L 150 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven og lov om bygnings-og boligregistreringUdkast til forslag til lov om ændring af byggeloven og lov om bygnings- og boligregistreringhar været sendt i høring fra den 28. november til den 17. december 2012. Det fremgår af lov-forslaget, hvem lovforslaget har været i høring hos.Energistyrelsen har modtaget i alt 22 høringssvar.Følgende parter havde bemærkninger til forslaget:Advokatrådet, Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, DANAK, Danmarks Tivoli Forening,Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri, Danske Udlejere, Dong Gas Distribution A/S,ETA Danmark, ETP ApS, Foreningen af Danske Festudlejere, KL, Københavns Kommune,Landbrug & Fødevarer, Naturgas Fyn Distribution A/S og Sammenslutningen af By- og Mar-kedsfester i Danmark.Overordnede bemærkninger til lovforslagets § 1KLpåpeger, at fastsættelse og offentliggørelse af servicemål samt certificeringsordningen fortransportable konstruktioner er udmærkede tiltag, som på sigt kan medvirke til effektiviseringog ensartethed i byggesagsbehandlingen.Landbrug & Fødevarerer overordnet set positiv overfor lovforslaget og særligt regelforenk-lingstiltagene i relation til transportable konstruktioner hilses velkomne.Landbrug & Fødeva-reropfordrer desuden til, at lignende regelforenklingstiltag iværksættes på andre områder in-denfor byggelovgivningen.Advokatsamfundetbemærker, at høringsmaterialet har været fremsendt med en frist på 20 da-ge til afgivelse af høringssvar, hvilketAdvokatsamfundetmener i realiteten udelukker ennærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet.Advokatsamfundethenviser til Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet, hvoraf det fremgår, at hørings-fristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder.Advokatsamfundethenviser desuden til, at regeringens program for god regeringsførelse inde-holder et konkret initiativ om, at regeringen i samarbejde med Folketinget vil sikre højlovkvalitet gennem rimelige høringsfrister.Advokatsamfundetfinder det derfor særdeles be-klageligt, at høringsmaterialet er sendt i høring med en så kort frist.Side 1

Energistyrelsens bemærkninger:Med henvisning til Advokatsamfundets bemærkninger, kan det oplyses, at høringsmaterialetblev sendt i høring med en frist på 20 dage til afgivelse af svar. Energistyrelsen vurderede vedudsendelse i høring, at en høringsfrist af denne længde i det pågældende tilfælde var rimeligog tilstrækkelig, henset dels til lovforslagets længde og dels til, at hoveddelen af lovforslagetindeholder hjemmelsbestemmelser, hvorved den nærmere udmøntning vil finde sted efter ved-tagelsen af lovforslaget. Udmøntningen af hjemmelsbestemmelserne vil blive sendt i særskilthøring forud for ikrafttræden, og der vil ved udsendelse i høring i disse tilfælde blive fastsathøringsfrister, der er rimelige og tilstrækkelige til, at offentlige myndigheder, virksomheder,borgere og andre med interesse i høringsmaterialet kan afgive fyldestgørende høringssvar in-den for fristen.Certificeringsordning for transportable konstruktionerDansk Industriglæder sig over de tanker, der er gjort omkring en certificeringsordning fortransportable konstruktioner, som vil gøre byggeprocessen mere effektiv.Dansk Industristøt-ter, at der bliver stillet ensartede krav til det materiel, der opstilles rundt omkring i landet ogdeltager gerne i dialog omkring det regelsæt, der skal gælde certificeringsordningen for trans-portable konstruktioner.Dansk Byggerianfører, at de støtter forslaget om indførelse af en certificeringsordning fortransportable konstruktioner, idet kommunerne har en uensartet tilgang til byggesagsbehand-lingen af scener, tribuner og telte, hvilket har betydet, at konstruktionerne i nogle tilfælde erblevet behandlet i forhold til risici, som reelt ikke har været til stede ved den påtænkte anven-delse.Dansk Byggeripeger på behovet for, at certificeringskravene, når disse udmøntes, ta-ger højde for den påtænkte anvendelse af konstruktionen. Således vil det eksempelvis givegod mening, at telte certificeret til partyanvendelse mødes med andre krav end telte certifice-ret til brug som lager.Energistyrelsens bemærkninger:Formålet med indførelsen af en certificeringsordning for transportable konstruktioner er atforenkle reglerne på området samtidig med, at sikkerheden ved benyttelse af transportablekonstruktioner varetages. Certificeringen af en transportabel konstruktion vil knytte sig tilselve konstruktionen og dennes anvendelse, og det vil i denne forbindelse blive muligt ved cer-tificeringen at tage højde for den anvendelse, som en konstruktion skal gøres til genstand for.Efter de gældende regler i byggelovgivningen er der allerede mulighed for i byggesagsbe-handlingen at stille forskellige krav til, hvilke regler transportable konstruktioner skal leve optil alt afhængig af, hvad konstruktionen skal anvendes til.De anførte bemærkninger fra Dansk Byggeri giver efter Energistyrelsens opfattelse såledesikke anledning til ændringer i lovforslaget.Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmarkhåber, at certificeringsordningen vilomfatte alle enkeltstående arrangementer således, at der ikke vil være forskelsbehandling altefter, hvor i landet man bor.Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmarkanfører, atSammenslutningen gerne deltager i det kommende arbejde med den praktiske udmøntning afcertificeringsordningen.

Energistyrelsens bemærkninger:Den foreslåede certificeringsordning vil knytte sig til selve konstruktionen og ikke til det ar-rangement, hvorved konstruktionen skal anvendes. Dette vil medføre, at kravet om at kon-struktioner enten skal have en byggetilladelse eller en certificering vil gælde, uanset om kon-struktionen skal anvendes ved et enkeltstående arrangement, eller ved at arrangement, der erdel af et større koncept. Det er netop hensigten med indførelsen af certificeringsordningen, atder ikke skal være forskel på reglerne og deres anvendelse, alt efter hvor i landet et arrange-ment afholdes.Danmarks Tivoli Foreninganfører, at indførelsen af en certificeringsordning med det formålat forenkle reglerne for transportable konstruktioner vil blive værdsat af branchen ud fra bådeadministrative og økonomiske hensyn.Danmarks Tivoli Foreninganfører videre, at det vilvære mere end ønskeligt, at fremsættelse af dette lovforslag fremmes, således at den nuvæ-rende proces med lange byggesagsbehandlingstider i kommunerne og de stærkt stigende byg-gesagsgebyrer begrænses. Derudover foreslårDanmarks Tivoli Forening,at der kan tænkesen ordning, hvor en producent i forbindelse med et salg af en transportabel konstruktion for-anlediger en certificering, som gennemføres af en dertil akkrediteret virksomhed.Energistyrelsens bemærkninger:Certificeringen af en transportabel konstruktion vil knytte sig til selve konstruktionen og den-nes anvendelse, således at certificeringen følger med konstruktionen, hvis konstruktionen sæl-ges eller udlejes. Den foreslåede hjemmel til indførelse af en certificeringsordning indeholderdermed mulighed for, at producenter af transportable konstruktioner kan lade konstruktio-nerne certificere, inden producenten videresælger konstruktionen. Herefter kan konstruktio-nen gøres til genstand for benyttelse uden yderligere certificering eller byggesagsbehandling,så længe anvendelsen af konstruktionen ligger inden for området af, hvilken anvendelse kon-struktionen er certificeret til.Producenten kan på denne måde anvende certificeringen som et salgsparameter. Vælger enproducent ikke at lade en transportabel konstruktion certificere, kan køberen af konstruktio-nen i henhold til den foreslåede ændring af byggeloven vælge, om vedkommende vil lade kon-struktionen certificere eller byggesagsbehandle.De anførte bemærkninger fra Danmarks Tivoliforening giver efter Energistyrelsens opfattelsesåledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Foreningen af Danske Festudlejereer meget tilfreds med forslaget om indførelse af en certifi-ceringsordning for transportable konstruktioner. Navnlig finder foreningen det positivt, at dettilstræbes, at de lovgivningsmæssige forhold stiller lejere og udlejere af transportable kon-struktioner ens i samtlige danske kommuner, hvilket foreningens medlemmer længe har efter-lyst.Foreningen af Danske Festudlejereanfører videre, at lovforslagets formuleringer om, at min-dre transportable konstruktioner eller konstruktioner ”der alene anvendes til privat brug” und-tages fra kravet om certificering eller byggetilladelse samt bemærkningen om, at der er taleom ”økonomiske og administrative lettelser for borgerne, da konstruktioner, der anvendes tilprivat brug, undtages fra kravet om godkendelse forud for anvendelsen” kræver, at der sker enklar præcisering af, hvad der forstås ved privat brug, og om det gælder alle teltstørrelser. I denSide 3

forbindelse vilForeningen af Danske Festudlejeregøre opmærksom på, at en væsentlig del afdanske festudlejeres udlejning sker til private, samt at det af sikkerhedsmæssige grunde erstærkt påkrævet, at have hånd i hanke med den private anvendelse eller leje.Foreningen af Danske Festudlejerefinder det derudover vigtigt, at den danske standardDS/EN 13782 om midlertidige konstruktioner – telte – sikkerhed, danner grundlag for certifi-ceringskravene til telte.Foreningen af Danske Festudlejereer endvidere betænkelige ved lovforslagets afsnit om, atkommunalbestyrelsen ikke har pligt til aktivt at kontrollere om eller føre tilsyn med, hvorvidtbyggelovgivningen overholdes, men at kommunalbestyrelsen, hvis den bliver opmærksom pået ulovligt forhold, skal søge forholdet lovliggjort.Foreningen af Danske Festudlejereanfø-rer, at da kommunalbestyrelsen ifølge lovforslaget stadig er myndighed på området, børkommunalbestyrelsen forpligtes til at føre tilsyn og gribe ind, hvis de eksempelvis gennemhenvendelser får mistanke/konkrete anmeldelser om et ulovligt forhold i forbindelse med an-vendelsen af transportable konstruktioner.Foreningen af Danske Festudlejerefinder det i denforbindelse oplagt, at denne opgave varetages af kommunernes beredskabschef eller en afvedkommende udpeget person.Foreningen af Danske Festudlejereanfører endvidere, at det er væsentligt, at sikkerhedensideløbende med de foreslåede ændringer forbedres via uddannelseskrav til teltudlejere ogteltmontører. Slutteligt bemærkes det, at foreningen meget gerne vil inddrages i udmøntnin-gen af certificeringsordningen og gerne stiller sin ekspertise til rådighed.Energistyrelsens bemærkninger.Ændringen af byggelovens § 2, stk. 3, hvorved der indsættes et nyt stykke om, at klima-, ener-gi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke typer transportable konstruktioner,der er omfattet af byggeloven, har til hensigt at skabe hjemmel til, at ministeren ved udmønt-ningen af certificeringsordningen nærmere kan bestemme, hvilke konstruktioner, der skal væ-re omfattet af kravet om enten certificering eller byggetilladelse. Blandt andet tænkes be-stemmelsen anvendt til, at ministeren kan fastsætte regler om, at transportable konstruktioner,der udelukkende anvendes til privat brug, ikke er omfattet af kravet om certificering ellerbyggetilladelse. I denne forbindelse vil der blive fastsat en præcis definition af, hvad der i re-lation til anvendelsen af transportable konstruktioner forstås ved ”privat” og ”privat brug”.Selvom konstruktioner til privat brug undtages fra kravet om certificering eller byggetilladel-se, vil de i de tilfælde, de falder inden for byggelovens anvendelsesområde, skulle leve op tilde samme regler, som lignende konstruktioner, der ikke anvendes til privat brug, skal leve optil, fx bygningsreglementets kapitel 4 om konstruktive forhold.Det afgørende for, om et telt er privat, beror dels på ejerforholdet, dels på den konkrete an-vendelse. Udlejning af telte til privat brug vil være omfattet af certificeringsordningen, hvisder er tale om udlejning mod betaling af vederlag.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget ved certificeringsordningen, atder ved ministerens udmøntning af den forslåede bemyndigelse fastsættes nærmere regler om,hvilke transportable konstruktioner der undtages fra kravene om enten certificering ellerbyggetilladelse, og det fremgår af de specielle bemærkninger, at udmøntningen af certifice-Side 4

ringsordningen vil indeholde en nærmere beskrivelse af, hvad der i relation til certificerings-ordningen for transportable konstruktioner forstås ved privat brug.Kommunalbestyrelsen er i henhold til byggeloven bygningsmyndighed. Kommunerne tilrette-lægger selv, hvordan opgaven som bygningsmyndighed skal tilrettelægges, samt hvilken afde-ling i kommunen, der varetager opgaven. Selvom kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyn-dighed er der ikke i byggelovgivningen krav om, at kommunalbestyrelsen aktivt kontrollerereller fører tilsyn med, at byggelovgivningen overholdes. Dette gælder hverken for permanentebebyggelser eller midlertidige konstruktioner og vil ikke blive ændret som følge af indførelsenaf en certificeringsordning. Indførelsen af en certificeringsordning har netop til formål at sik-re, at de tekniske forhold ved transportable konstruktioner kontrolleres inden konstruktionenopstilles, enten ved at de certificeres, eller ved at de byggesagsbehandles forud for opsætnin-gen.Byggelovens formål er blandt andet at sikre, at bygninger og konstruktioner er sikre at benyt-te. Byggelovgivningens krav tager ikke sigte på opførelsen af bygninger og konstruktioner,men stiller alene krav til de færdigopførte bygninger og konstruktioner, således at disse i helederes levetid er sikre at anvende for personer og dyr. Der er på byggelovgivningsområdet ik-ke tradition for at stille uddannelsesmæssige eller lignende kompetencekrav til de udførende,idet byggelovgivningen som udgangspunkt ikke regulerer opførelsesprocessen men alene ta-ger sigte på det færdige byggeri.Certificeringsordningen vil generelt blive baseret på danske og europæiske standarder, her-under DS/EN 13782. Energistyrelsen har derfor sat et arbejde i gang med udarbejdelse af na-tionale applikationsdokumenter for de relevante standarder.De anførte bemærkninger fra Foreningen af Danske Festudlejere giver efter Energistyrelsensopfattelse således ikke anledning til ændringer i selve lovforslaget.ETP ApSglæder sig over, at der med lovforslaget vil komme ensartede regler over hele landetfor transportable konstruktioner ved, at der indføres en certificeringsordning.ETP ApSanfø-rer, at der ikke ansøges om byggetilladelser ved opsætningen af transportable konstruktioner,hvorfor sagsmængden i kommunerne på dette punkt ikke kan forventes at falde. .ETP ApSanfører videre, at resultatet af en frivillig certificeringsordning, hvormed der ikke føres aktivtkontrol, meget vel kan ende med, at transportable konstruktioner hverken byggesagsbehandleseller certificeres.I forhold til de nuværende regler på området erETP ApSdog af den opfattelse, at indførelsenaf en certificeringsordning er en væsentlig forbedring.ETP ApSanfører, at en måde at gøre enfrivillig certificeringsordning mere attraktiv på er ved at anvende et kvalitetsstempel eller logoa la ISO-ordningerne, eller ved at indføre bestemmelser om, at offentlige virksomheder og in-stanser er forpligtet til at anvende certificerede leverandører, idet målet må være at få leveran-dører og kunder til at efterspørge certificeringen, fordi denne signalerer kvalitet, ansvarsbe-vidsthed m.v.ETP ApSstiller sig til rådighed i det videre arbejde med udmøntningen af certificeringsord-ningen.

Energistyrelsens bemærkninger:I henhold til de gældende regler i byggeloven skal transportable konstruktioner såsom telte,tribuner og scener byggesagsbehandles inden de opsættes. I praksis opsættes langt størstede-len af de transportable konstruktioner dog uden forudgående byggesagsbehandling i kommu-nen. Indførelsen af en certificeringsordning kan medføre en lettelse for kommunerne, idet dekonstruktioner, som i dag byggesagsbehandles fremover kan blive certificeret i stedet for atblive byggesagsbehandlet i kommunen.Kommunalbestyrelsen er i henhold til byggeloven bygningsmyndighed. Selvom kommunalbe-styrelsen er forvaltningsmyndighed er der ikke i byggelovgivningen krav om, at kommunalbe-styrelsen aktivt skal kontrollere eller føre tilsyn med, at byggelovgivningen overholdes. Dettegælder hverken for permanente bebyggelser eller midlertidige konstruktioner. Dette vil ikkeblive ændret som følge af indførelsen af en certificeringsordning. Indførelsen af en certifice-ringsordning har netop til formål at sikre, at de tekniske forhold ved transportable konstrukti-oner kontrolleres, inden konstruktionen opstilles, enten ved at de certificeres, eller ved at debyggesagsbehandles forud for opsætningen, men kommunen har, som ved alt andet byggeri,pligt til at reagere, hvis den bliver bekendt med et ulovligt forhold.Det er med lovforslaget muligt at indføre krav om, at certificeringen skal have et fysisk mær-ke. Energistyrelsen har noteret sig forslaget om at anvende et kvalitetsstempel med det formålat gøre certificeringsordningen så attraktiv som muligt.De anførte bemærkninger fra ETP A/S giver efter Energistyrelsens opfattelse således ikke an-ledning til ændringer i lovforslaget.DANAKforeslår, at formuleringen i lovforslagets § 1, nr. 2 (den nye § 15 A, stk. 2) ændres,således at det tydeligt fremgår, at akkreditering skal foretages af Den Danske Akkrediterings-og Metrologifond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.Energistyrelsens bemærkninger:Certificering af transportable konstruktioner skal foretages af virksomheder, der er akkredi-terede hertil. Akkrediteringen af danske virksomheder skal ske af DANAK. Akkreditering afudenlandske virksomheder skal ske af det nationale akkrediteringsorgan i det pågældendeland.Formuleringen af den nye § 15 A, stk. 2, er næppe dækkende og ændres med henblik på, at detaf lovteksten tydeligt vil fremgå, at akkreditering alene kan ske af anerkendte akkrediterings-organer,som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) eller IAF´s(International Accreditation Forum) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.Københavns Kommuneanfører, at det af hensyn til administrationen af reglerne om en certifi-ceringsordning bør fremgår af lovbemærkningerne, hvad der menes med ”rent forbigåendeart”. Derudover bemærkerKøbenhavns Kommune,at opstillingen af transportable konstrukti-oner kan være væsentlig for naboerne.Københavns Kommunepåpeger endvidere, at Folketin-gets ombudsmand tidligere har udtalt, at en nabo kan have en væsentlig individuel interesse iopførelse af nybyggeri, selvom byggeretten er iagttaget, og at dette ligeledes må gælde for op-sætningen af transportable konstruktioner.

Københavns Kommunefinder, at med de foreslåede ændringer kan en ejer/beboer opsætte entransportabel konstruktion, og der vil derved kunne opstå en tvist om, hvorvidt der er tale omen bygningsmæssig udnyttelse af rent forbigående art eller ej.Energistyrelsens bemærkninger:Den foreslåede ændring bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætteregler, der præciserer begrebet ”transportable konstruktioner” samt til at fastsætte reglerom, at visse transportable konstruktioner enten er omfattet af eller fritages for byggelovensanvendelsesområde.Ved udmøntningen af denne bemyndigelse, vil der blive fastsat eksplicitte regler om, at vissetransportable konstruktioner er omfattet af eller fritages for byggelovens anvendelsesområde.Herudover vil byggelovens gældende bestemmelse om, at transportable konstruktioner, deragtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, er omfattet af byggeloven, fortsat gæl-de. Denne sidstnævnte bestemmelse vil ”opfange” de transportable konstruktioner, som derikke er fastsat eksplicitte regler for, men som grundet deres udformning, størrelse og anven-delse alligevel omfattes af byggelovens bebyggelsesbegreb. Her vil kommunen - som hidtil -skulle foretage en konkret vurdering af, om forholdet er af rent forbigående art eller har merepermanent karakter, hvorved det kan omfattes af byggelovens anvendelsesområde.Den foreslåede ændring vil således medføre, at kommunen i langt færre situationer skal fore-tage en konkret vurdering af, om byggeloven finder anvendelse på en transportabel konstruk-tion eller ej set i forhold til de gældende regler.De anførte bemærkninger fra Københavns Kommune giver efter Energistyrelsens opfattelsesåledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Undersøgelser af ulykker i bygningerDansk Byggeristøtter den foreslåede ændring og har ikke bemærkninger til intentionerne iforslaget.Dansk Byggeriforeslår, at ordet ”ulykker” erstattes af en anden terminologi, idetordet ”ulykke” i dag er nært knyttet til forhold underlagt arbejdsmiljølovgivningen.DanskByggeriforeslår som alternativ termen ”bygningsmæssige konstruktive kollaps” eventuelt til-føjet ”med eller uden tilskadekomne personer”.Energistyrelsens bemærkninger:Begrebet ”ulykker” dækker ikke alene over kollaps af bygninger, men dækker ligeledes overandre former for ulykker, hvor der er sket personskade eller har været risiko herfor, eksem-pelvis brand i bygninger. De anførte bemærkninger fra Dansk Byggeri giver efter Energisty-relsens opfattelse således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Mål for kommunernes sagsbehandlingstidDansk Industrianfører, at servicemål er et vigtigt redskab til mere effektiv byggesagsbehand-ling.DIstøtter forslaget om indførelse af servicemål, da det vil medvirke til større forudsige-lighed i byggesagsbehandlingen. Derudover vil det betyde, at kommunerne kan anvende sags-behandlingstiderne som et erhvervspolitisk instrument og til at tiltrække borgere og virksom-heder til kommunen.Dansk Industrimener endvidere, at en forventet frist for udstedelse afbyggetilladelse vil muliggøre, at borgere og virksomheder bedre kan planlægge et byggepro-jekt.Side 7

Bygherreforeningenstøtter ligeledes forslaget om servicemål til effektivisering af kommuner-nes byggesagsbehandling, da foreningen tidligere har foreslået, at kommunerne fastsætter ogoffentliggør mål for sagsbehandlingstiden for byggesager som en mulig strategi for forbedrin-ger.Bygherreforeningenpåpeger, at det er afgørende med forudsigelighed med hensyn til,hvornår bygherren kan forvente at modtage byggetilladelsen, da udbuds- og byggeprocessendermed kan tilrettelægges hensigtsmæssigt.Landbrug & Fødevareranfører, at det er positivt, at der skal fastsættes servicemål for hvorlang tid, der må gå, inden kommunen skal kvittere for modtagelsen af en ansøgning samt,hvornår partshøringen skal iværksættes, menLandbrug og Fødevarerhavde dog gerne set ethøjere ambitionsniveau på dette område, da en kort, effektiv sagsbehandling er med til at øgevæksten og danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udlandet.Danske udlejereanerkender, at der skal sættes mål for sagsbehandlingstiden for byggesager ikommunerne, da der ofte er tale om lang sagsbehandlingstid.Danske udlejereopfordrerEnergistyrelsen til at komme med forslag til en maksimal sagsbehandlingstid samt at fremsæt-te forslag om mulige konsekvenser, såfremt målet for sagsbehandlingstiden overskrides.Akademisk arkitektforeningstøtter indførelsen af krav om fastsættelse og offentliggørelse afmål for sagsbehandlingstiden. Dette vil skabe større gennemsigtighed i byggesagsbehandlin-gen samt medføre større forudsigelighed i forhold til, hvornår en ansøger kan forvente at mod-tage en byggetilladelse.Akademisk arkitektforeningser gerne, at der opstilles et overordnetmål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og dermed kommunernes servicemål.Energistyrelsens bemærkninger:Det er forventningen, at indførelsen af servicemål vil have en effekt i kommunerne i form afaktiv stillingtagen til, hvor lang sagsbehandlingstid kommunerne vil byde virksomheder ogborgere, og at der i kommunerne vil være en interesse i at fastsætte realistiske servicemål,hvorfor der ikke i byggeloven vil blive indført en maksimal sagsbehandlingstid for byggesa-ger. Samtidig er det en fordel, at kommunerne selv får mulighed for at fastsætte servicemålet,da kommunerne kan fastsætte målene således, at de afspejler kommunernes ressourcer påområdet. Herudover vil kommunerne kunne differentiere sig og dermed anvende sagsbehand-lingstiden som et erhvervspolitisk instrument til at tiltrække virksomheder og borgere tilkommunen. Endelig giver forslaget mulighed for at fastsætte regler om, at kommunerne skalindberette deres servicemål til klima-, energi- og bygningsministeren, således at samtligekommuners servicemål kan offentliggøres og dermed sammenlignes.Fastsættelse af servicemålet vil være en lokalpolitisk beslutning i kommunerne, og det vil væ-re kommunernes ansvar at indrette sagsbehandlingen således, at servicemålene overholdes.Der vil derfor ikke blive indført konsekvenser for eventuelle overtrædelser.Københavns Kommunemener, at partshøring af relevante parter ikke bør indgå i sagsbehand-lingstiden, da en partshøring ofte medfører indhentning af yderligere oplysninger hos ansøgerfor så vidt angår bemærkninger i indsigelser fra andre parter. Det er derfor ikke korrekt, atmyndigheden kan tilvejebringe alle oplysninger i forbindelse med processen vedrørendepartshøring, men ofte ligger det også hos ansøger.

Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i, at der i nogle sager i forbindelse med partshøring kan være behovfor at indhente yderligere oplysninger hos ansøger, men Energistyrelsen er uenig i, at parts-høring ikke skal indgå i servicemålet. Ved indhentelse af oplysninger hos ansøger, kan kom-munen gøre opmærksom på, at såfremt ansøgeren ikke indsender de relevante oplysninger,kan servicemålet ikke overholdes. Herudover har kommunerne mulighed for selv at fastsættederes servicemål, således at der tages højde for partshøring, og kommunerne kan fastsætteservicemål for forskellige bygningstyper, herunder for sagstyper, som kræver partshøring ogsagstyper, som ikke gør.De anførte bemærkninger fra Københavns Kommune giver efter Energistyrelsens opfattelsesåledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug og Fødevarermener, at der i loven bør indsættes bindende sagsbehandlingsfristerfor offentlige myndigheder.Energistyrelsens bemærkninger:Lovbestemte tidsfrister for kommunernes sagsbehandlingstid vil ikke nødvendigvis kunneadressere de reelle udfordringer i forhold til nedbringelse af sagsbehandlingstiden, og der eri stedet for behov for, at kommunerne overvejer nye initiativer i processen omkring bygge-sagsbehandlingen. Herudover vurderes der at være en række ulemper forbundet med anven-delsen af lovbestemte tidsfrister. Som eksempel kan nævnes, at nogle kommuner vil oprustemed flere byggesagsbehandlere for at være sikre på at kunne overholde lovbestemte tidsfristerog dermed i perioder vil få en overkapacitet på området.Ændring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfondeKøbenhavns Kommuneanfører, at Københavns Kommune aldrig har oprettet en kommunalparkeringsfond, men igennem årtier i stedet har anvendt en praksis, hvor der dispenseres frakravet om anlæggelse af parkeringspladser via tinglyste deklarationer.Københavns Kommunehar i løbet af 2012 rettet henvendelse til Energistyrelsen og gjort opmærksom på, hvordan derefterKøbenhavns Kommunesopfattelse kan skabes en fremtidig model for administrationen afmeddelelse af dispensation fra kravet om anlæggelse af parkeringspladser på egen grund sam-tidig med, at der sikres en for borgerne og kommunen fornuftig afvikling af de eksisterendetinglyste deklarationer, der findes i Københavns Kommune.Københavns Kommunebemærker, at det af en væsentlig del af kommunens allerede tinglystedeklarationer fremgår, at såfremt kommunen etablerer en parkeringsfond, skal de ejendomse-jere, der er omfattet af deklarationerne, foretage indbetaling til en parkeringsfond.Køben-havns Kommuneanfører, at dette vilkår i deklarationerne indebærer, at en væsentlig del af detinglyste deklarationer vil blive udløst, når kommunen som følge af den foreslåede ændring afbyggelovens dispensationsbestemmelse skal oprette en kommunal parkeringsfond.Køben-havns Kommuneanfører videre, at resultatet heraf vil blive, at ejendomsejere over en relativkort periode skal tilvejebringe midler, som skal indbetales til en parkeringsfond.Københavns Kommunefinder derfor, at lovforslaget om ændring af byggeloven bør følge enmodel, der giverKøbenhavns Kommunemulighed for at udmønte de allerede eksisterendeparkeringsdeklarationer i et hensigtsmæssigt omfang.

Derudover anførerKøbenhavns Kommune,at dispensation fra parkeringskrav foretages efteren planmæssig vurdering af området, men at det er beregningsreglerne i bygningsreglementet,der ligger til grund for, hvor mange parkeringspladser et byggeri udløser. Som eksempelnævnerKøbenhavns Kommune,at hvis en lokalplan indeholder bestemmelse om, at der skaletableres 1 parkeringsplads pr. 100 m� etageareal vil lokalplanens bestemmelse først blive ak-tiveret ved at byggeprojekt. Hvis byggeprojektet udgør 1000 m� bruttoetageareal, udløser det10 parkeringspladser. Hvis pladserne ikke etableres, er det efterKøbenhavns Kommunesop-fattelse planloven, der skal dispenseres fra.Københavns Kommuneanfører endvidere, at den foreslåede ændring vil medføre store øko-nomiske konsekvenser for en kommune, idet kommunen skal betale 50 % af omkostningerneved anlæg af parkeringspladserne. Hvis kommunen ikke når at etablere samtlige parkerings-anlæg i en parkeringsfond inden for 5 år, skal borgerne have deres bidrag til parkeringsfondentilbage.Københavns Kommunebemærker, at der ikke er tale om en dispensation fra kravet om etable-ring af parkeringspladser, når byggeprojektet helhedsvurderes efter bygningsreglementetskap. 2.1.1. I sådanne sager orienteres der ikke i forhold til byggeloven, men der partshøres ef-ter forvaltningsloven, og godkendelse sker efter de bebyggelsesregulerende bestemmelser ibygningsreglementet.Derudover menerKøbenhavns Kommune,at den foreslåede ændring af dispensationsbestem-melsen i byggeloven er en stor udfordring i en så tæt bebygget by som København.Køben-havns Kommunefremhæver i denne forbindelse følgende:1. At den foreslåede ændring er i strid med bygningsreglementets kap. 2.6 om, at de ube-byggede arealer kan være fælles for flere ejendomme, idet det med den foreslåede ord-lyd ikke længere vil være muligt at lave fælles ubebyggede arealer, herunder parke-ringsarealer, for flere ejendomme.2. At den foreslåede ændring vil medføre, at en ejer ikke kan løse parkeringsbehovet pri-vatretligt, idet der ikke vil kunne accepteres en løsning, hvor et matrikelnummer sikrerparkeringsarealer for flere ejendomme.3. At en privatperson ikke kan opføre et parkeringshus og løse parkeringsbehovet i etområde.4. At den foreslåede bestemmelse vil sætte borgeren i en svær situation, idet man kanblive tvunget til at skulle etablere parkeringspladser på egen grund i enhver sag. Vedopførelse af mindre byggerier, vil dette måske udløse krav om etablering af 4-5 parke-ringspladser. Da friarealerne ofte er meget små, vil parkeringspladser skulle etableres iparkeringskældre, hvilket vil være uøkonomisk ved etablering af få parkeringspladser.5. Ved skoler, institutioner, universiteter dispenseres fra kravet om etablering af parke-ringspladser, så længe ejendommen anvendes til denne brug. Dette vurderes ud fra enbehovsanalyse i hvert enkelt tilfælde. Dispensation vil efterKøbenhavns Kommunesopfattelse fremover ikke kunne lade sig gøre.Danske Udlejereanfører, at der ikke er behov for, at kommunerne fratages selvbestemmelses-retten i relation til, om der skal oprettes en parkeringsfond eller ej, derunder om der i denkonkrete sag skal ske indbetaling dertil, idet den gældende tilstand omkring parkeringsfondeikke ses at have givet praktiske problemer. Dertil anførerDanske Udlejere,at der heller ikkeSide 10

er behov for den foreslåede ændring, idet det ifølge lovforslaget fortsat er kommunen, der af-gør i hvilket omfang, der er behov for parkeringspladser.Danske Udlejeremener derfor ikke, at det kommunale selvstyre på dette område bør ændres,hvorfor der ikke er behov for, at styrelsen ”blander sig” her, hvor de lokale forhold kan havestor indflydelse på, hvorledes konkrete forhold omkring parkering klares.Danske Udlejereanfører endvidere, at en gennemførelse af lovforslaget tillige vil være årsagtil en betragtelig forøgelse af udgifterne til byggeri, specielt ved indretningen af tagetager el-ler omdannelse af mindre kontorlokaler i koncentrerede boligbebyggelser til beboelseslejlig-heder.Danske Udlejeremener afslutningsvis, at lovforslaget vil være medvirkende til, at etantal projekter droppes, at håndværkere fyres, og at det dermed har en negativ indflydelse påsamfundsudviklingen og er medvirkende til at bremse i stedet for at fremme en positiv udvik-ling.Bygherreforeningenanfører i sit høringssvar, atBygherreforeningener positiv over, at regler-ne om dispensation fra kravet om etablering af parkeringspladser ændres, så der skabes størregennemsigtighed og ensartethed.Bygherreforeningenanfører dog, at fordelene ved nogle afde lokalt udviklede løsninger, der med forslaget afskaffes, bør undersøges, og dette bør måskesærligt ske i forhold til de udfordringer, der aktuelt kan være med at finansiere byggeprojek-ter.Energistyrelsens bemærkninger:Det juridiske grundlag for den planlagte ændring af byggelovens dispensationsbestemmelseer på baggrund af de indkomne høringssvar blevet drøftet nærmere. Det er vurderingen, atder er juridiske aspekter, der bør undersøges nærmere, før reglerne kan ændres. Det er der-for besluttet at tage ændringen af byggelovens dispensationsbestemmelse ud af det forelig-gende lovforslagPræcisering af den almindelige klageadgang ved kommunalbestyrelsens afgørelserLandbrug & Fødevareranfører, at statsforvaltningen ikke bør være klagemyndighed i bygge-sager. Funktionen bør efterLandbrug & Fødevarersopfattelse i stedet varetages af Natur- ogMiljøklagenævnet, da Natur- og Miljøklagenævnet i forvejen behandler klagesager efter plan-loven. Samtidig vil det efterLandbrug & Fødevarersopfattelse sikre en større ensartethed ibehandlingen af klagesagerne, hvis der alene er et enkelt rekursorgan, der behandler klagesa-gerne.Energistyrelsens bemærkninger:Statsforvaltningerne hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. I forbindelse med Øko-nomi- og Indenrigsministeriets omlægning af statsforvaltningerne blev det besluttet at samleklagesagsbehandlingen af byggesager i en statsforvaltning.De anførte bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer giver efter Energistyrelsens opfattelsesåledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Redaktionel præcisering (§ 23, stk. 1)Der er ikke indkommet bemærkninger til denne ændring.

Klageadgang ved private virksomheders godkendelser af konstruktioner, materialer ogudførelsesmåderAdvokatsamfundet og Landbrug & Fødevareranfører, at det er retssikkerhedsmæssigt betæn-keligt, at klageadgangen begrænses således, at der alene vil kunne klages over retlige spørgs-mål. Begrænsningen vil medføre, at der alene kan klages til Energistyrelsen over virksomhe-dernes sagsbehandling, men ikke over det faglige skøn, som er udøvet som en del af sagsbe-handlingen.Advokatsamfundetanfører, at den offentlige kontrolfunktion i relation til tekniskeog skønsmæssige forhold herved må anses som prisgivet.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen skal hertil bemærke, som også anført i bemærkningerne til lovforslaget, at deter almindelig praksis og i øvrigt antaget i den forvaltningsretlige teori, at klageadgangen tilen delegerende myndighed begrænses til alene at angå de retlige forhold, hvis den oprindeligtkompetente administrative myndighed har uddelegeret en opgave ud fra en vurdering af, atdet vil være hensigtsmæssigt, at opgaven varetages af et organ, som er i besiddelse af en sær-lig teknisk faglig kompetence, hvilket er tilfældet på dette område.Energistyrelsen skal i øvrigt bemærke, at hjemlen i byggelovens § 28 til at uddelegere afgø-relseskompetence i øjeblikket alene anvendes med henblik på at varetage administrationen afden nationale godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. Det skal endvi-dere bemærkes, at denne ordning forventes ophævet, når der vedtages en harmoniseret euro-pæisk produktstandard for byggevarer i kontakt med drikkevand. Når dette sker, vil dissebyggevarer blive underlagt den EU-harmoniserede tilgang til vurderingen af byggevarersoverholdelse af lovgivningen. Dette medfører blandt andet, at virksomheder kan underlæggeset krav om kontrol af notificerede organer, dvs. private virksomheder, hvor der ikke er klage-adgang til offentlige myndigheder.De anførte bemærkninger fra Advokatsamfundet og Landbrug & Fødevarer giver efter Ener-gistyrelsens opfattelse således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug & Fødevareranfører, at lovforslagets nr. 10, der omhandler ovenstående begræns-ning af klageadgangen, bør indføres som et nyt stykke 3 i byggelovens § 28.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig heri, og bestemmelsen tilrettes i overensstemmelse hermed.ETA-Danmark A/Sanfører i forhold til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.3.,at henvisningen til ”europæiske tekniske godkendelser” ikke er korrekt, og at der i stedet børhenvises til ”byggevarer i kontakt med drikkevand”.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i, at henvisningen i lovforslagets bemærkninger skal ændres, dog så-ledes, at der i stedet henvises til ”materialer, konstruktioner og udførelsesmåder”.Redaktionel præcisering (§ 28, stk. 3)Der er ikke indkommet bemærkninger til denne ændring.

Hjemmel til opfyldelse af forpligtelser i henhold til EU-rettenLandbrug & Fødevarerfinder det betænkeligt, at der indføres en hjemmel, der har den på-tænkte bredde, da dette vil give klima-, energi- og bygningsministeren en for bred adgang tilat indføre regler uden Folketingets mellemkomst. Det erLandbrug & Fødevarersopfattelse,at Folketinget bør inddrages i forbindelse med implementeringen af EU-retsakter for at hindreoverimplementeringer i national ret.Energistyrelses kommentarer:Den foreslåede ændring bemyndiger alene klima-, energi- og bygningsministeren til at fast-sætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser inden for lovens område.Den foreslåede hjemmel har alene til hensigt at skabe hjemmel for implementering og juste-ring af EU-retlige forskrifter, der er af rent teknisk karakter.Den foreslåede ændring vil således alene få et yderst begrænset anvendelsesområde, omendden vil være praktisk anvendelig, da der på byggelovsområdet ofte opstår behov for imple-mentering mindre tekniske justeringer af EU-retlige forskrifter.De anførte bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer giver efter Energistyrelsens opfattelsesåledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Ændring af DANAK’s hjemmel til at opkræve betalingDANAKforeslår, at det i lovforslagets § 31, stk. 3, tydeliggøres, at der er tale om to forskelli-ge aktiviteter ”vurdering og overvågning af tekniske vurderingsorganer”, og ”vurdering, ud-pegning og notificering af overensstemmelsesvurderingsorganer”.Energistyrelsens bemærkninger:Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at DANAK får mulighed for at kunnepristalsregulere deres priser for udførelsen af de opgaver, der følger af De Europæiske Fæl-lesskabers forordninger og direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser om byggevarer og om bygningers energiforhold, som står be-skrevet i byggelovens § 31, stk. 1.Med den foreslåede formulering tages der højde for, at der i fremtiden kan forekomme æn-dringer i omfanget af de opgaver, som DANAK skal kunne opkræve betaling for. Det vil der-for ikke være hensigtsmæssigt at begrænse omfanget af de typer organer eller opgaver, somDANAK forslår.I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 31, stk. 3, er det tydeliggjort, at der i dennesammenhæng er tale om forskellige typer af opgaver, da det fremgår, at DANAK skal kunnekræve betaling for opgaver, der udføres i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, derfølger af, at DANAK skal udpege, vurdere, notificere og overvåge notificerede virksomheder,samt at DANAK skal kunne opkræve betaling for udpegning, overvågning og vurdering aftekniske vurderingsorganer.De anførte bemærkninger fra DANAK giver efter Energistyrelsens opfattelse således ikke an-ledning til ændringer i lovforslaget.

Landbrug & Fødevareropfordrer til, at der i forbindelse med ikrafttrædelsen af lovforslagets§ 31, stk.3, bliver udarbejdet en vejledning, der præcist beskriver, hvorledes beregningen afpriserne og opkrævningen heraf skal finde sted.Energistyrelsens bemærkninger:Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at prisfastsættelsen vil ske i over-ensstemmelse med, hvad der er gældende på akkrediteringsområdet, som reguleres af Er-hvervsfremmeloven. Derudover fremgår det af de specielle bemærkninger, at prisfastsættelsenskal ske uden fortjeneste for øje, hvilket følger af Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9.juli 2008.Priserne vil blive offentliggjort på DANAKs hjemmeside, hvoraf også fremgår en nærmereoversigt over, hvordan prisen bliver udregnet. Energistyrelsen mener derfor, at der på bag-grund af ovennævnte, er sikret en tilstrækkelig gennemsigtighed i, hvordan priserne bliver re-guleret.De anførte bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer giver efter Energistyrelsens opfattelsesåledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Implementering af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitje-nesterDer er ikke indkommet bemærkninger til denne ændring.Overordnede bemærkninger til lovforslagets § 2Bygherreforeningenbemærker, at det er nødvendigt med en bedre viden om energiforbruget ibygninger for at fremme energieffektiviseringstiltag, herunder at vurdere potentialer for ener-gieffektiviseringer og besparelser. Derfor udtrykker Bygherreforeningen tilfredshed med mu-ligheden for registrering af varmeinstallationer.KLanfører, at kommunerne har behov for bedre adgang til de indsamlede energiforbrugsdata iBBR på linje med de med øvrige oplysninger i BBR.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bemærkninger:Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at det vil være muligt at give kommu-nerne den ønskede adgang indenfor rammerne af BBR-systemet. Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter vil indhente et tilbud fra systemleverandøren og gå i dialog med KL på dettegrundlag.Indskrænkning af forbuddet mod anvendelse af BBRs oplysninger til kontrolformålKLanfører, at forbuddet mod at anvende BBRs oplysninger til kontrol med andet end indsam-lingsformålet bør ophæves, så enhver form for kontrol muliggøres. Endvidere bemærkerKL,at oplysninger om borgernes energiforbrug bør fremgå på kommunernes hjemmesider for atfremme borgernes kendskab til deres energiadfærd.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bemærkninger:For så vidt angår KLs ønske om at muliggøre enhver form for kontrol ved anvendelse af BBRdata, bemærkes det, at den foreslåede udvidelse af kontrolmuligheden alene har til formål atfremme myndighedernes adgang til at sikre energieffektiviseringer og -planlægning.Side 14

Med ændringsforslaget sikres adgang til energiforbrugsoplysninger, som kan medvirke tilmålrettede energibesparende aktiviteter til forbrugere med et særligt højt energiforbrug, hvil-ket for mange kommuner er en vigtig bestanddel i den klimaindsats, der udføres i kommuner-ne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vurderer, at en fuldstændig ophævelse af for-buddet mod benyttelsen af oplysninger om den enkelte energiforbrugers energiforbrug til kon-trol ikke er nødvendigt for at sikre kommunerne adgang til førnævnte energibesparende akti-viteter.De anførte bemærkninger fra KL giver efter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters op-fattelse således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug & Fødevarerbemærker, at der bør udarbejdes en vejledning til, hvorledes person-dataloven finder anvendes i forbindelse med indsamling af oplysninger til BBR registret.Endvidere anførerLandbrug & Fødevarer,at det forvaltningsretlige saglighedskrav bør ek-semplificeres i forhold til indsamling af oplysninger.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bemærkninger:For så vidt angår vejledning til overholdelse af persondataloven bemærkes, at ændringsfor-slaget ikke får indvirkning på persondatalovens regler. Persondataloven gælder derfor isamme udstrækning med den foreslåede ændring, som for nærværende. Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter vurderer derfor, at ændringsforlaget ikke giver anledning til udarbej-delse af en vejledning til overholdelse af persondataloven.Vedrørende det forvaltningsretlige saglighedskrav, som er fremhævet i ændringsforslagetsbemærkninger, bemærker Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at kravet skal overhol-des ved indsamling af data, som det almindeligvis gælder i den offentlige forvaltning. Saglig-hedskravet vil variere i forhold til den konkrete situation. Det fremgår af ændringsforslagetsbemærkninger, at et eksempel på et sagligt indsamlingsformål kan være kommunernes klima-indsats.De anførte bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer giver efter Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters opfattelse således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Energiforudser et behov for at udnytte BBR-registrets energiforbrugsdata til at kunneplanlægge fremtidig udbygning af elforsyningsnettet og ønsker derfor ændringsforslaget affat-tet således:”Stk. 6. Registrets oplysninger om den enkelte energiforbrugers energiforbrugog installatio-nermå ikke benyttes til kontrol af forhold, der er uvedkommende for det oplysnings- ogenergieffektiviseringsformålsamt til planlægningsformål vedrørende elforsyningsnettet,som energiforbrugsoplysningerne er indsamlet til.”Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bemærkninger:Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er enig i hensigten, men foreslår bestemmelsen ge-neraliseret, således at planlægningsformålene ikke alene vedrører elforsyningsnettet.

Lovforslaget tilrettes i overensstemmelse hermed. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterskal i øvrigt bemærke, at adgangen til at benytte energiforbrugsdata til kontrol efter BBR-lovens § 3, stk. 6, ikke i sig selv giver adgang til brug af energiforbrugsdata på indiskret ni-veau.Udvidelse af mulighederne for registrering af oplysninger om energiforbrug i BBRNaturgas Fyn Distribution A/SogDONG Gas Distribution A/Sbemærker, at naturgasdistribu-tioner bør inddrages, når hjemmelbemyndigelsen skal udmøntes af ministeren for by-, bolig-og landdistrikter.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bemærkninger:Alle tre naturgasdistributionsselskaber vil blive inddraget, når ministeren for by-, bolig- oglanddistrikter skal udmønte hjemlen til at fastsætte regler om indsamling af oplysninger omvarmeinstallationer.