Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
L 154 Bilag 4, L 154 A Bilag 4, L 154 B Bilag 4
Offentligt
1959: M/S Hans Hedtoft katastrofen:Uddragfra den pt. inaktive private web sitehttp://janss.dk/hedtoft.phpinkl.Kaptajnernesofficielle erklæring vedr. sejladsen til og fra Grønland:
”I Politiken den 5. marts 1957 er der en artikel med titlen "Vintersejladsen på Grønland vil blivefortsat",her udtalte ministeren, at vintersejladsen var nødvendig af hensyn til det grønlandskeerhvervsliv.Samt at kaptajnerne var frit stillet med hensyn til valg af sejlruterne, og at de i tilfældeaf overisning kunne de søge til varmere vande.At der blev rejst tvivl, om det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sejle med passagerer påGrønland, slog helt de økonomiske forudsætninger for at bygge et nyt skib i stykker. Hvis der ikkekunne sejles med passagerer på Grønland om vinteren, var bevillingen givet på forkerteforudsætninger.Folketingsmedlem Augo Lyngestillede dette spørgsmål til ministeren for Grønland: "Finderministeren det på baggrund af de senest indhøstede erfaringer fortsat forsvarligt at opretholdevinterbesejling på Grønland med fuldt passagerantal?". Dette spørgsmål skulle besvares ifolketinget den 13. marts.Folketingsmedlem K. Damsgaardrejste spørgsmålet "Hvorvidt man ikke - hvis man fremfor atgennemføre de farlige vintersejladser tænkte sig i højere grad at udbygge beredskabslagrene iGrønland - burde indskrænke antallet af statens egne skibe under hensyn til det uøkonomiske i athave skibene liggende oplagt i længere tidsrum". Dette skulle besvares i et samråd den 14. marts.
Af disse grunde ville ministeren have en erklæring fra samtlige kaptajner om deres indstillingtil vintersejlads, inden han svarede i Folketinget !
Den 8. marts mødtes kaptajnerne, der manglede kun kaptajn Gunnar J. A. Hansen, han var på dettidspunkt om bord på "Disko", der først kom til København den 10. marts. De andre kaptajnerhavde først et møde med skibsinspektør Coulet-Svendsen, der sagde til dem: "I må være klar over,at hvis ikke vi kan sejle på Grønland, er der andre, der kan". Derefter brugte kaptajnerne det mesteaf dagen på at skrive denne erklæring:København, den 8. marts 1957.Til Direktøren, Den kongelige grønlandske Handel.Undertegnede skibsførere erklærer herved på given foranledning, at sejlads på Grønland må ansesfor mere risikabel end anden normal sejlads, og at risikoen i vinter månederne er betydeligt forøget,
1
hvorfor det tilrådes at indskrænke vintersejladsen til det mindst mulige, særlig med henblik påpassagerbefordring.En absolut forudsætning for vintersejladsens gennemførelse er, at Den kongelige grønlandskeHandel fortsat følger den påbegyndte linie med fornyelse af skibe til Atlantfarten, senest detprojekterede ishavsskib, og at der under ingen omstændigheder må slækkes på disse krav.Det anses endvidere for stærkt påkrævet, at man med hensyn til kystflåden tilstræber en snarligfornyelse, da det nuværende materiel absolut ikke er tidssvarende, især ikke til den seneefterårssejlads.Det henstilles endvidere, at der føres en sådan personalepolitik, at tilgangen af unge navigatører, derønsker fastansættelse, sikres, da det nu på grund af den store afgang af navigatører er overdragetganske få modne og i grønlandske farvande kendte navigatører at bære det store ansvar.Underskrevet af skibsførerne: O.Møller, P.L.Rasmussen, M.Frouelund Sørensen, G.Hansen,S.Th.Sørensen, O.H.Schmidt og J.B.Junker. (Kaptajn P.L. Rasmussen gik ned med "HansHedtoft").Denne erklæring vakte absolut ingen begejstring.Kaptajnerne husker det videre forløb som:Direktøren sagde til dem; at denne erklæring ville medføre, de ikke fik det nye skib, og det villebetyde, at de godt kunne lukke butikken.Direktøren husker forløbet som: Han sagde til dem, at de skulle skrive en mere præcis erklæring.Han fortalte senere til undersøgelseskommissionen: "Men i hvert fald husker jeg klart, at han(ministeren) ikke ønskede at acceptere erklæringen. Han sagde: "Den er aldeles uacceptabel, densiger ikke noget", og det måtte man give ham ret i. Det gør den ikke". Højesteretsdommer JensHerfelt svarede: "Tænk, det synes jeg den gør".
Ministeren husker ikke noget som helst om en erklæring fra den 8. marts 1957 !
Men i hvert fald skulle kaptajnerne lave en anden. Det gjorde de den 11. marts 1957 efter en langdiskussion.København, den 11. marts 1957.Til direktøren, Den kongelige grønlandske Handel.I anledning af, at man offentligt har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er forsvarligt at gennemførepassager sejlads på Grønland om vinteren, skal undertegnede skibsførere i Den kongeligegrønlandske Handel udtale:
2
På alle årstider er Grønlandssejlads vanskeligere og mere risikofyldt end nogen anden sejlads, mendette gælder selvfølgelig især sejlads i vintermånederne. Vintersejlads på Grønland kræver derforikke blot et dygtigt og erfarent mandskab, men også hensigtsmæssigt konstruerede specialskibe og iøvrigt i enhver henseende første klasses materiel.Vi anerkender og værdsætter, at Handelens atlantgående skibe, d.v.s. både "Umanak" og den gamle"Disko", opfylder disse krav, og af hensyn til passagerers og mandskabs sikkerhed håber vi, at debevilgende myndigheder også med hensyn til det nye Atlantskib, som er under bygning, vil følgeHandelens krav til skibets konstruktion og udstyr.Den situation, som "Umanak" kom ud i på sidste rejse, viste klart, at det ville være uforsvarligt atslå af på de krav, som Handelen har stillet, støttet af den erfaring, som Handelens skibsførere harindhøstet igennem mange årtiers besejling af Grønland.
Vi ved, at der i Grønlandsfarten - ligeså lidt som i anden Atlantfart - ikke kan skabes absolutsikkerhed, men vi henstiller indtrængende til de bevilgende myndigheder, at man i det omfang, detpå nogen måde er muligt, imødekommer forslag til betryggelse af sejladsen på Grønland.Det er vor overbevisning, at det med specialbyggede Grønlandsskibe er rigtigt at fortsætte dengennem mere end 10 år udførte vinterbesejling af Grønland.Det anses endvidere for stærkt påkrævet, at man med hensyn til kystflåden tilstræber en snarligfornyelse, da det nuværende materiel ikke er tidssvarende, især ikke til den sene efterårssejlads.Det henstilles endvidere, at der føres en sådan personalepolitik, at tilgangen af unge navigatører, derønsker fastansættelse, sikres, så Handelen ikke kommer i den situation, at kun få modne og igrønlandske farvande kendte navigatører skal bære det store ansvar.Underskrevet af 7 kaptajner.Bortset fra kaptajn Gunnar Hansen og P. L. Rasmussen,var alle de andre kaptajner enige om, atdenne erklæring ikke var deres mening, men de underskrev kun for at sikre Den kgl.grønlandske Handelog det nye skib. Kaptajn S.Th. Sørensen fortæller om mødet, hvor den andenerklæring blev underskrevet: - Så tog jeg min fyldepen frem og sagde "Jeg skriver under, men detgør mig ondt, og det er mod min inderste overbevisning". Så skrev jeg under og fik en cigar og gikmin vej, hjem til min kone og sagde "Det har været en sort dag for mig, for jeg har gjort noget, somjeg ikke skulle" -. Ministeren var tilfreds med erklæringen, nu kunne han svare på spørgsmålene,der var stillet.Styrelsesrådet holdt møde den 14. marts. Her blev det besluttet at fortsætte vintersejladsen somhidtil. Dog med den ændring at skibene fik andre radioantenner.Det udvalg, der var blevet nedsat den 1. februar for at vurdere oplysningerne om det nye skib, skrevden 27. marts til ministeren for Grønland, og bad ham om at nedsætte en undersøgelseskommisiontil at bedømme de oplysninger, udvalget havde skaffet. Det næste, der skete i sagen, var den 9. april1957, hvor der i folketinget var debat om tillægsbevilling til finansloven. Et af punkterne var
3
bevilling af første rate af det nye skibs byggesum. Oluf Pedersen sagde under behandlingen (stærktforkortet): "Det tilbud, der kom fra skibsreder Lauritzen, blev der lagt 3/4 million kroner oven i, detbad vi ministeren om et svar på, men han gik i strejke.Han svarede i hvert fald ikke.Derefter badudvalget om, at der blev nedsat en kommission, der skulle se på sagen. Betingelsen for, at vi skullehave et statsskib, var at der kunne spares 1,5 million om året, det ser ikke ud til at holde stik. Derformener jeg at forudsætningen for at vedtage bevillingen er bristet". Men uanset hvad Oluf Pedersenmente, blev det nu alligevel vedtaget. Den 14. maj 1957 var der folketingsvalg, og dermed bortfaldtdet udvalg der var nedsat den 1. februar til at vurdere økonomien i det nye statsskib.Det nyefolketing nedsatte ikke et tilsvarende udvalg.Skibet blev afleveret til Den kgl. grønlandskeHandel den 17. december 1958, og fik navnet "Hans Hedtoft".M/S Hans Hedtoft forliste den 30. januar 1959 i Kap Farvel området (punkt 4 i kortet)
Se også disse indslag på DR.dk vedr. MS Hans Hedtoft:http://www.dr.dk/kroniken/1950erne/indland_udland/forliset_1.aspKunne en sådan tragedie ske igen i Kap Farvel området – men nu under sejlads i sommerperiodenjuni – juli – august, og nu med et af de store krydstogtsskibe, der medfører i tusindevis afpassagerer, og somikkeer isforstærket (isklasse), og som i det hele tagetikkeer konstrueret til atkunne ”tåle” at påsejle selv et meget lille isbjerg ved et uheld ??
4
2013: M/S Hans Hedtoft katastrofen – vil det ske igen ?Grønlands Selvstyre har et officielt og erklæret mål om at satse på krydstogtsskibsturisme både dagsdato og fremover.Dags dato sejler der således mange store krydstogtsskibe til Grønland i sommermånederne juli –august – september hvor der stadig er drivende gletcheris i det grønlandske søterritorium.Store krydstogtskibe som fx Costa Deliziosa på nedenstående foto medfører op til 2828 passagererog 1100 besætningsmedlemmer; altså op til 3928 personer om bord i et skib, derikkeerkonstrueret til at besejle farvande med drivende gletcheris !
På ovenstående foto kan man se Costa Deliziosa sejle i tæt og tykt gletcheris i det grønlandskesøterritorium ved Ilulissat i sommeren 2011udenat være isforstærket (isklasse) overhovedet, ogaltså slet ikke konstrueret til denne form for sejlads – og det med næsten 4000 personer om bord(http://en.wikipedia.org/wiki/Costa_Deliziosa ) !!!Dette er desværre sletikkeen udsædvanligt forteelse i det grønlandske søteritorium i sommermånederne thi sådan foregår det ofte med de andre store krydstogtsskibe, der hellerikkeerisforstærket (isklasse) – og ifølge spørgsmål og svar til den igangværendeFolketingsbehandling/Erhvervsudvalgsbehandling af L 154 ”Skærpet sejladssikkerhed i Arktis”bliver de store krydstogtsskibe vist sjældent Havnestatskontrolleret af Søfartsstyrelsen når deanløber grønlandsk søterritorium – ej heller anno 2013 og fremover !!
For at belyse problemstillingen yderligere har jeg konstrueret følgende eksempel, der liggerså tæt på virkeligheden som overhovedet muligt – og med udgangspunkt i mine egne 17 årserfaring med sejladsen ved Grønland på alle årstider:
5
1) Krydstogtsskibes sejlplaner til Grønland:På dette link kan man se nogle af krydstogtsskibenes sejlplaner med datoer og grafiske rute på kortmed hensyn til anløb af Grønland i 2013:http://www.seascanner.com/reisen.php?gebiet=14Fra ovenstående sejlplan 2013 har jeg valgt krydstogtsskibetMS Veendamder kan medføre 1350passagerer og 580 besætningsmedlemmer jvfhttp://en.wikipedia.org/wiki/MS_Veendam
2) Krydstogtsskibet MV Veendam's rute til Grønland med anløb på kort:Her på dette link kan man se skibets rute til Grønland her i 2013:http://www.seascanner.com/reise.php?reise=47708
Bemærk at skibetikkeanløber Danmark på ruten på noget tidspunkt.
6
MS Veendamsejler fra Red Bay i Canada den 17/-13 og anløber Qaqortoq i Grønland den 20/7-13.Dette krydstogtsskib - der kan medføre 1930 personer og som mig bekendt sletikkeer isforstærket(isklasse) - vil da sejle igennem et farvand - herunder grønlandsk søterritorium - fyldt med drivendegletcheris på den sidste del af rejsen til Qaqortoq.Dette har jeg belyst i dette DMI iskort, der er udgivet den 23/12 – 2012 og som dækker skibets rutei den sidste del af rejsen til Qaqortoq her i 2013.
På dette iskort var der på samme tidspunkt i 2012 mange isbjerge og mange fragmenter af isbjerge ihele dette farvandsområde som skibet sejler igennem på rejsen til Qaqortoq og senere igennemPrins Christianssund på rejsen videre til Island !!!!!!!Der er ALTID disse istyper i dette farvandsområde hvert år og hele året rundt; det kan DMI sagtensbekræfte.I dette DMI iskort fra 2012 har jeg nu indtegnet skibets rute samt fotos af den istype som skibet kanmøde - og det med 1930 personer om bord i et skib, der mig bekendtikkeer isforstærket, og hvorder måske hellerikkeer lods om bord fordi skibet jo kommer fra Canada på rejsen til Qaqortoq !!!HvisMS Veendamved et uheld påsejler et isbjerg eller et fragment af et isbjerg i sammefarvandsområde i juli måned 2013, og derpå begynder at synke, så er der kun en meget lille SARredningshelikopter i Syd Grønland der kan komme de 1930 personer om bord til undsætning - hvishelikopteren da kan flyve på grund af den hyppige sommertåge i området !!!Ifølgehttp://www.seascanner.com/reisen.php?gebiet=14kan jegikkese, at der er andre storekrydstogtsskibe som i givet fald kunne kommeMS Veendamtil undsætning den 18-19-20 juli2013 – derfor mener jeg at det børe være et krav i den kommende danske L 154 lov, at
7
krydstogtskibe, der besejler grønlandsk søterritorium altid skal sejle parvis forstået sådan, at der kunmå være nogle få timers sejlads imellem dem;især under vanskelige sejladsforhold som fx tågeog is på havet!HvisMS Veendamslipper "helskindet" igennem til Qaqortoq, så kan Søfartsstyrelsen sagtensforetage en Havnestatskontrol af skibet under skibets anløb af Qaqortoq thi Søfartsstyrelsen kansagtens få Qaqortoq havn til at sejle dem ud til krydstogtsskibet på ankerpladsen – krydstogtsskibetsegen besætning sejler i øvrigt selv passagerer ind til Qaqortoq med krydstogtsskibets egne små bådetil dette formål !!!(Bemærk atMS VeendamIKKE anløber dansk havn på noget tidspunkt under ruten jævnfør kortetpåhttp://www.seascanner.com/reise.php?reise=47708)NB:KrydstogtsskibetMS Eurodam,der kan medføre over 3000 personer jævnførhttp://en.wikipedia.org/wiki/MS_Eurodam, og som mig bekendt hellerikkeer isforstærket, anløbersamme gletcherisfyldte farvandsområde i det grønlandske søterritorium den 5-6/9 – 2013 jævnførhttp://www.seascanner.com/reise.php?reise=54385PS:I 2006 udgav Søfartsstyrelsen denne udmærkede og meget præcise rapport hvori de skriver, at derintet er til hindring for at Kongeriget Danmark skærper kravene til skibes sejlads i det grønlandskesøterritorium:http://www.soefartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publikationer/Sejladssikkerhed/sejladssikkerhedgroenland.pdf
Der skulle således ikke være nogen internationale love og regler, der forhindrer at KongerigetDanmark stiller krav i L 154 om at krydstogtsskibe, der besejler det grønlandskesøterritorium skal være konstrueret og isforstærket i en specifik isklasse således, atkrydstogtsskibet ved et uheld og for fuld kraft kan ”tåle” at påsejle et isbjerg eller fragmenteri det grønlandske søterritorium UDEN at forlise - det vil i givet fald kunne redde mangemenneskeliv i et arktisk havområde med meget begrænset redningstjeneste (SAR) !M/S Hans Hedtoft og RMS Titanic katastroferne – kunne det ske igen i det grønlandskesøterritorium anno 2013 ?
Med venlig hilsenBjarne Rasmussenwww.iceguide.dkDagnyvej 7, 1th9000 Aalborg , den 26 april 2013
8
