Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af sø-

loven og forskellige andre love

1. Indledning

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande.Styrkelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri.Modernisering af skibsregistreringsreglerne.Gennemførelse af konventionen om aftaler for international transportaf gods helt eller delvist til søs (Rotterdam-reglerne).Gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen om ansvar forforureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige ogforurenende stoffer (HNS konventionen).Nedlæggelse af Dykkerrådet som led i regeringens sanering af råd ognævn.Lovforslagets formål er både at forbedre sikkerheden og den sociale be-skyttelse af den søfarende, at sikre bedre muligheder for at få erstatningved HNS ulykker til søs samt at gøre det mere attraktivt at drive rederi-virksomhed i Danmark, hvilket kan medvirke til at sikre vækst og øgebeskæftigelsen i Danmark.Forslaget regulerer rigsanliggender med undtagelse af elementet om søfa-rendes retsstilling ved sørøveri, der er et selvstyreanliggende. Lovforsla-get kan efter det grønlandske selvstyres godkendelse sættes i kraft forGrønland ved kongelig anordning med de fornødne tilpasninger.Forslaget er sendt i høring den 12. december 2012 med høringsfrist den11. januar 2013 hos i alt 61 myndigheder, organisationer m.v. Der ermodtaget høringssvar fra 17 af de 61 hørte myndigheder, organisationerm.v. 11 myndigheder og organisationer har bemærkninger til udkastet tillovforslag. De væsentligste bemærkninger gennemgås og kommenteresnedenfor.Det bemærkes, at Det Grønlandske Selvstyres høringssvar, som er afgivetved Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, er vedlagt be-mærkninger fra selvstyrets departement for Erhverv og Arbejdsmarkedsamt bemærkninger fra forskellige grønlandske organisationer, som selv-styret har været i dialog med. Kun en enkelt af de grønlandske organisati-oner (World of Greenland) har efter dialogen med selvstyret valgt at afgi-ve høringssvar til den danske regering. I det følgende gennemgås derforselvstyrets egne bemærkninger, bemærkninger fra selvstyrets departe-

ment for Erhverv og Arbejdsmarked samt bemærkninger fra World ofGreenland.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse tilpasninger ændrerikke lovudkastets materielle indhold og beskrives derfor ikke nærmere idette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne erpositive over for lovforslaget.Organisationerne støtter generelt lovforslagets element om gennemførelseaf konventionen om aftaler for international transport af gods helt ellerdelvist til søs (Rotterdam-reglerne). Ligeledes er der generel støtte tilforslaget om gennemførelse af ændringsprotokollen til konventionen omansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farli-ge og forurenende stoffer (HNS-konventionen).Nogle organisationer, herunder Danmarks Skibsmæglerforening, de dan-ske rederiforeninger, World of Greenland og 3F, samt det grønlandskeselvstyre ser dog kritisk på visse dele af de foreslåede ændringer. Særligtden foreslåede skærpelse af sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiskefarvande.Det grønlandske selvstyre anfører desuden, at høringsfristen har været forkort (forslaget blev sendt i høring den 12. december 2012 med en frist,der for selvstyret blev forlænget til den 16. januar 2013). Selvstyret serdog positivt på indførslen af en rammelov, der giver mulighed for indfø-relse af sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande og en særskiltlodslov i Grønland. Selvstyret lægger i forhold til den videre proces vægtpå, at de konkrete initiativer udmøntes i samarbejde med selvstyret, og atlovændringerne først kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anord-ning med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger, efter fore-læggelse for Inartsisartut.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Høringssvarene er kommenteret med udgangspunkt i lovens hovedele-menter:3.1.Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande.3.2. Styrkelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri.3.3. Modernisering af skibsregistreringsreglerne.3.4. Gennemførelse af konventionen om aftaler for international transportaf gods helt eller delvist til søs (Rotterdam-reglerne).3.5. Gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen om ansvar forforureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige ogforurenende stoffer (HNS konventionen).3.6. Nedlæggelse af Dykkerrådet som led i regeringens sanering af råd ognævn.

3.1. Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande

Det grønlandske selvstyres Departement for Erhverv og Arbejdsmarkedanbefaler, at forslaget om sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske far-vande udskilles af lovforslaget og behandles særskilt med henblik påyderligere afklaring af denne del af forslaget.

Kommentar

En opdeling af lovforslaget vil forsinke indførelsen af skærpede sikker-hedsmæssige krav i de arktiske farvande. Den stigende skibstrafik i Arktisog behovet for nye regler taler imod en sådan forsinkelse. Lovforslaget eren rammelov, der udmøntes ved en eller flere bekendtgørelser, hvori despecifikke sejladssikkerhedsmæssige krav, vil blive udformet og fastlagt isamarbejde med selvstyret.

3.1.1. Koordineret sejlads og krav til sejlads i isfyldt farvand m.v.

Det grønlandske selvstyres Departement for Erhverv og Arbejdsmarkedanfører, at begrebet ”skibe i arktiske områder, som udgør en særlig risi-ko”, ikke er tilstrækkeligt klart defineret. Departementet udtrykker desu-den bekymring for, at skærpede krav vil kunne blive en hindring for dengrønlandske erhvervsudvikling, der satser på at fremme turisme, herunderkrydstogtturisme og etablering af råstofindustri. Departementet under-streger, at grønlandske institutioner og myndigheder bør inddrages i ud-formningen af kravene.World of Greenland anfører, at de nye krav vil have store konsekvenserfor turismeerhvervet (World of Greenland skønner, at krydstogtskibeneudgør ca. 20 pct. af branchens samlede omsætning).Rederiforeningerne spørger i hvilke regler, der påtænkes indarbejdet kravom isklasser, skærpede krav til skibenes sejladsplanlægning og bered-skabsplaner.

Kommentar

Med lovforslaget skærpes sikkerheden ved sejlads i Grønland. Hensigtener først og fremmest, at der her og nu skal fokuseres på sikkerheden vedpassagerskibssejlads. Krydstogtskibe med et stort antal passagerer ombord udgør en særlig risiko i de grønlandske farvande som følge af degeografiske og klimamæssige forhold. Behovet for at forbedre sikkerhe-den for større krydstogtskibe forstærkes i lyset af den voksende krydstogt-turisme i Arktis. Målet er også at sikre, at krydstogtindustrien selv er medtil at forbedre sikkerheden.Et krav om koordineret sejlads for disse skibe vil medføre, at de størrekrydstogtskibe skal sikre, at andre større skibe - fx fragtskibe, ikke nød-vendigvis krydstogtskibe - inden for rimelig tid vil kunne komme til und-sætning i en nødsituation. Det vil i de nærmere regler herom blive fastsatkvalificerede krav til, hvilke skibe der kan være tale om, samt hvor hurtigt

de skal kunne komme til undsætning. Der påtænkes derimod ikke indførtkrav om decideret parsejlads.Det vurderes, at initiativerne kan gennemføres uden de omfattende kon-sekvenser for sejladsen, som det grønlandske departement og World ofGreenland frygter. De skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav vil efterlovforslaget kunne indføres i en eller flere nye bekendtgørelser. De nyeregler vil blive gennemført efter drøftelser med krydstogtserhvervet og deøvrige involverede parter, hvor der også må ses på, om der er behov forovergangsordninger. Søfartsstyrelsen har endvidere oplyst, at de er vedat udvikle et web-baseret system, der kan hjælpe skibene med deres koor-dination.Det vurderes samlet set at være til gavn for krydstogtturismen, og ikkemindst deres kunder, at sejladssikkerheden forbedres.DMI anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, at skibe, der færdes i ark-tiske farvande, har pligt til indhente seneste informationer om vejr, bøl-ger, havstrømme og især udbredelsen og koncentrationen af havis og is-bjerge.

Kommentar

Det er hensigten, at krav om, at skibe, der sejler i arktiske farvande, skalindhente seneste informationer om vejr, bølger, havstrømme samt udbre-delsen og koncentrationen af havis og isbjerge i området, vil indgå i ud-møntningen af loven som et af de specifikke skærpede sikkerhedsmæssigekrav, der fastsættes til forbedring sejladssikkerheden ved Arktis.

3.1.2. Lodspligt

Risikovurdering

Rederiforeningerne rejser spørgsmål i relation til risikovurderingen af”skibe, hvis sejlads udgør en særlig risiko”. Der stilles således spørgs-målstegn ved hvordan, risikoen vurderes, og hvordan grænsen for denpåtænkte lodspligt er fastsat til krydstogtskibe med mere end 250 passa-gerer om bord.

Kommentar

Umiddelbart vurderes det, at lodspligt i første omgang skal indføres forskibe med mere end 250 passagerer om bord, dvs. større passagerskibe.Grænsen på 250 passager er fastsat både ud fra en sikkerhedsmæssigvurdering og under hensyn til mulighederne for at etablere den fornødnelodskapacitet inden for en kortere periode. Når der er indhentet erfarin-ger med ordningen, kan det komme på tale at udvide den til andre skibeud fra kriterierne om lodspligt i den gældende lodslov. Bestemmelserneom lodspligt vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter inddragelse af selv-styret og de berørte parter.

Lodscertifikater

Rederiforeningerne anfører, at man i forbindelse med kravet om, at lod-sen skal være certificeret til ”at foretage lodsning i det pågældende områ-de” taler om et område med 2.500 km. på hver side af Grønland. Det kanderfor være uhensigtsmæssigt at bruge modellen, som kendes fra de dan-ske farvande. Rederiforeningerne spørger desuden, om de ca. 10 lodsermed erfaring fra Grønland, som DanPilot råder over, har det fornødnekendskab til områderne.Danmarks Skibsmæglerforening anfører, at det bør overvejes, om der skalgælde en specifik pligt til at være certificeret i det pågældende område.Det foreslås, at ministeren kan beslutte, at der i specifikke områder gæl-der særlige skærpede bestemmelser.

Kommentar

Lodsningerne vil kunne varetages af såvel private lodserier som det stats-lige lodsvæsen, DanPilot. Samtlige lodsninger ved Grønland vil dermedblive konkurrenceudsat i modsætning til den danske model, hvor lodsnin-gerne kun er delvist konkurrenceudsat, og der eksisterer en eneret forDanPilot.Alle lodser vil skulle opfylde kvalifikationskravene, uanset om de kommerfra DanPilot, eller fra private lodserier. Lodserne skal bl.a. have særligindsigt i og kendskab til det konkret afgrænsede geografiske område, somden pågældende er autoriseret til at foretage lodsning i. Derudover vil deskulle opfylde særlige krav om uddannelse og erfaring med sejlads i is-fyldte områder. Med henblik på at sikre den nødvendige kapacitet, så derikke stilles krav om lodspligt uden det fornødne antal kvalificerede lodserer til rådighed for erhvervet vil kravet om lodspligt kunne indføres trin-vist. Det forventes, at første del af lodsordningen kan træde i kraft i for-året 2014.

Lodsfritagelse

Dansk Skibsmæglerforening og rederiforeningerne anfører, at der vedindførelse af lodspligt også bør være mulighed for lodsfritagelse.

Kommentar

Det følger af lovforslaget, at reglerne om lodsfritagelse i lodslovens § 14finder anvendelse på lovpligtig lodsning i grønlandske farvande. Skibs-mæglerforeningens ønske er således allerede imødekommet i lovforsla-get.

Betaling for lodsning

World of Greenland anfører, at krydstogtskibene allerede betaler en afgiftpr. passager om bord på over 500 kr. per person og foreslår at lade en delheraf finansiere den nye lodsordning.

Kommentar

Passagerskibe skal betale en afgift efter den grønlandske landstingslovom havne- og krydstogtspassagerafgift. Denne afgift betales efter loventil den grønlandske landskasse, og det er selvstyret, som afgør, hvorledesprovenuet skal anvendes. En sådan ændring vil skulle vedtages af detgrønlandske landsting, og lovforslaget ændrer ikke på dette punkt.Lodsloven bygger på princippet om brugerfinansiering af lodsninger.Lodsninger betales således af det rederi, der får gavn heraf. Det er hen-sigten, at dette betalingsprincip også skal fastholdes ved lodsningerne afkrydstogtskibe ved Grønland. Det bemærkes, at en eventuel anvendelse af”kendt mand” i dag på samme vis finansieres af det skib, der anvender”kendt mand”.

Forsyningspligt

Det grønlandske Departement for Erhverv og Arbejdsmarked samt rederi-foreningerne er kritiske over for, at forsyningspligten pålægges et bestemtlodseri (DanPilot).Det grønlandske Departement for Erhverv og Arbejdsmarked er skeptiskover for, at lodsloven sættes i kraft for Grønland uden tilpasning til grøn-landske forhold. Departementet anfører, at en opbygning af lodskapaciteti Grønland bør ske under inddragelse af grønlandske myndigheder oginstitutioner, så ordningen tilpasses grønlandske forhold.Danmarks Skibsmæglerforening foreslår, at forsyningspligten pålæggesstaten, de grønlandske myndigheder eller en anden offentlig myndighed.Det grønlandske selvstyre mener desuden, at det er uhensigtsmæssigt atfastholde kravet i lodslovens § 18 om, at lodserier skal være hjemmehø-rende i et EU/EØS-land, da det kan hindre et samarbejde med arktiskenationer uden for EU/EØS.

Kommentar

Lovforslaget giver mulighed for, at dele af lodsloven kan sættes i kraft forGrønland med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger. Dettesker ved indsættelse af et nyt kapitel i lodsloven om lodsning i grønland-ske farvande.Det er hensigten at etablere den nødvendige lodskapacitet i Grønland.Afhængig af behovet vil lodskapaciteten kunne opbygges gradvis, og reg-lerne om lodspligt skal kunne følge kapaciteten. Det vil naturligvis skemed inddragelse af relevante grønlandske myndigheder og organisatio-ner. Lovforslaget giver ikke mulighed for, at et eller flere lodserier kan fåeneret på grønlandske lodsninger. Der åbnes således op for, at alle kvali-ficerede lodserier vil kunne varetage forsyningen med lodsninger vedGrønland.

Det vurderes, at selvstyrets og rederiforeningernes bemærkninger vedrø-rende forsyningspligten er relevante. Det foreslås derfor at ændre lov-forslaget, så DanPilot, der er en del af den statslige forvaltning, ikke iloven pålægges forsyningspligt med lodsninger ved Grønland, dvs. så detikke nødvendigvis er DanPilot, der skal have pligt til at foretage de lods-ninger, som bliver omfattet af lodspligten ved Grønland. I stedet indsæt-tes en hjemmelsbestemmelse, som giver erhvervs- og vækstministerenadgang til administrativt at fastsætte regler om forsyningspligt.Det er en forudsætning for, at rederierne i praksis kan leve op til det nyekrav om lodspligt, at der er kvalificerede lodser til rådighed til at foreta-ge de lovpligtige lodsninger. Afhængigt af hvor mange lodserier, der øn-sker at foretage de grønlandske lodsninger, kan det derfor vise sig nød-vendigt at pålægge DanPilot at foretage grønlandske lodsninger. DanPi-lot vil dog under ingen omstændigheder få eneret på at foretage lodsnin-gerne.De private lodserier har således mulighed for at agere på markedet forgrønlandske lodsninger på samme vis som DanPilot. I opstartsfasen vur-deres det ikke hensigtsmæssigt at pålægge private lodserier i Grønlandforsyningspligt, da dette kan modvirke, at sådanne etableres. På sigt vilforsyningspligt imidlertid kunne pålægges andre lodserier end DanPilot.Det vurderes desuden, at selvstyrets bemærkning om lodslovens § 18 errelevant og bør følges, så lodslovens almindelige krav om, at lodserierskal være hjemmehørende i et EU/EØS-land, fraviges.

3.1.3. Forbedring af havneforholdene i Grønland

World of Greenland anser det for afgørende for sikkerheden til søs, athavneforholdene forbedres i Grønland.

Kommentar

Sagsområder vedrørende havne er ved lov nr. 943 af 23. december 1986overtaget af det grønlandske selvstyre efter hjemmestyreloven. Spørgsmå-let om, hvorvidt der skal gennemføres forbedring af havnene i Grønland,henhører således under selvstyret.

3.2. Styrkelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri

Danmarks Skibsmæglerforening, 3F og rederiforeningerne er genereltpositive over for forslaget.

3.2.1. Rederansvaret

Rederiforeningerne henviser til foreningernes høringssvar til den danskeimplementering af den internationale konvention om sikring af søfaren-des arbejdsforhold, Maritime Labour Convention (MLC konventionen),hvori foreningerne foreslog udarbejdelse af en præciserende bekendtgø-relse om det delte ansvar, hvor rederiet ikke er arbejdsgiver for den søfa-rende. Rederiforeningerne finder stadig en sådan bekendtgørelse relevant.

Kommentar

Rederiforeningernes bemærkning vedrører § 1 a i lov om søfarendes an-sættelsesforhold, som Folketinget vedtog i 2010 på baggrund af MLCkonventionen. Det følger af bestemmelsen, at rederen skal sikre, at lovensregler, regler udstedt i medfør af loven samt de søfarendes rettighederefter ansættelseskontrakten overholdes. Lovbemærkningerne til § 1 a in-deholder en detaljeret redegørelse for rederansvarets indhold og omfang.Det fremgår direkte af loven, at en reder, hvis den pågældendes ”under-leverandør” ikke opfylder sine forpligtelser over for de søfarende, derarbejder om bord på rederens skib, skal sikre, at de søfarendes rettighe-der efter loven og ansættelseskontrakten bliver opfyldt. Der vurderes der-for ikke umiddelbart at være behov for yderligere regler, men spørgsmå-let kan vurderes på ny i lyset af erfaringer med den nuværende ordning,som først træder i kraft den 20. august i år.

Sager om kapring og gidseltagning

3F opfordrer til, at der oprettes et krisenævn for gidselsager til betryggel-se af de søfarende om, at der i gidselsager arbejdes for hurtig frigivelse.3F opfordrer desuden til, at erstatningsansvarsloven ændres i lyset aflandsretsafgørelsen vedrørende DANICA WHITE, så der indføres om-vendt bevisbyrde i relation til reders ansvar for kapring.

Kommentar

Den danske stat forhandler ikke med kriminelle, herunder pirater. Uden-rigsministeriets Borgerservice bistår danskere i nød i udlandet, herunderbistår de i forbindelse med gidseltagning af danske søfolk og kontakt tilpårørende i Danmark. De varetager herudover generelt relevante kontak-ter og drøftelser mellem myndigheder og branchen. Det bemærkes i øv-rigt, at generelle erfaringer fra forhandling med pirater viser, at det erhensigtsmæssigt, at kun en begrænset kreds har kendskab til situationenomkring gidslerne. Etablering af et piraterinævn i statsligt regi vil kunnetolkes som om, at staten er part i gidselsager. Det vil kunne gøre det van-skeligere at løse fremtidige sager. Etablering af et piraterinævn vurderesderfor ikke at være hensigtsmæssigt.Regeringen har ikke planer om en ændring af erstatningsansvarsloveneller af dansk rets bevisbyrderegler, som også gælder i andre situationerend sørøveri. Det bemærkes, at staten i medfør af offererstatningsloven ivisse situationer kan yde erstatning. De søfarende fra DANICA WHITEfik i medfør af offererstatningsloven erstatning efter kapringen og gidsel-tagningen i 2007.

3.2.2. Tilskud til rimeligt underhold af pårørende, som søfarende

har forsørgerpligt over for

Rederiforeningerne bemærker, at navnlig for udenlandske søfarende erforholdet ofte det, at en større del af deres løn først udbetales ved afmøn-string. Rederiforeningerne anfører, at det i en gidselsituation kan værehensigtsmæssigt at tillægge staten mulighed for at disponere over den frie

del af den tilfangetagne søfarendes løntilgodehavende, som vedkommen-de er afskåret fra at disponere over.

Kommentar

Forslaget til § 10 a, stk. 2, i lov om søfarendes ansættelsesforhold, har tilformål at sikre, at den danske stat kan yde et rimeligt økonomisk tilskudtil underhold, hvor pårørende til besætningsmedlemmer på danske skibesavner forsørgelse som følge af gidseltagning. Reglen omfatter ikke desituationer, hvor de pågældende fx fra rederiet får tilsendt hele eller deleaf den søfarendes løn under gidselsituationen. Muligheden for at få etøkonomisk tilskud vil være mest relevant for pårørende, der bor uden forDanmark, og hvor der ikke er et socialt sikkerhedsnet for de pårørende,idet herboende pårørende vil være omfattet af de almindelige socialesikringsregler.Rederiforeningernes forslag vil indebære, at ordningen ændrer karakterfra en social hjælpeordning for de nærmeste pårørende til en ordning omudlægspligt for staten af den søfarendes hyre. I givet fald vil mulighedenfor at yde egentlig økonomisk hjælp til pårørende i en svær situationbortfalde.

3.3. Modernisering af skibsregistreringsreglerne

Danmarks Skibsmæglerforening og rederiforeningerne støtter en liberali-sering af registreringsreglerne.

Betingelser for registrering

Rederiforeningerne anfører, at ophævelsen af nationalitetskravet til besty-relsesmedlemmer skaber behov for regulering af danske selskaber, derpga. bestyrelsesmedlemmers nationalitet ikke i dag er forpligtet til at ladederes skibe registrere i dansk register. Rederiforeningerne mener, at så-danne eksisterende ejerforhold, skibsregistreringer og administration afskibet bør kunne opretholdes. Rederiforeningerne foreslår desuden, at detudtrykkeligt anføres i § 1, stk. 2, c, at ”andre juridiske personer, som eroprettet i medfør af dansk lovgivning og/eller registreret som dansk sel-skab, stiftelser eller foreninger her i landet” anses som dansk ejer.Rederiforeningerne foreslår, at kravet om, at et skib skal administreres,kontrolleres og dirigeres fra Danmark ophæves.

Kommentar

Det vurderes, at rederiforeningernes bemærkninger i forhold til den fore-slåede ændring af sølovens § 1 (ophævelse af nationalitetskravet til be-styrelsesmedlemmer og præcisering af § 1, stk. 2, c) er relevante og børfølges.For så vidt angår betingelserne for at få udenlandsk ejet skibe underdansk flag bemærkes indledningsvis, at regeringen lægger vægt på, at dedanske registre ikke kan betegnes som ”åbne registre”, og at dansk flagikke får karakter af bekvemmelighedsflag.

Derfor er der allerede i dag fastsat krav om, at udenlandsk ejede skibekun kan optages i de danske registre, hvis de effektivt administreres, kon-trolleres og dirigeres fra Danmark. I dag er det dog kun skibe ejet afudenlandske redere fra andre EU- og EØS-lande, der har mulighed for atblive optaget i de danske skibsregistre. Med lovændringen åbnes mulig-hed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at rede-rier fra 3. lande kan få adgang til at registrere skibe i Danmark på lig-nende betingelser. De nærmere regler om udenlandske rederes adgang tilat få skib under dansk flag vil blive fastsat ved bekendtgørelse.De forslåede forudsætninger om, at skibe i visse situationer skal admini-streres, kontrolleres og dirigeres fra Danmark (forslagets § 1, nr. 3 og 5)skal i øvrigt ses i forhold til lovforslagets formål. De foreslåede bestem-melser om modernisering af skibsregistreringsreglerne tager således ge-nerelt sigte på at forbedre rammevilkårene for danske og udenlandskerederier og ønsket om at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Derforlægges dog samtidig vægt på, at det netop er rederier, som ønsker at dri-ve deres virksomhed fra Danmark, der tilgodeses. En mere generel ad-gang for udenlandske selskaber til at lade deres skibe optage i de danskeregistre uden at der stiles krav om aktiviteter i Danmark, dvs. at skibeneadministreres, kontrolleres og dirigeres fra Danmark og bortfald af regi-streringspligten, vil kunne medføre risiko for at de danske registre be-tragtes som åbne registre.

Forholdet til DIS-loven

3F foreslår, at der samtidig foretages en ændring af DIS-lovens § 10, somman finder strider bl.a. imod ILO’ s konventioner, idet den forslåede æn-dring af skibsregistreringsreglerne, ifølge 3F, vil indebære, at udenland-ske rederier kan vælge dansk selskabsregistrering og skibsregistreringuden anden tilknytning til Danmark end ønsket om at blive omfattet afgunstige skatte- og arbejdsmarkedsordninger såsom DIS-loven.

Kommentar

Den foreslåede modernisering af skibsregistreringsreglerne indebærerikke, at der indføres åbne danske registre, hvori udenlandske rederierkan blive registreret uden tilknytning til Danmark. Der stilles derimodkrav til udenlandske selskaber om, at selskabets skibe skal administreres,kontrolleres og dirigeres fra Danmark, som betingelse for optagelse i dedanske registre.DIS-loven foreslås ikke ændret med det foreliggende lovforslag, og demodtagne bemærkninger i relation til DIS-lovens § 10 findes ikke rele-vante for lovforslaget. Den nuværende formulering af denne lovbestem-melse er godkendt af Europa-kommissionen og blev vedtaget af Folketin-get ved lov nr. 408 af 1. juli 1988 og lov nr. 214 af 24. marts 2009.

3.4.Gennemførelse af konventionen om aftaler for international

transport af gods helt eller delvist til søs (Rotterdam-reglerne)

Rederiforeningerne og Danmarks Skibsmæglerforening støtter det frem-satte lovforslag. Rederiforeningerne tillægger det afgørende betydning, atRotterdam-reglerne gennemføres i dansk ret og finder, at lovforslagetudgør et godt grundlag herfor.Rederiforeningerne og Danmarks Skibsmæglerforening anfører, at Rot-terdam-reglerne ikke bør ratificeres, og at lovforslaget ikke bør sættes ikraft, før Rotterdam-reglerne er trådt i kraft og har opnået en passendestor international accept. Rederiforeningerne vurderer, at tilslutning af 20stater, som kræves, for at reglerne kan træde i kraft, ikke nødvendigvis ertilstrækkeligt og lægger vægt på, at særligt USA samt flere europæiskelande ratificerer.

Kommentar

Det er hensigten, at Danmark først vil ratificere Rotterdam-reglerne, nårUSA og andre ledende lande har tilkendegivet, at de også vil ratificere.Lovbestemmelserne om gennemførelse af Rotterdam-reglerne vil førstblive sat i kraft, når reglerne træder i kraft internationalt. Dette er mu-ligt, da erhvervs- og vækstministeren efter den foreslåede § 8 kan fastsæt-te tidspunktet for ikrafttræden af de bestemmelser, der gennemfører Rot-terdam-reglerne.

Erstatningsansvar

Rederiforeningerne anfører, at hvor erstatningsansvar gøres gældendemod både transportøren og dennes ansatte, bør såkaldt aggregering, dvs.sammenlægning af de forskellige personers erstatningsansvar, finde sted,så konventionens ansvarsbegrænsning gælder i forhold til det sammen-lagte ansvar og ikke i forhold til den enkeltes ansvar. Dette for at undgå atisær ansatte udsættes for vidtrækkende erstatningsansvar.

Kommentar

Spørgsmålet om begrænsning af erstatningsansvar for ansatte m.v. regu-leres i de foreslåede §§ 272 og 274 i søloven. For så vidt angår ansvarefter Rotterdam-reglerne følger det af den foreslåede § 276, stk. 4, atansatte, dvs. skibets fører, skibets besætning eller en ansat hos transpor-tøren/en maritim udførende part (sidstnævnte er en part der under visseomstændigheder udfører transportørens forpligtelser), ikke kan pålæggesansvar efter Rotterdam-reglerne. For så vidt angår ansvar på andetgrundlag end Rotterdam-reglerne følger det af den foreslåede § 272, stk.1, at enhver bestemmelse i Rotterdam-reglerne, som kan give transportø-ren ret til ansvarsbegrænsning, finder anvendelse under en rets-sag/voldgiftssag mod ansatte vedrørende tab, forsinkelse m.v. af gods.Ansatte vil således ikke kunne pålægges ansvar efter Rotterdam-reglerne– og såfremt de kan pålægges ansvar på andet grundlag, vil transportø-rens ansvarsbegrænsning finde anvendelse. Det vurderes derfor ikkenødvendigt at ændre løsningen, som Sølovsudvalget har anbefalet.

Transportørens forbehold over for oplysninger om godset

Rederiforeningerne anfører, at en transportør bør kunne tage genereltforbehold for afsenderens oplysninger om godset uden angivelse af, hvor-for transportøren ikke kan kontrollere afsenderens oplysninger, forudsatat transportøren er i god tro.

Kommentar

Det fremgår af den foreslåede § 305, stk. 3, nr. 1 i søloven, der bygger påSølovsudvalgets betænkning om Rotterdam-reglerne, at en godstranspor-tør, der ikke har mulighed for at kontrollere transportoplysninger omgodset, kan tage forbehold for transportoplysningerne eller oplyse hvilkeoplysninger, det ikke har været muligt at kontrollere. Et forbehold skaldog være konkret i denne situation, dvs. forbeholdet skal angive de oplys-ninger, der ikke kunne kontrolleres. I denne situation er det ikke muligt atanvende et generelt forbehold - dvs. at tage forbehold for, at oplysnin-gerne generelt er korrekte. Det skyldes netop, at containeren/køretøjet idenne situation enten er åben, og dermed kan besigtiges, eller er besigti-get, selvom containeren/køretøjet var lukket – og godsets mængde der-med vil kunne kontrolleres. En generel reservation vil derimod kunneanvendes i situationer, hvor der er tale om en lukket container/et lukketkøretøj, hvor godset ikke er besigtiget af transportøren/den udførendepart og disse ikke har kendskab til indholdet. Det vurderes, at denne løs-ning, der er anbefalet af Sølovsudvalget, er hensigtsmæssig og derforikke bør ændres.

Udlevering af gods uden transportdokument

Rederiforeningerne spørger, om det er korrekt forstået, at den der erhver-ver et transportdokument før udlevering af godset, ikke får samme kravsom den, der har erhvervet transportdokumentet i god tro efter udleveringaf godset.

Kommentar

Den foreslåede § 312, stk. 2, nr. 4 og 5, i søloven bygger på Sølovsudval-gets betænkning om Rotterdam-reglerne og er præciseret med inspirationi den norske betænkning om Gjennomføring av Rotterdamreglerne i sjø-loven (§ 312 a, d-e). Bestemmelsen (både nr. 4 og 5) vedrører rettighederfor den, der bliver ihændehaver efter udlevering af godset. Nr. 4 skal for-stås således, at den vedrører rettigheder ved andet end fejludlevering, fxskade på godset, mens nr. 5, vedrører almindelige erstatningskrav vedfejludlevering. Nr. 4 og nr. 5 omhandler således krav, der er opstået påforskelligt grundlag, hvilket også er beskrevet i bemærkningerne til be-stemmelsen. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at ændre løsningen, somSølovsudvalget har anbefalet.

Mortifikation af transportdokumenter

Rederiforeningerne anfører, vedrørende den foreslåede § 314 i søloven, aten transportør ved udlevering af gods efter endelig mortifikationsdom(dvs. en dom der erkender et bortkommet transportdokument for ”dødt”)bør kunne kræve en sikkerhedsstillelse for godset opretholdt eller kræve

ny sikkerhed. Dette fordi transportøren ved udlevering af gods efter enmortifikationsdom alternativt vil kunne pådrage sig erstatningsansvar,hvis mortifikationsdommen ikke anerkendes i udlandet.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse om mortifikation i søloven bygger på Sø-lovsudvalgets betænkning om Rotterdam-reglerne. Bestemmelsen videre-fører den gældende § 305 i søloven. I bestemmelsen henvises til mortifi-kationsloven, hvilket indebærer, at de almindelige regler om mortifikati-on vil finde anvendelse. Mortifikationsreglerne er således ikke specifikkefor transportdokumenter efter søloven, men er de almindeligt gældenderegler for lignende dokumenter – og risikoen for manglende udenlandskanerkendelse af en mortifikationsdom vil være den samme for disse do-kumenter. Det vurderes ikke, at der i forhold til transportdokumenterefter søloven er grundlag for at fravige de almindelige danske regler ommortifikation i sølovens bestemmelser om transportdokumenter. Det vur-deres derfor ikke nødvendigt at ændre løsningen, som Sølovsudvalget haranbefalet.

3.5. Gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen om ansvar

for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af far-

lige og forurenende stoffer (HNS konventionen)

Danmarks Skibsmæglerforening støtter forslaget, og rederiforeningernetillægger det stor betydning, at forslaget gennemføres.Energi- og Olieforum anfører, at olieprodukter, der opbevares i danskeolieterminaler, bør betragtes som gods i transit, der er undtaget fra pligttil indberetning og indbetaling til HNS-fonden.

Kommentar

Den oprindelige konvention fra 1996 om ansvar for forureningsskadeopstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer ergennemført i dansk ret ved lov nr. 599 af 24. juni 2005 om ændring afsøloven. Det fremgår af loven, at gods i transit ikke er bidragspligtigt.Ændringsprotokollen til konventionen - og lovforslaget om gennemførelseaf protokollen - ændrer ikke herpå.Det vil ved udarbejdelsen af administrative regler om bidrags- og oplys-ningspligten blive sikret, at transitbegrebet fortolkes i overensstemmelsemed international praksis. De berørte interesseorganisationer, herunderEnergi- og Olieforum, vil blive hørt over de administrative reglers for-ventede indhold.

3.6.Nedlæggelse af Dykkerrådet som led i regeringens sanering af

råd og nævn

Dykkerfirmaernes Brancheforening foreslår, at Dykkerrådet ikke nedlæg-ges. Foreningen anser det for øjeblikket vigtigt, at dykkerbranchen kansamles i rådet og drøfte nye tiltag, bl.a. på det lovgivningsmæssige områ-de. Foreningen mener, at forretningsgangen ved bl.a. lovændringer vil

blive meget træg, og misforståelser vil kunne opstå, hvis Dykkerrådetnedlægges.

Kommentar

Nedlæggelsen af Dykkerrådet sker som led i regeringens sanering af rådog nævn og som følge af regeringsgrundlaget, hvormed der skal ske eneffektivisering af den offentlige sektor.Interesseorganisationerne, herunder Dykkerfirmaernes Brancheforening,vil efter nedlæggelsen fortsat blive inddraget, når der er behov herfor,men ikke i et stående udvalg. Interesseorganisationerne vil derved fortsatblive hørt over nye lovgivningsmæssige tiltag, og der vil være mulighedfor at diskutere relevante emner med bl.a. Søfartsstyrelsen.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Myndigheder:FinansministerietForsvarsministerietJustitsministerietStatsministerietSkatteministerietTransportministerietUdenrigsministerietDMISøværnetDet svenske JustitiedepartementetDet norske JustisdepartementetFærøernes HjemmestyreDet Grønlandske SelvstyreErhverv og organisationer:AdvokatrådetAssuranceforeningen SKULDBilfærgernes RederiforeningBrancheforeningen for DykkermaterielCO-SEADanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDanmarks Skibskredit A/SDanmarks SkibsmæglerforeningDanske AdvokaterDanske HavneDanske RegionerDanske SpeditørerDansk DykkerforeningDansk ErhvervDansk IndustriDansk Metals Maritime AfdelingDansk Navigatørforening

Dansk Rib CharterforeningDansk Sportsdykker ForbundDansk Transport og LogistikDMIDykkerfirmaernes BrancheforeningErhvervenes TransportudvalgEntreprenørforeningenFag og Arbejde (FOA)Fagligt Fælles Forbund (3F)FinansrådetFiskeriets ArbejdsmiljørådFiskernes ForbundForeningen af Småøernes FærgeselskaberForsikring & PensionFunktionærernes og Tjenestemændenes FællesrådHORESTAInternational Transport DanmarkKommunernes LandsforeningLandsorganisationen i DanmarkMARE-gruppenMaskinmestrenes ForeningNorth Sea Operators Committee DenmarkOffentligt Ansattes OrganisationerRederiforeningen af 2010Sammenslutningen af Mindre ErhvervsfartøjerSøfartens ArbejdsmiljørådSøfartens LedereSølovsudvalgetSkoler med dykkeruddannelse godkendt af SøfartsstyrelsenTræskibs Sammenslutningen

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Bilfærgernes Rederiforening Danmarks RederiforeningDanmarks SkibsmæglerforeningDansk ErhvervDet Grønlandske SelvstyreDMIDykkerfirmaernes BrancheforeningEnergi- og Olieforum3FRederiforeningen af 2010World og Greenland