Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
L 150
Offentligt
1234287_0001.png
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 1. marts 2013 stillet mig følgendespørgsmål 2 til L 150, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-ske fra Mikkel Dencker (DF).
Ministeren8. april 2013J.nr. 2013-1053
Spørgsmål 2:Vil ministeren uddybe, hvorledes BBR-oplysninger skal anvendes ved implemente-ringen af artikel 14 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne?Svar:Artikel 14 i EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne forpligter medlems-staterne til enten at implementere obligatoriske eftersyn for kedler over 20 kW elleralternative foranstaltninger, der giver samme effekt som eftersyn.Danmark har valgt at implementere med alternative foranstaltninger, heriblandt in-formationskampagner, forskellige tiltag til fremme af VE-baserede opvarmningsfor-mer og tilskudsordninger, herunder blandt andet ”skrot dit oliefyr”.Forslaget om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering skal medvirke til, atkedelbestanden i Danmark mere nøjagtigt kan angives, hvormed der opnås en præ-cisering af de data, der danner baggrund for beregningen af den danske indsats.BBR-oplysningerne er primært tænkt at skulle anvendes inden for området for natur-gasfyrede kedler. Indsamling af oplysninger om naturgaskedler giver mulighed forf.eks. at lave en enkel hjemmeside, hvor forbrugerne kan finde præcise oplysningerom deres egen naturgaskedel, og let få en præcis beregning på om der findes mererentable og energieffektive alternativer til deres eksisterende kedel.Ændringsforslaget skal således muliggøre en effektivisering af indsatsen for at frem-me energibesparelser.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard