Til Klima-, Energi- og BygningsudvalgetThomas Danielsen, VMikkel Dencker, DFRasmus Helveg Petersen, RVSteen Gade, SFPer Clausen, ELVillum Christensen, LAMike Legarth, KFDen 7. maj 2013

Kommentarer til ændringsforslag til L150 – indførelse af krav om, at byggesagsgeby-

rer skal opkræves efter tidsforbrug

Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer samt DI er meget tilfreds med regeringens forslagom at indføre en ensartet gebyrmodel for byggesagsbehandling, som fremover vil baseresig på afregning efter medgået tid. Herved forventer vi både, at der vil ske en betydelig ind-snævring af de store forskelle, vi i dag ser i kommunernes gebyrer, og vi forventer en samletreduktion i gebyropkrævningen. Overgang til en gebyrmodel baseret på medgået tid vil så-ledes ikke alene sikre større gennemsigtighed i gebyret for ansøger, det vil også sikre, atgebyrernes størrelse afspejler det med sagen forbundne arbejde og dermed byggerietskompleksitet. Det er afgørende, at der opkræves på et grundlag, hvor der er et passendeforhold mellem sagens karakter, behandlingstid og gebyr.En gebyrmodel baseret på medgået tid vil samtidig bidrage til at effektivisere arbejdsgange-ne i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunerne opnår større indsigt i deres tidsan-vendelse. Samtidig tilskyndes til en høj kvalitet i ansøgningerne, idet ansøgerne ved afreg-ning efter medgået tid får en klar interesse i at minimere den nødvendige sagsbehandlings-tid ved at indsende et komplet materiale til brug for sagens vurdering. Det forudsætter dog,at kommunerne stiller en rimelig og ensartet vejledning til rådighed for, hvad en byggean-søgning forventes at indeholde, så ansøgeren på forhånd har en reel mulighed for at kendekravene.Udover medgået tid ved beregningen af byggesagsgebyret foreslår vi, at det kommer til atfremgå af loven eller bekendtgørelsen, at kommunen efter ansøgningens modtagelse skalkvittere for modtagelsen og i den forbindelse tilkendegive, hvor lang sagsbehandlingstid dermå påregnes. Forudsigelighed i sagsbehandlingen er vigtig, og dette estimat skal som følgeheraf ligge indenfor snævre intervaller, så ansøgeren har en indikation på sagens tidshori-sont, tidsforbrug og dermed de ventede omkostninger. Kommunerne bør af samme årsagforpligtes til at offentliggøre estimerede sagsbehandlingstider for de enkelte sags typer påderes hjemmeside. Dette gør eksempelvis Faxe Kommune allerede.Når gebyret opkræves, bør der stilles krav om, at opkrævningen vedlægges en specificeretopgørelse over den anvendte tid. Hertil er allerede udviklet standard-IT-systemer til flererådgivningsbrancher, som kommunerne med fordel kan implementere.

Vi forudser, at der bliver behov for, at Energistyrelsen udarbejder en deltaljeret og præcisvejledning, der redegør for, hvilke omkostninger, der må indgå i gebyrberegningen. En så-dan vejledning har kommunerne selv efterlyst under de nuværende regler, og behovet vilogså være tydeligt under de nye regler. En vejledning fra Energistyrelsen vil være en forud-sætning for en ensartet praksis i kommunerne i forhold til den nye gebyrmodel, således atvirksomhederne ikke bliver mødt med forskellige gebyrvarianter af medgået tid.I den forbindelse bør der i arbejdet med at fastlægge de nærmere detaljer for gebyrmodelleninddrages erfaringer fra de kommuner, der i dag har en timeprismodel.Vi ser gerne reglerne træde i kraft hurtigst muligt. I det lys er der længe til den 1. januar2015, men henset til, at mange kommuner vil skulle ændre arbejdsgange og implementerenyt IT-system, og at der bør udarbejdes en vejledning, finder vi det dog rimeligt. Sammen-lignet med, hvilke krav erhvervslivets virksomheder ofte stilles over for mht. administrativeændringer som følge af lovændringer må 1. januar 2015 betegnes som god tid.Vi finder det rimeligt, at kommunerne får mulighed for at opkræve et grundgebyr for den en-kelte byggesag, der kan dække forhåndsdialog/opstartsmøde og sagsoprettelse. Vi vurde-rer, at et passende niveau for grundgebyr vil være gebyr for 1-2 timer, der udregnes eftersamme timepris som kommunens øvrige byggesagsbehandling.Det er vigtigt at slå fast, at vi finder det fornuftigt, at kommunerne får mulighed for at ladeomkostningerne delvist skattefinansiere. Herved kan serviceniveauet, eksempelvis ved for-håndsdialog og løbende afklaring af mindre spørgsmål, ske fleksibelt og serviceorienteret.Vi finder det ligeledes fornuftigt, at kommunerne gives mulighed for at opkræve et fast, lavtgebyr for visse, simple konstruktioner. Denne mulighed kan overvejes udvidet til at omfattekonstruktioner, hvor kommunen ikke skal gennemføre teknisk sagsbehandling, eksempelvisparcelhuse. Et sådant grundgebyr skal dog stadig afspejle det arbejde, der med rimeligheder forbundet med behandlingen af disse, og det bør reguleres præcist hvilke konstruktioner,der kan opkræves et mindre gebyr for.Vi er bekendt med, at der er rejst spørgsmål om, hvordan kommunens gebyropkrævningskal ske i de tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende – eksempelvis ved dispensatio-ner, behov for nabohøring eller i en klagesag. I de tilfælde, hvor der er behov for dispensati-oner eller høringer, vil det efter vores opfattelse være ansøger bekendt, at sagsbehandlin-gen kan tage længere tid og resultere i et højere gebyr. Det er dog vigtigt, at kommunenogså i disse sager kan give et estimat over det forventede tidsforbrug. Man bør ligeledesoverveje en maksimalgrænse på gebyret.I tilfælde af klagesager er det vores opfattelse, at tidsforbruget til behandling heraf bør liggeud over den egentlige sagsbehandling og således ikke indgå i gebyrudregningen, da ansø-ger ikke har rådighed over, hvorvidt der indgives klager. Det bør ikke være udslagsgivendefor gebyret, at der indgives en klage, og risikoen herfor er kommunen nærmest til at bære.