Af ph.d., lektor Troels Michael Lilja, Juridisk Institut, CBS[1]1. BaggrundGennem de sidste par år er der gennemført selskabsretlige reformer ialle vore nabolande. I alle tilfælde har det medført muligheder for atstifte selskaber med begrænset hæftelse med en selskabskapital, der erlavere end det danske kapitalkrav til anpartsselskaber.[2] I betænkning1498/2008 var moderniseringsudvalget på forkant med denne udvikling,da det foreslog at fjerne kapitalkravet for danske anpartsselskaber.Politisk var der dog dengang kun opbakning til at lempe kapitalkravetfra 125.000 kr. til 80.000 kr., hvilket i dag efterlader Danmark meddet højeste kapitalkrav til selskaber af anpartsselskabstypen i de skan-dinaviske lande.I forbindelse med vedtagelsen af selskabsloven blev der indsat enrevisionsklausul, således at loven senest 2 år efter ikrafttrædelsen afdens kapitalbestemmelser skulle evalueres helt eller delvis med henblikpå at følge op på de erfaringer, som erhvervslivet, myndigheder ogandre interessenter havde gjort sig med den nye lov. Som følge herafhar Erhvervsstyrelsen den 19. december sendt et lovforslag i høring,der - hvis det vedtages - giver dansk erhvervsliv en ny mulighed, nårder skal vælges ramme om en erhvervsvirksomhed, da lovforslagetindeholder regler om iværksætterselskabet (IVS), der bliver en variantaf anpartsselskabet.[3] Til gengæld lægges der op til, at mulighedenfor at stifte s.m.b.a.'er ved udgangen af 2013 skal forsvinde, og at eksi-sterende s.m.b.a.'er skal underlægges reglerne om foreninger med be-grænset ansvar. Høringssvarene har overvejende været kritiske, mendele af kritikpunkterne bygger på fejlagtig information, ligesom de ividt omfang overser formålet med lovforslaget. Endelig virker det,som om det overses, at danske iværksættere allerede har flere mulighe-der for at drive virksomhed i selskaber med et minimum af kapitalkombineret med begrænset ansvar.på, at de hidtidige regler for anpartsselskaber ikke har været konkurren-cedygtige i forhold til de i realiteten ulovregulerede s.m.b.a.'er, når detkommer til mindstekapitalkrav og fleksibilitet. De afledte konsekvenseraf at vælge s.m.b.a.'er som ramme for erhvervsvirksomhed i Danmarkgiver imidlertid nogle uhensigtsmæssige retlige

142

konsekvenser for iværksætterne og for andre med interesse i virksom-hederne.I litteraturen har det været fremført, at s.m.b.a. ikke kan omdannestil et anparts- eller aktieselskab uden ophørsbeskatning til følge.[5]Derfor er selskabsformen mindre interessant for en iværksætter at an-vende, hvis det netop ønskes senere at omdanne selskabet - eksempelvisfor at få mulighed for at udbyde kapitalandele via en fondsbørs ellerlignende. Det skal hertil anføres, at en omdannelse af et s.m.b.a. til etA/S vil kunne skeselskabsretligt,ved at selskabet først omdannes fraet s.m.b.a. til et a.m.b.a., hvorefter der er selskabsretlig hjemmel til atomdanne det til et A/S.[6]Omdannelsen kan imidlertid ikke ske uden skattemæssige konsekven-ser, således som det eksempelvis kan ved omdannelse fra ApS tilA/S,[7] eller fra personlig drevet virksomhed til ApS eller A/S gennemlov om skattefri virksomhedsomdannelse.[8] Den kræver således enekstra transaktion med deraf afledte skatteretlige konsekvenser, ellerlikvidation og stiftelse af nyt ApS eller A/S med ophørsbeskatning tilfølge.Disse ekstra omkostninger ved fremtidige omdannelser gør isoleretset s.m.b.a. mindre attraktiv som selskabsform. En anden ulempe veds.m.b.a. er, at der ikke findes materielle regler om selskabsformen.S.m.b.a. er således alene reguleret i LEV,[9] og der består derfor enbetydelig usikkerhed om, hvad der gælder for selskaber af denne type.For fysiske og juridiske personer, der enten som kreditorer, leverandø-rer, arbejdstagere, kunder eller andet har en interesse i virksomheden,minder dette om at have samhandel med en filial af et udenlandsk sel-skab, hvor man er ubekendt med reglerne om selskabsformen. Atdanske iværksættere har accepteret disse høje retlige omkostninger veds.m.b.a., kan være udtryk for, at transaktionsomkostningerne ved andrerammer om erhvervsvirksomheden for den enkelte iværksætter opfattessom værende endnu større.

U.2013B.141et s.m.b.a. uden samtidig at indføre IVS eller en tilsvarende løsning,[18]vil det ikke ændre på, at enhver dansk iværksætter er i sin gode ret tilat stifte et engelsk private limited-selskab[19] med en selskabskapitalpå 1 £ eller et tysk Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt) meden selskabskapital på 1 € for herefter at drive hele erhvervsvirksomhe-den i regi af en filial i Danmark gennem en etableringskæde.[20]Vælger danske iværksættere det, vil det godt nok betyde, at vi får flerevirksomheder over i en lovreguleret selskabsform,[21] men det vilogså betyde, at det ikke er det danske folketing, der kan vedtage dematerielle regler, der skal gælde for disse selskaber, der, selv om deagerer i Danmark, er underlagt britisk henholdsvis tysk selskabs- ogregnskabsretlig lovgivning.[22] Det fremgår ikke af forslaget, omindførelsen af IVS som erstatning for s.m.b.a. også har til formål atundgå et stigende antal danske filialer af engelske eller tyske selskaberejet af danske iværksættere. Om lovforslaget tillige kan opfylde detteformål, vil blive belyst i afsnit 4 straks nedenfor.

3.3 Kritik af iværksætterselskaber i indsendte høringssvarFlere af de indsendte høringssvar fremfører, at lovændringen vil føretil mange konkurser som følge af det lave kapitalkrav til IVS,[12] ogat selskabsformen vil kunne misbruges til konkursrytteri. I DanskeAdvokaters høringssvar fremføres bl.a. følgende om IVS: »(. . .) DanskeAdvokater har noteret sig, at forslaget henviser til andre lande. DanskeAdvokater opfordrer til, at blikket også rettes imod Tyskland. Her kanman stifte et selskab med en kapital på kun 1 EUR - men ikke uden atman samtidigt hæfter for en minimumskapital på 25.000 EUR. Her erdet således kun likviditeten den tyske lovgivning hjælper med. Ikkeansvaret overfor tredjemand. (. . .)« Det er imidlertid ikke sandt, at tyskestiftere/selskabsdeltagere hæfter for 25.000 EUR. I et tysk Unterneh-mergesellschaft (haftungsbeschränkt) hæfter kapitalejerne - som navnetklart indikerer - begrænset, og denne begrænsning går på den tegnedeselskabskapital. Det er svært at se, hvor Danske Advokater har deresoplysning om denne påståede tyske hæftelsesregel fra. Som det vilfremgå senere i artiklen,[13] har man i meget vidt omfang - som fore-slået - rettet blikket mod Tyskland i forbindelse med udarbejdelsen afdet danske forslag om IVS.

143

I flere af høringssvarene benævnes IVS fejlagtigt som en ny selskabs-form. Dette sker eksempelvis i Danske Advokaters høringssvar i afsnit1.9.1 under overskriften »Flere konkurser«: »(. . .) Indføres iværksæt-terselskabet som enny selskabsform(. . .)«[14] og tilsvarende i FSR'shøringssvar: »(. . .) Lovteksten bør præcisere, om selskabskapitalen iet iværksætterselskab må betegnes »anpartskapital«, f.eks. i årsrappor-ten. Det virker umiddelbart misvisende og synes potentielt at kunneforvirre regnskabslæser. »Iværksætterkapital« kunne overvejes sombenævnelse, så det tydeliggøres, hvilkenselskabsformder er tale om.(. . .)«.[15] FSR's høringssvar bygger på den fejlagtige opfattelse, atIVS er en ny selskabsform. Kritikken om anvendelsen af »anpartskapi-tal« er derfor ubegrundet. Derimod ville det give et forkert indtryk,hvis man som foreslået af FSR anvendte ordet »iværksætterkapital«,da det kunne indikere, at IVS var en selvstændig selskabsform, hvaddet ikke er, jf. udtrykkeligt den foreslåede bestemmelse i selskabslovens§ 5, nr. 14.Som det fremgår ovenfor, har en del af høringssvarene vedrørendelovforslaget været kritiske over for at skulle indføre en variant af an-partsselskabet, iværksætterselskabet, hvor selskabskapitalen kan be-grænses til 1 kr. Kritikken har primært vedrørt selskabernes overlevel-sesevne og muligheden for misbrug. I forhold til at det på nuværendetidspunkt er muligt at starte et s.m.b.a. med en tilsvarende lille selskabs-kapital, synes lovforslaget ikke på dette punkt grundlæggende at ændrepå det, der allerede gælder i forhold til selskabskapital og begrænsethæftelse. Det skulle da lige være, at man i IVSskalopspare 25 % afoverskuddet i selskabet, indtil selskabskapitalen og den tvungne reservetilsammen udgør 50.000 kr.,[16] mens man i s.m.b.a. til stadighed kanudlodde alt overskud, hvorved kreditorernes sikkerhed ikke øges i taktmed indtjeningen. Yderligere underlægges IVS selskabslovens § 115,hvorefter ledelsen i selskabet risikerer at blive erstatningsansvarlig efterselskabslovens § 361, hvis den ikke til stadighed sikrer, at selskabethar ettilstrækkeligt kapitalberedskab.Hertil kommer, at en del af for-målet med lovforslaget er at »(. . .) få flere virksomheder over i enlovreguleret selskabsform, men fortsat opretholde en høj grad af flek-sibilitet«.[17] Dette formål giver høringssvarene ingen alternativ løsningpå.Kritikere af både s.m.b.a. og IVS bør have in mente, at hvis Danmarkafskaffer muligheden for at drive virksomhed inden for rammerne afCopyright � 2013 Karnov Group Denmark A/S

4. De grænseoverskridende alternativer4.1 Konkurrence mellem retssystemerKonkurrence mellem retssystemer er ikke et nyt fænomen. I det 16.århundrede gik konkurrencen på at indgå de bedste samhandelsaftalermed andre lande (herunder aftale toldsatser og handelsvilkår), såledesat man som land blev omfattet af en mestbegunstigelsesklausul.[23] I1800-tallet opstod en konkurrence mellem England og Frankrig om attiltrække selskaber som følge af ændringer i bl.a. hæftelsesreglerne.Frankrig tiltrak aktieselskaber fra England, mens England tiltrak

144

kommanditaktieselskaber fra Frankrig.[24] Siden 1999, hvor EU-Domstolen besvarede Højesterets præjudicielle spørgsmål i Centros-sagen,[25] er konkurrencen skærpet. I Centros-sagen og siden sagerneÜberseering og Inspire Art,[26] slog EU-Domstolen fast, at man lovligtkunne drive erhvervsvirksomhed gennem etableringskæder,[27] dvs.ved at en person bosiddende i et EU-land stifter et selskab i et andetEU-land, hvorefter dette selskabs primære aktivitet er at drive er-hvervsvirksomhed gennem en filial i den pågældende persons hjem-land.[28] Herved omfattes selskabet af det lands statut, hvori det erstiftet, selv om selskabets primære eller fulde erhvervsaktivitet foregåri filiallandet.Betydningen heraf er, at filiallandet ikke har indflydelse på de mate-rielle regler, der gælder for de selskaber, som driver erhvervsvirksom-hed i landet, når det sker gennem en filial. Selv om reglerne for selska-ber i et vist omfang er harmoniseret gennem EU-retsakter,[29] er deralligevel - især for anpartsselskaber og tilsvarende selskabsformer -mulighed for at have ret store forskelle i de materielle regler, eksem-pelvis vedrørende mindstekrav til selskabskapital, regnskabsaflæggelseog vedtægter. De frihedsgrader, som den kun delvise harmoniseringmedfører, gør, at de enkelte medlemsstater langtfra har fastsat sammekrav til selskaberne på eksempelvis de 3 nævnte parametre. Kapitalkra-vet er uden tvivl en meget væsentlig parameter for mange iværksættere,når rammen om erhvervsvirksomheden skal vælges. Jo færre pengevirksomhedsejeren/iværksætteren skal kunne rejse for at komme i gangmed erhvervsdrift med begrænset hæftelse, des mere attraktivt må det- isoleret set - siges at være for iværksætteren. På parameterenmindstekapital har England i en lang periode været et attraktivtiværksætterland, da kapitalkravet til stiftelse af et Private LimitedCompany (»Ltd.«) har været meget tæt på nul. Samtidig har Englandstillet meget begrænsede krav til regnskabsaflæggelsen for disse selska-ber, da det for at opfylde kravene er tilstrækkeligt for ledelsen at under-skrive og indsende en råbalance for selskabet.[30]

4.2 Filialer af engelske Private Limited CompaniesSelv om kapitalkravet for engelske Ltd.-selskaber utvivlsomt har virketattraktivt for en meget stor del af iværksætterne i EU, har udbredelsenaf filialer af dem været meget forskellig i de enkelte EU- og EØS-lande.Mens man i bl.a. Tyskland[31] og Norge[32] har oplevet en massivstigning i antallet af filialer af engelske Ltd.-selskaber med en ejerkredsbestående af tyskere henholdsvis nordmænd,[33] er antallet af sådannefilialer i Danmark slet ikke vokset med samme hast.[34] Det kan tildels skyldes den danske skatteretlige lovgivning,[35] som kom ikølvandet på Centros-afgørelsen, og som

145

utvivlsomt var uforenelig med EU-retten,[36] men også andre parametrekan have spillet ind. I Danmark har man eksempelvis i flere omgangelempet kravene til revision, mens man i Norge har fastholdt ret strengekrav til revision af norske aksjeselskaper. På samme vis kan det anføres,at det danske kapitalkrav til anpartsselskaberne hele tiden har liggetvæsentligt lavere end kravene til det tyske GmbH. Herudover kan detanføres, at danske iværksættere har haft mulighed for at stifte s.m.b.a.'ersom ramme for deres virksomhed, mens man i Norge og Tyskland ikkehar haft tilsvarende muligheder.

4.4 Det tyske forbillede - Unternehmergesellschaft(haftungsbeschränkt)I modsætning til i Danmark og Sverige steg antallet af filialer af engel-ske Ltd.-selskaber som nævnt ovenfor eksplosivt i Tyskland efter C-212/97, Centros, C-208/00, Überseering, og C-167/01, Inspire Art.[44]Tyskland tog

146

konsekvensen heraf og gennemførte i 2008 en reform af tysk selskabsret(MoMiG),[45] hvor man indførte mulighed for at stifte et Unternehmer-gesellschaft (haftungsbeschränkt) (UG) med et mindstekapitalkrav på1 €.[46] UG var ikke udtryk for en ny selskabsform, men en variant afGmbH,[47] der svarer til det danske anpartsselskab. I tysk ret er kapi-talkravet til anpartsselskaber (GmbH) på 25.000 €.[48] Det kan meden vis føje anføres, at forskellen på det hidtidige danske kapitalkravfor anpartsselskaber på 125.000, nu 80.000 kr.,[49] og det tyske i sigselv kunne give et større incitament til at drive virksomhed gennemfilialdrift i Tyskland. Den tyske løsning indebærer mulighed for atstarte et GmbH med en anpartskapital på 1 €, når blot selskabet regi-streres under varianten Unternehmergesellschaft, og på betingelse afat mindst 25 % af årets overskud (hvis der er et sådant) henlægges tilen reserve, indtil stamkapitalen har rundet 25.000 €. Herefter kan sel-skabets generalforsamling beslutte at lade det omregistrere til et GmbH,men er dog ikke forpligtet til at gøre det.[50] Det danske forslag omIVS er således stort set identisk med de tyske regler om UG, der nuhar eksisteret i over 4 år,[51] og hvorfra det derfor er muligt at inddrageerfaringer.

4.3 Reformer i andre europæiske landeMed henblik på at bremse udviklingen mod færre selskaber med norskselskabsstatut og flere filialer af udenlandske selskaber (NUF),[37] harman i Norge pr. 1. januar 2012 nedsat kapitalkravet i »Aksjeselskapet«(svarer til det danske anpartsselskab) fra 100.000 NOK til 30.000NOK.[38] I pressemeddelelse af 12. juli 2012 fra det norske Foretaks-register følger det, at sænkningen af kapitalkravet har virket efter hen-sigten, idet antallet af nyregistrerede aksjeselskaper i første halvår af2012 steg med 76,5 %, mens antallet af nyregistrerede filialer afudenlandske selskaber faldt med 60 %.[39] Udviklingen fortsatte iandet halvår, og samlet set faldt bestanden af NUF med over 15 % i2012, mens antallet af aksjeselskaper steg med 54 %.[40] En del afforklaringen kan være, at en del tidligere filialer af engelske Ltd.-sel-skaber er blevet afregistreret, hvorefter virksomhederne er startet op iregi af indenlandske aksjeselskaper. I forbindelse med reformen indfør-tes der også mulighed for, at aksjeselskaper kunne fravælge revision,hvilket 66,5 % af de nystiftede aksjeselskaper har gjort.[41] Denneændring skønnes derfor også at have haft en betydelig indflydelse påden skete udvikling i Norge.Også i Sverige har man gennemført en reform, der indebærer ennedsættelse af kapitalkravet.[42] Her sænkede man i 2010 kapitalkravetfra 100.000 SEK til 50.000 SEK for private aktiebolag.[43] Som bag-grund for ændringen anføres den europæiske udvikling, hvor bådesænkningen af det danske kapitalkrav og indførelsen af Unternehmer-gesellschaft (haftungsbeschränkt) i Tyskland nævnes specifikt. Herud-over anføres det:»EG-fördragets etableringsfrihet innebär en rätt att starta bolag i en medlem-sstat och bedriva hela verksamheten genom en filial i en annan medlemsstat.Därmed kan stiftarna undgå de krav som i samband med bolagsbildning up-pställs på t.ex. aktiekapital i den stat där verksamheten ska bedrivas. Det före-kommer att filialer till exempelvis brittiska bolag registreras i Sverige, låt varaatt etablering som sker på detta sätt inte nödvändigtvis behöver ske med anled-ning av de krav på aktiekapital som uppställs i svensk lagstiftning. Enligt utred-ningen förekommer sådan etablering endast i begränsad omfattning i Sverige.«

4.5 De tyske erfaringer med UGDe danske kritikpunkter i forhold til IVS blev også fremført i Tysklandforud for indførelsen af UG.[52] At UG-varianten af GmbH alligeveler blevet en kvantitetsmæssig succes, ses tydeligt på bestanden, somer gået fra ca. 3.000 i februar 2009 til ca. 66.000 i februar 2012.[53]Det betyder, at UG-varianten af GmbH i sin første levetid har tiltrukketflere iværksættere, end de engelske Ltd.-selskaber gjorde i årene op tilUG's introduktion i Tyskland.[54] Samtidig kan det konstateres, atselskabsformen har vist sig at klare sig pænt i sammenligning medandre selskabsretlige rammer på parameteren overlevelsesevne. I 2011blev 28 UG'er opløst pr. 100 nystiftede, mens tallet for de almindeligeGmbH'er (svarende til ApS) var 74 opløste pr. 100 nystiftede. Tallenefor aktieselskaber og enkeltmandsvirksomheder var henholdsvis 96 og87 opløste pr. 100 nystiftede.[55] Det skal haves in mente, at der ertale om nettotal, der ikke tager højde for alderen af de opløste selskaber.Man kan dog udlede, at bestanden af filialer af engelske Ltd.-selskaberer faldet mærkbart siden indførelsen af UG. I 2011 blev der opløst 219Ltd.-selskaber for hver 100 nystiftede, hvilket kunne tyde på, at en deliværksættere har udskiftet erhvervsdrift i filialform med ditto i regi afet UG.[56] For de tyske lovgivere er dette en god nyhed, da hovedfor-målet med MoMiG var at få tyske erhvervsdrivende til at vælge enselskabsform med tysk selskabsstatut.[57] Da lovforslaget blev sendti høring, har man ikke opstillet et tilsvarende dansk formål, men påbaggrund af de tyske (og norske) erfaringer må det forventes, at danskeiværksættere også vil vælge IVS som ramme i stedet for Ltd. eller UG,når kapitalkravet bliver omtrent det samme, da transaktionsomkostnin-gerne ved filialdriften som følge

147

af bl.a. et andet sprog, dobbelt indsendelse af regnskab, ukendskab tiludenlandsk (engelsk/tysk) ret, medkontrahenters ukendskab til selskabs-formen mv. må forventes at blive større end ved drift gennem et IVS.Der foreligger en tysk undersøgtelse af, hvorledes det er gået medden første generation af UG'er, der blev stiftet i Tyskland i novemberog december 2008. Undersøgelsen viser, at af de i alt 1.202 førsteUG'er, der blev stiftet, er 903 af disse pr. 10. september 2011 stadigside 3

UfR ONLINEregistreret som UG, mens 100 (svarende til ca. 8 %) af disse er blevetomregistreret til GmbH. Endelig er 90 opløst (enten ved likvidationeller konkurs), mens 109 er under afvikling.[58] Overlevelsesraten forden første generation af UG'er var således pr. 10. september 2009 på83,44 %. For UG vurderes den at ligge inden for normalen for selska-ber.[59]Henset til at de tyske erfaringer med UG foreløbig overvejende harværet gode,[60] at man i Østrig overvejer at kopiere den tyske mo-del,[61] samt at man i England allerede længe har anvendt private limi-ted companies med en meget lav minimumskapital, synes der at væregode grunde til, at lovgiver i Danmark vælger at indføre en tilsvarendeordning, samtidig med at s.m.b.a. (som man har haft mindre gode erfa-ringer med)[62] udfases. Henset til transaktionsomkostningerne vedat have sit hovedselskab beliggende i en anden EU-medlemsstat og enfilial i Danmark vurderes en indførelse af IVS i Danmark fremadrettetat ville begrænse antallet af danskejede engelske (og tyske m.v.) sel-skaber, der gennem etableringskæder alene eller hovedsageligt drivererhvervsvirksomhed i Danmark, samtidig med at det må forventes, atantallet af nye iværksættervirksomheder i Danmark vil stige markantefter indførelsen af IVS.[63]

6. KonklusionDer er tale om en velgennemtænkt konstruktion, hvor store ændringeraf følgelovgivning undgås, og hvor iværksættere gives en rigtig godmulighed for at komme i gang med at drive erhvervsvirksomhed i enselskabsform, hvor iværksætternes behov for at kunne starte virksomheduden et bestemt kapitalindskud tilgodeses, uden at iværksætterne risi-kerer en personlig konkurs, hvis erhvervsvirksomheden fejler. Samtidigopnås lovforslagets formål om, at »(. . .) få flere virksomheder over ien lovreguleret selskabsform, men fortsat opretholde en høj grad affleksibilitet. Der er tillige tale om en variant af en allerede kendt sel-skabsform, hvilket gør det lettere for medkontrahenter og andre inter-essenter at sætte sig ind i den retlige ramme (. . .)«[70] Varianten afanpartsselskabet er med succes implementeret i Tyskland,[71] og hvisDanmark også fremadrettet ønsker at kunne fastlægge de materielleselskabsretlige regler for de selskaber, der driver virksomhed her ilandet, er det - af hensyn til konkurrencen mellem de europæiske sel-skabsformer som følge af EU-Domstolens praksis - en både nødvendigog intelligent løsning. At afvente nærmere undersøgelser, således somdet foreslås i flere høringssvar[72] - og som man gjorde i Tysklandforud for indførelsen af UG - er ikke en reel mulighed, hvis det er etønske, at driften af danske iværksættervirksomheder primært skal skei regi af selskaber underlagt danske selskabsretlige regler.

5. De selskabsretlige konsekvenser5.1 Iværksætterselskabernes selskabsretlige rammeDet følger af den foreslåede § 5, nr. 13, til selskabsloven, at et iværk-sætterselskaberet anpartsselskab, og der er således ikke tale om enegentlig ny selskabsform for erhvervsvirksomhed i Danmark, men omen variant af anpartsselskabsformen,[64] hvor lovgiver accepterer enlavere selskabskapital mod at opstille nogle krav til overskudsdispone-ringen, indtil selskabskapitalen har nået niveauet for anpartsselskaber,hvorefter det kan omregistreres til et anpartsselskab.[65] Det er i denrelation vigtigt at bemærke, at der er forskel på »omregistrering« og»omdannelse«. Hvor omdannelse sker til en anden selskabsform, skeromregistrering inden for rammerne af den selskabsform, iværksætter-selskabet allerede agerer under, nemlig anpartsselskabsformen. Dettehar stor betydning, da iværksætterselskaber herved automatisk er un-derlagt den eksisterende regulering for anpartsselskaber, eksempelvisi relation til skatteretlige, regnskabsretlige og insolvensretlige regler,medmindre andet specifikt fremgår af den respektive lovgivning. Derer tale om en velgennemtænkt konstruktion, hvor store ændringer affølgelovgivning undgås, samtidig med at de ønskede resultater opnås.

7. PerspektiveringSærligt i relation til brancher, hvor startomkostningerne er lave, oghvor den væsentligste ressource er den arbejdskraft, som iværksætte-ren/iværksætterne lægger i virksomheden, vurderes IVS at kunne bliveen succes. I Tyskland udgjorde UG'er med salg af tjenesteydelser tilprivate og forretningsdrivende som formål i 2009 mere end 55 % afden samlede nystiftede bestand af UG'er.[73]Blandt brancher, som med fordel vil kunne anvende iværksættersel-skaber, kan nævnes IT-iværksættere, der drives af få nøglepersoner,og som typisk ikke har store opstartsomkostninger, fordi iværksætternehar indkøbt deres IT-udstyr privat og driver virksomheden i et privathjem. Her er den væsentligste ressource den arbejdskraft, som iværk-sætteren præsterer, og som bekendt kan man ikke indskyde arbejdskraftsom apportindskud i et traditionelt anpartsselskab.[74] Iværksættersel-skaber er dog ikke begrænset hertil, og iværksætterselskabet sikrerdanske iværksættere gunstige vilkår for opstart af virksomhed medbegrænset hæftelse, hvilket gør dansk selskabsret konkurrencedygtigi et europæisk perspektiv.1.Artiklen er skrevet som et led i forskningsprojektet »Retlige barrierer forfilialer og kapitalselskaber - en komparativ analyse«, støttet af Det frieforskningsråd for Samfund og Erhverv.I Tyskland i 2008, kapitalkrav 1 €, i Sverige i 2010, kapitalkrav 50.000 SEK,og i Norge i 2011, kapitalkrav 30.000 NOK.Jf. den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 5, nr. 14.Jf. Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen: »S.m.b.a. - det ideelleiværksætterselskab?« i Fenger m.fl. (red.): Festskrift til Erik Werlauff, Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2012, s. 349-404 (s. 351, figur 1), og samme:

UfR ONLINE»Styrkelse af iværksætteri - en ny selskabsretlig dagsorden?« i NTS 2012:2,s. 18-68 (s. 25, figur 3).Se eksempelvis i forhold til fusion, Søren Friis Hansen: »Fusion betyderfusion - Der er fuldstændigt sammenfald mellem det skatteretlige og detselskabsretlige fusionsbegreb« i SPO 2008.353, samme: »Fusion forudsætteruniversalsuccession - En sidste gang« i SPO 2011.192, men modsat ThorbjørnK.K. Henriksen og Karsten T. Henriksen: »Skal der være parallelitet mellemselskabsretten og skatteretten ved fusion?« i SPO 2008.241 og samme: »Derer ikke sammenfald mellem det selskabsretlige og skatteretlige fusionsbe-greb« i SPO 2008.389, Thorbjørn K.K. Henriksen: »Har vi alle misforståetdet selskabsretlige fusionsbegreb?« i SPO.2009.239 og samme: »Den danskefusionsdefinition er under forandring« i SPO.2010.435.Jf. selskabslovens §§ 325-337.Jf. selskabslovens §§ 319-320.Jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 19. september 2011 med senere ændringer.Erhvervsvirksomhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj 2010 medsenere ændringer.Høringsbrevet kan ses her: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringspor-talen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146004140.Jf. Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen: »Styrkelse af iværksætteri -en ny selskabsretlig dagsorden?« i NTS 2012:2, s. 18-68, s. 18.Se eksempelvis FSR's høringssvar: »(. . .) Sådanne selskaber må alt andetlige forventes at have en større konkurs- og tvangsopløsningsrate end bedrekapitaliserede selskaber. (. . .)«, og tilsvarende i Danske Advokaters hørings-svar: »(. . .) Danske Advokater vurderer derfor, at relativt flere iværksætter-selskaber vil gå konkurs end procentdelen for kapitalselskaber i øvrigt. (. ..)«.Mere om Unternehmergesselschaft (haftungsbeschränkt) nedenfor i afsnit4.4.Min kursivering.Min kursivering.Jf. den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 357 b.Jf. Høringsbrev af 19. december 2012 udsendt af Erhvervsstyrelsen. Hørings-brevet kan ses her: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Si-der/Fakta.aspx?hpid=2146004140.F.eks. ved at fjerne kapitalkravet i anpartsselskaber som foreslået i betænk-ning 1498/2008, s. 144-147.En undersøgelse blandt mere end 1.800 iværksættere har vist, at iværksæt-terne mener, at Ltd. har et bedre renommé end s.m.b.a., jf. Mette Neville ogKarsten Engsig Sørensen: »S.m.b.a. - det ideelle iværksætterselskab?« iFenger m.fl. (red.): Festskrift til Erik Werlauff, Jurist- og ØkonomforbundetsForlag, 2012, s. 349-404, s. 404 (figur 15), og samme: »Styrkelse af iværk-sætteri - en ny selskabsretlig dagsorden?« i NTS 2012:2, s. 18-68, s. 32 (figur6). Hvis dette er sandt, afholder det næppe iværksættere fra i fremtiden atanvende filialer af disse selskaber som ramme for deres virksomhed i Dan-mark som alternativ til s.m.b.a.Se hertil Troels Michael Lilja: Filialbegrebet, Jurist- og ØkonomforbundetsForlag, 2010, s. 285 f., og Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel:Dansk Selskabsret 1, 3. udgave, 2010, s. 189 ff.Det engelske private limited company er reguleret i Companies Act 2006,mens det tyske Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt) er regulereti GmbHG.Se nærmere om selskabsstatutten hos Jesper Lau Hansen: »Efter Centros«i UfR 2001B.316 (særligt afsnit 1.3) og generelt om emnet Stinne TaigerIvø: Selskabsstatuttet, Karnov Group, 2011.Se således P. Schou: »Mestbegunstigelsesklausulen i Handelstraktater« iNationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 26 (1918) 3, s. 253-284, s.255 ff.Jf. Inger Dübeck: Aktieselskabernes Retshistorie, Jurist- og Økonomforbun-dets Forlag, 1991, s. 14.Sag C-212/97, Centros. Sagen og dens konsekvenser er indgående behandlethos Søren Friis Hansen: »Nekrolog over hovedsædeteorien« i Julebog 1999,Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 143-174 (særligt s. 173 f.), samme:

U.2013B.141»C-212 og L 212, Konsekvenserne for dansk og europæisk selskabsret« iNTS 2000:1, s. 45-64, og samme: »Perspektiver for den videre udvikling afEU-selskabsretten« i Julebog 2000, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.299-323 (særligt s. 305 ff.). Se tillige Claus Gulmann: »Lidt om selskabersetableringsret i lyset af Centros- og Überseering-dommene« i Hyldestskrifttil Jørgen Nørgaard, 2003, s. 895-906 (særligt s. 901), og Jesper Lau Hansen:»Efter Centros« i UfR 2001B.316.Jf. sagerne C-208/00, Überseering, og C-167/01, Inspire Art, og nærmereherom hos Troels Michael Lilja: Filialbegrebet, Jurist- og ØkonomforbundetsForlag, 2010, s. 291-294 og s. 294-296, samt lidt anderledes hos KarstenEngsig Sørensen: »EU-domstolens seneste praksis om selskabsret: Übersee-ring og hovedsædeteorien« i NTS 2002, s. 405-416.Se om betydningen af de 3 sager Troels Michael Lilja: Filialbegrebet, Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2010, s. 285-296.Jf. Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Dansk Selskabsret 1, 3.udgave, 2010, s. 189.Se hovedsageligt 1. selskabsdirektiv, 2. selskabsdirektiv (gælder kun foraktieselskaber), 4. selskabsdirektiv (regnskaber), 7. selskabsdirektiv (koncer-nregnskaber), 8. selskabsdirektiv (revision) og 11. selskabsdirektiv (filialer).Jf. Companies Act 2006, section 444 (1).Se André O. Westhoff, »Die Verbreitung der englischen Limited mitVerwaltungssitz in Deutschland« i GmbHR 2007, hæfte 9, s. 474-480, ders. 474 anfører, at antallet af tyske filialer af engelske »Limited«-selskaberfra 31. december 2005 til 1. november 2006 steg fra 30.300 til omkring46.000. At denne udvikling kun er en lille del af den samlede udvikling,fremgår af Walter Bayer og Thomas Hoffmann, »Die Wahrnehming der li-mited als Rechtsformalternative zur GmbH« i GmbHR 2007, hæfte 8, s.414-417, som s. 414 anfører, at antallet af tyske filialer af engelske »Limi-ted«-selskaber i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 steg fra om-trent 20.000 til over 30.000. På under 2 år er antallet af filialer gået fra 20.000til 46.000, svarende til en stigning på 130 %.Ved udgangen af 1. kvartal 2010 eksisterede der mere end 30.000 norskefilialer af udenlandske kapitalselskaber, jf. Lena Johnsen, »Norsk filial avUtenlandsk Foretak (NUF)« i NTS 2007:2, s. 21-35, og Beate Sjåfjell ogHedvig Bugge Reiersen, »NUF-kaoset i norsk rett - et bidrag til opklaring«i TfR vol. 123, 3/2010, s. 423-463.Se hertil Beate Sjåfjell og Hedvig Bugge Reiersen, »NUF-kaoset i norsk rett- et bidrag til opklaring« i TfR vol. 123, 3/2010, s. 423-463 (s. 426), deranfører, at der ved udgangen af 2009 var 15.399 filialer i Norge, mens antalletaf filialer i Finland på samme tidspunkt var 945, i Sverige 1.945 og i Danmark790. Se også Claes Zan-genberg, Håndbok i NUF, Acanexus PublishingLtd., 2009.Se hertil opgørelsen hos Jacob A. Drøhse: »Filialer af udenlandske selskaber«i NTS 2009:3, s. 64-76 (s. 75), Troels Michael Lilja: Filialbegrebet, Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2010, s. 420 og 431-433, og senest MetteNeville og Karsten Engsig Sørensen: »Styrkelse af iværksætteri - en ny sel-skabsretlig dagsorden?« i NTS 2012:2, s. 18-68, s. 28 (figur 4).Opkrævningslovens § 11a, jf. dengang LBK nr. 289 af 28. april 2003, nuLBK nr. 1402 af 7. december 2010 (bestemmelsen blev ophævet pr. 1. juli2006).Bestemmelsen og de EU-stridige aspekter er indgående behandlet hos HenrikDam og Søren Friis Hansen: »Sikkerhedsstillelse med garanti for problemer«i UfR 2000B.352 (særligt i afsnit 3) og hos Søren Friis Hansen: »Men så endag blev det generaladvokaten for meget - om uartige medlemsstater, inspi-reret kunst og opkrævningslovens § 11a« i SpO 2003, s. 275-288.Læs mere om udviklingen i Norge i NTS 2007 nr. 2, s. 21-35: Lena Johnsen:»Norsk filial av Utenlandsk Foretak - NUF« og samme i NTS 2007 nr. 4, s.52-63: »Konkursbehandling av Norsk filial av Utenlandsk Foretak (NUF)«.Se også Claes Zangenberg: Håndbok i NUF - De engelske NUF - en sukses-historie som forandret norsk selskapsret, 1. udgave, Acanexus PublishingLtd., 2009.Jf. lov 2011/63, der udspringer af Prop. 148 L (2010-2011) og Innst. 57 L(2011-2012). Se uddybende herom hos Aarbakke m.fl.: Aksjeloven og all-

UfR ONLINEmennaksjeloven Kommentarutgave, 3. udgave, Universitetsforlaget, 2012,s. 167 ff. Og hos Woxholth: Selskapsrett, 4. udgave, Gyldendal Akademisk,2012, s. 127.Antallet af nyregistreringer af Aksjeselskaber var i perioden 13.693 mod7.758 i samme periode i 2011, mens antallet af nyregistrerede filialer afudenlandske selskaber i perioden var 2.115 mod 867 i samme periode i 2011.Se pressemeddelelsen her: http://www.brreg.no/presse/pressemeldin-ger/2012/07/fr-statistikk-1-ha.html.Jf. pressemeddelelse af 3/1 2013 fra det norske Foretaksregister. Samlet antalNUF ved udgangen af 2011: 17.184, ved udgangen af 2012: 14.570. I sammeperiode steg antallet af aksjeselskaper fra knap 48.000 til knap 74.000. Sepressemeddelelsenher:http://www.brreg.no/presse/pressemeldin-ger/2013/01/fr_statistikk_2012.html.Jf. pressemeddelelse af 3/1 2013 fra det norske Foretaksregister. Se presse-meddelelsen her: http://www.brreg.no/presse/pressemeldinger/2013/01/fr_sta-tistikk_2012.html.Jf. Förslag till lag om ändring i aktiebolagslagen (2005:551).Selskabet svarer til det danske anpartsselskab. Kapitalkravet blev lempet pr.1. april 2010. Se nærmere herom Prop. 2009/10:61 og SOU 2008:49, s. 81ff. og s. 93 ff., samt Andersson m.fl. Aktiebolagslagen En kommentar DelI, 1-10 kap., NGB, 2012, 1:11 samt Skog: Rodhes Aktiebolagsrätt, 23. udga-ve, Norstedts Juridik, 2011, s. 37.Jf. Horst Eidenmüller, »Die GmbH im Wettbewerb der Rechtsformen« iZGR 2007, s. 168 ff., der antager, at hen ved 15 % af alle nystiftede selskaberi Tyskland i 2006 var private limited companies. Se tillige Johannes Holzer,»Rechte und Pflichten des Geschäftsführers einer nach englischem Rechtgegründeten »limited« im Hinblick auf das deutsche Insolvenzverfahren« iZVI 2005, s. 457-468, som s. 457 antager, at andelen er højere, nemlig 25%.Gesetz zur Modernisierung des GmbH-Rechts und zur Bekämpfung vonMissbräuchen, 23. Oktober 2008 (Bundesgesetzblatt I S. 2026). Loven trådtei kraft den 1. november 2008. Se om den tyske selskabsreform hos FelixSteffek, »Gläubigerschutz im Kapitalgesellschaftsrecht - Grundlagen undStrukturen nach MoMiG und Trihotel in 10 Thesen«, i: Perspektiven desWirtschaftsrechts - Deutsches, Europäisches und internationals Handels-,Gesellschafts- und Kapitalmarktrecht, Beiträge für Klaus J. Hopt aus Anlassseiner Emeritierung, herausgegeben von Harald Baum, Andreas M. Fleckner,Alexander Hellgardt og Markus Roth, De Gruyter Recht, Berlin 2008, s.291-321, Ulrich Noack, »Der Regierungsentwurf des MoMiG - Die Reformdes GmbH-Rechts geht in die Endrunde« i Der Betrieb, 2007, s. 1395-1400,og fra et skatteretligt perspektiv hos Walter Bayer, »Das Neue Eigenkapita-lersatzrecht nach dem MoMiG« i Deutsches Steuerrecht, 2006, s. 1654-1659.Se hertil Dackscheid: Das GmbH-Gesetz nach MoMiG: Ist die GmbH/UG(haftungsbeschränkt) im europäischen Vergleich attraktiver geworden?, 1.udgave, Grin, 2009, s. 9 f.Se hertil Bork/Schäfer: GmbHG Kommentar, 2. Auflage, 2012, s. 127.Svarende til ca. 187.000 kr.Jf. selskabslovens § 4, stk. 2. Jf. selskabslovens § 4, stk. 2. Se mere omminimumskapital hos Jesper Lau Hansen, »Minimumskapital og kapitalan-dele« i Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Den nye selskabs-lov, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, s. 247-278, særligt s. 261f. Kapitalkravet var indtil 2010 på 125.000 kr. (jf. ApSL § 1, stk. 3).Jf. GmbHG § 5a (3).Det har været muligt at stifte UG i Tyskland siden 1. november 2008.Se blandt andet det, der i Tyskland svarer til § 20-spørgsmål fra De Grønnevedrørende UG her: http://dipbt.bundestag.de/dip21/btd/17/102/1710233.pdfogBundesregeringenssvar:http://dipbt.bundes-tag.de/dip21/btd/17/103/1710329.pdf.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Erfahrungen mit der Unternehmer-gesellschaft in Deutschland - Exempel für Österreich?« i GES 2011, 104-109, s. 105, samt Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Frühsterblichkeitvon Unternehmergesellschaften - Zugleich Anmerkung zum Beitrag vonMiras (NZG 2012, 486)« i NZG 2012, 887-889, s. 887 f.54.

U.2013B.141Jf. Christoph Teichmann: »Modernizing the GmbH: Germany's Move inRegulatory Competition« i European Company Law 7, no. 1 (2010): 20-24,s. 24. Se opdateret statistik på udviklingen her: www.rewi.uni-jena.de/Fors-chungsprojekt_Unternehmergesellschaft-site-rewi.html.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Frühsterblichkeit von Unternehmer-gesellschaften - Zugleich Anmerkung zum Beitrag von Miras (NZG 2012,486)« i NZG 2012, 887-889, s. 889.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Frühsterblichkeit von Unternehmer-gesellschaften - Zugleich Anmerkung zum Beitrag von Miras (NZG 2012,486)« i NZG 2012, 887-889, s. 889.Se hertil bl.a. Sebastian Dackscheid: Das GmbH-Gestez nach der MoMiG- Ist die GmbH/UG (haftungsbeschränkt) im europäischen Vergleich attrak-tiver geworden?, GriN Verlag, 2009, s. 5 f.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Was ist aus der ersten Generationvon Unternehmergesellschaften geworden?« i GmbHR 2011, 321-322.Det anføres om UG: »Die mit dem MoMiG verfolgte Steigerung der Attrak-tivität ist dem deutschen Gesetzgeber bestens gelungen, denn die neue UGerfährt seit ihrer Einführung größte Beliebtheit. Von November 2008 bisEnde 2009 sind bundesweit bereits 21.000 UGs gegründet worden, also beiungefähr einem Viertel aller GmbH-Anmeldungen fangen die Gründer ersteinmal klein an, bevor sie zur ausgewachsenen GmbH heranwachsen. EndeSeptember 2010 existierten in Deutschland bereits 39.000 UGs. Das durchs-chnittliche Stammkapital einer UG liegt dabei gerade einmal bei 1.250 Euro.Dennoch haben bis Ende 2010 immerhin schon 230 dieser sogenanntenMiniGmbHs den Sprung zur vollen GmbH geschafft. Trotz der geringenKapitalausstattung scheint die Insolvenzquote bei den UGs im Normalbereichzu liegen.«. Se hele fremstillingen her: http://www.steueranwalt.org/arti-kel/10-Recht/393-Die+Unternehmergesellschaft+(UG)_1.html.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Was ist aus der ersten Generationvon Unternehmergesellschaften geworden?« i GmbHR 2011, 321-322.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Erfahrungen mit der Unternehmer-gesellschaft in Deutschland - Exempel für Österreich?« i GES 2011, 104-109.Jf. Høringsbrev af 19. december 2012: »(. . .) Gennem de senere år har fleresagkyndige udtalt bekymring over den manglende gennemsigtighed iS.M.B.A.'er og den deraf følgende risiko for svindel. En nærmere undersø-gelse af selskabsformen har konstateret, at disse selskaber i højere grad endanpartsselskaber går konkurs eller bliver tvangsopløst.« Høringsbrevet ertilgængeligt her: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Si-der/Fakta.aspx?hpid=2146004140. Se tillige Mette Neville og KarstenEngsig Sørensen: »S.m.b.a. - det ideelle iværksætterselskab?« i Fenger m.fl.(red.): Festskrift til Erik Werlauff, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,2012, s. 349-404 (s. 399 f.).Dette baseres på de tyske erfaringer, jf. Christoph Teichmann: »Modernizingthe GmbH: Germany's Move in Regulatory Competition« i European Com-pany Law 7, no. 1 (2010): 20-24, s. 24. Se i samme retning Mette Nevilleog Karsten Engsig Sørensen: »Styrkelse af iværksætteri - en ny selskabsretligdagsorden?« i NTS 2012:2, s. 18-68, s. 21 ff.Se tilsvarende i tysk ret, Bork/Schäfer: GmbHG Kommentar, 2. Auflage,2012, s. 127, hvor det anføres om Unternehmergesellschaft, at det er en»GmbH-Variant«. Se tilsvarende Spies: Unternehmergesellschaft(haftungsbeschränkt): Varfassung - Gläubigerschutz - Alternativen, Duncker& Humblot, 2010, s. 94, hvor dette uddybes under overskriften »Die Rechts-natur als Rechtsformvariante«, samt Holzner: Die Unternehmergesellschaft(haftungsbeschränkt) im Wettbewerb der Gesellschaftsreformen, Verlag Dr.Kovač.Jf. den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 357 c.Jf. den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 5, nr. 14.Jf. den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 357 b.Jf. den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 357 a.Se om beskatning af aktieavancer hos Aage Michelsen m.fl.: Lærebog omindkomstskat, 14. udgave, 2011, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.

UfR ONLINE571 ff., og Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udgave, 2009, ThomsonReuters, s. 548 ff.Jf. Høringsbrev af 19. december 2012.Som påvist i afsnit 4.5.Se Danske Advokaters høringssvar i afsnit 1.9.1 in fine: »(. . .) Danske Ad-vokater opfordrer til, at ovenstående elementer gøres til genstand for ennærmere bedømmelse og vurdering i det videre lovforberedende arbejde. (.. .)« og FSR's høringssvar: I den forbindelse ville det være relevant at fåbelyst erfaringerne fra Tyskland med iværksætterselskaber med et megetlavt kapitalkrav (såkaldte »Unternehmergesellschaften (haftungsbe-schränkt)«). Det sidste er dog særdeles relevant, og et af formålene meddenne artikel var netop at inddrage de tyske erfaringer med UG.Jf. Walter Bayer & Thomas Hoffmann: »Erfahrungen mit der Unternehmer-gesellschaft in Deutschland - Exempel für Österreich?« i GES 2011, 104-109, s. 106 f.Jf. selskabslovens § 35, stk. 1.