PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2012-13
L 157 Bilag 1
Offentligt

Enhed

FVJURA, Forvalt-

ningsjura

Sagsbehandler

DEPCJB

Koordineret med

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om børns for-

sørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love

som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne

(Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og

omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.)

Sagsnr.

2012-01721

Doknr.

55961

Dato

26-02-2013

Indhold

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................ 2

2. Høringssvarene ....................................................................................................... 3

2.1. Omorganiseringen af statsforvaltningerne til en enhedsforvaltning .................... 3

2.2. De familieretlige dele af lovforslaget .................................................................... 6

2.2.1. Umiddelbar skilsmisse ved enighed og ændring af reglerne om

vilkårsforhandling ........................................................................................................... 6

2.2.2. Klagefrist i sager om underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag) .............. 8

2.2.3. Omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager .................... 9

2.3. Varetagelse af stiftsøvrighedens opgaver ......................................................... 13

2.3.1. Stiftsøvrighedens organisering ....................................................................... 13

2.3.2. Delegation af godkendelseskompetence ........................................................ 14

2.3.3. Forslag til ændring af § 3 a i lov om valg til menighedsråd ............................ 16

2.4. Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige

område ......................................................................................................................... 18

2.5. Øvrige bemærkninger ........................................................................................ 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring fra den 17. december 2012 til og

med den 22. januar 2013 hos nedennævnte organisationer, der er angivet i lovforsla-

gets bemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.

Lovforslaget er den del af udmøntningen af den aftale, som regeringen, Enhedslisten

og Liberal Alliance har indgået om en samlet og holdbar løsning for statsforvaltninger-

ne. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det udkast til lovforslag om ændring af

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af

klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område), der samtidig har

været sendt i høring fra Social- og Integrationsministeriet.

Forslaget har været sendt i høring hos: Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Akademiker-

nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Re-

vision A/S, Biskopperne, BL, BOSAM, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Byretterne, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK), Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU),

Danmarks Bløderforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Provsteforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme,

Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Social-

rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-

ter, Danske FAMILIEadvokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Regioner, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Den danske Præsteforening, DESA Dansk Erhvervssammen-

slutning, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ergotera-

peutforeningen, Erhvervslejernes Landsorganisation, Et barn to forældre, Familiens

Forening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsju-

rister, FSR – danske revisorer, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Funkti-

onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Galebevægelsen, Grundejernes

Investeringsfond, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Husleje- og Bebo-

erklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommu-

nernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landdi-

strikternes fællesråd, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforenin-

gen af landsbysamfund, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af nu-

værende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af Patientrådgivere og Bi-

standsværger, Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI, Landsforeningen Børn og Sam-

vær, Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Landsforeningen Ældresagen,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Lejernes LO, Lægeforeningen, Mandekrisecen-

tret, Mødrehjælpen, Offentligt Ansattes Organisationer, Patientombuddet, Psykiatri-

Fonden, Red Barnet Danmark, Retslægerådet, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Sammenslutning af Danske Småøer,

Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Statens Byggeforsk-

ningsinstitut/Aalborg Universitet, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfælles-

skab, Stiftsøvrighederne, Sundhedskartellet, Samtlige lokale psykiatriske patientkla-

genævn, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Udlændingestyrel-

sen, Vestre Landsret, Østre Landsret og Ældremobiliseringen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Biskopperne, Byggeskadefonden

vedr. Bygningsfornyelse, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes FællesUdvalg CFU),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Provsteforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske FAMILIEadvokater, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældre-

råd, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, FSR – danske revisorer, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-

dre, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grundejernes Investe-

ringsfond, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Kom-

munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen Æl-

dresagen, Mødrehjælpen, PTU, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen,

Stiftsøvrighederne, Sundhedskartellet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar samt Øko-

nomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger hertil. Endvidere fremgår Social- og In-

tegrationsministeriets bemærkninger til høringssvarene vedrørende de dele af lov-

forslaget, der vedrører Social- og Integrationsministeriets område, samt Ministeriet for

Ligestilling og Kirkes bemærkninger, for så vidt angår de dele af lovforslaget, der ved-

rører Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område.

Høringssvarene

Adoptionsnævnet, Ankestyrelsen, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byret-

terne, Centralorganisationernes FællesUdvalg CFU), Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, Domstolssty-

relsen, FOA, Forbrugerrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Grundejernes Investeringsfond, Kommunernes Lands-

forening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Sundhedskartellet, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

2.1. Omorganiseringen af statsforvaltningerne til en enhedsforvaltning

Advokatrådet

er af den opfattelse, at forslaget om at organisere de fem statsforvalt-

ninger som en enhedsforvaltning overordnet set imødekommer behovet for en mere

ensartet sagsbehandling i statsforvaltningerne. Omlægningen af statsforvaltningerne

kræver dog efter Advokatrådets opfattelse fokus på, at den samlede betjening ikke må

betyde en ringere service for borgeren.

Børnerådet

tilslutter sig det synspunkt, at der er brug for en samlet og holdbar løsning

for statsforvaltningerne. Særligt på det familieretlige område savner rådet en løsning,

der øger kvaliteten i sagsbehandlingen bl.a. for de mange børn, som involveres i for-

ældrenes skilsmisse. Rådet er dog bekymret for, om der med de fremsatte forslag

primært er tale om en spareforanstaltning på et område, der i forvejen har været hårdt

ramt af nedskæringer.

Børnesagens Fællesråd

finder det overordnet vigtigt, at sagsbehandlingen og sags-

gangen i statslige organer har ensartede og kvalitetssikrede standarder, hvilket det

fremsendte lovforslag er i overensstemmelse med. Fællesrådet kan derfor anbefale

den foreslåede strukturændring under forudsætning af, at de nødvendige midler er til

rådighed til varetagelse af en enhedsforvaltning, hvilket vil sige fastholdelse af bevil-

linger og beskyttelse mod nedskæringer.

Børns Vilkår

synes, det er positivt, at der nu er forsøgt at finde en permanent løsning

på statsforvaltningernes udfordringer.

Børns Vilkår mener som udgangspunkt, at det er hensigtsmæssigt at give borgerne

frihed til selv at vælge, hvilket regionalt center de ønsker at benytte. Organisationen

ser dog problemer, såfremt parterne i f.eks. en skilsmisse eller samværssag ikke er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enige om, hvor sagen mest hensigtsmæssigt behandles. Derudover vil det frie valg af

center i nogle tilfælde besværliggøre et nødvendigt samarbejde med de sociale myn-

digheder.

Børns Vilkår er endvidere bekymret for udsigten til at nogle af de eksisterende afde-

lingskontorer nedlægges. Det er Børns Vilkårs erfaring, at afstanden til statsforvaltnin-

gen i nogle familier i forvejen er en hindring for at modtage hjælp, f.eks. i form af kon-

fliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning.

Børns Vilkår tilslutter sig, at opgaver samles og specialiseres. Det er dog vigtigt, at

man i forbindelse med den fysiske placering af opgaverne tager hensyn til, at visse

medarbejdere pga. f.eks. familiære forhold ikke kan flytte med opgaverne, hvorfor man

mister den faglige ekspertise, de besidder.

Dansk Socialrådgiverforening

finder det uforståeligt, hvordan man vil løse udfor-

dringerne i uens sagsbehandling og uens kvalitet i statsforvaltningerne ved at skære

100 årsværk væk. Foreningen vurderer, at det vil give fastholdelses- og rekrutterings-

problemer, at placeringen af opgaverne sker i så fjerne egne af landet, hvor det kan

være vanskeligt at få tilstrækkeligt med kvalificerede nye medarbejdere. Konsekven-

sen heraf vil være, at sagsbehandlingstiden vil stige, og serviceniveauet falde.

Foreningen opfordrer til, at lukningen af Ribe-kontoret genovervejes, sådan at borger-

ne i Sydvestjylland får de samme muligheder for at benytte de tilbud, som følger af

forældreansvarsloven, som i resten af landet. Det forhold, at borgeren selv kan vælge

center, kan medføre, at ressourcerne på de enkelte centre ikke modsvarer det antal

borgere, der henvender sig. Konsekvensen kan igen blive, at sagsbehandlingstiden

vokser.

Danske Advokater og Danske FAMILIEadvokater

forudsætter, at der sikres den

fornødne borgernærhed, og påpeger behovet for hensyntagen til borgernes mobilitet

og transportmuligheder.

Danske Handicaporganisationer

finder ikke, at forslaget om samlingen af de fem

statsforvaltninger til en enhedsforvaltning vil styrke borgernes retssikkerhed. Organi-

sationen ønsker at udvikle kompetencerne hos de ansatte frem for at reducere deres

antal. En reduktion på 100 medarbejdere vil ikke bidrage til hurtigere og mere kvalifi-

ceret sagsbehandling. Organisationen undrer sig over, at der ikke er stillet ensartede

krav til sagsbehandlingstiden i statsforvaltningernes resultatkontrakter. Organisationen

er enig i, at der er potentiale i at udvælge og indføre de bedste sagsgange i alle stats-

forvaltninger, men finder, at dette kunne være gjort uden at skære i klagesystemet.

Organisationen peger på, at der i stedet kunne have været givet statsforvaltningerne

adgang til at aflaste hinanden.

Foreningen af Statsforvaltningsjurister

hilser som udgangspunkt forslaget om en-

hedsforvaltning velkommen, idet foreningen forventer, at dette vil medføre en øget

ensartet prioritering af opgaverne. Foreningen er dog bekymret for, at centraliseringen

og placeringen af ikke-borgernære opgaver rundt i landet med deraf følgende flytning

af medarbejdere vil medføre et stort videnstab. Foreningen håber, at man ved udbredt

anvendelse af hjemme- eller distancearbejde kan fastholde flest mulige medarbejdere,

i det mindste i en lang overgangsperiode.

Foreningen Far

anbefaler, at der foretages årlige og uvildige forældreundersøgelser

og tilfredshedsmålinger hos forældre, som bruger statsforvaltningerne, samt at der fo-

religger åben statistik for alle afgørelser fordelt på region, årstal, type, afgørelse og

køn. Foreningen anbefaler efteruddannelse af medarbejdere og børnesagkyndige.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der sker en løbende opfølgning på, i

hvilket omfang indførelsen af gebyrer på de familieretlige områder påvirker sagsantal-

let inden for de relevante områder, herunder i hvilket omfang betaling af gebyr afhol-

der en part fra at søge f.eks. børnebidrag ændret på trods af ændringer i den bidrags-

betalende parts økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer

er positive over for alle tiltag, der har til hensigt at forenkle

sagsgangen og øge kvaliteten i sagsbehandlingen. På byggesagsområdet finder or-

ganisationen generelt et stort behov for specialisering i sagsbehandlingen og ensret-

ning i afgørelsespraksis, og en samling af afgørelseskompetencen vil uden tvivl bidra-

ge til dette. Organisationen er derfor tilfreds med, at forslaget åbner mulighed for en

mere hensigtsmæssig og fleksibel tilrettelæggelse af statsforvaltningens opgaver.

Statsforvaltningerne bør dog bevare den regionale tilstedeværelse, så der sikres en

høj grad af borgerkontakt, hvor opgavevaretagelsen kræver dette.

Mødrehjælpen

er positiv over for forslaget om at organisere de fem statsforvaltninger

som én enhed, idet en enhedsorganisering vil betyde et bedre grundlag for kvalitets-

sikring og –udvikling af sagsbehandlingen, samt at sagsbehandlingen i de fem stats-

forvaltninger bliver mere ensartet, hvilket vil forbedre retssikkerheden for bl.a. skils-

missefamilier.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Statsforvaltningerne har i længere tid været udfordret af stigende sagsmængder og

faldende bevillinger. Frem mod 2016 ventes statsforvaltningernes økonomiske udfor-

dring at vokse til 93 mio. kr. til trods for de effektiviseringstiltag, som statsforvaltnin-

gerne allerede har gennemført.

Ved at samle de fem statsforvaltninger til en enhedsforvaltning frigøres der ressourcer

fra en række ikke-faglige områder, som kan anvendes til faglige områder. Hjælpefunk-

tioner i form af økonomifunktioner, HR, journal, IT m.v., der i dag varetages i alle fem

statsforvaltninger, vil fremover vil kunne samles ét sted.

Omorganiseringen af statsforvaltningerne vil desuden skabe rammerne for en faglig

specialisering, hvor de opgaver, der ikke kræver borgerkontakt, kan samles ét sted.

Dermed skabes der bedre mulighed for erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og

specialisering mellem medarbejderne med højere kvalitet i sagsbehandlingen og mere

effektiv opgavevaretagelse til følge.

Som det også fremgår af lovforslaget, skal de opgaver, der forudsætter regional til-

stedeværelse, f.eks. i forbindelse med møder med borgerne, fortsat løses i statsfor-

valtningens regionale centre.

Statsforvaltningernes nuværende hoved- og afdelingskontorer videreføres som regio-

nale centre, bortset fra det mindre afdelingskontor i Ribe, som nedlægges.

Nedlæggelsen af afdelingskontoret i Ribe kan medføre, at nogle borgere får længere

rejsetid, end de har været vant til. Rejsetiden for borgerne i Region Syddanmark vur-

deres dog at være på samme niveau som rejsetiden for borgerne i flere af de øvrige

regioner

Borgerne vil få friere muligheder for selv at vælge, i hvilket center de ønsker at give

fremmøde. Det kan f.eks. være det center, der ligger nærmest borgerens arbejds-

plads. På det familieretlige område vedrører valgfriheden alene tilfælde, hvor parterne

er enige om, hvilket center de ønsker at benytte, og at dette i sager efter forældrean-

svarsloven i øvrigt ikke er i modstrid med, hvad der er bedst for barnet. I tilfælde af

uenighed mellem flere sagsparter om valg af center vil statsforvaltningen som led i

sagsbehandlingen konkret kunne bestemme, hvilket center der skal varetage sagen.

På den baggrund vurderes borgernes muligheder for personligt fremmøde samlet set

ikke at være forringede.

Den nye organisation vil kunne prioritere og allokere ressourcer på tværs af lokalite-

ter og fagområder i forhold til ændrede behov. Ved sagsophobning i ét center vil

sagsområdet eller et antal sager f.eks. kunne overføres til et andet center, eller vakan-

te stillinger vil kunne placeres i det center, hvor der er mest behov for ressourcerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder f.eks., hvis et af statsforvaltningens centre modtager flere personlige

henvendelser end forventet som følge af borgernes valgfrihed. Denne mulighed for at

disponere ressourcerne alt efter, hvor der er mest brug for dem, findes ikke i dag som

følge af forbuddet mod ekstern delegation af myndighedsudøvelse.

I vurderingen af, hvor opgaverne mest hensigtsmæssigt løses, indgår bl.a. hensyn til

den faglige kvalitet, grundlaget for rekruttering af medarbejdere og opretholdelse af et

tilstrækkeligt fagligt miljø i de enkelte centre samt den regionale fordeling af statslige

arbejdspladser.

For medarbejderne i enhedsforvaltningen vil der efter ledelsens nærmere beslutning i

sædvanligt omfang og efter konkret vurdering være mulighed for at arbejde hjemme-

fra, såfremt det er foreneligt med opgaveløsningen, hensynet til den faglige enhed og

medarbejderens kompetenceniveau.

Mange af statsforvaltningens opgaver er dog borgerrettede, f.eks. mødeafvikling,

hjemmebesøg, møder på psykiatriske afdelinger, rådgivningsopgaver, børnegrupper,

samtaler med børn, skrankebetjening, callcenter m.v., hvor der ikke eller kun i meget

begrænset omfang er mulighed for at arbejde hjemmefra.

Derudover vil der i opbygningen af enhedsforvaltningens nye faglige enheder, hvor

sagsområder centraliseres, være brug for at opbygge det fælles faglige miljø, arbejde

på mere ensrettede service- og kvalitetsniveauer m.v., hvilket vil stille krav til, at de

enkelte enheders medarbejdere og chefer tilbringer tid sammen. Der vil helt konkret

kunne indgås aftaler mellem enkelte medarbejdere og overgangsledelsen om forskel-

lige overgangsordninger, hvis disse indholds- og tidsmæssigt er afgrænsede og med-

fører, at en medarbejder vil kunne følge med sin opgave, f.eks. ved at få udskudt en

flytning i nogle måneder.

Antallet af ansøgninger og afgørelser inden for hhv. ægteskabs- og bidragsområdet

vil være en del af enhedsforvaltningens almindelige statistikopfølgning, og vil kunne

danne baggrund for en sammenligning med sagsantallet forud for indførelsen af geby-

rer. Det bemærkes i den forbindelse, at der forventes en nedgang i sagsantallet på

baggrund af lovforslaget, bl.a. som følge af, at parterne selv aftaler f.eks. størrelsen af

et børnebidrag, og at hyppige ansøgninger om ændringer af børnebidrag, der har chi-

kanøs karakter, undgås. Det kan imidlertid være vanskeligt at udlede af en statistik,

hvad motivet bag en ikke-indsendt ansøgning er.

Forslagene om at anvende tilfredsundersøgelser, mere tilgængelig statistik m.v. vil

indgå i overvejelserne om, på hvilken måde det kan sikres, at statsforvaltningen får

den nødvendige feedback og viden fra statsforvaltningens brugere til at understøtte

den vedvarende udvikling, der er brug for.

Den kommende enhedsforvaltning vil endvidere arbejde på at styrke samarbejdet og

dialogen med de professionelle interessenter, der agerer inden for statsforvaltningens

fagområder, så det sikres, at organisationen udvikles i forhold til ny faglig viden og

forskning m.v.

2.2. De familieretlige dele af lovforslaget

2.2.1. Umiddelbar skilsmisse ved enighed og ændring af reglerne om vilkårsfor-

handling

Advokatrådet

kan tilslutte sig forslaget. Det er vigtigt, at det tydeliggøres i informati-

onsmateriale til parterne, at der er mulighed for at tilvælge vilkårsforhandling, og at

parterne selv skal bede herom.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

imødeser, at regelforenklinger på det fami-

lieretlige område vil medføre et fald i sagsbehandlingstiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børnerådet

har anført, at det er vigtigt at være opmærksom på følgevirkningerne for

børn, når forældrene skilles, og at det således er vigtigt af hensyn til børnene, at for-

ældre kan få rådgivning i forbindelse med skilsmisse. Rådet anbefaler derfor, at mu-

ligheden for parrådgivning gøres permanent, og at der afsættes tilstrækkelige midler til

at sikre tilgængeligheden til ordningen.

Børnesagens Fællesråd

har påpeget behovet for, at der tilbydes børn og unge i kon-

fliktfyldte situationer samtalegrupper, og at de nødvendige midler hertil sikres.

Børns Vilkår

kan tilslutte sig forslaget om muligheden for fremover at kunne ansøge

om umiddelbar skilsmisse ved enighed uden forudgående separation.

Danske Advokater

Danske FAMILIEadvokater

anbefaler, at det overvejes, om

statsforvaltningen i tilfælde, hvor det på forhånd er åbenbart, at parterne ikke kan nå til

enighed, skal kunne indbringe sagen for retten uden vilkårsforhandling.

Foreningen af Statsforvaltningsjurister

foreslår, at man ændrer organiseringen af

behandlingen af sager om ægteskabets opløsning sådan, at statsforvaltningen frem-

over på samme måde som ved afgørelser om forældremyndighed efter dødsfald og

afgørelser om værgemål får kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor parterne

er uenige om separation eller skilsmisse eller om vilkårene herfor. Statsforvaltningens

afgørelse herom vil efterfølgende kunne indbringes for domstolene. En sådan ændret

organisering vil efter foreningens opfattelse kunne medføre en besparelse på et tocif-

ret millionbeløb.

Foreningen Far

kan tilslutte sig forslaget om umiddelbar skilsmisse ved enighed uden

forudgående separation.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, hvorledes statsforvaltningen på bedst mulig vis kan søge at afdække de

sager, hvor der må formodes at være et særligt behov for at indkalde til vilkårsfor-

handling på statsforvaltningens initiativ.

Mødrehjælpen

anbefaler, at finansieringen af børnegrupper, finansieringen af et sær-

ligt sagsbehandlingsspor i de meget konfliktfyldte sager forældreansvarssager i stats-

forvaltningen samt andre initiativer som følge af den seneste ændring af forældrean-

svarsloven forankres permanent ved at blive en del af statsforvaltningens finanslovsfi-

nansierede drift.

Statsforvaltningerne

har anført, at lovforslaget i forhold til vilkårsforhandling indebæ-

rer, at der skal indkaldes til vilkårsforhandling efter anmodning fra en ægtefælle også i

de tilfælde, hvor statsforvaltningen ikke kan meddele bevilling, f. eks. fordi meddelelse

af bevilling findes betænkelig, jf. § 43, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs-

ning. Det kunne overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt, at statsforvaltningen i

disse tilfælde kunne undlade at afholde vilkårsforhandling.

Den ved lovforslaget foreslåede ordning indebærer endvidere, at statsforvaltningen i

særlige tilfælde kan undlade at indkalde til vilkårsforhandling, selv om parterne er

uenige om vilkårene. I bemærkningerne er anført eksempler på, i hvilke tilfælde be-

stemmelsen kan anvendes. Det bør overvejes at tilføje, at bestemmelsen også kan

anvendes i tilfælde, hvor uenigheden er af en sådan karakter, at vilkårsforhandling må

anses for udsigtsløs. I givet fald bør det anføres, at sager, hvor uenigheden er konsta-

teret på skriftligt grundlag, også kan afsluttes og indbringes for retten. Efter gældende

praksis skal en uenighed konstateres på en vilkårsforhandling, for at en sag kan af-

sluttes og indbringes for retten.

På baggrund af de foreslåede ændringer af ægteskabslovens §§ 38 og 39 foreslår

statsforvaltningerne også, at kravet om to indkaldelser i § 43, stk. 2, nr. 2, ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Social- og Integrationsministeriets bemærkninger

Blanketterne til ansøgning om separation og skilsmisse samt det tilknyttede informati-

onsmateriale vil skulle opdateres som følge af de foreslåede lovændringer, herunder

også i forhold til muligheden for fremover at tilvælge vilkårsforhandling.

For så vidt angår bemærkningerne om de initiativer m.v., der følger af den seneste

ændring af forældreansvarsloven, kan det oplyses, at der i dag findes en bred palet af

forskellige redskaber i behandlingen af sager på forældreansvarsområdet samt for-

skellige muligheder for forældre og børn for at få vejledning og rådgivning. I statsfor-

valtningens regi vil der i 2013 i forhold til sagsbehandlingen blive udviklet og imple-

menteret et ”særligt spor” for meget konfliktfyldte sager. Derudover er der i dag mulig-

hed for at afholde tværfaglige møder med forældrene, hvor både en sagsbehandler og

en børnesagkyndig deltager, der er børnegrupper, og der er mulighed for børnesag-

kyndig rådgivning og konfliktmægling. Disse redskaber i sagsbehandlingen samt tilbud

om vejledning og rådgivning er permanent finansierede enten via finansloven eller

satspuljen. Ud over ovennævnte er der et statsligt satspuljefinansieret tilbud om par-

rådgivning hos Center for Familieudvikling, som løber frem til udgangen af 2015.

De gældende regler om, at der skal afholdes vilkårsforhandling, hvis der er uenighed

mellem ægtefællerne, har til hensigt at afdække mulighederne for, om ægtefællerne

kan blive enige gennem statsforvaltningens vejledning af ægtefællerne under et møde

i statsforvaltningen, herunder med et eventuelt tilbud om konfliktmægling. Det vil der-

for ikke være hensigtsmæssigt at udvide statsforvaltningens mulighed for at bestem-

me, at der i særlige tilfælde ikke skal afholdes vilkårsforhandling.

Når en modpart ikke møder til vilkårsforhandling, kan statsforvaltningen efter den gæl-

dende bestemmelse i § 43, stk. 2, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

først indbringe en sag om separation eller skilsmisse for retten efter anmodning fra

ansøgeren, når modparten forgæves har været indkaldt til vilkårsforhandling to gange.

Denne bestemmelse er en del af den ovenfor nævnte ordning om, at det skal afdæk-

kes, om ægtefællerne kan blive enige. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.

I de tilfælde, hvor en eller begge ægtefæller fremover tilvælger vilkårsforhandling, selv

om der eksempelvis er enighed mellem ægtefællerne, bør statsforvaltningen ikke kun-

ne bestemme, at der alligevel ikke skal afholdes vilkårsforhandling, jf. den foreslåede

nye § 38, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (forslagets § 20, nr. 2), da

den ene eller begge ægtefæller netop i denne situation selv har vurderet, at der er be-

hov for at få rådgivning og vejledning af statsforvaltningen.

Som det fremgår af lovforslaget, foreslås den nugældende adgang for statsforvaltnin-

gen til at bestemme, at der skal afholdes vilkårsforhandling trods ægtefællernes fra-

valg heraf, opretholdt. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der kan være situa-

tioner, hvor det vil være betænkeligt eller uhensigtsmæssigt at gennemføre separation

eller skilsmisse ved bevilling uden vilkårsforhandling. Det er bl.a. tilfældet, hvis det er

uklart, om betingelserne for at meddele bevilling til separation eller skilsmisse er op-

fyldt, og statsforvaltningen ønsker dette afklaret på et møde. Endvidere kan det f.eks.

være tilfældet, hvis parterne har aftalt et vilkår, der indikerer, at den ene eller begge

befinder sig i en vildfarelse om deres rettigheder, eller at en af dem er udsat for et util-

børligt pres. I sådanne situationer vejleder statsforvaltningen ægtefællerne om gæl-

dende ret for på den måde at søge at undgå, at parterne aftaler urimelige vilkår.

Det ligger ikke inden for lovforslagets rammer at lave grundlæggende om på kompe-

tencedelingen på området, jf. dog nedenfor afsnit 2.5.

2.2.2. Klagefrist i sager om underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag)

Advokatrådet

kan tilslutte sig forslaget under forudsætning af, at borgerne får en ty-

delig klagevejledning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Advokater

Danske FAMILIEadvokater

anbefaler, at statsforvaltningen

fremover på grund af den kortere klagefrist sender afgørelsen til sagens parter samme

dag, som afgørelsen er truffet. Derudover anbefales det, at den kortere klagefrist ind-

drages ved vurdering af, om der er grundlag for at behandle en klage, selvom klagefri-

sten er udløbet.

Foreningen Far

anbefaler, at klagefristen kun forkortes til tre måneder.

Social- og Integrationsministeriets bemærkninger

Efter de gældende regler om klagefrist i sager om underholdsbidrag, regnes klagefri-

sten først fra det tidspunkt, hvor ”klageren har fået meddelelse om afgørelsen”.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2.1.1.4. at en klage efter de gældende regler i sær-

lige tilfælde kan behandles, selv om den er indgivet efter udløb af klagefristen. Der er

bl.a. adgang til at behandle en sådan klage, hvis en tidligere afgørelse er åbenbart

urigtig, og dette skyldes, at den anden part har afgivet urigtige oplysninger eller har

undladt at give relevante oplysninger til statsforvaltningen, og klageren først på et se-

nere tidspunkt får kendskab dertil og straks derefter klager. Som det fremgår af lov-

forslaget, vurderes det, at en 4-ugers klagefrist giver sagens parter en rimelig frist til at

overveje, om en sag ønskes påklaget, og samtidig vil parterne efter udløbet af klage-

fristen i højere grad end i dag kunne indrette sig i tiltro til den trufne afgørelse. Af hen-

syn til parternes mulighed for at indrette sig på den trufne afgørelse vil det ikke være

hensigtsmæssigt at udvide den gældende adgang til at få behandlet en klage efter ud-

løb af klagefristen.

2.2.3. Omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager

Advokatrådet

finder det betænkeligt, at der indføres gebyr for ansøgninger om æn-

dring af børnebidrag. Det anerkendes, at der kan være et vist behov for at begrænse

”chikanesager”, men indførelse af et gebyr på 1.500 kr. vil fratage økonomisk svage

borgere muligheden for at få ændret et bidrag.

Det er efter rådets opfattelse især betænkeligt, at en bidragsbetaler, der har flere børn

med forskellige forældre, skal betale flere gebyrer, hvis der f.eks. søges om ændring

af bidragene til alle børnene på grund af arbejdsløshed.

Rådet finder det særligt betænkeligt, at der fremover skal betales et gebyr for vilkårs-

forhandling, da dette vil ramme økonomisk svage borgere, da det kan afholde disse

borgere fra at tilvælge vilkårsforhandling, og da disse parter ofte har det største behov

for den rådgivning, de kan få på en vilkårsforhandling, herunder særligt i forhold til

spørgsmål om ægtefællebidrag. Advokatrådet finder derfor gebyret for vilkårsforhand-

ling retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.

Børns Vilkår

er af den opfattelse, at fastsættelse af bidrag og vilkårsforhandling bør

være gratis. Derudover udtrykkes der bekymring for, at et gebyr i sager om ændring af

bidrag kan være et konfliktelement mellem forældrene. Der bør tages højde for øko-

nomisk dårligt stillede familier sådan, at familien ikke bliver fastholdt i en konfliktsitua-

tion, hvis der ikke er mulighed for at betale gebyret. Der bør derfor være mulighed for

at blive fritaget for betaling af gebyret, hvis en parts økonomiske forhold tilsiger dette.

Danske Advokater

Danske FAMILIEadvokater

finder det retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at der indføres gebyr for vilkårsforhandling. Det er centralt, at borgerne i

sager om separation og skilsmisse sikres den fornødne rådgivning og bistand, og der-

for bør det overvejes, hvordan dette sikres. I forhold til gebyret for ansøgning om æn-

dring af børnebidrag anbefales det, at det overvejes nærmere, hvordan økonomisk

svagt stillede parter kan sikres.

Foreningen af Statsforvaltningsjurister

anbefaler, at økonomisk svagt stillede par-

ter sikres sådan, at de ikke stilles urimeligt på grund af forslagene om gebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen har også anført, at den foreslåede bestemmelse om, at der ikke skal beta-

les gebyr for en ansøgning om ændring af et aftalt bidrag, sandsynligvis vil medføre

en stigning i antallet af forældre, der selv aftaler bidrag. Da behandlingen af sager om

ændring af aftalte bidrag ofte er mere ressourcekrævende end behandlingen af sager

om ændring af fastsatte bidrag, kan man risikere, at der fremover vil skulle anvendes

væsentlig mere tid på disse sager.

Foreningen Far

kan ikke støtte forslaget om gebyr i sager om børnebidrag. Særligt i

sager, hvor barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos hver forælder, bør det væ-

re gratis at søge om bortfald af et bidrag. Betaling af et gebyr vil i sådanne situationer

virke som en økonomisk straf for en samarbejdsvillig samværsforælder, der modar-

bejdes af en ikke-samarbejdsvillig bopælsforælder.

For alle de foreslåede gebyrer mener foreningen, at det bør overvejes, i hvilket om-

fang gebyrerne skal fordeles ligeligt mellem forældrene, om det skal betales af ansø-

geren, eller om det skal betales af den part, der ikke får medhold i afgørelsen, da

spørgsmålet om gebyrer ellers kan danne grundlag for uenighed mellem forældrene.

Rigsrevisionen

har henvist til, at der i udkastet til lovforslag lægges op til, at der kan

ske underfinansiering af gebyret som følge af, at gebyret højst kan svare til omkost-

ningerne. Rigsrevisionen har anbefalet, at det i givet fald skrives ind som en undtagel-

se til de generelle bevillingsbestemmelser på finansloven, at der kan ske underfinan-

siering af gebyret, hvis lovforslaget vedtages i den i udkastet foreslåede form.

Statsforvaltningerne

anbefaler, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, om

gebyret for en ansøgning om ændring af børnebidrag skal tilbagebetales, hvis ansø-

geren får medhold.

Statsforvaltningerne har også anført, at hvis der fremsættes anmodning om vilkårsfor-

handling i en sag, hvor statsforvaltningen ikke er kompetent, må et indbetalt gebyr for

vilkårsforhandlingen skulle tilbagebetales.

I forlængelse af statsforvaltningernes ovennævnte forslag under pkt. 2.2.1. om, at

statsforvaltningen i tilfælde af, at der ikke kan meddeles bevilling f.eks. på grund af be-

tænkelighed, skal kunne bestemme, at der ikke skal afholdes vilkårsforhandling trods

en eller begge ægtefællers tilvalg heraf, har statsforvaltningerne også foreslået, at

statsforvaltningen i de nævnte tilfælde bør have pligt til at tilbagebetale et indbetalt

gebyr for vilkårsforhandling. Statsforvaltningerne har i den forbindelse anført, at stats-

forvaltningen i mange tilfælde først efter betalingen af gebyret vil blive klar over, at

meddelelse af bevilling er betænkelig.

Derudover har statsforvaltningerne anført, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-

ger, at statsforvaltningen kan afvise en sag om separation eller skilsmisse, hvis der ik-

ke indbetales gebyr for vilkårsforhandling, selv om der er betalt gebyr for ansøgningen

om separation eller skilsmisse. Statsforvaltningerne er af den opfattelse, at en sådan

afvisningsadgang bør have udtrykkelig hjemmel i loven.

Statsforvaltningerne finder lovforslagets forudsætninger om en nedgang i antallet af

separationssager på 10 pct. meget lavt sat, da det må forventes, at mange vil vælge

en direkte skilsmisse. Et større fald i antallet af separationer end 10 pct. vil ifølge

statsforvaltningerne medføre, at statsforvaltningen ikke vil opnå det beregnede prove-

nu, der er en del af finansieringen af statsforvaltningens årlige bevilling. Det samme

gælder ifølge statsforvaltningerne for sager om vilkårsforhandlinger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Hvad angår beregningen af gebyrets størrelse, er det på baggrund af Rigsrevisionens

høringssvar præciseret i lovforslaget, at gebyret vil blive fastsat i overensstemmelse

med den til enhver tid gældende budgetvejledning udstedt af Finansministeriet. I med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

før af den gældende budgetvejledning indebærer dette, at der skal tilstræbes balance

mellem omkostningerne og udgifterne forbundet med ydelserne, der er pålagt et ge-

byr, over en 4-årig periode. Dette indebærer, at gebyret kan reguleres i opadgående-

eller nedadgående retning, såfremt omkostningsniveauet forbundet med den pågæl-

dende ydelse ændres.

Der er således ikke lagt op til, at der kan ske underfinansiering af gebyrerne, der skal

fastsættes ud fra et princip om, at de skal være omkostningsdækkende. Lovteksten er

præciseret i overensstemmelse hermed.

Hvis antallet af sager på et gebyrbelagt område falder, falder statsforvaltningens ad-

ministrative omkostninger til at behandle sagerne tilsvarende. Hvis gebyrindtægterne

bliver lavere end forventet som følge af et lavere antal sager, vil de således skulle

dække en lavere samlet udgift til varetagelsen af de pågældende opgaver og vil derfor

ikke i sig selv medføre en ringere økonomisk situation for statsforvaltningen.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at efterfølgende reguleringer af geby-

rernes størrelse vil ske, når økonomi- og indenrigsministeren på baggrund af bereg-

ninger af omkostningerne ved behandlingen af de sager, der er omfattet af forslaget,

beder social- og integrationsministeren om regulering af gebyrerne i op- eller nedad-

gående retning. Det vil med baggrund i statsforvaltningens regnskab årligt blive vurde-

ret, om der er grundlag for at regulere gebyrerne.

Til beregning af omkostningsniveauet, som vil ligge til grund for gebyrerne, kan der ta-

ges udgangspunkt i statsforvaltningens lønomkostninger til ydelserne samt en for-

holdsmæssig andel af de øvrige udgifter, som direkte og indirekte knytter sig til stats-

forvaltningens ydelser, herunder husleje, administration, it m.v.

Social- og Integrationsministeriets bemærkninger

Som det fremgår af lovforslaget, er det bl.a. hensigten med at indføre et gebyr for an-

søgning om ændring af bidrag at opnå en vis adfærdsregulerende effekt således, at

så mange forældre som muligt selv aftaler, hvordan barnets forsørgelse skal tilrette-

lægges, herunder om der skal betales bidrag. Dette gælder også i forhold til senere

ændringer af et bidrag, hvis der opstår behov herfor, f.eks. i forhold til en nedsættelse

af bidraget, hvis bidragsbetaleren bliver arbejdsløs, og i forhold til en forhøjelse af bi-

draget, hvis bidragsbetalerens økonomiske forhold bliver forbedret.

For så vidt angår bemærkningerne om økonomisk svagt stillede parter fremgår det af

§ 81 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede

enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den

pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den

pågældendes muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Kommunen skal i den for-

bindelse vurdere, om personer med lavere indkomster normalt vil kunne afholde en

sådan udgift. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, afhænger af en

konkret vurdering, men hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som

følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt, at ansøgninger om ændring af børnebidrag i

situationer, hvor barnet opholder sig lige meget eller nogenlunde lige meget hos hver

forælder, undtages fra betaling af gebyr. Uanset om forældrene i en sådan situation

selv har aftalt samværets omfang, eller om statsforvaltningen har truffet afgørelse

herom, vil der ved ansøgninger om ændring af et børnebidrag i disse situationer ofte

skulle foretages en meget omfattende undersøgelse af omstændighederne omkring

samværets omfang og barnets forsørgelse, hvorfor disse sager er særligt ressource-

krævende.

Hvis statsforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 20, nr. 2 (ægt-

skabslovens § 38, stk. 3), bestemmer, at der skal afholdes vilkårsforhandling, selv om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette ikke er tilvalgt, og selv om ægtefællerne er enige om ansøgningen, skal der ikke

betales gebyr for vilkårsforhandling, jf. forslagets § 20, nr. 3 (ægteskabslovens § 39,

stk. 1).

For så vidt angår bemærkningerne om muligheden for tilbagebetaling af gebyrer fin-

des denne problemstilling allerede i dag i forhold til det nugældende gebyr på 500 kr.,

som skal betales ved ansøgning om skilsmisse. De nye gebyrer vil på samme måde

som det eksisterende gebyr for ansøgninger om skilsmisse ikke kunne tilbagebetales,

medmindre gebyret er betalt ved en åbenbar fejl eller lignende situationer. Statsfor-

valtningens afgørelse om ikke at tilbagebetale et gebyr kan i dag påklages til social-

og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) i medfør af § 58 a,

stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette vil også være tilfældet frem-

over i forhold til de foreslåede nye gebyrer. Mulighederne for eventuel tilbagebetaling

af gebyr vil blive beskrevet i de relevante administrative forskrifter.

På baggrund af bemærkningerne til forslaget om adgangen til at afvise en ansøgning

om separation eller skilsmisse, hvis der på grund af uenighed mellem ægtefællerne

skal afholdes vilkårsforhandling, og ingen af ægtefællerne vil betale gebyret herfor, vil

det herefter fremgå af bemærkningerne til § 20, nr. 3, at ansøgningen i sådanne tilfæl-

de ikke afvises, men at statsforvaltningen i stedet kan afslå ansøgningen med henvis-

ning til, at det er en betingelse for en bevilling, at der afholdes vilkårsforhandling, og at

dette ikke er muligt, da der ikke er betalt gebyr herfor. Dette afslag vil ikke være en af-

slutning af sagen efter den gældende bestemmelse i § 43 i lov om ægteskabs indgå-

else og opløsning og kan således ikke indbringes for retten. I stedet vil afgørelsen

kunne påklages til social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafde-

lingen) i medfør af § 58 a, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

For så vidt angår bemærkningerne om, hvem der skal betale det foreslåede gebyr ved

ansøgning om ændring af et børnebidrag, henvises der til lovforslagets bemærkninger

til § 18, nr. 1, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at det er ansøgeren, der skal be-

tale gebyret. I forhold til gebyrerne for ansøgning om separation og skilsmisse samt

vilkårsforhandling henvises der til lovforslagets bemærkninger til § 20, nr. 3, hvoraf det

fremgår, at det normalt vil være den ægtefælle, der søger om separation eller skils-

misse, der skal betale gebyret. Hvis ansøgningen kommer fra begge ægtefæller, vil

det være op til ægtefællerne selv at aftale den indbyrdes fordeling af gebyret.

I forhold til den foreslåede bestemmelse om, at ansøgninger om ændring af aftalte

børnebidrag skal undtages fra betaling af gebyr, bemærkes, at det efter forslaget ikke

er afgørende, om der er indgået en aftale, men derimod om statsforvaltningen tidligere

har behandlet en sag om bidraget (forsørgelsessituationen). Der vil således skulle be-

tales gebyr i et tilfælde, hvor bidraget f.eks. i sin tid er fastsat af statsforvaltningen, og

forældrene derefter har aftalt en ændring af bidraget, og forældrene på et senere tids-

punkt bliver uenige om bidragets størrelse, og den ene forælder derfor ansøger stats-

forvaltningen om ændring af det nu aftalte bidrag. Det afgørende er således ikke, om

der er søgt om ændring af et fastsat eller aftalt bidrag, men derimod om statsforvalt-

ningen tidligere har taget stilling til forsørgelsessituationen, jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.4.1.2. Omvendt skal der ikke betales bidrag i en situation, hvor

forældrene eksempelvis fra starten har aftalt et bidrag og senere har aftalt en eller fle-

re ændringer af bidraget, og hvor der efterfølgende opstår uenighed om bidragets

størrelse. Hvis der på grund af den opståede uenighed i en sådan situation indgives

en ansøgning til statsforvaltningen om ændring af bidraget, skal der ikke betales et

gebyr, da statsforvaltningen ikke tidligere har behandlet en sag om bidraget. Den fore-

slåede bestemmelse om, at ansøgninger om ændring af aftalte børnebidrag skal und-

tages fra betaling af gebyr, forventes derfor ikke i sig selv at medføre en stigning i an-

tallet af aftalte børnebidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Varetagelse af stiftsøvrighedens opgaver

2.2.4. Stiftsøvrighedens organisering

Biskopperne

har bemærket, at den nuværende ordning har fungeret tilfredsstillende,

og at man gerne havde set ordningen videreført. Det har for biskopperne været vigtigt,

at biskopperne har haft en statslig instans ved siden af sig med et juridisk-politisk ind-

og udblik.

Såfremt det ikke kan lade sig gøre at fortsætte med den nuværende ordning, og hvis

der fortsat skal være det juridisk-politiske udblik, anbefaler biskopperne, at direktøren

og de to vicedirektører fortsat er stiftamtmænd, og at stifterne og dermed arbejdet de-

les mellem de tre personer. Hermed opretholdes det høje, kvalificerede juridiske ni-

veau og en mere realistisk fordeling af opgaverne, som kan muliggøre et frugtbart

samarbejde mellem stiftamtmand og biskop på de tilbageværende stiftsøvrighedsom-

råder.

Biskopperne foreslår, at grupperingerne af geografiske grunde sammensættes på føl-

gende måde:

Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falster stifter

Fyens, Ribe og Haderslev stifter

Viborg, Århus og Aalborg stifter

Biskopperne foreslår, at lovforslaget omformuleres i overensstemmelse hermed.

Danmarks Provsteforening

har anført, at muligheden for delegation af stiftamt-

mandsfunktionen efter foreningens opfattelse er en slækkelse af de samfundsmæssi-

ge bånd mellem stat og folkekirke. Det er foreningens opfattelse, at der sker en tilsva-

rende slækkelse af de samfundsmæssige bånd mellem stat og folkekirke på de områ-

der, hvor kompetencen i medfør af lovforslaget delegeres til biskoppen alene. Dan-

marks Provsteforening beklager derfor den ændrede organisering af statsforvaltnin-

gerne.

Landsforeningen af Menighedsråd

finder det beklageligt, at det formelle samarbejde

og den juridiske sparring ikke videreføres mellem biskoppen og stiftamtmanden som

jurist med stor faglig ekspertise. Det er Landsforeningens opfattelse, at den juridiske

sparring mellem stiftamtmanden og biskoppen har været til stor glæde for alle i det

folkekirkelige system.

Statsforvaltningerne

støtter biskoppernes forslag om fordeling af stiftamtmandskom-

petencen. I forhold til lovforslagets formulering af direktørens delegationsadgang ved-

rørende stiftsøvrigheden har statsforvaltningerne foreslået, at lovforslagets § 14, nr. 1,

(lov om folkekirkens økonomi § 9 a, stk. 2) affattes således, at det tydeliggøres, at det

er direktørens kompetence som medlem af stiftsøvrigheden, der kan delegeres, og ik-

ke stiftsøvrighedskompetencen som sådan.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger

Det skal indledningsvis bemærkes, at ændringerne i stiftsøvrighedernes organisering

er foranlediget af ændringen af statsforvaltningernes organisation til en enhedsforvalt-

ning.

Ved lovforslaget foreslås stiftsøvrigheden sammensat af stiftets biskop og stiftamt-

manden, således at direktøren for statsforvaltningen er stiftamtmanden og kan delege-

re sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere ved statsforvaltningen på kontor-

chefsniveau eller derover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til sammensætningen bevirker, at både staten og folkekirken fortsat er re-

præsenteret som ligeværdige parter. Sammensætningen sikrer samtidig, at biskoppen

fortsat har en sparringspartner med økonomiske, juridiske og administrative kompe-

tencer på højeste niveau, og at der tages de nødvendige hensyn til både statens og

folkekirkens interesser.

Det skal endvidere bemærkes, at såfremt der sker en delegation af direktørens kom-

petence til medarbejdere på kontorchefsniveau eller derover, påhviler det endelige

ansvar for opgavernes varetagelse fortsat direktøren i kraft af delegationen. Det frem-

går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der på trods af delegationen vil

kunne være sager af en særlig vigtig og/eller principiel karakter (f.eks. personsager),

hvor det kan være nødvendigt, at dialogen foregår mellem stiftamtmanden (direktøren

for statsforvaltningen) og biskoppen.

Ved forslaget foreslås endvidere en række regelforenklinger (§ 14, nr. 2-4, § 15, nr. 1,

og § 16, nr. 1,), der betyder, at stiftsøvrigheden fremover skal varetage færre opgaver.

Forslagene til regelforenklingen indebærer, at opgaverne fremover varetages af bi-

skoppen alene. Det drejer sig om administrationen af fællesfonden, kompetencen til

at udpege bygningskonsulenter vedrørende præstegård og præstegårdskonsulenter,

opgaverne vedrørende den overordnede ledelse af stiftsadministrationen og afgørelse

af sager om, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde (i praksis urne-

nedsættelse på privat grund og askedeling). I alle disse typer af sager har ministeriet

vurderet, at kompetencen med fordel kan ligge hos biskoppen alene, idet det bemær-

kes, at biskoppen i øvrigt på en række områder er tillagt selvstændig kompetence til at

træffe retlige afgørelser.

Ministeriet er enigt med statsforvaltningerne i, at det i den foreslåede ændring af § 9 a,

stk. 2, bør præciseres, at det er direktørens kompetence som medlem af stiftsøvrighe-

den, der kan delegeres, og ikke stiftsøvrighedskompetencen som sådan. Lovforslaget

er justeret i overensstemmelse hermed.

Det fastholdes med forslaget, at opgaven skal varetages på kontorchefsniveau eller

derover.

Ministeriet kan endvidere tilslutte sig en ændring af § 9 a, stk. 2, hvorefter statsforvalt-

ningsdirektøren kan bestemme, at en person, der varetager direktørens stiftsøvrig-

hedskompetence efter delegation, kan oppebære titlen af stiftamtmand.

Det vil således være op til statsforvaltningens direktør at bestemme, om en eller flere

personer, der varetager denne opgave efter delegation, skal oppebære titlen af stift-

amtmand. Det er ikke en betingelse, at alle de personer, der varetager opgaven, op-

pebærer titlen. Direktøren vil således f.eks. kunne bestemme, at en vicedirektør, der

varetager opgaven, oppebærer titlen af stiftamtmand, mens en kontorchef, der vareta-

ger opgaven, ikke skal oppebære titlen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det af hensyn til fleksibiliteten i stats-

forvaltningens fremtidige organisation ikke findes hensigtsmæssigt, at den faglige eller

geografiske inddeling af stiftsøvrighedskompetencen fastlåses i loven. Ministeriet for

Ligestilling og Kirke kan tilslutte sig dette.

2.2.5. Delegation af godkendelseskompetence

Biskopperne

foreslår, at bestemmelsen i lovforslagets § 14, nr. 4, (lov om folkekir-

kens økonomi § 21, stk. 3) ændres således, at den myndighed, der i forvejen admini-

strerer stifternes kapitaler (stiftsrådet), indsættes som godkendelsesmyndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger

§ 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi er to-ledet. Den omhandler både forbrug af

kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom.

Delegationsmuligheden i § 21, stk. 3, vedr. forbrug af kirkers og præsteembeders for-

mue er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010. Det fremgår

heraf, at provstiudvalget kan tillade, at et provenu, der er fremkommet ved salg eller

anden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets faste ejendom, ikke

indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, såfremt provenuet anvendes til finan-

siering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller

præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån. Anvendelsen af pro-

venuet skal være godkendt af provstiudvalget forud for gennemførelsen af pågælden-

de salg eller afståelse, og provenuet hensættes til dette anvendelsesformål. Såfremt

provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, som følge

af manglende godkendelse fra kirkelige tilsynsmyndigheder eller af anden årsag, skal

provenuet straks indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen.

En konsekvens af biskoppernes forslag vil være, at kompetencen til at godkende for-

brug af provenu i forbindelse med salg m.v. flyttes til stiftsrådene.

Forslaget vil være i modstrid med den decentralisering af kompetence til det lokale ni-

veau, som er gennemført i de senere år. Der er således tale om et særdeles indgri-

bende forslag i forhold til de lokale kirkelige myndigheder, ligesom forslaget ikke

umiddelbart har sammenhæng med den ændrede organisering af statsforvaltningerne

og dermed stiftsøvrighederne.

Forslaget bør derfor ikke gennemføres uden høring af provstiudvalg og menighedsråd.

Menighedsrådets beslutning om køb og salg af fast ejendom skal godkendes af mini-

steren for ligestilling og kirke eller efter dennes bemyndigelse af stiftsøvrigheden eller

provstiudvalget.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 411 af 3. maj 2006 om

præsteembedernes faste ejendomme, hvorefter menighedsrådets beslutning vedrø-

rende køb og salg af et præsteembedes faste ejendom (bortset fra tjenesteboliger)

skal godkendes af provstiudvalget.

På tjenesteboligområdet fremgår det af cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012, som blandt

andet har hjemmel i økonomilovens § 21, stk. 3, at menighedsrådets beslutning om

køb, salg m.v. af tjenesteboliger skal godkendes af provstiudvalget.

Endvidere er der i bekendtgørelse nr. 1238 af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirke-

bygninger og kirkegårde i § 13 fastsat regler om, at menighedsrådets køb og salg af

arealer og bygninger uden for kirkegården til brug for kirken eller kirkegården skal

godkendes af provstiudvalget. Salg af arealer, som er en del af kirkegården, og af

bygninger på kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Af bekendtgørelsens § 15 fremgår, at opførelse, ombygning og nedrivning af bygnin-

ger til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget. For så vidt

angår bygninger på kirkegården, skal de pågældende arbejder godkendes af stiftsøv-

righeden.

Bekendtgørelsens §§ 13 og 15 har blandt andet hjemmel i økonomilovens § 21, stk. 3.

Bemyndigelsen til provstiudvalget på disse tre områder skal ses i sammenhæng med,

at provstiudvalget må antages at være dem, der er tættest på til at vurdere, hvorvidt

køb eller salg bør ske. Dette er en følge af, at provstiudvalget i øvrigt har kompeten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cen til at godkende de fleste af menighedsrådets beslutninger vedrørende præsteem-

bedes faste ejendomme, herunder opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger

eller servitutter. Desuden har provstiudvalget indsigt i og fører tilsyn med menigheds-

rådenes økonomi.

Biskoppernes forslag vil betyde, at godkendelseskompetencer flyttes fra det lokale ni-

veau til stiftsrådene. Forslaget er således udtryk for en centralisering af kompetence,

hvilket ikke harmonerer med, at der i de senere år er gennemført en omfattende de-

centralisering af kompetence i forhold til menighedsrådets køb og salg af fast ejen-

dom.

Der vil således være tale om en særdeles gennemgribende ændring af kompetence-

forholdene i folkekirken. En sådan ændring bør ikke gennemføres uden forudgående

høring af provstiudvalg og menighedsråd.

Hertil kommer, at forslaget ikke umiddelbart har sammenhæng med ændringen af

statsforvaltningernes og dermed stiftsøvrighedernes organisering.

Ministeriet kan derfor ikke støtte forslaget.

2.2.6. Forslag til ændring af § 3 a i lov om valg til menighedsråd

Biskopperne

foreslår, at § 3 a, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd omformuleres,

således at stiftsøvrighedens kompetence til at træffe afgørelse om et menigheds-

rådsmedlems fortabelse af valgbarhed overføres til biskoppen. Da der er tale om stil-

lingtagen til et rent læremæssigt spørgsmål, finder biskopperne det uhensigtsmæssigt,

at det er stiftsøvrigheden, der tager stilling i den slags sager. Det bør alene være bi-

skoppen.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger:

Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om valgbarhed, når et valgt medlem af menigheds-

rådet har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken. Adgangen til rekurs er afskåret

ved lov, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 531 af 6. juni 2006. Af de særlige bemærkninger

til lovforslagets § 2, nr. 3, fremgår blandt andet om hensynet bag bestemmelsen:

”Med bestemmelsen genindføres et loyalitetskrav til de valgte medlemmer af menig-

hedsrådet. I modsætning til den lignende bestemmelse fra 1992-menighedsrådsloven

[…] indebærer nyformuleringen, at det understreges, at der er tale om et krav om loya-

litet over for folkekirken snarere end et krav om tro.

Bestemmelse vil skulle anvendes med forsigtighed, da folkekirkens tradition for en le-

vende debat – om bl.a. trosspørgsmål – ikke må modvirkes af, at menighedsrådsmed-

lemmerne unødigt frygter at blive genstand for sager, hvor de i sidste ende kan forta-

be deres medlemskab af menighedsrådet.

Det er derfor forudsat, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når følgende betingel-

ser alle er opfyldt:

1. Det valgte menighedsrådsmedlem skal have givet udtryk for en trosopfattelse, der

på et eller flere afgørende punkter klart og utvetydigt er i strid med folkekirkens læ-

re.

2. Vedkommende skal aktivt, vedholdende og offentligt have udbredt sine synspunk-

ter og dermed direkte modarbejdet folkekirken.

3. Vedkommende skal vedholdende have fortsat sin offentlige udbredelse efter at ha-

ve modtaget en tilkendegivelse om, at dette vil kunne medføre, at vedkommende

mister sin valgbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det betyder således, at den pågældende ikke kan forblive medlem af menighedsrådet.

Derimod vil ændringen ikke medføre, at den pågældendes medlemskab af folkekirken

ophører. Forslaget vedrører alene valgbarhed til menighedsrådet.

Afgørelsen af sådanne sager er med bestemmelsen henlagt til stiftsøvrigheden, det vil

sige til biskoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning (stiftamtmanden) i

forening. Dermed vil den endelige afgørelse blive truffet af en myndighed, der er i be-

siddelse af såvel teologisk som forvaltningsretlig kompetence.

Stiftsøvrigheden vil kunne rejse en sag på baggrund af forelæggelse fra f.eks. en sog-

nepræst, som er medlem af menighedsrådet, et andet valgt menighedsrådsmedlem

eller på stiftsøvrighedens eget initiativ. Opregningen er ikke udtømmende.

Ved at give stiftsøvrigheden afgørelseskompetencen i sådanne sager løftes spørgs-

målet ud af de lokale rammer. Derved forebygges, at bestemmelsen misbruges af

menighedsrådets flertal eller præsten til på usaglig vis at påvirke menighedsrådets

sammensætning.

Stiftsøvrighedens afgørelse i disse sager er endelig. Såfremt stiftsøvrigheden træffer

afgørelse om, at et valgt menighedsrådsmedlem har mistet sin valgbarhed, idet med-

lemmet har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken ved aktivt, vedholdende og of-

fentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, skal

afgørelsen ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Et valgt menighedsrådsmedlem, der i henhold til stiftsøvrighedens afgørelse mister sin

valgbarhed i sådanne sager, vil dog kunne indbringe stiftsøvrighedens afgørelse for

domstolene, jf. den almindelige prøvelsesadgang i grundlovens § 63, stk. 1.”

Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1. fremgår følgende om placerin-

gen af kompetencen hos stiftsøvrigheden:

”Menighedsrådsmedlemmer varetager, jf. menighedsrådslovens § 1, ledelsen af sog-

nets anliggender. Dette omfatter ikke kun de praktiske rammer, men også indholdet af

sognets kirkelige liv. Menighedsrådet træffer også beslutning vedr. valg af præst og

indførelse af ny autoriseret liturgi og salmebøger.

Det centrale element i bedømmelsen af sager om valgte menighedsrådsmedlemmers

fortabelse af valgbarhed bør være en konkret vurdering af menighedsrådsmedlem-

mets adfærd, set i forhold til den pågældendes samtidige medlemskab af menigheds-

rådet.

Med lovforslagets § 2, nr. 3, er det derfor forudsat, at et menighedsrådsmedlems afvi-

gelse i forhold til folkekirkens lære skal være så markant og utvetydig, at erkendelsen

heraf ikke kræver særlig teologisk fagkundskab.

På den baggrund er der ikke fundet behov for at etablere særlige regler for teologisk

kyndig sagsforberedelse, ligesom det ikke er fundet nødvendigt med en særlig gejstlig

domstol til at afgøre sådanne sager.

Afgørelsen af sådanne sager foreslås henlagt til stiftsøvrigheden, det vil sige til bi-

skoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning (stiftamtmanden) i forening.

Dermed vil den endelige afgørelse blive truffet af en myndighed, der er i besiddelse af

såvel teologisk som forvaltningsretlig kompetence.”

Ministeriet ønsker at fastholde, at afgørelsen i disse sager, der er særdeles indgriben-

de for det menighedsrådsmedlem, som fratages sin valgbarhed, træffes af en myndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed, der er i besiddelse af såvel teologisk og forvaltningsretlig kompetence. Dette sik-

res i høj grad ved, at kompetencen fortsat er placeret hos stiftsøvrigheden.

Ministeriet kan derfor ikke støtte biskoppernes forslag.

2.4. Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige

område

Danske Handicaporganisationer, DANSKE ÆLDRERÅD

PTU

har udtrykt store

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved nedlæggelsen af de sociale nævn.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

hilser den foreslåede forenkling af klage-

strukturen på det sociale område velkommen. BKF imødeser, at forenklingen vil med-

føre et fald i sagsbehandlingstiden i ankesager, som foreningen finder bekymrende

lang. Lange sagsbehandlingstider er til skade for børnene, deres familier og for kom-

munernes muligheder for at få udbytte af foranstaltninger efter serviceloven.

Danske Handicaporganisationer

finder det naturligt for en række sager på social- og

beskæftigelsesområdet, at behandlingen af sagerne varierer afhængigt af, hvor borge-

ren bor, og organisationen frygter, at en standardiseret sagsbehandling vil ske på be-

kostning af den individuelle vurdering.

Organisationen finder den markante stigning i indkomne klagesager efter kommunal-

reformen bekymrende og peger på, at kommunerne bevidst træffer afgørelser, der er

på kant med lovgivningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Ovenstående bemærkninger vedrører ikke nærværende lovforslag, men relaterer sig

udelukkende til den del af aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne, som ved-

rører en forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige om-

råde, og som udmøntes ved social- og integrationsministerens samtidigt fremsatte lov-

forslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige

andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige

område).

Høringssvarene indgår i Social- og Integrationsministeriets høringsnotat til det nævnte

lovforslag, hvortil der henvises.

2.5. Øvrige bemærkninger

Datatilsynet

forudsætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive

iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som føl-

ge af lovforslagets bestemmelser.

Statsforvaltningerne

har anført, at det ikke bør indskrænkes til alene at være kontor-

chefer, der vil kunne udpeges som formænd for Det Psykiatriske Patientklagenævn,

da andre udvalgte medarbejdere med de fornødne faglige kompetencer også bør

kunne udpeges. I dag anvendes også special- og chefkonsulenter eller andre betroe-

de medarbejdere til opgaven.

Statsforvaltningerne nævner en række områder og opgaver, som ikke er omtalt i lov-

forslaget, som statsforvaltningen er ansvarlig for i dag. Det drejer sig om beskikkelse

af den særlige sagkyndige til statens tjeneste- og lejeboliger, beskikkelse af forman-

den for de kommunale beboerklagenævn og huslejenævn, behandling af klager over

bygningsmyndighedens afgørelser i medfør af masteloven, udpegning af bistands-

værger samt beskikkelse og sekretariatsbetjening af byfornyelsesnævnene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsforvaltningerne foreslår kompetencen til at beskikke pædagogisk-psykologisk

sagkyndige til de kommunale børn- og ungeudvalg overført fra statsforvaltningerne til

kommunalbestyrelserne eller Social- og Integrationsministeriet. Statsforvaltningerne

foreslår endvidere, at opgaven vedrørende omkostningsdækning i medfør af hegnslo-

ven overføres til Civilstyrelsen, da opgaven reelt er en afgørelse om fri proces.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det er på baggrund af statsforvaltningernes høringssvar præciseret i lovforslagets

bemærkninger til § 17 (lov om anvendelse af tvang i psykiatrien), at direktørens ud-

pegning af en kontorchef som formand for Det Psykiatriske Patientklagenævn alene er

et eksempel. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet noget realitetsændring i forhold til

den personkreds, der i dag efter bemyndigelse fra direktøren kan varetage hvervet

som formand for nævnet. Det afgørende for delegationen vil fortsat være, at der er ta-

le om en medarbejder med tilstrækkelig kompetence på området.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget indebærer oprettelsen af en enhedsfor-

valtning ikke i sig selv nogen indholdsmæssig ændring af statsforvaltningernes opga-

ver.

Statsforvaltningen skal i det væsentlige fortsat varetage de opgaver, som statsforvalt-

ningerne varetager i dag, bortset fra sekretariatsbetjeningen af de sociale nævn og

beskæftigelsesankenævnene, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og sty-

ringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af

klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område), og sekretariatsbe-

tjeningen af jordbrugskommissionerne, jf. lov om ændring af lov om landbrugsejen-

domme og jordfordelingsloven (Nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og oprettel-

se af nye jordfordelingskommissioner m.v.) (lov nr. 1240 af 18. december 2012).

Derudover foreslås det, at sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter

servicelovens § 131 fremover behandles af statsforvaltningen som 1. instans. Der

henvises herom til lovforslaget om ændring af lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-

indsats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og be-

skæftigelsesmæssige område).

Statsforvaltningen skal således fortsat varetage de (mindre) opgaver, som statsfor-

valtningerne varetager i dag, og som ikke er særskilt omtalt i lovforslaget. Det bemær-

kes i den forbindelse, at en række opgaver ikke indgår eller er omtalt i lovændringer-

ne, fordi ordlyden af bestemmelserne på disse områder allerede omtaler statsforvalt-

ningen i ental, og ændringer som følge af omorganiseringen derfor ikke er nødvendi-

ge.

Det ligger uden for rammerne af lovforslaget at foreslå flytninger af opgaver mellem

statsforvaltningerne og andre myndigheder, ud over dem, der er en naturlig følge af

den politiske aftale, som lovforslaget udmønter. De forslag til ændringer af kompeten-

cefordelingen, der er fremkommet i forbindelse med høringen over lovforslaget, vil

imidlertid indgå i ministeriernes løbende overvejelser om statsforvaltningens opgave-

varetagelse.

Statsforvaltningens behandling af personoplysninger, herunder den behandling af per-

sonoplysninger, der finder sted som følge af lovforslagets bestemmelser, vil – som i

dag – blive tilrettelagt i overensstemmelse med persondataloven og sikkerhedsbe-

kendtgørelsens bestemmelser.