Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 150:

Forslag til lov om ændring af byggelov og lov om bygnings- og boligregistrering. (Indførelse af mål for sagsbehandlingstiden for byggesager (servicemål), indførelse af en certificeringsordning for transportable konstruktioner, øget mulighed for indhentning af oplysninger i forhold til forebyggelse af ulykker i bygninger m.v. og udvidet registrering af varmeinstallationer m.v. i medfør af BBR-loven m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 20.02.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første i ordførerrækken er hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, formand. L 150 drejer sig om ændringer vedrørende byggeloven og bygnings- og boligregistrering. L 150 er blevet fremsat som opfølgning på en række forslag fra en arbejdsgruppe nedsat af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Arbejdsgruppen har undersøgt byggesagsbehandling, og der har været deltagere fra KL og byggebranchens erhvervsorganisationer. På baggrund af de anbefalinger, som arbejdsgruppen så er kommet med, har klima-, energi- og bygningsministeren fremsat lovforslag nr. L 150, som vi behandler her.

Det overordnede formål med lovforslaget er at få en effektivisering af byggesagsbehandlingen i kommunerne og en nedbringelse af sagsbehandlingstiden for byggesager. Med lovforslaget indføres der for det første en regel om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre deres servicemål for sagsbehandlingstiden i byggesager. Det er vi i Venstre begejstrede for, og jeg vil i den forbindelse gerne understrege – i forhold til nogle af de høringssvar, der er kommet ind – at vi bestemt mener, at det skal være op til den enkelte kommune at sætte disse mål for sagsbehandlingstider, og vi tror på, at det kan give en øget konkurrence mellem kommunerne, så det er også godt.

For det andet indføres der en certificeringsordning for transportable konstruktioner, altså cirkustelte, festivaltelte og scener og den slags, og denne ordning vil forenkle processen i forbindelse med opsætning, således at det ikke er hver gang, det skal sættes op, der skal foretages en byggesagsbehandling. Den form for afbureaukratisering mener Venstre selvfølgelig også er godt.

For det tredje udvides en række bestemmelser, der har til formål at forebygge større ulykker i og med bygninger. Det kan Venstre også kun bakke op om.

For det fjerde udvides reglerne om forebyggelse af større ulykker i bygninger. Her gøres det tydeligere, at de afgørelser, som er truffet efter byggeloven, kan påklages til statsforvaltningen, og desuden får ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om klageadgang. Det mener Venstre også er fint.

For det femte ønsker ministeren at forbedre mulighederne for, at myndigheder kan indsamle danskernes personlige energioplysninger for at fremme satsninger på energieffektiviseringer f.eks. ude i kommunerne i form af målrettede kampagner m.m. Det kan Venstre til gengæld ikke støtte, som det ligger, og derfor håber vi, at vi kan blive enige om at dele lovforslaget op, så vi kan få lov til at støtte alle de gode tiltag. Tak for det.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her indeholder jo en lang række forskellige elementer på bygningsområdet. Den foregående ordfører fra Venstre har jo allerede listet en del af dem op, og jeg vil da også sige, at det ville være voldsomt, hvis jeg skulle gennemgå det hele. Derfor holder jeg mig til hovedpunkterne.

I Dansk Folkeparti kan vi såmænd godt følge de fleste af de gode intentioner, der ligger i lovforslaget, særlig ideen om, at kommunerne skal fastsætte sagsbehandlingstider på deres byggesagsbehandling. Vi synes, at servicemål er et godt fremskridt for den stilling, som den enkelte borger eller virksomhed befinder sig i, hvis de har en byggesag, som de skal have behandlet.

I den nuværende ordning har man som udgangspunkt ikke nogen idé om, hvor længe ens byggesagsbehandling vil vare, og disse behandlingstider kan variere meget fra kommune til kommune. Det er en dårlig måde at gribe det an på. Så vi hilser det velkomment, at man kan lave en ordning om, at kommunerne skal melde noget ud, så man som virksomhed eller borger har en idé om, hvor længe man skal gå og vente.

Ideen om, at der skal laves en certificeringsordning for det, man kalder for transportable konstruktioner, altså cirkustelte, festivaltelte og den slags ting, er også en ganske udmærket idé til at få nogenlunde styr på området. Man kunne få en fornemmelse af, at tilfældet i dag er, at der ikke er styr på området, at der ikke foretages byggesagsbehandling eller nogen form for kontrol med området, og så er der fare for, at de her konstruktioner, altså telte og scener, potentielt kan være til fare for publikum. Derfor hilser vi det meget velkomment, at der laves den her certificeringsordning, så der kan komme nogenlunde styr på området.

Jeg vil så også sige, at der også er nogle punkter i lovforslaget, som vi i Dansk Folkeparti stiller os lidt mere skeptiske over for. Bl.a. beder klima-, energi- og bygningsministeren om hjemmel til, at han kan implementere nye EU-regler i byggeloven, uden at det skal en tur forbi Folketinget. I Dansk Folkeparti kan vi godt lide det her med, at vi kan kigge EU over skulderen og følge med i, hvad der foregår. Jeg er da sikker på, at en minister altid foretager en seriøs behandling og god vurdering af de her ting, men der er jo nogle partier her i Folketinget – og regeringer har det som regel – der har en lidt mere ukritisk tilgang til EU og til de regler, der kommer fra EU, end vi har i Dansk Folkeparti. Så vi kan egentlig meget godt lide, at vi har hånd i hanke med tingene, og at tingene kommer en tur forbi Folketingssalen.

Endelig vil jeg sige, at Venstres ordfører var inde på noget af det rigtige og på noget, som vi egentlig også er enige i, nemlig at vi er lidt forbeholdne. Hvad kan alle de her registreringer af den enkelte husstands energiforbrug i BBR-registeret bruges til? Hvordan hindrer man, at tredjemand utilsigtet kan komme til at kigge i dem? Vi bryder os egentlig ikke om ideen om, at kommunerne skal bruge oplysningerne til at føre kampagner over for udvalgte boligejere; at de altså med udgangspunkt i et energiforbrug kan bruge de her oplysninger til at føre kampagner over for borgerne.

Vi bryder os heller ikke om, at der bliver givet mulighed for, at personhenførbare energioplysninger bliver videregivet til forskere eller bruges til forskning. Vi har såmænd ikke noget imod, at der bliver forsket på baggrund af nogle oplysninger, man ligger inde med. Vi synes bare, at det er vigtigt, at de oplysninger, der er, bliver videregivet i anonymiseret form, så der ikke sker en utilsigtet offentliggørelse af folks sådan ret personlige oplysninger om deres energiforbrug.

Så jeg skal sige, at vi umiddelbart godt kan tilslutte os det meste af lovforslaget, men at der er nogle elementer i det, som vi vil stille spørgsmål om. Derfor kan jeg ikke her i dag give nogen endelig melding om vores indstilling til lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Linda Kristiansen.

Tak for ordet. Som vi har hørt, er der forskellige elementer i det her forslag, og jeg vil hovedsagelig fokusere på to af dem, nemlig det, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstiden i byggesager, og det, at der kan laves certificeringsordning for cirkustelte, festivaltelte, scener osv.

Vedrørende servicemålene for sagsbehandlingstiden er der jo en bred positiv opbakning fra høringsparterne. Forslaget vil gøre det nemmere at tilrettelægge en byggeproces, samtidig med at det forhåbentlig også skaber en positiv konkurrence mellem kommunerne, som faktisk får mulighed for at kigge hinanden over skuldrene, da servicemålene vil blive offentliggjort.

Vedrørende certificeringsordningen af transportable konstruktioner ser jeg det som et win-win-forslag. Hvis konstruktionen er certificeret, skal der ikke byggesagsbehandles ved hver eneste opstilling. Det vil spare både tid og ressourcer hos både telt- og sceneejerne og i kommunen. Samtidig går man ikke på kompromis med sikkerheden.

Så i Radikale Venstre kan vi sagtens bakke op om det her forslag.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for SF, hr. Steen Gade.

SF kan også støtte lovforslaget. Jeg skal hilse fra Socialdemokratiets ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, og sige, at Socialdemokratiet også støtter lovforslaget. Der er jo redegjort for indholdet af andre ordførere, der kom før mig, så det behøver jeg ikke at repetere. Vi er tilhængere af hele lovforslaget.

Jeg vil bare komme med en bemærkning om det, der har været lidt diskuteret, nemlig BBR-oplysninger. Jeg synes, at det er en helt naturlig videreførelse af BBR, at vi ved noget om, hvilken type opvarmning der er i et hus. Sådan som jeg har forstået det, er persondataloven stadig gældende, så der er ingen diskussion om de ting, som nogle af mine kollegaer har rejst her. Jeg er selvfølgelig helt åben for, at vi får de ting belyst i udvalgsarbejdet, men det er i hvert fald vores synspunkt, at der ikke er nogen som helst problemer i den anledning.

Jeg kan altså også godt se nogle gode formål med at have så gode oplysninger som muligt. Vi har jo et register i forvejen, og det er der, hvis man spørger mig sådan lidt personligt, måske nok nogle problemer i at få til at være så effektivt som muligt. Men en af de ting, der gør, at det vil kunne blive så effektivt som muligt, er jo rent faktisk også, at man har de relevante oplysninger, og at de hele tiden er ajourført, hvad jeg ved på nogle andre områder indimellem er et problem med det register, vi har.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, at det her lovforslag indeholder en række forskellige elementer, hvoraf nogle er forholdsvis entydigt positive, mens der også er nogle, man godt kan sætte et klart spørgsmålstegn ved.

Det, jeg vil starte med, og det har ikke noget med selve lovforslaget at gøre, er den indsigelse, der er kommet fra bl.a. Advokatsamfundet, som klager over høringsfristen. Det der med høringsfrister er jo noget, vi tit diskuterer, og derfor synes jeg måske, at det svar, som fremgår af høringsnotatet, ikke er helt tilfredsstillende, for der fremgår det, at man godt har hørt, at nogle klager, men man synes, at der har været tid nok, og det er så det. Jeg vil sige helt ærligt til ministeren, at det synes jeg ikke er tilfredsstillende. Der har været tale om 20 dage. Det er i underkanten i forhold til det, Justitsministeriet mener vedrørende ordentlig lovbehandling. Og selv om man kan hævde, at de enkelte elementer i det her lovforslag er små, så vil jeg sige, at den samlede mængde af ændringer jo nok gør, at det vil være relevant at overveje det.

Det andet, jeg vil sige, som jeg finder er problematisk, er den begrænsning i klageadgangen, som man vil gennemføre. Begrundelsen er jo på en eller anden måde sådan helt fantastisk. For man har private virksomheder til at tage sig af myndighedsudøvelsen, og det, der så sker, er, at man ikke i de offentlige myndigheder har nogen, der er i stand til at foretage en bedømmelse af, om disse afgørelser er rigtige eller ej. Man har ikke den faglige ekspertise, der skal til. Så i klagesager kan man kun forholde sig til, hvorvidt de formelle ting er overholdt, mens der i praksis i dag ingen klageadgang er for selve det, der kunne være sagens substans. Og så kommer man til Folketinget og siger, at man gerne vil have lovgivningen ændret, så den kan blive i overensstemmelse med praksis.

Normalt er det jo en uskyldig ting, men på det principielle plan synes jeg da – det vil jeg godt sige – at det er dybt betænkeligt, at konsekvensen af, at man har private virksomheder til at tage sig af myndighedsudøvelse, er, at den måde, de håndterer det på, ikke, når vi kommer til substansen, kan kontrolleres af myndighederne, og at man altså heller ikke har noget sted at anke. Det synes jeg faktisk er problematisk, og jeg ikke sikker på, at løsningen på den udfordring er at få lovgivningen lavet om.

Jeg deler helt Dansk Folkepartis dybe skepsis over for den tanke, at man skulle overlade det til skiftende ministre i det her Folketing at beslutte, hvad det var for nogle EU-regler, der kunne implementeres uden behandling i Folketinget. Det skal vi i hvert fald have udbygget noget mere i udvalgsarbejdet hvad handler om. Og det skyldes – det vil jeg gerne for en god ordens skyld sige – ikke nogen særlig mistro til, at den nuværende minister på området ville begå nogen afgørende fejl. I så tilfælde har vi vel stadig væk, hvis han ikke har allieret sig med andre og større magter, mulighed for at påpege det og korrigere det. Men det er jo sådan med den slags bemyndigelser, at de også gælder i forhold til kommende ministre, og selv om jeg nærer stor forventning til, at den nuværende minister kan sidde i rigtig, rigtig mange år, så er jeg jo heller ikke helt herre over det, trods alt. Man kan jo ikke undgå valg, næsten ligegyldigt hvad man gør.

Så vil jeg i øvrigt sige til sidst, at jeg da synes, at det er rigtig positivt, at man med hensyn til det, der handler om sagsbehandling i byggesager, lægger op til, at kommunerne skal have nogle klare mål for, hvornår sagerne bliver behandlet, og hvor lang sagsbehandlingstiden er osv. Det er en rigtig, rigtig god idé, som jeg måske kunne ønske mig blev et generelt krav til kommunerne. For ellers er der den risiko, når man opstiller den slags krav på nogle områder og ikke på andre, at der sker en skævvridning af kommunernes fokusering, sådan at de fokuserer mere på nogle områder end på andre områder. Det kan selvfølgelig godt være, at det er et led i den almindelige erhvervsvenlige holdning fra regeringens side, at det er vigtigere, når det handler om byggesager, end når det handler om sociale sager. Men jeg er ikke sikker på, at alle borgere er helt enige i det.

Og så bare til allersidst en enkelt bemærkning om det med oplysninger om varmeinstallation: Jeg deler helt de synspunkter, som hr. Steen Gade kom med. Jeg synes sådan set, det virker fornuftigt og naturligt, og jeg er sikker på, at vi gennem et seriøst udvalgsarbejde kan blive overbevist om, at det, at persondataloven stadig gælder også på det her område, nok er tilstrækkeligt til, at der ikke sker noget misbrug.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om bemærkninger. Så er det hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Alle, som kender til byggesager, ved, hvor vigtigt det er, at man kan tilrettelægge byggeprocessen så hensigtsmæssigt som muligt. Det er der mange penge i, og det er dyrt, hvis det går galt. Med dette lovforslag mener jeg, at man forbedrer mulighederne for de her ting. Virksomheder og borgere ved nu, hvornår de kan forvente at få en byggetilladelse, og det synes jeg er rigtig positivt.

Vi ved alle, at der er enorme forskelle på området, så lidt større gennemsigtighed og opmærksomhed i kraft af at skulle offentliggøre servicemål og sagsbehandlingstider synes jeg er positivt, selv om man kan sige, at den idé burde serviceorienterede kommunalbestyrelser jo nok selv kunne finde på. Men her kommer altså en hjælpende hånd. Bestemmelsen om at spare en masse sagsbehandlingstid på at certificere scener og festivaltelte, og hvad det ellers hedder, ser vi også som et positivt tiltag, som vil indebære en mere effektiv sagsbehandling og en billiggørelse for ansøgerne, som kun skal søge om lov en enkelt gang. Og apropos diskussionen om byrder for en halv times tid siden, så har vi jo et rigtig godt eksempel her.

Endelig vil jeg fremhæve, at udbygningen at BBR-registeret med en udvidelse af muligheden for at registrere varmeinstallationer, som kan være nyttige i forbindelse med energirenoveringer, også virker velbegrundet, hvis vi er sikre på, at vi ikke piller så langt ned, så vi også kan se, hvad den enkelte familie bruger i energi. Men jeg kan forstå, at persondataloven skulle afskærme det problem. Ellers vil vi holde øje med det.

Så alt i alt vil jeg sige, at det er et godt lovforslag, energiministeren er kommet med her. Jeg kunne måske ønske, at alle lovforslag var båret af lige så meget sund fornuft som det her – så var det jo herligt at være energiordfører. Så med de bemærkninger kan jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om kommentarer. Så er det ordføreren for De Konservative, hr. Mike Legarth.

Tak for det, fru formand. Lovforslaget her støtter vi næsten i sin helhed. Der er et enkelt element – det vil jeg vende tilbage til. Men vi støtter selvfølgelig, at kommunerne får en mere ensartet og mere effektiv sagsbehandling, der gør det lettere og enklere ikke bare for selve sagsbehandlingstiden i kommunen og for de medarbejdere, der beskæftiger sig med det, men også for dem, der venter på en tilladelse. Og at reglerne er ensartet landet over, så det er de samme regler, der gælder over det hele, synes vi er helt fremragende.

Den øgede sikkerhed med certificering osv. bakker vi selvfølgelig også fuldt og helt op om.

Afbureaukratisering, altså at det bliver lettere og enklere: en konservativ dagsordenen. Det bakker vi fuldstændig op om.

Men vi har også et lille forbehold, som vi har hørt andre nævne, vedrørende energikampagnerne og den viden, man så skal give til offentligheden, om sit forbrug, og hvordan man er beskyttet af persondataloven osv. Det vil vi spørge ind til under udvalgsarbejdet, inden vi siger, at vi vil støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om bemærkninger. Så giver jeg ordet til klima-, energi- og bygningsministeren, hr. Martin Lidegaard.

Mange tak. Og tak for de mange bemærkninger, der er faldet fra ordførerne og den generelt positive opbakning til vores lovforslag, der som hovedformål har at indføre nye tiltag, som kan medvirke til en effektiv byggesagsbehandling i kommunerne og nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at byggeriet stadig er hårdt ramt af finanskrisen, og at der derfor bliver gennemført betydelig færre byggearbejder end i de gode år i 00'erne. Når en virksomhed eller en borger så alligevel vælger at bygge nyt eller bygge om, så er det vores pligt som politikere at sørge for, at sagsbehandlingen ikke udgør en hindring, men tværtimod kan medvirke til, at byggeprojektet hurtigt og effektivt bliver omsat til konkret byggeri.

Derfor er byggesagsbehandlingen et vigtigt rammevilkår for byggebranchens produktivitet og for byggebranchen som sådan, da en hurtig sagsbehandling giver mere aktivitet hos byggefirmaerne og dermed ikke bare sikrer større omsætning, men også flere arbejdspladser osv.

Derfor nedsatte jeg sidste år en arbejdsgruppe med repræsentanter fra byggeriets erhvervsorganisationer og Kommunernes Landsforening, og jeg bad gruppen om at se på, hvad vi kan gøre for at gøre det her bedre. På baggrund af de anbefalinger, der er kommet fra den arbejdsgruppe, foreslås det her at gøre to ting overordnet set.

For det første foreslår regeringen, at der indføres krav om, at den enkelte kommune skal fastsætte servicemål for byggesagsbehandlingen, det vil sige offentligt oplyse, hvor lang tid det tager at få behandlet en byggesag. Det er min forventning, at kommunernes aktive stillingtagen til det i sig selv vil bidrage til hurtigere sagsbehandling, og samtidig vil det blive lettere for virksomhederne og borgerne at orientere sig.

For det andet ønsker jeg at forenkle reglerne for ejere og brugere af transportable konstruktioner. Det har været nævnt flere gange, og det er sådan noget som cirkus- og festivaltelte, og det kan gøres ved indførelse af en certificeringsordning for den type af konstruktioner, således at når man først har fået certificeret sådan en konstruktion, så skal den ikke byggesagsbehandles, hver eneste gang den skal sættes op. På den måde sparer både ejerne og brugerne tid, samtidig med at der stadig er et godt sikkerhedsniveau.

Med disse tiltag tager vi altså de første vigtige skridt på vej mod en mere effektiv byggesagsbehandling. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk ønsker at komme et spadestik dybere. Derfor har vi også i regeringens vækstplan, som blev offentliggjort i tirsdags, lagt op til, at der skal ske yderligere effektiviseringstiltag.

Et centralt element er, at regeringen ønsker at indføre en gebyrmodel, der skal medvirke til en højere grad af ensretning og gennemskuelighed i gebyropkrævningen. Vi ser gerne, at vækstplanens initiativer hurtigst muligt får effekt, så vi går på med krum hals, når vi går til forhandlingerne, og efterfølgende fremlægger vi forslag til en ny gebyrmodel, som kan skabe ensrettede og gennemsigtige gebyrer til gavn for både virksomheder og borgere.

I regi af regeringens kommende byggepolitiske strategi tager vi også initiativ til at vurdere hele organiseringen af byggesagsbehandlingen helt fra bunden, samtidig med at vi ser på, hvordan digitale værktøjer kan lette sagsbehandlingen i kommunerne.

Byggesagsbehandling, og hvordan den foretages, vil derfor blive et meget centralt element i den byggepolitiske strategi. Det er min ambition, at vi kommer hele vejen rundt om det, og at det sikres, at både erhvervsliv og borgere kan få en effektiv, smidig og gennemskuelig sagsbehandling.

Endelig vil jeg også gerne bemærke, at den del af lovforslagets anden del, som handler om ændringer af BBR-loven, hvor vi forbedrer mulighederne for at registrere oplysninger om varmeinstallationer i Bygnings- og Boligregistret, jo giver kommuner og andre myndigheder mulighed for at målrette og effektivisere deres indsats for at opnå energibesparelser. Det er jo en af de ting, som nogle af ordførerne har været lidt bekymret over. Det var vist Dansk Folkepartis og De Konservatives ordførere, der specifikt nævnte den bekymring.

Når vi er lidt interesseret i at videregive de oplysninger, så skyldes det f.eks., at hvis man nu forestillede sig, at man var et elnetselskab, der skulle estimere, hvor meget elnettet skulle forstærkes, og om et øget elforbrug ville medføre behov for at forstærke dele af elnettet, så ville man faktisk have brug for de her oplysninger. Så også i forhold til planlægningsformål kan der være god grund til at videregive de her oplysninger.

Vi har selvfølgelig også overvejet, om det her på nogen måde kan misbruges. Er det noget, som kan virke som en slags gabestok? Der er det vigtigt for mig at sige til Dansk Folkepartis ordfører, at der ikke med det her lovforslag bliver ændret på indsamlingen af oplysninger om energiforbruget. Det kan kun finde sted under iagttagelse af reglerne i persondataloven, som flere har nævnt, og det betyder i praksis, at det kun er tilladt at offentliggøre oplysninger i en samlet eller bearbejdet form, så de ikke kan henføres til enkelte husstande. Og det er noget, som vi selvfølgelig har spurgt Datatilsynet om de er enige i, og det er de.

Endelig kan jeg også sige, at de nuværende regler i BBR-loven ikke giver mulighed for, at oplysninger om enkeltpersoners eller husstandes energiforbrug kan videregives til brug for en virksomheds markedsføring, så det skulle der også være taget højde for i det her. Så det håber jeg kan berolige lidt.

Der har også været nogle andre kommentarer. Venstres ordfører bemærker, at de synes, det er vigtigt, at kommunerne stadig har en vis frihed til at vælge, hvordan de vil fastsætte de her forskellige sagsbehandlingstider. Det er jeg sådan set enig i. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er fælles om en, jeg vil ikke sige dyb bekymring, men dog en alvorlig bekymring for, om ministeren nu kunne finde på at misbruge denne beføjelse til bare at vælte nye EU-bestemmelser ind i dansk lovgivning. Det er jo klart, at når man har det forhold til EU, som både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har, så er det en helt forståelig bekymring.

Jeg vil dog gerne berolige ordførerne lidt ved at sige, at vi – jeg – selvfølgelig har tænkt bemyndigelsen alene anvendt ved mindre justeringer eller ændringer i EU-forskrifter, som har helt overvejende teknisk karakter. Det kunne f.eks. være, at man implementerer en del af energieffektiviseringsdirektivets krav om, at individuelle målere også skal bruges til måling af varmt og ikke kun koldt brugsvand. Man kan måske undre sig over, at det er nødvendigt at have det så udførligt beskrevet i et direktiv, men det er det, og der har vi altså tænkt, at vi måske skulle spare det ærede Folketing for at skulle ned på det detaljeringsniveau i implementeringen af direktiverne – så det er baggrunden. Det er klart, at den her bemyndigelse heller ikke gælder til at kunne implementere helt nye retsakter uden om Folketinget. Det vil jeg gerne garantere herfra.

Det sidste, jeg måske lige skal nævne her, er, at Enhedslisten havde nogle bemærkninger om høringsfristen. Det er rigtigt, at den ikke har været så lang, som vi egentlig gerne ville have det. Det er jo en afvejning, og jeg vil gerne sige åbent, at det altid er utilfredsstillende, når ikke høringsfristen kan opfyldes til punkt og prikke. Vi har rigtig meget lovgivning i den her folketingssamling, og vi har også forsøgt som helhed fra regeringens side at få fordelt det nogenlunde, sådan at vi ikke sad med, om jeg så må sige, langt, langt den overvejende del af al den lovgivning, der skal laves, i den sidste måned af folketingssamlingen her. Og det gør, at vi har skudt noget af det lidt frem for at være sikre på, at vi kunne nå at få det igennem på en fornuftig måde. Men det er selvfølgelig aldrig helt tilfredsstillende.

Endelig har Enhedslisten så udtrykt bekymring om, at det retssikkerhedsmæssigt er betænkeligt, at klageadgangen begrænses, sådan at der alene kan klages over retslige spørgsmål. Det er klart, at når man beskærer en klageadgang, er det jo altid betænkeligt, men lige præcis den her ændring er det altså min vurdering faktisk ikke har betydning for borgernes retssikkerhed, for når virksomheder efter bygningsloven godkender konstruktion og materialer og udførelsesmåder, er det jo meget tekniske forhold, som vil kræve særlige tekniske kompetencer at kunne vurdere, og det er kun den her del, altså den tekniske del, som klagemyndigheden afskæres fra at vurdere. Der kan fortsat klages til Energistyrelsen over selve sagsbehandlingen og i forhold til, om den virksomhed, der teknisk har vurderet produktet, har foretaget den tekniske godkendelse efter de rigtige regler. Det er helt almindelig forvaltningspraksis, at klageadgangen til en delegerende myndighed, i det her tilfælde altså Energistyrelsen, kan begrænses til alene at angå de retslige forhold.

Så tror jeg, at jeg har svaret på de fleste spørgsmål, men man er naturligvis velkommen til også at stille spørgsmål skriftligt. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om de enkelte elementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om ordet indtil nu. Det er hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for et rigtig godt lovforslag fra ministerens side. Jeg vil også kvittere for nogle gode takter i regeringens nye vækstprogram, bl.a. udrulningen af fjernaflæste timemålere m.m., så generelt synes jeg faktisk, at det på det område er nogle rigtig gode takter.

Dog udtrykte jeg også en lille smule bekymring over det her nye ved L 150 vedrørende BBR-loven. Jeg kan godt forstå, at byggebranchen ønsker at få flere oplysninger om, hvor højt borgernes energiforbrug er, og at kommunerne vil få større fokus på at punke de borgere i hovedet med, at de nu skal se at få gjort noget ved det. Men jeg synes faktisk, at ministeren forsimpler det en lille smule, når han siger, at det er for at give energiselskaberne flere muligheder i forhold til deres udbygning.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ikke jeg kunne få ministeren til at bekræfte, at hensigten med det her lovforslag altså også er, at kommunerne kan bruge det som en del af målrettede kommunale kampagner med henblik på at opnå f.eks. deres energimål.

Ministeren.

Det er tanken, at en række forskellige aktører, herunder kommunerne, skal kunne anvende de her data både til planlægningsformål, og det gælder sådan set også kommunerne, der jo også planlægger på varmeområdet osv., og selvfølgelig også, hvis der er behov for at oplyse borgerne om særlige, om jeg så må sige, omstændigheder, man kan se gør sig gældende i et særligt boligområde. Så svaret på hr. Thomas Danielsens spørgsmål vil jeg mene nærmest er et ja.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Det var også netop det, der var flere, der var bekymrede for, altså hvor mange af de personlige oplysninger kommunerne skal kunne bruge til kampagner m.m. Derfor kan man ikke lade være med at gøre sig den tanke, om der ikke er en grænse for, hvor mange personlige oplysninger der skal videregives, og som egentlig ikke rager myndighederne.

Vi kunne også tænke, at det ville være godt for miljøet, hvis vi nu satte gps'er i alle vores biler, for at vi så kunne komme efter de folk, som ikke kørte miljømæssig korrekt – for det ville vi kunne følge med i at de ikke havde gjort på turen. Kan ministeren ikke se, at der et eller andet sted bør være en grænse for, hvor meget myndighederne bør blande sig i borgernes energiforbrug?

Ministeren.

Jeg forstår spørgsmålet, men altså nu vil jeg gerne sige, at det, jeg ser for mig, og det, som vi lægger op til i denne lovgivning, jo ikke er, at man så går ud og tager én husstand og siger: Hvad gør denne husstand? – og så sender man et brev til den husstand og siger: Lad være med at have oliefyr, eller hvad det nu kan være. Det er jo slet ikke på den måde, man må benytte det her.

Det er en måde at få et statistisk overblik over, om der er en særlig opvarmningsform eller energiforbrugsmåde i et bestemt område, som gør, at man kunne gøre det smartere, og som gør, at det giver mening i det område – fordi de har fjernvarme eller ikke har fjernvarme, eller hvad ved jeg, eller har en særlig snæver elforsyning i forhold til behovet, hvis de gerne vil have smart grid, eller hvad det nu kan være. Det er der så mulighed for der.

Men man må ikke bruge det til at sætte enkelte borgere i gabestok. Man må ikke bruge det til at offentliggøre særlige borgeres måde at forbruge ting og sager på eller på nogen måde blande sig i, hvad de borgere i øvrigt måtte gøre derhjemme. Så det er for at kunne danne sig et overblik. Det er ikke møntet på, at man skal ud og, om jeg så må sige, snage i folk privatliv. Det er ikke tanken, og det er heller ikke det, vi giver bemyndigelse til.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.