågældende partier mv. vil også fåadgang til at klage tilsynet.

4.

Der indsættes en overordnet slettefrist for oplysninger indsamlet ellerindhentet i forbindelse med undersøgelser og efterforskning rettet mod fy-siske og juridiske personer, jf. lovforslagets § 9. I de tilfælde, hvor PET så-ledes mere målrettet og systematisk indsamler oplysninger om bestemtepersoner, vil PET senest skulle slette de tilvejebragte oplysninger, når derikke er tilvejebragt nye oplysninger i sagen inden for de seneste 15 år.

5.

Kilder, der modtager vederlag fra PETs særlige midler, skal ikke betaleskat af vederlaget, ligesom det ikke skal indgå i beregningen af socialeBestemmelsen i lovforslagets § 11 om forbud mod registrering alene på grundlag aflovlig politisk virksomhed, der afspejler regeringserklæringen fra 1968, omfatter dog ikkepersoner, der ikke er hjemmehørende i Danmark.3Bestemmelsen om forbud mod registrering alene på grundlag af lovlig politisk virksom-hed, der afspejler regeringserklæringen fra 1968, vil dog ikke omfatte juridiske personer.442

ydelser mv. Der vil efter forslaget endvidere ikke være pligt til at give op-lysninger om sådanne vederlag.Det fastslås således, at PET ikke gennem indeholdelse af A-skat og lig-nende skal videregive oplysninger til andre om identiteten på kilder, og depågældende kilder vil heller ikke selv være forpligtet hertil, jf. lovforsla-gets § 15.

6.

Det fastsættes i loven, at PET, hvis tjenesten undtagelsesvist ikke vilfølge en henstilling i en udtalelse fra Tilsynet med Efterretningstjenester-ne, skal underrette tilsynet herom og forelægge sagen for justitsministeren,jf. lovforslagets § 19, stk. 3. Justitsministeren vil skulle orientere Kontrol-udvalget, hvis det besluttes ikke at følge tilsynets udtalelse, jf. det samti-digt fremsatte lovforslag om ændring af lov om etablering af et udvalg vedforsvarets og politiets efterretningstjenester.

7.

Det fastslås, at hvis tilsynet i forbindelse med sit virke bliver opmærk-som på uregelmæssigheder, som falder uden for tilsynets kompetence, kantilsynet – hvis forholdets karakter tilsiger dette – rette henvendelse til rettemyndighed og gøre opmærksom herpå. Tilsynet kan forinden undersøge,om det umiddelbart kan afkræftes, at PET har handlet uden for rammernefor sin virksomhed, og kan i den forbindelse stille spørgsmål til PET. Derhenvises til pkt. 9.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig og redaktionelkarakter.