Fagligt og økonomisk høringssvar til udkast til æn-dringsforslag til L150 om byggesagsgebyrerGenerelle bemærkningerUdkast til ændringsforslag til L 150 om byggesagsgebyr lægger op til, at allebyggesagsgebyrer skal beregnes efter timepris og medgået tid, dog med und-tagelse af småhusbyggeri, som enten kan fastsættes som et fast gebyr, ellertimepris som øvrigt byggeri. Med ændringsforslaget lægges der op til kun éngebyrmodel, hvor kommunerne allerede med de nuværende gebyrbestem-melser kan beslutte denne model.KLs sekretariat finder overordnet set, at konsekvensen for kunderne vilvære, at gebyrbetaling ikke er forudsigelig. Eksempelvis vil en sammenligne-lig byggesag kunne koste forskelligt afhængig af, om der foreligger en lokal-plan, om der skal foretages nabohøringer, og om sagen skal drøftes politiskmv.Fremtidens metode for opkrævning af kommunernes byggesagsgebyrer harfrem til ultimo 2012 været genstand for en analyse i Energistyrelsens ar-bejdsgruppe for en effektiv byggesagsbehandling. Resultatet af dette arbejdehar bl.a. været belysning af en lang række forhold, som taler for og imod entimebaseret beregning af gebyrerne. Alle de deltagende parter har lagt etstort og seriøst arbejde i denne afklaring. Det kunne i udvalgsarbejdet kon-stateres, at der er få og kortvarige erfaringer med at bruge den timebaseredegebyrmodel, og at de kommuner, der arbejder med denne model ikke kansiges at være landsdækkende og dække alle slags byggesager.KLs sekretariat havde forstået, at der nu ville blive hentet yderligere erfa-ringer fra de kommuner, der indenfor de gældende regler har ændret tiltimebaseret gebyrberegning., med henblik på, at der når disse erfaringer varsamlet, kunne tages en ny drøftelse af fremtidens gebyrstruktur på bygge-

sagsområdet. Vi har brug i fællesskab at finde en model, der er holdbar overen længere periode. Det er nemlig ikke længe siden, at den nuværende ge-byrstruktur blev indført, og hver gang Folketinget ændrer gebyrreglerne,skal kommunernes administration af opkrævningssystemet mv. ændres – ogden tid tages fra den reelle sagsbehandlingstid.Regeringens håndtering af dette lovforslag kan virke demotiverende for dendemokratiske proces. Vi taler her om vigtige regler, der søges indført somændringsforslag til et allerede fremsat lovforslag, uden faglig høring, og medmeget kort høringsfrist i en økonomisk høring.KLs sekretariat har selvom høringen alene er fremsendt som en økonomiskhøring valgt at fremkomme med et fagligt høringssvar sammen med detøkonomiske høringssvar.

IkrafttrædelseDen konkrete udmøntning af lovens bestemmelser skal først fastlægges i enbekendtgørelse og forventeligt fulgt op af en vejledning. Med en foreslåetikrafttrædelsesdato 1. januar 2015 og med risiko for, at bekendtgørelses- ogvejledningsarbejdet trækker ud, finder KLs sekretariat, at de timebaseredegebyrer først skal kunne træder i kraft minimum 1 år efter at bekendtgørel-sen er udstedt og vejledningen er udsendt, og da med virkning fra først-kommende 1. januar.Vi foreslår i lyset heraf, at ministeren bemyndiges til at beslutte, hvornårikrafttrædelse kan ske. Ministerens beslutning kan så træffes, når der fore-ligger klare bestemmelser i bekendtgørelses og en vejledning.. Når vi fraKLs sekretariat lægger vægt herpå er det fordi vi har dyrekøbte erfaringerom, hvad manglende vejledning i, hvordan man beregner gebyrstørrelserbidrager til at miskreditere den kommunale indsats. Tilbage i 2009 blev dergennemført en analyse af kommunale byggesagsgebyrer. Konklusionen var,at kommunerne ikke opkræver for store byggesagsgebyrer, og at store deleaf indsatsen med byggesagsgebyrer finansieres over skatten. En anden kon-klusion, som den tidligere regerings ressortminister konkluderede, var at derskulle laves en vejledning, der skulle sikre, en mere ensartet gebyrbereg-ningsmetode – en vejledning, som kommunerne dengang og stadig efter-spørger. Vejledningen er aldrig blevet udarbejdet!Når KLs sekretariat foreslår en ikrafttrædelsesbestemmelse uden konkretdato anført, hænger det sammen med, at kommunerne skal have god til atetablere de nye systemer og processer, der er nødvendige for at kunne op-kræve korrekt gebyr. Der skal også foretages politisk forelæggelse i kom-munerne for at få en beslutning om den nye gebyrstruktur og om balance i,hvor stor en del af omkostningerne til byggesagsbehandlingen, der skalskatte- hhv. gebyrfinansieres.2

For mere detaljerede bemærkninger henvises til vedlagte notat.KLs sekretariat forventer at blive inddraget i det forestående arbejde med atpræcisere fortolkningen af reglerne, så bestemmelserne i bekendtgørelse ogvejledning bliver ubureaukratiske, klare, og enkle at administrere og forstå,og således at muligheden for forhåndsdialog ikke bremses af en rigid time-afregning.

Økonomisk høringssvar

Der er tale om et lovforslag, der i sin form bliver rammebestemmende forden kommunale byggesagsgebyropkrævning Lovforslaget er imidlertid ikketilpas konkret til, at KLs sekretariat kan vurdere eventuelle økonomiskekonsekvenser på der foreliggende grundlag, og kan derfor ikke umiddelbartacceptere ministeriets vurdering af, at der ingen økonomiske konsekvenserer af lovforslaget. De økonomiske konsekvenser afhænger eksempelvis afendelig afklaring af, hvorvidt initialomkostninger til etablering og videredrift af system til timeregistrering vil kunne medregnes i gebyropkrævnin-gen – forhold der bør fremgå af bekendtgørelse og vejledning.Ved timebetaling kan gebyret først beregnes, når byggeriet er færdiggjort,og byggesagen er endeligt færdigbehandlet, med mindre man skal udsendeflere regninger. I dag sker opkrævning typisk i forbindelse med udstedelseaf byggetilladelse, og derfor vil en ændring til timebetaling betyde en væ-sentlig udskydelse af indtægterne og have meget stor betydning de førsteopkrævningsår.KLs sekretariat foreslår i lyset heraf, at vurderingen af de økonomiske kon-sekvenser afklares, når der foreligger en bekendtgørelse og medfølgendevejledning.

KLs sekretariats detailkommentarer til faglig høring af udkast til æn-

dringsforslag til L 150 om byggesagsgebyrer

Tydeliggørelse af 2 finansieringskilder – skat og gebyrI afsnittet over ”specielle bemærkninger i lovforslaget bør det fremgå, at enmeget væsentlig grund til, at der er forskellig praksis i opkrævningen af by g-gesagsgebyrer skyldes, at der er store forskelle i, hvor meget kommunernelader betale over skattebilletten, og hvor meget der skal betales af gebyret.Det er ikke tilstrækkeligt, at det står i næste afsnit. Dansk Industri og DanskByggeri har gentagne gange givet udtryk for, at det er positivt, at der erkonkurrence mellem kommunerne og positivt, at kommunerne kan diffe-rentiere sig ved at lade byggesagsgebyret være langt lavere end de reelle om-kostninger. Så virker det ganske unødigt at kommunernes forskellighed skalmiskrediteres.TimeprisDet forekommer uheldigt, at der alene kan bestemmes én gennemsnitligtimepris for alle gebyrer uanset hvad der bygges. Det indebærer, at bygherremed byggesager, der er ukomplicerede, betaler for ydelser, der kræverspidskompetencer i komplicerede byggesager. Herved lægges der op tilkrydsfinansiering.GebyrkategorierKLs sekretariat har forstået på Energistyrelsen, at gebyropkrævning ikkelængere skal opdeles i kategorier. Det bør klarere fremgå af lovforslaget,såfremt det er tilfældet..Vi ønsker mulighed for at opkræve et grundbeløbDet vil være hensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for at kombinere ge-byrafregning efter medgået tid med et grundbeløb, der dækker de indleden-de omkostninger ved modtagelse, evt. scanning, sagsoprettelse, screening,kvitterings- og mangelskrivelser. Dette er en omkostning, der skal dækkesfor alle byggeansøgninger uanset kompleksitet.Faste gebyrer for hvilke bygninger?KLs sekretariat går ud fra, at det i bekendtgørelse og vejledning konkretafklares, hvilke typer af byggerier, der kan bruges faste/ens gebyrer for, ogher sikre at lovforslaget giver rammer for plads til ubureaukratiske modeller,evt. også for andet end carporte mv.Hvilke timer kan medregnes?Lovforslaget rejser i øvrigt generelt en lang række konkrete spørgsmål omfortolkningen af reglerne, f.eks. om naboklagers betydning for tidsforbrugetog dermed for gebyrets størrelse. Her er også brug for en afklaring af,4