Tak for ordet og for bemærkningerne.
Der er overordnet set tale om et forslag, som har til formål at fastsætte rammer for virksomheder, der ikke er finansielle virksomheder, men som yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere.
Derfor er eksempelvis banker og realkreditinstitutter ikke omfattet af lovforslaget.
Forslaget vil styrke forbrugernes mulighed for at få kompetent rådgivning om finansielle produkter uden for den traditionelle finansielle sektor.
Forslaget sikrer også, at rådgivere kun må kalde sig uafhængige, hvis de ikke modtager provision og ikke formidler de produkter, som de rådgiver om.
Og endelig vil ordningen sikre, at markedet for finansiel rådgivning uden for den traditionelle finansielle sektor bliver mere gennemsigtigt og ensartet, samt at det bliver underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.
Hovedreglen er, at lovforslaget finder anvendelse på virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, når virksomhederne ikke er finansielle virksomheder.
Det er uden betydning, om rådgivningen udgør virksomhedens hoved- eller bibeskæftigelse.
Der er dog visse typer af rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, som er undtaget.
Det gælder bl.a.
lejlighedsvis rådgivning, som sker i forbindelse med udøvelse af en anden erhvervsvirksomhed, hvor denne anden erhvervsvirksomhed er reguleret.
Eksempelvis vil en advokat, der lejlighedsvis rådgiver om finansielle produkter i forbindelse med sit erhverv, ikke være omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget omfatter ligeledes ikke rådgivning, som ydes af en finansiel virksomhed, herunder banker og realkreditinstitutter, og det skyldes, at disse virksomheder allerede i dag er underlagt en omfattende regulering, der også omfatter krav til den rådgivning, virksomhederne yder.
Investeringsrådgivere og forsikringsformidlere er ligeledes undtaget fra forslaget, da disse formidlere allerede er reguleret.
Endelig skal det fremhæves, at lovforslaget kun omfatter rådgivning, der ydes til forbrugere.
Rådgivning om finansielle produkter til erhvervsdrivende er derfor ikke omfattet af lovforslaget.
Som noget nyt indeholder lovforslaget et krav om, at ikkefinansielle virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, fremadrettet skal have Finanstilsynets tilladelse.
For at sikre, at virksomheder med tilladelse som finansiel rådgiver har et vist niveau, indeholder forslaget en række betingelser, som skal være opfyldt, for at Finanstilsynet kan give tilladelse.
Det er således en betingelse, at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder at der skal være en forretningsgang til at håndtere interessekonflikter, som kan skade forbrugerens interesser.
Og mindst en gang årligt skal virksomheden vurdere, om denne forretningsgang fungerer efter hensigten, og lave de nødvendige justeringer, hvis det ikke vurderes at være tilfældet.
Forretningsgangen skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.
Ligeledes er det en betingelse for tilladelsen, at medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde krav til såkaldt egnethed og hæderlighed.
Det vil sige, at disse ledelsesmedlemmer skal have den nødvendige erfaring for at kunne udøve deres erhverv.
De må derudover ikke være pålagt strafansvar, hvis overtrædelsen kan indebære risiko for, at erhvervet ikke kan varetages på betryggende vis.
Endelig vil en konkursbehandling diskvalificere til en ledelsespost.
Og disse krav svarer i øvrigt til, hvad der generelt gælder efter den finansielle lovgivning.
Et krav for tilladelse er derudover, at virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring eller noget tilsvarende, og det er for at sikre kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning.
Ud over de allerede nævnte krav, der særlig retter sig mod ledelsen, foreslås det ligeledes, at ansatte hos en finansiel rådgiver skal have tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde en forsvarlig rådgivning.
Kompetencekravet finder kun anvendelse på de ansatte i virksomheden, der yder rådgivning i henhold til den her lov.
Administrativt personale m.v.
er derved ikke omfattet heraf.
Men lovforslaget bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte de kompetencekrav, som de ansatte, der yder rådgivning i henhold til loven, skal opfylde.
Med fastsættelsen af disse kompetencekrav vil Finanstilsynet tage udgangspunkt i de allerede eksisterende krav, der i dag gælder for bankansatte, hvis de yder investeringsrådgivning.
Som det generelt er tilfældet for lovgivning på det finansielle område, foreslås det udtrykkeligt nævnt i loven, at en finansiel rådgiver skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis.
Og denne forpligtelse vil jeg uddybe nærmere ved at udstede en bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere.
Bekendtgørelsen vil afspejle de eksisterende regler om god skik i den finansielle sektor.
Ud over de ting, jeg allerede har nævnt, mener jeg, at det er et meget væsentligt element ved lovforslaget, at der opstilles betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen uafhængig.
Det gælder ligeledes for tilsvarende betingelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning.
En finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, må eksempelvis ikke direkte eller indirekte modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der sælger eller formidler finansielle produkter.
Ligeledes må en uafhængig finansiel rådgiver ikke formidle finansielle produkter, hvis virksomheden samtidig rådgiver om de samme produkter.
Og endelig må en uafhængig finansiel rådgiver ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som sælger eller formidler finansielle produkter.
Det vil konkret sige, at en uafhængig finansiel virksomhed f.eks.
ikke må være datterselskab af en finansiel virksomhed.
Og for at sikre, at det er klart for alle, om en given finansiel rådgiver er uafhængig eller ej, indføres der en forpligtelse til, at alle finansielle virksomheder, der ikke er uafhængige, oplyser dette via deres hjemmeside, og herunder skal en afhængig finansiel rådgiver oplyse om en eventuel provision og andet vederlag.
Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med overholdelse af loven, og det finansieres ved, at finansielle rådgivere under tilsyn betaler en afgift til Finanstilsynet.
Og Finanstilsynet kan i forlængelse af deres tilsyn bl.a.
gribe ind og påbyde en virksomhed at afskedige en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet har endvidere mulighed for at undersøge, om virksomheden yder rådgivning i overensstemmelse med regler om god skik.
Det foreslås endelig, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder for den øvrige finansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar næste år.
Dog foreslås en overgangsordning for virksomheder, som allerede har påbegyndt aktiviteter, der er omfattet af loven.
Disse foreslås at skulle leve op til lovens krav 1 år senere, dvs.
den 1.
januar 2015.
Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv udvalgsbehandling.