Høringsnotat vedr. lov om ændring af forskellige lovbestemmelser

om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital

kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.)

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås der i medfør af digitaliseringsstrategien, at alrelevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og detoffentlige skal foregå digitalt på Erhvervs- og Vækstministeriets område.Med lovforslaget foreslås der således, at der skabes hjemmel til, at derkan udstedes bekendtgørelser, således at virksomheder m.v. i takt med, atde tekniske løsninger kommer på plads, kan og skal kommunikere digitaltherunder foretage deres ansøgninger, anmeldelser, indberetninger m.v.digitalt.Tilsvarende foretages der ændringer i lov om Danmarks Statistik, som nuhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets område.Med lovforslaget præciseres opdelingen af ressortansvaret i lov nr. 169 af3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (telelo-ven) som følge af den nye ressortfordeling mellem Erhvervs- og Vækst-ministeriet (EVM) og Forsvarsministeriet (FVM).Forslaget er sendt i høring den 29. juni 2012 med høringsfrist den 10.august 2012.Lovforslaget har været sendt i høring hos 488 myndigheder og organisa-tioner. Der er i alt modtaget svar fra 61 høringsparter, hvoraf de 37 harværet med bemærkninger.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Høringssvarene har endvidere givet anledning til nogle redaktionelle æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrin-ger vedrører ikke substansen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærme-re i høringsnotatet.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af en positiv modtagelse af indfør-sel af obligatorisk digital kommunikation på erhvervsområdet under Er-hvervs- og Vækstministeriet. Der er desuden mange forslag og bemærk-

ninger til, hvordan overgangen og den generelle anvendelse af digitalkommunikation mellem det offentlige og erhvervslivet kan forbedres.De Samvirkende Købmænd, Dansk Transport og Logistik, Liberale Er-hvervs Råd, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Forsikring& Pension, CO-industri, HORESTA, Dansk Byggeri, HåndværksrådetATP, Danmarks Rederiforening er således generelt positive over forovergangen til øget digitalisering.De Samvirkende Købmænd og Ældresagen nævner behovet for informa-tion, stabile og brugervenlige indberetningsløsninger samt support i for-bindelse med udmøntningen af de enkelte regler og hermed med den fak-tiske overgang til digital kommunikation. HORESTA og Håndværksrådetbemærker, at informationsindsatsen er vigtig i forbindelse med overgangtil obligatorisk digital kommunikation.Liberale Erhvervs Råd, Forsikring & Pension, Dansk Byggeri, Hånd-værksrådet, Finansrådet, Landbrug og Fødevarer bemærker, at der børtages hensyn til erhvervslivet ved at sikre en vis tidsmæssig periode vedovergangen til obligatorisk digital kommunikation. Forsikring & Pensionforeslår konkret 3 måneders høring af udkast til bekendtgørelser mensFinansrådet foreslår en så kort overgangsfase som mulig.Finansrådet og Landbrug og Fødevarer finder modellen med overordnedebemyndigelseslove og efterfølgende konkrete regler for overordnet ogukonkret, idet det giver usikkerhed for borgere og virksomheder omkommende regler.Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark bemærker, at de nærme-re regler og ikke mindst overgangsordninger burde være yderligere belystherunder navnlig udformningen af de tekniske systemer samt support.

Kommentar

For at lette virksomhedernes overgang til obligatorisk digitalisering vilvirksomhederne få målrettet information og adgang til support i forbin-delse med overgangen til digital kommunikation. Ved aktstykke nr. 121 af29. april 2010 er der endvidere afsat 5 mio. kr. til at lette overgangen tilobligatorisk digitalisering for de mindre it-parate virksomheder m.v. Deter på den baggrund planlagt, at virksomhederne blandt andet vil blivetilbudt en udvidet telefonsupport og personlig hjælp på bibliotekerne medanvendelse af de digitale løsninger.Desuden kan der efter lovforslaget fastsættes overgangsordninger, derkan smidiggøre overgangen til obligatorisk digital kommunikation for demindre it-parate virksomheder og personer med erhvervsaktiviteter m.v.I forhold til længden af overgangsordningerne er det vigtigt at sikre ba-lance mellem på den ene side, at give tid til at erhvervsvirksomhedernefår gode muligheder for at omstille sig til digitale sagsgange, mens sam-

tidig at begrænse at myndigheder og virksomheder skal operere meddobbelte sagsgange, dvs. både analoge og digitale kanaler. Den konkretelængde og andre vilkår fastsættes på de enkelte områder, idet lovforsla-get som ovenfor nævnt sætter de overordnede rammer, som senere udfyl-des ved bekendtgørelse.I forhold til bemærkningerne om behovet for stabile løsninger er oppeti-der noget, der fastlægges i Service Level Agreements for de konkrete løs-ninger og i forhold til konkrete leverandører. For fx Virk.dk var oppeti-den for 2011 på 99,5 pct. Oppetiden og stabile løsninger bliver priorite-ret højt i forhold til de offentlige løsninger.Endelig er modellen med overordnede bemyndigelsesbestemmelser ogefterfølgende konkrete bekendtgørelser valgt, idet de regler, der skal fast-lægge digital kommunikation med myndighederne i praksis, både kanvariere på de forskellige områder under Erhvervs- og Vækstministerietog yderligere kan ændre sig hurtigt i forhold til den tekniske udvikling,hvorfor sådanne regler, ikke kan fastlægges ved nærværende lovforslag. Iforhold til at reducere retsusikkerheden vil udformningen af de kommen-de bekendtgørelser følge normal praksis med inddragelse af relevanteorganisationer i forbindelse med en høring, samt i øvrigt ligge inden forrammerne af dette lovforslag.

3. Bemærkninger til konkrete emner

3.1. Administrative byrder

Forsikring & Pension, Landbrug og Fødevarer, Danske Advokater ud-trykker generelt, at digitaliseringen også skal tage udgangspunkt i virk-somhedernes behov og foreslår, at de kommende udkast til bekendtgørel-ser indebærer en vurdering af de administrative konsekvenser.

Kommentar

I det omfang de administrative konsekvenser ikke kan vurderes før deendelige bekendtgørelser foreligger, vil der blive foretaget en vurderingaf de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget.

3.2. Forholdet til Digital Post

Ældresagen bemærker, at det kan være et problem, at der både henvisestil at der anvendes flere former for digital kommunikation herunder digi-tal post, e-mail, web-løsninger etc., og videre, hvad forholdet er i forholdtil at være fritaget efter lov om digital post men ikke i medfør af reglernepå erhvervsområdet.

Kommentar

Det er hensigten med lovforslaget, at sikre mulighed for en fleksibel an-vendelse af relevante digitale kanaler, herunder almindelig e-mail, Digi-tal Post, webbaserede indsendelsesformularer m.v. Årsagen hertil er, atanvendelsen af Digital Post ikke i alle tilfælde er den mest effektive løs-

ning i forhold til den type kommunikation, der foretages på et givent om-råde. En evt. fritagelse i forhold til lovgivningen om Digital Post betydersåledes ikke nogen generel fritagelse i forhold til digital kommunikation imedfør af lovforslaget. I forhold til undtagelser fra digital kommunikati-on vil dette blive specificeret i de konkrete bekendtgørelser og er behand-let nedenfor.

3.3. Tilgængelighed

Danske Handicaporganisationer bemærker, at det er vigtigt, at der børstiles krav om, at alle ændringer i medfør af dette lovforslag skal stillekrav om tilgængelighed for personer med handicap. DH anbefaler såledesErhvervs- og Vækstministeriet at inddrage Kompetencer for it (KIA) iforbindelse med lovforslaget.

Kommentar

Erhvervs- og Vækstministeriet anerkender fuldt ud behovet for tilgænge-lige løsninger og arbejder således allerede i praksis for, at alle digitaleløsninger i vidt omfang er tilgængelige. Samtidig kan det dog være rele-vant også i forbindelse med lovforslaget at indarbejde et krav om tilgæn-gelige løsninger i lovens bemærkninger. EVM har kontaktet Kompetence-center for it og er nået frem til en formulering af et krav om tilgængeligeløsninger i bemærkningerne til lovforslaget.

3.4. Yderligere digitalisering og konkrete forslag

Forsikring & Pension foreslår, at der foretages yderligere digitalisering påErhvervs- og Vækstministeriets område, herunder mellem erhvervslivetog deres kunder. DANVA bemærker, at det er vigtigt, at der sker en sam-ordning med samfundets øvrige digitaliseringsinitiativer, herunder under-støttelse af åbne standarder. Håndværksrådet og Finansrådet foreslår, atder sker en ensretning af de offentlige løsninger, således at disse gøresmere genkendelige. Håndværksrådet fremkommer med flere konkreteforslag til indretning af de digitale systemer, herunder kommunikationom oppe- og nedetider af systemer. Landbrug og Fødevarer bemærker, atman fortsat skal sikre fortrolighed med følsomme data. Dansk Transportog Logistik bemærker, at danske vognmandsvirksomheder skal registre-res i 13 forskellige registre og opfordrer på den baggrund til, at der tagesmere udgangspunkt i erhvervets vilkår end myndigheders sektorspecifik-ke administration. DAB bemærker, at de har et behov for at kunne identi-ficere særlige afdelinger inden for en juridisk enhed, konkret lokale bo-ligafdelinger uden selvstændigt juridisk ansvar.

Kommentar

Lovforslaget er et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for2011-2015. Lovforslaget har til formål at skabe rammerne for, at obliga-torisk digital kommunikation kan indføres mellem det offentlige og er-hvervslivet på Erhvervs- og Vækstministeriets område. I den forbindelsenoterer EVM sig de mange konkrete forslag til, hvordan den digitalekommunikation kan indrettes, men det skal samtidig nævnes, at det ligger

uden for nærværende lovforslags formål at samle op på disse mange øn-sker til indretningen af digital kommunikation. EVM vil dog medtage demange kommentarer i forhold til udfærdigelsen af de bekendtgørelser,der skal udstedes i medfør af lovforslaget, hvor det er relevant og gene-relt i arbejdet med implementeringen af den fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi. Mange af forslagene er således tværgående og handler omen ensretning af det offentliges indretning af digital kommunikation.

Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet

frem

ATP har anført at det bør præciseres, hvornår en meddelelse er kommetfrem, dvs. er tilgængelig for modtageren. ATP finder, at retsvirkningerneaf fejl eller nedbrud i myndighedernes systemer klart bør fremgå.

Kommentar

I afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der et læn-gere afsnit om, hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Der henvises desuden til lov om Offentlig Digital Post og bemærkninger-ne hertil. Det forekommer mest hensigtsmæssigt, at al lovgivning om digi-tal kommunikation anvender de samme begreber, når det er muligt. EVMønsker derfor så vidt muligt at holde sig til de allerede vedtagne reglerom, hvornår en meddelelse er kommet frem og henvise hertil og til be-mærkningerne til disse bestemmelser, herunder også retsplejelovens §148 a.

3.6. Fremkomsttidspunkt for meddelelser fra myndigheder

Dansk Energi har i høringssvaret anført, at meddelelser fra en myndighedbør være kommet frem inden for kontortid for at kunne antages at værekommet frem den pågældende dag, da de private virksomheders retsstil-ling ellers forringes unødigt.

Kommentar

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indføre forskellige fremkomsttids-punkter afhængigt af, om der er tale om en meddelelse til eller fra enmyndighed. Desuden kan man forestille sig tilfælde, hvor det vil være tilvirksomhedens fordel, at den kan modtage beskeder efter kontortidensophør, der anses for at være kommet frem på den pågældende dag, fx i desituationer, hvor virksomheden gerne vil modtage en meddelelse så tidligtsom muligt i forhold til fx hurtig sagsbehandling. Og endelig vil virksom-hederne samtidig få den fordel, at de selv kan sende meddelelser efterkontortidens ophør, der vil blive anset for at være kommet frem den på-gældende dag.

3.7. Modtagelseskvitteringer

ATP, Håndværksrådet og Dansk Energi anfører, at de finder, at der børindføres et system med modtagelseskvitteringer, således at den virksom-hed eller borger, der kommunikerer med en myndighed, får en automatisk

3.5.

besked, når myndigheden har modtaget en henvendelse. Dette vil navnligvære relevant i forhold til tidsfrister, store datamængder mv.Dansk Energi finder desuden, at der bør sendes en automatisk besked, nårmyndigheden åbner en henvendelse fra en borger eller en virksomhed.InvesteringsForeningsRådet har anført, at der er forskel på fremgangsmå-den ved indsendelse af materiale til forskellige myndigheder. Konkretnævnes Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Det anføres, at der ved ind-sendelser til Finanstilsynet let kan opstå usikkerhed om, hvorvidt ansøg-ning/anmeldelse er modtaget, da der kan være tekniske udfordringer medfremsendelse af mail, og der ikke modtages kvitteringsmail eller andenform for kvittering.

Kommentar

Indledningsvist bemærkes det, at der ved afsendelse af almindelig postikke anvendes modtagelseskvitteringer. Der er derfor ikke tale om en for-ringet retsstilling i forhold til gældende ret. Derudover anvender noglemyndigheder allerede i dag modtagelseskvitteringer på nogle områder.Andre myndigheder ville skulle oprette nye systemer for sådanne automa-tisk modtagelseskvitteringer, og på nogle områder vil det ikke være rele-vant.Man vil i den forbindelse også skulle tage stilling til når myndighedersender digitale meddelelser til private virksomheder og borgere ligeledesville skulle have automatiske modtagelseskvitteringer således, at myndig-heden efterfølgende har dokumentation for, at myndighedens meddelelserer modtaget.Endelig vil sådanne systemer også kunne fejle, og man vil ikke altid ogfuldstændigt kunne henholde sig til dem.Finanstilsynet kan desuden oplyse, at det på grund af, at tilsynet oftemodtager meget store mængder data, netop er muligt at sende størremængder af data til tilsynet, end hvad der er gængs. Det vil således ikkevære begrænsninger heri, der medfører udfordringer med at sende mate-riale til tilsynet.Indsendes materiale til Finanstilsynet via Finanstilsynets indberetnings-systemer, vil der blive fremsendt en digital kvittering, mens dette ikkealtid vil være tilfældet, hvor materialet sendes via Finanstilsynets hjem-meside eller til en konkret mailadresse.

3.8. Undtagelser til digitalisering

ATP har anført, at der i den bekendtgørelse, der skal udmønte bemyndi-gelsen i lov om ændring af aktie- og anpartsselskabsloven, bør være mu-lighed for at fravige kravet om digital kommunikation i forbindelse mednedbrud i it-systemer og ved fremsendelse af store filer. Håndværksrådet,

Landbrug og Fødevarer og Ældresagen bemærker, at der skal kunne skeindividuel dispensation på enkelte områder fra kravet om obligatoriskdigitalisering.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til enkelte bemyndigelsesbestemmelser,hvad der bl.a. kan tænkes undtaget fra kravet om obligatorisk digitalise-ring på de enkelte områder. Dokumenter, der ikke egner sig til at blivesendt digitalt, fx store kort og lignende, kan således undtages ved be-kendtgørelse.Det fremgår desuden af bemærkningerne, at der i bekendtgørelsen kanfastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation. Rele-vante organisationer vil blive hørt i forbindelse med udstedelse af dekonkrete regler, herunder undtagelser for kravene til digitalisering.Desuden skal der henvises til ovenstående kommentar om, at Finanstilsy-nets systemer er indrettet, så de netop kan modtage større mængder afdata, end hvad der er gængs.

3.9. Ansvar ved systemfejl

Dansk Energi har anført, at de finder det betænkeligt, at ansvaret for atsystemerne fungerer, påhviler virksomheden ”på et objektivt grundlag”,men at det ikke er urimeligt at antage, at manglende modtagelse som ud-gangspunkt skyldes virksomhedens forhold, således at det er virksomhe-den, der skal sandsynliggøre, at den ikke har handlet culpøst eller udvistegen skyld.

Kommentar

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 5.3, atdet ved problemer med myndighedens it-systemer eller andre lignendeproblemer gælder, at meddelelsen må anses for at være kommet frem pådet tidspunkt, hvor den blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige op-lysninger om afsendelsestidspunktet. Det fremgår videre af bemærknin-gerne, at det ikke vil komme afsenderen til skade, at en indberetning ellerlignende, der skal afsendes inden en fastsat frist, modtages efter fristensudløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

3.10. Myndighedens passivitet i forhold til meddelelser, der ikke er

afleveret korrekt

Dansk Energi har anført, at det ikke er rimeligt, at myndigheden udenvidere skal kunne forholde sig passivt til en besked om at en meddelelseikke er afleveret korrekt.

Kommentar

Myndighederne skal overholde kravene til god forvaltningsskik og vilderfor næppe heller kunne forholde sig passivt til en besked om, at enmeddelelse ikke er afleveret korrekt.

3.11. Myndighedernes notatpligt

Dansk Energi har anført, at det med fordel kan overvejes, om notatpligtenefter offentlighedsloven skal gælde i forhold til fejlmeldinger vedrørendemodtagelsen, således at det fremgår på skrift, hvilke tiltag myndighedenhar taget i den forbindelse.

Kommentar

Myndighederne har efter offentlighedsloven notatpligt i sager, hvor dervil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Offentlighedslovenhører under Justitsministeriets ressortområde. Det fremgår ikke klart afDansk Energis bemærkning, hvilke fordele der vil være ved at udvidenotatpligten til at omfatte samtlige fejlmeldinger, og det synes desudenikke at være proportionalt i forhold til antallet af tilfælde, hvor det vilkunne få en betydning. Endelig må det antages, at myndighederne i hen-hold til god forvaltningsskik vil følge op på eventuelle fejlmeldinger, jf.også afsnit 3.12 ovenfor.

3.12. Underskriftskrav

ATP anfører, at man i videst muligt omfang ønsker at blive inddraget iudarbejdelsen af bestemmelser om muligheden for at fravige under-skriftskrav i lovgivningen og i øvrigt i forbindelse med udarbejdelsen afbekendtgørelsen, der skal udmønte bestemmelserne i loven.Forsikring og Pension finder, at alle specifikke regelhindringer for brugaf digital kommunikation mellem selskaber og deres kunder bør fjernespå Erhvervs- og Vækstministeriets område. Der henvises som eksempeltil markedsføringslovens § 6 og lov om finansiel virksomhed § 123.InvesteringsForeningsRådet bemærker, at det i forbindelse med omtalenaf hvorvidt krav om underskrift kan fraviges, bedes præciseret, om derher f.eks. tænkes på vedtægter og lignende, således at f.eks. bestyrelses-medlemmer kan underskrive med digital underskrift.Danmarks Rederiforening anfører, at afsendere af dokumenter til Er-hvervsstyrelsen, som ønsker at underskrive på anden måde end med enpersonlig underskrift, også bør kunne benytte andre muligheder end digi-tal signatur, ligesom det er tilfældet for Erhvervsstyrelsen.Endvidere anfører Danmarks Rederiforening, at foreningen ikke er enig i,at afgørelser m.v., som Erhvervsstyrelsen udsteder uden underskrift, kansidestiles med afgørelser m.v. med personlig underskrift.

Kommentar

I relation til ATP’s kommentar vil ATP og relevante brancheorganisatio-ner og virksomheder blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse afbekendtgørelserne, som skal udstedes i medfør af bestemmelserne omdigital kommunikation.I relation til Forsikring og Pensions kommentar vil der i forbindelse medudarbejdelse af bekendtgørelserne, der skal udstedes i medfør af lovbe-stemmelserne om digital kommunikation blive taget stilling til, hvorvidtdet er muligt at fravige eksisterende krav om fysiske underskrifter m.v.,eller om der er behov for fortsat at opretholde disse krav.I relation til IFR’s kommentar vil bestemmelsen om mulighed for undta-gelse af krav om underskrift blive udmøntet nærmere i bekendtgørelsen.Der vil i den forbindelse blive taget stilling til de forskellige underskrifts-krav i lovgivningen, og hvorvidt det vil være muligt at fravige disse, ellerom der er særlige forhold, der gør, at kravet bør opretholdes.I relation til Danmarks Rederiforenings kommentarer bemærkes, at dervil blive udstedt nærmere regler om, hvordan dokumenter, som indsendesaf fx en virksomhed til en myndighed, kan underskrives på anden mådeend med personlig underskrift. Også andre muligheder end digital signa-tur vil kunne komme på tale. Der vil således ikke blive stillet strengerekrav end nødvendigt af hensyn til at sikre en entydig identifikation af af-senderen.Med hensyn til afgørelser, som udstedes af Erhvervsstyrelsen uden un-derskrift, bemærkes, at der udelukkende er tale om maskinelle afgørelser.Det vil sige afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektro-nisk databehandling. Med henblik på at sikre en effektiv administrationbliver der ikke anvendt sagsbehandlingsressourcer til den type afgørel-ser. Som eksempel herpå kan nævnes et påkravsbrev til en virksomhed omindsendelse af årsrapport. Når styrelsens it-system har registreret, atindsendelsesfristen er overskredet, danner it-systemet automatisk et på-kravsbrev om indsendelse af årsrapporten, uden at en sagsbehandlerinvolveres heri. Derfor er sådanne breve alene underskrevet med Er-hvervsstyrelsen som afsender. Dette sker allerede i dag efter de gældenderegler.

3.13. Forhold til persondataloven

Finansrådet anfører i denne forbindelse, at det er vigtigt at understrege, atløsninger om obligatorisk digital kommunikation skal tage hensyn til an-den lovgivnings krav i forhold til fortrolige oplysninger. Hvis det for ek-sempel ønskes, at man i bekendtgørelserne kan fravige Datatilsynets for-tolkning af lov om behandling af personoplysninger, så bør det fremgåudtrykkeligt af loven. Herudover forudsættes det, at der ved udarbejdel-sen af bekendtgørelserne tages behørigt hensyn til for eksempel tavsheds-pligten i lov om finansiel virksomhed. Ligeledes er det Finansrådets op-fattelse, at anvendelse af e-mail i forbindelse med behandling af en kon-

kret sag eller henvendelse til f.eks. Finanstilsynet ikke er hjemlet underpersondataloven.Datatilsynet bemærker, at formuleringerne i afsnit 3.1 i de almindeligebemærkninger kan give anledning til tvivl om, hvorvidt persondatalovenfuldt ud skal finde anvendelse også i forhold til digital kommunikation,der omfattes af lovforslaget. Herudover påpeger Datatilsynet, at man medfordel kunne samle spørgsmål vedr. persondataloven under et og sammeafsnit.

Kommentar

Lovforslaget lægger ikke op til at fravige anvendelsen af persondatalo-ven. Dette præciseres i bemærkninger til loven.Anvendelsen af digital kommunikation vil således heller ikke ændre påforholdet til bestemmelser om tavshedspligt og fortrolige oplysninger,idet det er en forudsætning for lovforslaget, at fremsendelse af materialetil og fra myndigheden vil ske under sikre forhold.I forhold til at reglerne om persondataloven også omtales under afsnit5.5.1, så er temaet for dette afsnit underskriftskrav og maskinelle afgørel-ser, hvor også persondataloven er relevant. Dette afsnit kan således ikkeflyttes, men der kan indsættes en henvisning hertil, så spørgsmål om per-sondataloven let kan identificeres.

3.14. Forhold til andre love

Datatilsynet nævner, at det af afsnit 3.2 ikke fremgår om forslaget påvir-ker andre forvaltningsretlige principper fx borgernes muligheder for athenvende sig til myndigheder om uden at opfylde særlige formkrav.Datatilsynet nævner videre, at bemærkningernes afsnit 3.2 er uklar vedr.kravet om, at myndighederskalanvende en offentlig digital signatur sva-rende til OCES-standarden.

Kommentar

Lovforslaget indfører ikke obligatorisk digital kommunikation på andreområder, end hvad der dækkes af lovforslaget. Således påvirkes kommu-nikation i medfør af forvaltningsloven eller offentlighedsloven ikke. Dettepræciseres i afsnit 3.2.For så vidt henvisning til OCES-standarden præciseres det, at denne skalanvendes, når det er relevant, dvs. påkrævet af lovgivningen.

3.15. Præcisering af modtagerkreds

Finansrådet bemærker, at der generelt set i lovforslaget er udfordringer iforhold til at fastslå, hvem der er modtager af digital kommunikation. Istørstedelen af lovene omfattet af lovforslaget, eksempelvis§§ 1, 5, 35,37, 38, 39, 40, 43, 48, 52og67,er myndigheden adressat for meddelel-

ser, der sendes til myndigheden, og for meddelelser, som myndighedensender, er den pågældende virksomhed adressat for meddelelsen. Finan-rådet anfører videre, at det er nødvendigt, at det af bekendtgørelsernefremgår, at meddelelser skal sendes mere specifikt end blot til "virksom-heden."ATP bemærker, at det bør fremgå af lovforslaget, at de regler, der skalfastsættes af Erhvervs- og Vækstministeren efter forhandling med Be-skæftigelsesministeren, skal omfatte en præcisering af roller og ansvarmht. at sikre, at der anvendes korrekte mailadresser og/eller andre digitalekommunikationsmidler, således at Finanstilsynets kommunikation ram-mer den personkreds og alene den personkreds, den er tiltænkt. Dette ersærdeles vigtigt, når kommunikationen rettes mod flere personer i kon-cernen, herunder bl.a. bestyrelsesmedlemmer, revision m.fl.

Kommentar

Fremsendelse af materiale i elektronisk form vil på samme måde som vedfremsendelse af materiale i papirform skulle ske til den rette modtager.Det vil være afhængig af den konkrete situation, om det vil være virksom-heden som sådan, eller en eller flere konkrete personer i virksomheden.Overgang fra papirpost til elektronisk post medfører ikke i sig selv æn-dringer i dette. Elektronisk post kan som papirpost sendes attention tilnærmere angivne personer.

4. Konkrete love

4.1. Hvidvasklovens § 7, stk. 6

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet henviser til § 7, stk. 6,i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-nansiering af terrorisme (hvidvaskloven), hvorefter Finanstilsynet kanfastsætte nærmere regler om underretningspligten for virksomheder ved-rørende mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Underret-ningen skal ske til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet ogdet fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er hensigten, atunderretningen skal foregå digitalt. Statsadvokaten ønsker det afklaret,hvorvidt indførelsen af obligatorisk digitalisering medfører en udvidelseaf området for § 7, stk. 6.

Kommentar

Finanstilsynet har ikke på nuværende tidspunkt udstedt en bekendtgørel-se, der udnytter hjemlen i hvidvasklovens § 7, stk. 6. Der er allerede etab-leret mulighed for at indberetningerne til SØK kan foregå digitalt, og detsker også i vidt omfang. Lovforslaget om obligatorisk digitalisering æn-drer ikke på hjemmelsbestemmelsen i § 7, stk. 6, og det er ikke hensigten,at hjemlen i lovforslaget til at udstede bekendtgørelse om obligatoriskdigitalisering skal erstatte hjemlen i § 7, stk. 6. Finanstilsynet vil såledesfortsat have en konkret hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om virk-somhedernes underretningspligt til SØK.

4.2. Lov om investeringsforeninger m.v. (§ 36)

InvesteringsForeningsRådet bemærker, at der er en forkert lovhenvisningi bemærkninger til § 218.

Kommentar

Det er korrekt, at henvisningen i bemærkningerne retteligt skal være til ”ilov om investeringsforeningenr m.v.”.

4.3. Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (§ 22)

Datatilsynet henstiller, at eventuelle regler om obligatorisk digital kom-munikation til og fra Erhvervsstyrelsen, der omfatter henvendelse fraborgere om forhold omfattet af direktivet, overvejes i forhold til databe-skyttelsesdirektiverne.Datatilsynet bemærker endvidere, at tilsynet går ud fra, at opgaverne iforhold til e-databeskyttelsesdirektivet herefter ligger hos Erhvervs- ogVækstministeriet og vil derfor gerne orienteres, såfremt Forsvarsministe-riet også har opgaver i forhold til e-databeskyttelsesdirektivet. Datatilsy-net henviser til, at dette har betydning for Datatilsynet af hensyn til sam-menhængen mellem de to databeskyttelsesdirektiver og tilsynets arbejde iartikel 29-gruppen.

Kommentar

Datatilsynets henstilling vedrørende obligatorisk digital kommunikationvil blive taget i betragtning i forbindelse med udstedelse af regler herom.Ved ressortdelingen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsvars-ministeriet har Forsvarsministeriet ikke fået overført opgaver i forhold tile-databeskyttelsesdirektivet.

4.4. Selskabsloven

Finansrådet har anført i relation til selskabsloven, herunder den foreslåe-de nye affattelse af § 12, stk. 4, at rådet forudsætter, at bestemmelsen,eller bestemmelserne i øvrigt, ikke vil kunne blive anvendt således, ateksempelvis gebyrer vil kunne udløses ved anvendelse af de digitalekommunikationsløsninger.

Kommentar

De foreslåede gebyrhjemler i lovforslaget viderefører de allerede gæl-dende gebyrhjemler. Der indføres ikke nye gebyrhjemler med lovforsla-get. Der er alene tale om redaktionelle ændringer i de foreslåede be-stemmelser.

4.5. Ikrafttrædelse for Færøerne

Færøernes Rigsombud bemærker på vegne af Lagmandens kontor, at der i§ 51 og § 52 ikke er hjemmel til, på embedsmandsniveau, at komme medindstillinger om til ikrafttræden. De træder nemlig i kraft med det samme,når loven er vedtaget, stadfæstet og kundgjort. I § 47 og § 48 i lagtingslov

nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning er det bestemt, atanmodninger til rigsmyndighederne om ikrafttræden for Færøerne afrigslov eller kongelig anordning, som sætter rigslov i kraft for Færøerne,kun kan ske ved rigslovsindstilling som Lagtinget har vedtaget, og fården gyldighed, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse erstadfæstet af lagmanden og sendt til rigsmyndighederne.Ydermere gøres der via Rigsombudet opmærksom på, at for §§ 17, 28, 32og 54 er sagsområderne overtaget, hvorfor de ikke kan sættes i kraft.Færøernes landsstyre, Landsstyreområdet for Finansanliggender, henvisertil høringssvaret oven for, og bemærker videre, at det bør overvejes omder kunne være problemer i forhold til at der ikke er en digital signatur påFærøerne.

Kommentar

Det er korrekt, at lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalind-skud gælder direkte for Færøerne og Grønland, hvorfor en ændring afloven ikke uden videre kan træde i kraft uden en rigslovsindstilling. Der-for ændres ikraftrædelsen for disse 2 love således, at disse kan sættes ikraft senere ved bekendtgørelse, efter en rigslovsindstilling.For så vidt de andre sagsområder som skulle være hjemtaget, så oplyserStatsministeriet, at dette ikke er korrekt for §§ 32, 54, hvorfor blot hen-visningen til §§ 17 og 28 fjernes fra ikrafttrædelsesbestemmelsen. Herud-over beholdes selve udformningen af § 70, stk. 3 idet den vurderes at leveop til Statsministeriets vejledning nr. 59 af 2. juli 2012 herom.For så vidt den manglende udbredelse af digital signatur på Færøernekan det bemærkes, at digital signatur ikke er obligatorisk at anvende imedfør af lovforslaget. Der vil gennem de kommende bekendtgørelserblive taget stilling til hvordan den digitale kommunikation konkret skalindrettes, herunder anvendelsen af en digital signatur eller alternativerhertil. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at lovforslaget ikke umid-delbart gælder for Færøerne, men netop ved anordning kan sættes i værkfor Færøerne, og i den forbindelse skal der tages højde for de særligefærøske forhold.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende:92-gruppen, Advokatnævnet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AffaldDanmark, AffaldVarme, Aarhus, Akademikernes Centralorganisation,Amagerforbrændingen, Amtsrådsforeningen, AMU-Kontrolinstans, An-delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Andelsbolighavernes LO,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-skadestyrelsen, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-Kartellet, Begravelse Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsenta-tion, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rede-

riforening, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Bioneer A/S, BL -Danmarks Almene Boliger, Boligselskabernes Landsforening, Branche-foreningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,Brancheforeningen for Farmaceutiske Industrivirksomheden i Danmark(BFID), Brancheforeningen for Industriel Automation, Brancheforenin-gen ForbrugerElektronik, Brancheforum Digitale Medier, Brunata, Brüel& Kjær Sound & Vibration Measurement A/S, Bryggeriforeningen, Bu-reau Veritas, Certification Denmark A/S, Byggeriets KvalitetskontrolA/S, Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Børnerådet, Børsmægler-foreningen, Campingbranchen, CASI Technology, Center for Fiskeri,Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CO Industri, CO-SEA,Cowi, DABYFO - forum for danske bygningsmyndigheder, Danboat Sø-sportens Brancheforening, Dancert A/S, Danfoss A/S, Danish SeafoodAssociation, Danish Venture Capital and Private Equity Association,Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almennyttige Boliger, Dan-marks, Automobilforhandler Forening D.A.F, Danmarks Eksportråd,Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forskningsråd, Danmarks Foto-handler Forening, Danmarks Jurist- og Økonom Forbund, DanmarksLandboungdom, Danmarks Metrologiske Institut (DMI), Danmarks Nati-onalbank, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Dan-marks Rejsebureau Forening, Danmarks, Restaurationer og Caféer, Dan-marks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sko-handlerforening, Danmarks Sportshandler-Forening, Danmarks Statistik,Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vækstråd, Dansk Aktionær-forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskAutoriseret Markedsplads A/S, Dansk BeredskabskommunikationDansk Bilhandler Union, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut,Dansk Byggeri, Dansk, Dagligvareleverandør Forening, Dansk DesignCenter, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksport-forening, Dansk El-Forbund, Dansk Energi, Dansk Energi Branchefor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs Fremme (DEF), Dansk Fagpresse,Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for International Motorkøretøjsfor-sikring (DFIM), Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center A/S, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk InternetForum (DIFO),Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, Dansk KalibreringsteknikA/S, Dansk Kreditråd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgiv-ning, Dansk Landbrugsrådgivning - Videnscentret for Landbrug, DanskMagasinpresse Udgiverforening, Dansk Marketing Forum, Dansk Metal,Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Mode og Tekstil, Dansk Opfin-derforening (DaFFO), Dansk Pantebrevsforening, Dansk Planteskoleejer-forening, Dansk Postordre handel, Dansk Revisorforening (FSR), DanskSkoventreprenør Forening, Dansk Skovforening, Dansk Solvarme For-ening, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk Tandlægeforening,Dansk, Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Textil & Beklæd-ning, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste A/S, Dansk Transport ogLogistik, Dansk Træforening, Dansk Vand- og spildevandsforening,Dansk Vægtkalibrering, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber,

Danske Anlægsentreprenører, DANSKE ARK, Danske Arkitektvirksom-heder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Boligadvokater,Danske Busvognsmænd, Danske Cykelhandlere, Danske Dagblades For-ening, Danske Distriksblade ApS, Danske Forsikrings- og Pensionsmæg-lere (Forsikringsmæglerforeningen), Danske ForsikringsfunktionærersLandforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Gaveartikel- ogBrugskunstleverandøre, Danske Guldsmede og Urmagere,, Danske Han-dicaporganisationer, Danske Havecentre, Danske Havne, Danske Lodser,Danske Maritime, Danske Mediers Forum, Danske Møbelhandlere, Dan-ske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening,Danske Revisorer – FSR, Danske Skov- og Landskabsingeniører, DanskeSpeditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Danske Skovdyr-kerforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den AlmindeligeDanske Lægeforening, Den Danske Akkrediterings- Metrologifond(DANAK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Finansanalytikerforening,Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening,Den Europæiske Centralbank, Den Jydske Haandværkerskole, Det Cen-trale Handicapråd, Det, Norske Veritas Business Assurance DanmarkA/S, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DFM, DGC Kontrolinstans(Dansk Gasteknik Center A/S), DHI, Digital Rights, Digitaliseringssty-relsen, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, DJØF, DK-Hostmaster A/S, DMU – Århus, Universitet, Dommerfuldmægtigforenin-gen v/Lasse Bødker Nielsen, Doms Metrology ApS, Domstolsstyrelsen,DONG Naturgas A/S, DS Håndværk og Industri, Ejendomsmæglerfor-eningen, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Elbranchens leveran-dørforening FaFge, Elster- Instromet A/S, Energi- og Olieforum, Energi-fabrikanterne i Danmark, Energigruppen i Jylland A/S, EnergiMidt A/S,Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Vækstmini-steriet, Erhvervsankenævnet, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Forsyning A/S,EUC VestEVU - EL- og VVS-branchens uddannelsessekretariat, Exova METECHA/S, Experimenterende, Danske Radioamatører, FABA - Foreningen afFebrikanter og Importører af Elektriske, Belysningsarmaturer, Fag ogArbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDB, FDM, FEHA, Ferskvandsfi-skeriforeningen i Danmark (Gitte Underbjerg), Finans og Leasing, Fi-nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S,Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,First North, Fiskernes Forbund, Fjernvarme Fyn A/S, Flonidan, Forbru-gerklagerådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, FORCE Tech-nology, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Advokater ogAdvokatfuldmægtige, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningenaf Danske Inkassoadvokater, Foreningen af Danske InternetMedier(FDIM), Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Fabri-kanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Foreningen afFirmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for UdenlandskeForsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen afJ.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Offentlige An-klagere, Foreningen af Politidirektører i Danmarks, Foreningen af Regi-strerede Revisorer, Foreningen af rådgivende Ingeniører, Foreningen afSmåøernes Færgeselskaber, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af Varmepumpefabri-kanter i Danmark, Foreningen af VVS-Grossister, Foreningen DanskeRevisorer, Foreningen for biodynamisk jordbrug, Foreningen for Distan-ce- og Internethandel – FDIH, FOREX, Forsikring og Pension, Forsik-ringsmæglerforeningenForsvaret Efterretningstjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarsministeriet, FotobranchensLeverandør Forening, Fredericia, Maskinmesterskole, Frederiksberg For-syning, Frederiksberg Kommune, Fritidshusejernes Landbrugsforening,Frivilligrådet, Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fyrvær-keribrancheforeningen, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmandenpå Færøerne, Fødevarestyrelsen, Garantifonden for indskydere og inve-storer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grundfos DK A/S, GrøndlandsSelvstyre via Rigsombudsmanden på Grønland, GTS-foreningenGuldsmedebranchen i Danmark, GXG Markets A/S, Handelsflådens Vel-færdsrådHedeselskabet, HK-Danmark, HORESTA, Hovedstadsregionernes Na-turgasselskab I/S (HNG)HTS-Industrigruppen, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, IKA - for-eningen af offentlige indkøbere, Indsamlingsorganisationernes Branche-organisation (ISOBRO), Ingeniørforeningen i Danmark, InternationalTransport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, ISACA DenmarkChapter, Ista Danmark A/S, IT-Branchen, ITEK Dansk Industris Bran-chefællesskab for IT, Justitsministeriet, Kamstrup A/S, Kirkeministeriet,Klagenævnet for Udbud, Klagenævnet for Udbud, Klima- og Energi- ogBygningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunaltek-nisk Chefforening, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening (KL),Kommunernes Revision, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Koopera-tionen, Kosangas Danmark A/S, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,Kuwait Petroleum DK, Kvinderådet, Københavns Energi, KøbenhavnsKommune, Københavns Politi, Københvavns Lufthavne A/S,KøbsmandStandens OplysningsBureau, Landbrug og fødevarer, Land-brugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd,Landis + Gyr A/S, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforenin-gen af Landsbysamfund, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter,Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen Dan-mark, Landsorganisationen i Danmark, LDM Kvalitets- og Miljørådgiv-ning ApS, Legetøjsbranchens Fællesråd, Lejernes Landsorganisation iDanmark, Lekon Certificering, Liberale Erhvervsråd, Lokale Pengeinsti-tutter, Lægemiddelindustriforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond(LD), Maskinmestrenes Forening, Materialistforeningen, Medicoin-dustrien, Mejeriforeningen, Midtfyns Vandforsyning A.m.b.a., Miljømi-nisteriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Mi-nisteriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelse, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Minol A7S, Moderniseringsstyrelsen, MøbelhandlernesCentralforening, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Naturgas Fyn A/S,Naturstyrelsen, Nets, Nærbutikkernes Landsforening, Offentligt Ansattes,Organisationer, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Palle Mørch ApS,Parcelhusejernes Forening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Pensionssty-relsen, Plantning & Landskab, Landsforeningen, Politiets Efterretnings-tjeneste, Post Danmark, PostDanmarks Juridiske afdeling, Praktiserende,Tandlægers Organisation, Primagaz Danmark A/S, Præsidenten for Kø-benhavns Byret, Præsidenten for Retten i Odensen, Præsidenten for Ret-ten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten iAarhus, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for VestreLandsret, Præsidenten for Østre Landsret, Q-kontrol, Radio- og tv-nævnet, RealkreditforeningenRealkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Rengø-ringsselskabernes Branche- og arbejdsgiverforening, Renosam, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Revisorkommissionen, Revisor-nævnet, Revisortilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigspolitiet,Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Rådet for størreIT-sikkerhed, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforening,Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Sammenslutningen af Dan-ske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SAS, att.Annika Lund, Scanvægt Nordic A/S, SEAS-NVE, Siemens flow instru-ments, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og BådebyggerietsArbejdsgiverforening, Social- og Integrationsministeriet, Solar, SPT-Brancheforening for Sæbe, Parfume og Teknisk/Kemiske Artikler, Sta-tens Byggeforskningsinstitut, Statens og kommunernes IndkøbsserviceA/S (SKI), Statoil A/S, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-tet, Statsansattes Kartel, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltnin-gen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjæl-land, Statsforvaltningen Syddanmark, Statsministeriet, Statstjenestemæn-denes Centralorganisation II, Stormrådet, Sundhedsstyrelsen, Sø- ogHandelsretten, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere - Dansk Na-vigatørforening, Søfartsstyrelsen, Sømændenes Forbund, SøsportensBrancheforening, Teatrenes Interesseorganisation, TEC, Teknisk Er-hvervsskole Center, Tech College Aalborg, Techem Danmark A/S, Tek-niq, Tekniq Kvalitet A/S, Teknisk Landsforbund, Teknologisk InstitutTeknologisk Instituts Kontrolinstans, Teleankenævnet, Teleklagenævnet,Telekommunikationsindustrien i Danmark, The Nordic Association ofTroy Manufacturers, Trafikstyrelsen, Translatørforeningen, Transportmi-nisteriet, Trescal A/S, Træskibs, Sammenslutningen, TV2/Reklame, TV-Danmark A/S, TÜV Nord Danmark, Udenrigsministeriet, UL Internatio-nal Demko A/S, Undervisningsministeriet, Uni-inspektion - Foreningenaf Vejere og Målere, Vand og Spildevand, Århus, Varmekontrol,VELTEK, Viking Gas A/S, Vin og Spiritus, Organisation i DanmarkV.S.O.D., Virksomhedsforum for Social Ansvar, VP Securities A/S,Vækstfonden, Vækstforum Region Bornholm, Vækstforum Region Ho-

vedstaden, Vækstforum Region Midtjylland, Vækstforum Region Nord-jylland, Vækstforum Region Sjælland, Vækstforum, Region Syddanmark,Western Union A/S, Ædelmetalkontrollen, Ældresagen, ØkologiskLandsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Aarhus Vand A/S.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

AdvokatrådetArbejdstilsynetATPBrancheforeningen for værksteder (CAD)CO-industriDABBoligDanmarks RederiforeningDansk ByggeriDansk EnergiDansk Transport og Logistik (DTL)Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)Danske AdvokaterDanske BoligadvokaterDanske RevisorerDanske Handicaporganisationer (DH)DatatilsynetDe Samvirkende KøbmændDommerfuldmægtigforeningenFinansrådetForsikring & PensionFærøernes landsstyre, Landsstyreområdet for FinansanliggenderHorestaHåndværksrådetInvesteringsForeningsRådetLandbrug og FødevarerLiberale Erhvervs Råd (LER)Retspolitisk ForeningRevisornævnetRigsombudsmandenStatsadvokaten for Særlig Økonomisk KriminalitetVestre LandsretÆldresagen