1. Indledning

Lovforslaget har været sendt i høring fra den 17. december 2012 til og med den22. januar 2013 hos nedenfor nævnte organisationer, der er angivet i lovforsla-gets bemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsporta-len.Lovforslaget er den del af udmøntningen af den aftale, som regeringen, En-hedslisten og Liberal Alliance i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 harindgået om en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne. Lovforslagetskal ses i sammenhæng med det udkast til lovforslag om ændring af lov omregional statsforvaltning, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov ombørns forsørgelse og forskellige andre love som følge af ændret organisering afstatsforvaltningerne (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenk-linger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige områdemv.), der samtidig har været sendt i høring fra Økonomi- og Indenrigsministe-riet.Forslaget har været sendt i høring hos: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokat-rådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrel-sen, AOF-Danmark, ATP, Beskæftigelsesrådet, Blå Kors, BoligselskabernesLandsforening, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundetaf Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen,Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv DanskFlygtningehjælp, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, DanskRøde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advo-kater, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menighedsplejer, Den DanskeDommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den UvildigeKonsulentordning på handicapområdet - DUKH, DLO, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Ergoterapeutforeningen, FOA -Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningenaf Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forældre-LANDSforeningen, Frelsens Hær, Frie Funktionærer, FTF, Gadejuristen, Ind-vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-cheforening, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, KirkensSide1af16

Korshær, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kriste-lig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedste-forældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Fleks- og Skånejob-bere - LAFS, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Op-holdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuvæ-rende og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder forstofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psy-kiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen forPårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandthjemløse, Organisationen af Selvejende Institutioner (SelvEje Danmark), Pleje-familiernes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre Retssikkerheds-fonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsat-te, SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark, Sjældne Diagnoser,Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Statsforvaltningerne,TABUKA, Ungdommens Vel, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,Ungdomsringen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ydelsesudvalget,Ægteskab Uden Grænser, Ældreforum, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen.Der er modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, AC, Ankestyrelsen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne-og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Den Danske Dommerforening, DanskErhverv, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-ske Ældreråd, Ergoterapeut Foreningen, FOA, FTF, ForældreLANDSforenin-gen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), LO,Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsfor-bund, Udbetaling Danmark, ÆldreForum og Ældresagen,Herudover har ABA-Foreningen, Dansk Blindesamfund, HK/Kommunal,Landsforeningen LEV og PTU- Livet Efter Ulykken afgivet høringssvar udenat være på listen over høringsparter.Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat.Den Danske Dommerforening, Udbetaling Danmark og Ældreforum har til-kendegivet, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende har ikke afgivet høringssvar:3F - Fagligt Fælles Forbund, Alzheimerforeningen, AOF-Danmark, ATP, Be-skæftigelsesrådet, Blå Kors, Boligselskabernes Landsforening, Brugerforenin-gen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,Børn og Familier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Selskab, Dansk Flygtningehjælp, Danske Fysioterapeuter, DanskIndustri (DI), Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk RødeKors, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, De Samvirkende Menighedsple-jer, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige Konsulentord-ning på handicapområdet - DUKH, DLO, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutio-ner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsju-rister, Frelsens Hær, Gadejuristen, Indvandrerrådgivningen, KFUK’s SocialeArbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kristelig Arbejdsgiver-forening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn ogUnge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM,Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen af Kvin-

dekrisecentre, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugereLAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhæn-gige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for HumanNarkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Lands-foreningen Sind, Missionen blandt hjemløse, Plejefamiliernes Landsforening,Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen,Rådet for Etniske Minoriteter, SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg iDanmark, Sjældne Diagnoser, Socialt Leder Forum, Statsforvaltningerne,TABUKA, Ungdommens Vel, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, ULFUdviklingshæmmedes Landsforbund, Ydelsesudvalget, Ægteskab Uden Græn-ser og Ældremobiliseringen.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommentarer, derfremgår af høringssvarene.

2. Generelt - bekymring for retssikkerheden

Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund, PTU, HK/Kommunal,Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Socialrådgiverforening, ÆldresagenogAd-vokatrådetbetragter forslaget om afskaffelse af de sociale nævn og beskæfti-gelsesankenævnene som en svækkelse af at retssikkerheden.Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforeningfinder, atder stort set alle steder i samfundet, hvor man kan klage over afgørelser, er toklageinstanser. Dansk Socialrådgiverforening udtrykker undren over, at man isociale sager fremover kun har mulighed for at klage ved en instans, mens deralle andre steder i samfundet er mulighed for at klage over afgørelser ved toeller flere uafhængige klageinstanser.KLer positiv overfor forslagets bemærkninger om, at reformen af den eksiste-rende klagestruktur blandt andet vil bidrage til en kortere sagsbehandlingstid,mere ensartet kvalitet i sagsbehandlingen og øget effektivitet i opgavevareta-gelsen.LOSer meget positivt indstillet overfor beslutningen om at foretage enforenkling af klagesystemet, men finder det dog også nødvendigt, at der samti-dig træffes nødvendige foranstaltninger i forbindelse med overgangen fra detnuværende klagesystem til den forenklede klagestruktur.Forslaget kan efterBørnerådetsopfattelse være egnet til en aflastning af stats-forvaltningerne og til at fremme overskueligheden i klagesystemet.Børnesa-gens Fællesrådkan tilslutte sig de foreslåede ændringer om nedlæggelse af desociale nævn med særlig henvisning til en ensartet behandling for borgerne.Børns Vilkårstøtter op om lovforslaget og mener, at den ændrede klagestrukturvil være egnet til at skabe ensartethed i både afgørelsernes kvalitet og praksis.Jobrådgivernes Brancheforeningbemærker, at det virker fornuftigt at harmoni-sere og standardisere klagestrukturen, der efter foreningens opfattelse er etskridt i retning af et mere effektivt klagesystem, hvor borgeren får sikret enensartet, hurtig klagebehandling.Dansk Erhverver overordnet positiv overfor lovforslaget og bifalder særligtlovforslagets intention om en mere ensartet klageprocedure og større kvalitet ibåde klageproces og afgørelser.

KommentarBaggrunden for lovforslaget er, som det fremgår af lovforslaget,dels de udfordringer, som statsforvaltningerne står overfor, og som bl.a. kanhenføres til faldende bevillinger, stigning i opgavemængden samt uhensigts-mæssigheder i organiseringen af opgaver. På den baggrund har statsforvaltnin-gerne bl.a. vanskeligt ved at imødekomme de sagsbehandlingstider, der er op-stillet,dels en række retssikkerhedsmæssige ulemper i det eksisterende klagesystem,der er blevet påpeget i en rapport, udarbejdet af Deloitte for Beskæftigelsesmi-nisteriet, om klagesystemet på beskæftigelsesområdet (udgivet marts 2012).Der blev i rapporten navnlig påpeget store forskelle i sagsbehandlingstiden fraregion til region og forskelle i kvalitet, sagsbehandlingspraksis og prioriteringaf sagsområder.De foreslåede forenklinger af klagestrukturen forventes at medføre:Mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliveruden betydning for sagsbehandlingen, hvor i landet en borger bor.Højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering.Kortere sagsbehandlingstider gennem mere fleksibel og effektiv res-sourceudnyttelse.Lavere samlet ressourceforbrug.Større gennemsigtighed i klageprocessen for borgerne.Hurtigere behandling af principielle sager.Større sikkerhed for at principielle sager faktisk behandles som sådan-ne, idet der sker en indledningsvis visitation og der ikke skal ske en ak-tiv anke af nævnenes afgørelse.Formålet med forslaget er således i høj grad en styrkelse af retssikkerhedenmed hensyn til sagsbehandlingskvalitet og sagsbehandlingstid.Samtidig vil forslaget give bedre mulighed for at udvælge principielle sager,der er egnede til at vejlede kommunerne og dermed styrke sagsbehandlingskva-liteten i første instans.Endvidere vil praksiskoordineringen i forhold til de 98 kommuner blive samletcentralt i Ankestyrelsen.Udgangspunktet i dag er også, at der kun er en klageinstans. Den eksisterendeanden klageinstans er kun en klageinstans for principielle sager, som udgør enmeget lille andel af de samlede sager. Almindelige sager behandles ikke vedden anden ankeinstans i Ankestyrelsen. I 2011 behandlede Beskæftigelsesan-kenævnene knap 16.000 sager, og de Sociale Nævn knap 20.000 sager. Af disseblev ca. 2.000 sager på hvert område anket til Ankestyrelsen – ca. 1/5 blevanket af kommunerne og ca. 4/5 blev anket af borgerne. Af disse var kun 277sager på beskæftigelsesområdet og 222 sager på det sociale område principielleog blev behandlet som principielle.Det er helt almindeligt med kun én ankeinstans på en lang række områder, hvorhensynet til borgernes retssikkerhed må siges at være central. Det gælder fx iforhold til sager om ekspropriation, familieretten og arbejdsskader.Det er ikke et mål i sig selv at bevare to klageinstanser for principielle sager.Det afgørende må være hensynet til borgernes retssikkerhed ud fra en samletbetragtning.

Det bemærkes, at der ikke ændres ved mulighederne for at indbringe sager fordomstolene eller for borgerens mulighed for at klage til Folketingets Ombuds-mand og Folketingets Ombudsmands mulighed for at tage sager op fra Anke-styrelsen.Med forslaget sker der en forbedring af sagsbehandlingen for de almindeligesager, som i 2011 udgjorde ca. 98 pct. af sagerne på beskæftigelsesområdet ogca. 99 pct. af sagerne på det sociale område, idet de variationer i kvaliteten, derfindes i dag, reduceres og sagsbehandlingstiderne forventes at blive kortere ogmere ensartet, når etableringen af et nyt ankecenter i Ankestyrelsen er gennem-ført.

3. Inddragelse ved udarbejdelse af lovudkastet

Nogle høringsparter finder det betænkeligt, at udkastet til lovforslag er blevetudarbejdet uden inddragelse inden høringen af de organisationer, som berøresaf de ændringer, som søges gennemført med lovforslaget.PTU finder,at dette forhold klart er i strid med FN´s Handicapkonventionsmening og ordlyd vedrørende involvering af personer med handicap ved gen-nemførelse af lovgivning og politikker inden for konventionens område, jf.artikel 4, nr. 1, litra d og artikel 33, nr. 3.Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgi-verforeningbemærker, at forudgående debat mellem repræsentanter for civil-samfundets organisationer og eksperter kunne have tjent til at kvalificere detendelige lovgivningsmæssige udspil.HK/Kommunalhar anført, at regeringen har undladt at inddrage statsforvaltnin-gernes ledelser og medarbejdere i sine overvejelser om omlægningen og re-form.KommentarSocial- og Integrationsministeriet finder, at det forhold, at PTU i lighed medandre relevante organisationer i perioden 17. december 2012 til 22. januar 2013har fået forelagt udkastet til lovforslaget med henblik på udtalelse medfører, atder ikke er noget grundlag for at antage, at processen har tilsidesat FN’s Handi-capkonvention.Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.For så vidt angår spørgsmålet om inddragelse af statsforvaltningernes medar-bejdere, har det som oplyst af økonomi- og indenrigsministeren over for HK ibrev af 20. november 2012 pga. opgavens organisatoriske implikationer ogkomplekse karakter og de mange hvervgivende ministerier været nødvendigt atlade opgaven være omfattet af fortrolighed.Vedrørende implementeringsprocessen er der etableret et procesudvalg, hvorblandt andre tillidsrepræsentanter og chefrepræsentanter fra statsforvaltninger-ne er repræsenteret. Der er yderligere etableret en række arbejdsgrupper, hvormedarbejdere og ledere i statsforvaltningerne vil deltage i forberedelsen afovergangen og tilrettelæggelsen af den fremtidige opgavevaretagelse.

4. Sagsbehandlingstid

SelvEje Danmarkhar anført, at sagsbehandlingstiden ikke må forøges somkonsekvens af lovforslaget, mensLEVogForældreLANDSforeningenstillerspørgsmålstegn ved, om forslaget vil medføre, at sagsbehandlingstiden i Anke-styrelsen vil blive kortere.Dansk Erhvervfinder behov for en offentliggørelse af konkrete målsætningerom sagsbehandlingstid på Ankestyrelsens hjemmeside.KLfinder, at der skalindføres en maksimal sagsbehandlingstid for Ankestyrelsens behandling afbåde administrative og principielle sager, mensÆldresagenanfører, at sagsbe-handlingstiden ikke bør overskride 1-3 måneder. Sidstnævnte anfører endvide-re, at Ankestyrelsen skal oplyse borgeren om styrelsens vejledende sagsbe-handlingstider.Danske Ældrerådhar påpeget, at Ankestyrelsens behandling af klagesagermaksimalt skal være på 4 uger.Dansk Socialrådgiverforeninger af den opfattelse, at centraliseringen af kla-gemuligheden vil forøge sagsbehandlingstiden i bl.a. sager om forsørgelses-grundlaget, fx afslag på kontanthjælp og sygedagpenge. Foreningen bemærkerendvidere, at det bør sikres nødvendige ressourcer til at behandle alle indkomnesager.KommentarEt af målene med forslaget om forenklet klagestruktur er netop at nedbringeden nuværende lange sagsbehandlingstid i klagesystemet, dels i form af hurti-gere behandling af principielle sager, der kun skal behandles én gang, dels gen-nem mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse og specialisering.Det forventes, at sagsbehandlingstiden vil blive kortere og mere ensartet nåretableringen af et nyt ankecenter i Ankestyrelsen er gennemført.Sagsbehandlingstiden for konkrete sager vil i Ankestyrelsen som i kommuner-ne bero på den enkelte sags karakter og omfang. Det findes på den baggrundikke muligt eller hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimal sagsbehandlingstidfor behandling af klagesager i Ankestyrelsen.Ankestyrelsen skal som andre myndigheder behandle sager så hurtigt som mu-ligt.I Ankestyrelsens resultatkontrakt indgår mål for sagsbehandlingstider for desager, der i dag behandles i Ankestyrelsen. Det forventes, at der også vil blivefastlagt mål for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på de sagsområder, derfølger af lovforslaget.Ankestyrelsens sagsbehandlingstider vil som hidtil kunne ses på Ankestyrel-sens hjemmeside.Klageren vil endvidere som hidtil ved behandling af klager i Ankestyrelsenblive orienteret om den forventede sagsbehandlingstid.Lovforslaget indeholder et sammenhængende forslag til, hvordan der, somfølge af de økonomiske rammer, kan ske den nødvendige tilpasning af ankesy-stemet. Det gøres ved i videst muligt omfang at effektivisere ved hjælp af cen-tralisering, standardisering og specialisering, for dermed at opnå stordriftsfor-dele.

De analyser, der ligger til grund for forslaget viser, at der ligger et stort potenti-ale i at samle og specialisere opgaverne. Hertil kommer et potentiale i at digita-lisere sagsbehandlingen yderligere.

5. Evaluering af klagesystemet

HK/KommunalogInstitut for Menneskerettighederanbefaler, at der i forbin-delse med lovforslagets eventuelle vedtagelse træffes beslutning om en evalue-ring af virkningerne af det ændrede klagesystem.Institut for Menneskerettighe-derhar anbefalet, at evalueringen sker løbende.KommentarDet foreslås i lovforslaget, at Ankestyrelsen skal udarbejde en årlig beretningom virksomheden på de nuværende nævnsområder, f.eks. om udviklingen isagsbehandlingen, formidling af praksis og fremadrettede indsatsområder, tildrøftelse i Det Rådgivende Praksisudvalg.Ankestyrelsens principafgørelser vil herudover som hidtil blive offentliggjortpå Ankestyrelsens hjemmeside. Det samme gælder ankestatistik om arten ogomfanget af sager der behandles, samt sagsbehandlingstider.Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet vil følge udvik-lingen i sagsbehandlingstider i klagesystemet og antallet af klager og omgørel-sesprocenter herfor. Social- og integrationsministeren vil ved udgangen af2016, når det nye klagesystem er fuldt implementeret, orientere FolketingetsSocialudvalg om udviklingen.

6. Visitation af principielle sager

Dansk Socialrådgiverforening, LEVogÆldresagenanfører, at det er vigtigt, atkriterierne for visitation er klare og kendte. Borgeren skal oplyses om, hvilkenvisitation pågældendes sag har fået, ligesom borgen skal kunne komme medindsigelser omkring visitationen. Visitationskriterierne bør løbende drøftes medde beskikkede medlemmer.Ældresagenhar bemærket, at Ankestyrelsens visitationsenhed skal bestå afkvalificerede personer, og at der bør inddrages betragtninger fra lægmænd. Deter endvidere blevet påpeget, at muligheden for at omvisitere en almindelig sagikke skal anvendes restriktivt, ligesom visitationsenheden generelt ikke skalvære begrænset af ressourcemæssige forhold.Danske Handicaporganisationer, Ældresagen, Dansk BlindesamfundogDanskSocialrådgiverforeninghar påpeget, at det i udkastet til lovforslaget bør præci-seres, hvordan visitationen skal foregå.Danske Handicaporganisationermener, at Ankestyrelsen skal tage initiativ tilat samarbejde med Det Rådgivende Praksisudvalg med henblik på at definereog kvalificere de kriterier, som skal ligge til grund for at optage afgørelser tilprincipiel behandling.Danske Handicaporganisationerer af den opfattelse, atder i et vist omfang også bør inddrages lægmænd i vurderingen af, om sagernehar en principiel karakter.Danske Handicaporganisationerhenleder endvidere opmærksomheden på, atorganisationen også ved tidligere lejlighed har påpeget, at der bør etableres etuafhængigt nævn, der afgør, om en sag skal optages til principiel behandling.

Advokatrådetfinder det betænkeligt, at det alene er Ankestyrelsen der kan for-holde sig til spørgsmålet, om en sag er principiel, og at der således ikke er mu-lighed for, at hverken borger eller kommune kan anmode om at få sagen be-handlet principielt eller anføre argumenter herom. Det anføres, at parterne somminimum bør have en orientering, når sagen er visiteret til principiel behand-ling, så de kan øve indflydelse på afgørelsen af sagens principielle aspekt. Rå-det finder endvidere, at kompetencen til at afgøre, hvilke sager der bør optagestil behandling som principielle, bør henlægges til et selvstændigt organ eller tilDet Rådgivende Praksisudvalg.KommentarForenklingen af klagestrukturen indebærer, at alle sager, også de principielle,behandles i Ankestyrelsen i første klageinstans.Sager, som Ankestyrelsen finder, er af generel eller principiel betydning, skalsom hidtil behandles på møde med beskikkede medlemmer i Ankestyrelseneller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.I dag foregår udvælgelsen af sådanne sager ved, at Ankestyrelsen vurderer, omen afgørelse er så principiel eller generel, at den vil være velegnet til at fast-lægge praksis på området.Ankestyrelsens visitering af de principielle sager vil ske efter stort set de sam-me kriterier som hidtil. Der er tale om kriterier, som ikke ændrer sig væsentligtfra år til år, idet kriterierne skal sikre, at der offentliggøres afgørelser, som ud-fylder lovreglerne og som derfor kan vejlede kommunerne om, hvordan de skalforstå lovreglerne i praksis.I vurderingen af, om en sag er egnet til principiel behandling, vil der fremoverindgå en afvejning af, om sagen----omfatter væsentlige forhold, som Ankestyrelsen ikke tidligere har tagetstilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombuds-mand eller domstolene,rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven ellersavner lovhjemmel,vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændredeholdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op tilfornyet vurdering, eller der i øvrigt berører et område, hvor derer behov for at ændre praksis ellerhar generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område,dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, menogså for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Beslutningen om principiel behandling bliver efter de gældende regler truffet afAnkestyrelsen uden deltagelse af beskikkede medlemmer, idet det som ovenfornævnt ikke er en skønsmæssig beslutning, men en beslutning der træffes påbaggrund af, hvilke nye regler, domstolsafgørelser eller lignende, der medføreret behov for at melde praksis ud i en principafgørelse.Der er derfor ikke særlig grund til i fremtiden at inddrage beskikkede medlem-mer i visitationen af principielle sager.Når kommunerne efter de gældende regler klager over en afgørelse fra nævnetanfører de ofte en række begrundelser for principiel behandling af sagen.Kommunerne skal fortsat have mulighed for at tilkendegive, at de mener, at ensag indeholder principielle forhold, selv om de ikke længere kan påklage sa-gerne. Kommunerne vil få en sådan mulighed i forbindelse med videresendelseaf klage til Ankestyrelsen. En borger kan tilsvarende i sin klage tilkendegive,om han/hun mener en sag indeholder principielle forhold.For at sikre størst mulig fleksibilitet vil der efter forslaget være mulighed for atrevisitere sager til principiel behandling.Hvordan visitationen konkret skal tilrettelægges, afgøres af Ankestyrelsen somled i den almindelige fastlæggelse af procedurer for drift af organisationen.

7. Udvælgelse af 1.200 ikke-principielle sager til behandling med medvir-

ken af beskikkede medlemmer

Danske HandicaporganisationerogInstitut for Menneskerettighederfinder, atkvoten på op til 1.200 sager forekommer lavt, ogDanske Handicaporganisati-onerpåpeger i den forbindelse, at det efter 2 år bør vurderes, om kvoten på1.200 sager er tilstrækkelig.Danske Handicaporganisationerhar endvidereanført, at det historiske lægmandsprincip fjernes med lovforslaget, idet der medudvælgelsen af 1.200 sager sker en væsentlig reduktion af lægmandsbehandlin-gen. Organisationen mener samtidig, at samtlige 1.200 sager bør mødebehand-les.Ældresagenfinder, at grænsen på 1.200 sager ikke skal være absolut.Socialpædagogernes LandsforbundogDanske Handicaporganisationerharpåpeget, at det er uklart i udkastet til lovforslaget, hvordan udvælgelsen af de1.200 sager kommer til at foregå.LOer bekymret for den skriftlige behandling og afgørelse i Ankestyrelsen af denye 1.200 sager, som ikke er principielle, men af skønsmæssig karakter.Ergoterapeutforeningenanfører, at det ville være hensigtsmæssigt at fastsætteminimumskriterier for, hvor mange ikke-principielle sager beskikkede med-lemmer årligt skal inddrages i.KommentarFor at bevare lægmandselementet og de beskikkede medlemmers indsigt i ogindflydelse på behandlingen i kommunale sager også ud over de sager, derbehandles som principielle i Ankestyrelsen, foreslås fastsat i loven, at beskik-kede medlemmer også skal inddrages i behandlingen af et antal konkrete anke-sager, der ikke er principielle.

Udvælgelsen skal sigte mod at give de beskikkede medlemmer et bredt indtrykaf alle sager og dermed også give de beskikkede medlemmer en adgang til dendel af sagsbehandlingen, der ikke vedrører principielle sager.Det er på den baggrund hensigten, at Ankestyrelsen udvælger en kvote på op tili alt 1.200 sager med et stort element af skøn, det vil sige, som ikke er princi-pielle, men kan danne grundlag for vurderinger af skønnets anvendelse i dekonkrete sager.Af disse sager forventes op til 400 udvalgt til egentlig mødebehandling med 2beskikkede medlemmer og 1 ankechef eller til mødebehandling i Beskæftigel-sesudvalget og op til 800 forventes udvalgt til at blive forelagt de beskikkedemedlemmer ved skriftlig votering.Det foreslåede antal sager vurderes at være egnet til give de beskikkede med-lemmer en indsigt i og indflydelse på behandlingen i kommunale sager også udover de sager, der behandles som principielle.

8. Inddragelse af lægmandselementet

ErgoterapeutforeningenogSocialpædagogernes Landsforbundhar bemærket,at der er øget risiko for, at lægmandselementet med de beskikkede medlemmeri Ankestyrelsens afgørelser får langt mindre indflydelse på afgørelserne i for-bindelse med nedlæggelse af nævnene.PTUfinder, at den foreslåede ændring med hensyn til lægmandsmedvirken eren alvorlig forringelse af retssikkerheden.Dansk Socialrådgiverforeningbemærker, at involvering af beskikkede med-lemmer i 1/10 af sagerne efter foreningens opfattelse ikke sikrer ønsket om atbevare lægmandselementet. Tilsvarende opfattelse harAdvokatrådeti sit hø-ringssvar. Rådet finder, at det er nødvendigt, at der i selve loven indføjes enøvre grænse for, hvor mange sager der kan behandles administrativt således, atman fastholder de beskikkede medlemmers deltagelse i sagernes behandlingsom talerør for opfattelsen af den almindelige befolkning.KommentarI den foreslåede klagestruktur er det hensigten, at beskikkede medlemmer somhidtil skal inddrages i afgørelsen af de principielle sager, mens det foreslås, atalmindelige sager behandles administrativt. Principielle sager kan fx være sagervedrørende ny lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt at inddrage lægmands-vurderinger i forhold til hensigten med loven mv. Organisationerne vil hermedblive inddraget i de sager, hvor praksis fastlægges. Som udgangspunkt vurderesdet ikke at være relevant at inddrage lægmandsvurderinger i behandlingen af deadministrative sager.For at bevare lægmandselementet og de beskikkede medlemmers indsigt i ogindflydelse på behandlingen i kommunale sager - også ud over de sager, derbehandles som principielle i Ankestyrelsen - foreslås imidlertid som anført iovenfor i punkt 6, at beskikkede medlemmer skal inddrages i behandlingen afet antal konkrete, men ikke principielle ankesager.Herudover foreslås at give beskikkede medlemmer yderligere overordnet ind-sigt og indflydelse i Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalggennem en udvidelse af området for Det Rådgivende Praksisudvalgs rådgiv-ning af Ankestyrelsen.

Udvalget får med forslaget adgang til at orientere sig om Ankestyrelsens sam-lede praksis. Det kan fx ske ved, at udvalget giver udtryk for, at man ønsker etsamlet overblik over praksis på et givent område. Ankestyrelsen vil gennemgåpraksis og redegøre for de overvejelser, som ligger bag denne.Det foreslås som anført i punkt 4, at Ankestyrelsen skal udarbejde en årlig be-retning om virksomheden på de nuværende nævnsområder, fx om udviklingen isagsbehandlingen, formidling af praksis og fremadrettede indsatsområder tildrøftelse i udvalget.Beskikkede medlemmer vil således med lovforslaget fortsat få indsigt og ind-flydelse.

9. Praksisundersøgelser

LEVogDanske Handicaporganisationerhar anført, at det med udkastet tillovforslag er uklart, om Ankestyrelsen med lovforslaget vil gennemføre sammeantal praksisundersøgelser som hidtil.Danske Handicaporganisationerhar derudover påpeget, at Ankestyrelsenspraksisundersøgelser skal bredes ud, så der blandt andet også kan laves kvalita-tive praksisundersøgelser af, hvilke konsekvenser afgørelserne har for borger-ne. Organisationen foreslår endvidere, at der gennemføres praksisundersøgelseraf kommunernes brug af kvalitetsstandarder og serviceniveauer.KommentarDet er en følge af lovforslaget, at Ankestyrelsen ikke fremover skal gennemførepraksisundersøgelser i forhold til nævnsafgørelser.Ankestyrelsen vil fortsat have pligt til på landsplan et koordinere praksis isociale og beskæftigelsesmæssige sager, hvor kommunalbestyrelserne træfferafgørelse.Praksiskoordineringen i forhold til de 98 kommuner bliver med forslaget sam-let centralt i Ankestyrelsen.Eksempelvis gennemfører Ankestyrelsen i efteråret 2013, som opfølgning pålov nr. 596 af 18. juni 2012, en praksisundersøgelse om kommunernes anven-delse af serviceniveauer efter lov om social service.

10. Nedlæggelse af Beskæftigelsesankenævnene

HK/KommunalogLOer stærkt utilfredse med nedlæggelsen af beskæftigelses-ankenævnene og finder, at evalueringen af beskæftigelsesankenævnene ikke eret fyldestgørende grundlag.LOhenviser til de tidligere fælles bemærkninger af19. april 2012 fraLO, FTF og AC,hvori det bl.a. anføres, at organisationerne afprincipielle og retssikkerhedsmæssige grunde er i mod at afskaffe mulighedenfor at klage to gange.EfterLO’sopfattelse svækker en indskrænkning af de beskikkede medlemmersdeltagelse i sagernes behandling og afgørelse borgernes retssikkerhed, fordikendskabet til det lokale arbejdsmarked har betydning for en rigtig afgørelse.Centrale, ensartede afgørelser er endvidere ikke altid en fordel, fordi det lokalekendskab herved udvandes.

LOanfører, at tidspunktet for den foreslåede lovændring er uheldigt på grundaf førtids- og fleksjobreformen, som medfører nye principielle afgørelser tilfastlæggelse af praksis.KommentarVed nedlæggelsen af beskæftigelsesankenævnene (og de sociale nævn) sker deri praksis ingen ændringer i borgerens mulighed for at klage. I dag er beskæfti-gelsesankenævnenes (og de sociale nævns) afgørelser endelige, og kun i detomfang Ankestyrelsen skønner, at de er principielle, kan de behandles af sty-relsen. Kun ca. 12 pct. af de ca. 4.000 klager, Ankestyrelsen i dag modtagerårligt, optages til realitetsbehandling som principielle sager, og det er såledeskun i disse få sager, at der i dag er to klageinstanser. Dette skal ses i forhold til,at nævnene tilsammen afgør ca. 36.000 klagesager årligt. Hvis borgeren klagerefter de foreslåede ændringer i klagestrukturen, vil Ankestyrelsens afgørelseogså blive endelig. Forslaget giver imidlertid den mulighed, at Ankestyrelsenefter visitation straks behandler sagen principielt.Evalueringen af beskæftigelsesankenævnene er, som LO nævner, indgået somet element i den samlede løsning for de økonomiske og organisatoriske udfor-dringer, som statsforvaltningerne har, og evalueringen af beskæftigelsesanke-nævnene har ikke stået alene. Således udgør elementerne fra statsforvaltninger-nes og Ankestyrelsens oplysninger om statistik m.v. en væsentlig del af grund-laget for forslaget om en forenklet klagestruktur.De beskikkede medlemmer har i dag indflydelse på det mindre antal sager, somi nævnene giver anledning til tvivl, og som derfor forelægges i et møde, hvor-imod de øvrige sager, der ikke giver anledning til tvivl, afgøres administrativtpå formandens vegne. I det foreslåede system vil de beskikkede medlemmerfortsat være med til at afgøre de sager, som er principielle, og som hurtigt ogmere smidigt straks bliver lagt til grund for Ankestyrelsens øvrige afgørelser.Forslaget indebærer endvidere, at de beskikkede medlemmer opnår øget ind-flydelse i Ankestyrelsen dels gennem de 1.200 ikke-principielle sager, som kandanne grundlag for vurderingen af skønnets anvendelse i de konkrete sager,dels gennem Ankestyrelsens Rådgivende Praksisudvalg, som får øget indfly-delse, bl.a. på visitationskriterierne for udvælgelsen af de 1.200 ikke principiel-le sager, hvor de bekikkede medlemmer skal deltage i afgørelsen og i vurderin-gen af behovet for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvali-tetsmålinger af de kommunale afgørelser.Der vil i sagsbehandlingen fortsat blive taget udgangspunkt i den enkelte bor-gers situation, når en afgørelse forudsætter en individuel vurdering ud fra mu-lighederne for fx uddannelse, job, udnyttelse af arbejdsevne m.v. En centralise-ring af klagesagsbehandlingen vil ikke tilsidesætte disse principper.Førtids- og fleksjobreformen vil, da der er tale om nye regler, danne grundlagfor principiel behandling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som hurtigtvil kunne melde praksis ud til brug for behandlingen og afgørelsen af eventuel-le andre klagesager af tilsvarende art.

11. Beskæftigelsesudvalget

FTFogACanfører, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg får en nøgleposi-tion vedrørende klager på det beskæftigelsesmæssige område og ønsker derfor,

at sammensætningen af Beskæftigelsesudvalget moderniseres, således atFTF/AC bliver repræsenteret i Beskæftigelsesudvalget.LOstøtter, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fortsat består af sammemedlemmer som i dag.KommentarDen indgåede finanslovsaftale om ny struktur har skabt rammerne for en samletog holdbar løsning for statsforvaltningerne. Løsningen indebærer en forenklingaf klagestrukturen, at beskæftigelsesankenævnene nedlægges med den virk-ning, at FTF/AC ikke længere er repræsenteret i klagesager på det beskæftigel-sesmæssige område.Sammensætningen af Beskæftigelsesudvalget kan ikke blot ændres således, atFTF/AC får et medlem af udvalget. Den nuværende sammensætning er bl.a.udtryk for den traditionelle balance mellem arbejdsmarkedets parter. Et ekstramedlem ville således betyde, at DA skulle have endnu et medlem for ikke atforrykke balancen. Desuden vil der i sager, der udtages til behandling på grundaf en særlig kompliceret juridisk problemstilling, skulle deltage 6 personer fraAnkestyrelsen.Et så stort udvalg og dermed et betydeligt tungere system i Ankestyrelsen vilforskertse formålet med den forenklede klagestruktur.Forslaget til forenklet klagestruktur indebærer, at det Rådgivende Praksisud-valg får væsentligt udvidede opgaver, således at FTF på denne måde fortsat kanbidrage til, at lægmandsindflydelsen og de beskikkede medlemmers indflydelsesikrer retssikkerheden for borgerne.

12. Brug af ankeskemaer

FOAogLOtilkendegiver, at indførelsen af et ankeskema ikke må erstatte plig-ten for kommunerne til at oplyse sagen fuldt ud for Ankestyrelsen.Dansk Soci-alrådgiverforeningunderstreger, at den individuelle vurdering af en borgerssag i oplysningen af en klagesag aldrig må overses til trods for, at der anvendeset standardiseret, obligatorisk skema.Der erLO’sopfattelse, at det stigende antal klagesager skyldes fejl i kommu-nernes afgørelser, og at der derfor ikke er grund til at begrænse klageadgangen.LOforeslår, at der ud over det kommunale klageskema også skal være et klage-skema til hjemviste sager.Børne- og Kulturchefforeningenbemærker, at den obligatoriske brug af an-keskemaer med fordel kan integreres i kommunens IT-systemer.Forældre-LANDSforeningenfinder, at kravet om at bruge et standardiseret ankeskema vilkunne øge borgerens mulighed for at følge med i processen og anbefaler, at detbliver fastsat som et krav til kommunerne, at det udfyldte ankeskema samt bi-lag skal sendes til borgeren samtidig med, at det oversendes til Ankestyrelsen.KLanfører, at det er vigtigt at inddrage kommunerne og KL i udarbejdelsen afankeskemaet med henblik på at sikre, at skemaet kan bidrage til at kvalitetssik-re kommunernes bemærkninger i sagerne.Danske Handicaporganisationerudtrykker bekymring for, at ankeskemaet vilgive en for ensidig fortolkning af, hvornår en sag indeholder et principielt

spørgsmål, som kommunen skal forholde sig til i forbindelse med udfyldelsenaf ankeskemaet.KommentarDer sker ikke ændringer i den gældende regel om, at afgørelser, der klagesover, skal genvurderes af kommunen. Det foreslås, at genvurderingen skal skepå et særligt skema.Skemaet skal sikre, at kommunerne sender de rigtige oplysninger til Ankesty-relsen. Det er ikke hensigten, at kommunikation skal afskæres herudover mel-lem klageinstans og kommune. Sagsakter vil fortsat skulle indsendes med kla-gen, og Ankestyrelsen har som hidtil, ligesom de sociale nævn og beskæftigel-sesankenævnene i dag, ansvaret for, at den enkelte sag er tilstrækkeligt oplysttil, at der kan træffes en afgørelse.Det er hensigten, at ankeskemaet skal være et enkelt, overskueligt og kortfattetskema, der kan gøre sagsbehandlingen hurtigere og ressourceforbruget mindre isåvel kommuner som Ankestyrelsen til fordel for såvel borgere som myndighe-der. Kommunen kan i skemaet desuden blive vejledt om de sagsakter, der skalvideresendes med klagen til Ankestyrelsen.Med henblik på Ankestyrelsens visitering af sager til principiel behandling vilkommunen endvidere blive bedt om at vurdere, om sagen efter kommunensopfattelse indeholder principielle spørgsmål.Der er tale om en praktisk fremgangsmåde til oplysning og visitering af sagen iden indledende fase.Det er hensigten at inddrage KL i udformningen af ankeskemaet og at udformeen let tilgængelig fælles skabelon, som alle kommuner kan bruge.

13. Placering af sager om flytning uden samtykke

LEVogDanske Handicaporganisationerhar udtrykt bekymring for, at stats-forvaltningerne ikke besidder den nødvendige ekspertise til at træffe afgørelse isager om optagelse i botilbud uden samtykke. Organisationerne finder, at disseafgørelser bør flyttes direkte til Ankestyrelsen som administrative sager, medmuligheden for at anke afgørelserne til behandling i Ankestyrelsen medlægmandsdeltagelse.KommentarMed lovforslaget vil sagerne om flytning uden samtykke fortsat blive behandletmed stor juridisk ekspertise, som kan vurdere grundlaget for kommunernesindstillinger i disse indgribende sager. Samtidig sikres det, at der fortsat vilvære en administrativ klageinstans i sagerne, idet afgørelsen så fortsat vil kun-ne påklages til Ankestyrelsen.Organisationernes forslag vil indebære, at klageadgangen i sager om flytninguden samtykke reelt afskæres, idet det foreslås, at klager over afgørelser fraAnkestyrelsen også skal behandles af Ankestyrelsen.Af retssikkerhedsmæssige grunde findes det væsentligt, at der er en reel klage-adgang over afgørelser om flytning uden samtykke, til en anden uafhængigmyndighed.

14. Øvrige kommentarer til lovforslaget

Danske Handicaporganisationerhar anført, at det er væsentligt, at det nye cen-traliserede system bevarer et lokalkendskab i sagsbehandlingen, da afgørelser-ne stadig bygger på en konkret og individuel vurdering..LOhar i den forbindelse anført, at ensartethed i praksis ikke altid er en fordel,da kendskab til arbejdsmarkedets behov kvalificerer afgørelsenDanske Handicaporganisationerhar bemærket, at effekten af remonstrationbør undersøges nærmere, idet det erDanske Handicaporganisationersopfattel-se, at en genbehandling yderst sjældent resulterer i en ændring af den trufneafgørelse.ABA-Foreningenhar anført, at det efter foreningens opfattelse erproblematisk at ophæve adgangen til remonstration.HK/Kommunalhar anført, at en opbygning af klagestrukturen efter organisatio-nens opfattelse forudsætter en generel informationsindsats og skærpet opmærk-somhed på rådgivning og vejledning af borgeren.LOShar bemærket, at Anke-styrelsen burde tilbyde mundtlig uddybning af afgørelsen overfor borgeren,hvis denne ønsker dette.KommentarDet er vurderingen, at afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige om-råde er af juridisk karakter, og at lokalkendskab ikke er afgørende ved afgørel-ser i klagesystemet.Retssikkerhedslovens § 66 om remonstration bliver med lovforslaget opretholdtuændret. Det bemærkes, at det vurderes, at klagemyndigheden ville være for-pligtet til at indhente oplysninger fra kommunen, som i den forbindelse villehave mulighed for at genvurdere sin afgørelse, selv om bestemmelsen ikke vargældende.Med hensyn til mundtlig rådgivning bemærkes, at sagens parter ligesom i daghar mulighed for at medvirke ved og følge behandlingen af sagen, blandt andetved at komme med bemærkninger eller nye oplysninger og ved at kommentereeventuelle nye oplysninger, som Ankestyrelsen indhenter i sagen. Parterne kanfremsætte bemærkninger skriftligt eller mundtligt ved et møde med sekretaria-tet.

15. Forslag til øvrige lovændringer

DHhenviser til samråd i Folketingets Socialudvalg den 22. november 2012 omkommunernes overholdelse af lovgivningen og foreslår på den baggrund,- at kommunerne skal pålægges dagbøder, hvis en kommune systematiskafviger fra at følge ankesystemets afgørelser,- at Ankestyrelsen skal have kompetence til at følge op på sine afgørelser- at kommunerne skal melde tilbage til Ankestyrelsen, hvordan de harbehandlet hjemviste og ændrede afgørelser,- at der fastsættes tidsfrister for hjemviste sager og at kommunerne skalkunne hente råd og vejledning i statsforvaltningen, hvis de er i tvivlved en hjemvisning og- at der skal være mulighed for, at kommunalt ansatte kan hjælpe borgeremed at udforme en klage.Kommentar

Der henvises til social- og integrationsministerens besvarelse af SOU alm. delspørgsmål 56 om initiativer til at styrke sagsbehandlingskvaliteten i kommu-nerne.I den forbindelse kan fremhæves, at der netop i forbindelse med den indgåedeaftale om statsforvaltningernes struktur og en forenklet klagestruktur på detsociale- og beskæftigelsesmæssige område yderligere er prioriteret midler tilrådgivning af kommunerne. Det skal ske gennem systematisk vidensopsamlingpå baggrund af klagesagerne vedrørende kommunernes sagsbehandling, såkommunerne kan få målrettet feedback fra Ankestyrelsen med henblik på atreducere fejl.Lovforslagets foreslåede klagestruktur, hvor principielle sager kun behandlesén gang og kan udvælges blandt samtlige klagesager, indebærer endvidere, atder i højere grad bliver mulighed for at træffe principielle afgørelser inden forbestemte fokusområder, således at aktuelle tvivlsspørgsmål hurtigere kan afgø-res i forhold til samtlige kommuner.Der kan endvidere henvises til social- og integrationsministerens besvarelse af27. september 2012 af SOU alm. del spørgsmål 419 og økonomi- og inden-rigsministerens besvarelse af 3. december 2012 af SOU alm. del spørgsmål 22om kommunaltilsynets beføjelser.For så vidt angår forslaget om et loft over sagsbehandlingstiden for hjemvistesager bemærkes, at kommunerne efter retssikkerhedsloven skal behandle allesager om hjælp hurtigst muligt. Også behandlingen af hjemviste sager kan væreaf varierende kompleksitet. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætteet maksimum for kommunernes sagsbehandlingstid i sådanne sager. Et sådantmaksimum kunne også indebære den risiko, at det tillige ville blive opfattetsom et acceptabelt minimum således, at enkle sager vil blive behandlet lang-sommere end de kunne.Med hensyn til hjælp til borgere til at klage bemærkes, at det følger af forvalt-ningslovens § 7, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal ydevejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål indenfor myndighedens område. Folketingets Ombudsmand har i en konkret sag,FOB 2003.340, udtalt, at retssikkerhedslovens § 5 må anses for at indebære, atforvaltningsmyndighedernes almindelige vejledningspligt er skærpet på detsociale område.

Høringsnotat

om

Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration, lov

om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskelli-

ge andre love