KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger,

lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, lov om

hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering

(Overførsel af personoplysninger til tredjelande, afskaffelse af Mi-

nisterialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods

m.v.) (L 15)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast af 24. august 2012 til forslag til lov om ændring af lov om be-handling af personoplysninger, lov om udgivelsen af en Lovtidende og enMinisterialtidende, lov om hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøresig ved deponering (Overførsel af personoplysninger til tredjelande, af-skaffelse af Ministerialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling afhittegods m.v.) har været sendt i høring hos de myndigheder og organisati-oner m.v., der er nævnt i pkt. 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danske Advoka-

ter, Danske Revisorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Domstolssty-

relsen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd, Færøernes Hjemmestyre, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettig-

heder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-

nernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Land-

brug & Fødevarer, Procesbevillingsnævnet, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigspolitiet, samtlige by-

retter, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjyl-

land, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland og

Statsforvaltningen Syddanmark.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Udformningen af lovforslaget

Lovforslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer til det udkast tillovforslag, der har været sendt i høring.

3. Høringssvarene

Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Byggeri, Danske Revisorer, Danske Ældreråd, Dom-

stolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Færøernes Hjemmestyre, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Kommunernes

Landsforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigspoli-

tiet, samtlige byretter, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvalt-

ningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltnin-

gen Sjælland og Statsforvaltningen Syddanmark

har ingen bemærknin-ger til lovforslaget eller finder, at lovforslaget ligger uden for myndighe-dens eller organisationens interesseområde.

3.1. Persondataloven

3.1.1. Generelt

Datatilsynet

foreslår, at det præciseres, hvilke overgangsregler der gælderfor ændringerne af persondataloven. Datatilsynet foreslår, at lovforslagets§ 1, nr. 1 (persondatalovens § 27, stk. 5), alene finder anvendelse i de situ-ationer, hvor kontrakten indgås efter den 1. januar 2013. Datatilsynet fore-slår endvidere, at gebyrforhøjelsen i lovforslagets § 1, nr. 4 (persondatalo-vens § 63, stk. 2), ikke finder anvendelse på de anmeldelser, som er indgi-vet til og registreret hos Datatilsynet før 1. januar 2013.2

I lyset af Datatilsynets bemærkninger har Justitsministeriet i lovforslagetsbemærkninger til § 1, nr. 1 (persondatalovens § 27, stk. 5), anført, at over-førsel af oplysninger til tredjelande kan ske uden tilladelse fra og med den1. januar 2013, hvor loven efter § 5 træder i kraft, hvis overførslen sker pågrundlag af kontrakter, der er i overensstemmelse med Kommissionensstandardkontraktbestemmelser. Det gælder, uanset om kontrakten er ind-gået før eller efter 1. januar 2013. Det afgørende er således, om overførs-len sker på grundlag af kontraktbestemmelser, der er i fuld overensstem-melse med Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Justitsministe-riet lægger herved vægt på, at dataansvarlige, som overfører oplysningertil tredjelande på grundlag af kontrakter indgået før 1. januar 2013, ikkebør pålægges den yderligere byrde at skulle indgå nye kontrakter i de til-fælde, hvor allerede indgåede kontrakter er i overensstemmelse medKommissionens standardbestemmelser.Justitsministeriet har – i lyset af Datatilsynets anbefaling – i lovforslagetindsat en overgangsregel for den foreslåede gebyrforhøjelse i § 1, nr. 4(persondatalovens § 63, stk. 2), der indebærer, at lovens § 1, nr. 4, finderanvendelse for anmeldelser og ansøgninger om tilladelser, der er kommetfrem til Datatilsynet den 1. januar 2013 eller senere. Der henvises til lov-forslagets § 5, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

3.1.2. Persondatalovens § 27

Danske Advokater

hilser ændringen af persondatalovens § 27 velkommenmed henvisning til, at ændringen bidrager til afbureaukratisering, og atstandardkontraktbestemmelserne er anerkendt i EU og tredjelande somforsvarlige vilkår for overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Finansrådet

byder ændringen af persondatalovens § 27 velkommen, bl.a.fordi det gør en outsourcingproces administrativt lettere. Rådet anbefaler,at der i lovforslagets § 1, nr. 1 (persondatalovens § 27, stk. 5), eller i be-mærkningerne til bestemmelsen anføres retningslinjer for udfyldningen afde standardkontrakter, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Rådetfremsætter desuden en række spørgsmål vedrørende den konkrete udform-ning af kontrakter, der skal leve op til lovens krav.Som anført under pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger ogbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er det en forudsætning for, atoverførsel kan ske i medfør af den foreslåede bestemmelse, at de anvendte3

kontraktbestemmelser er i fuld overensstemmelse med Kommissionensstandardkontraktbestemmelser. Hvis der foretages ændringer i forhold tilKommissionens standardkontraktbestemmelser, skal der indhentes tilladel-se fra Datatilsynet efter stk. 4. Konkrete spørgsmål om udfyldelse og an-vendelse af Kommissionens standardkontraktbestemmelser vil i øvrigtkunne rettes til Datatilsynet, der hidtil har givet tilladelse til overførslernetil tredjelande og i den forbindelse har vurderet, om de anvendte kontrakt-bestemmelser er i overensstemmelse med Kommissionens standardkon-traktbestemmelser.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler – med henblik på at fremmeden enkeltes rettigheder – at Datatilsynet skal underrettes om overførsel afoplysninger til tredjelande efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets§ 1, nr. 1 (persondatalovens § 27, stk. 5), og at Datatilsynet skal forpligtestil at foretage stikprøvekontroller af tredjelandes efterlevelse af indgåedekontrakter om databeskyttelsesniveau.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det er vigtigt, at anvendelsen af stan-dardkontrakterne giver den tilstrækkelige sikkerhed for de registreredepersoner, når der eksporteres personoplysninger til tredjelande. EfterLandbrug & Fødevarers opfattelse er det derfor vigtigt, at Datatilsynet iden fremadrettede administration af loven er konsekvente i forhold til atbruge forbud og suspension efter lovforslagets § 1, nr. 3 (persondatalovens§ 58), hvis det vurderes, at den registrerede ikke opnår den fornødne be-skyttelse.Det følger af persondatalovens § 58, stk. 1, at Datatilsynet af egen drift el-ler efter klage fra en registreret person påser, at behandlingen af oplys-ninger finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i med-før af loven.Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at indsætte en ny bestemmelse ipersondatalovens § 58, stk. 3, hvorefter Datatilsynet i særlige tilfælde kanforbyde eller suspendere overførsel af personoplysninger, som er omfattetaf den foreslåede nye bestemmelse i § 27, stk. 5.Som anført i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3, kan Datatilsynet afegen drift indlede sag om forbud eller suspension af overførsel af oplys-ninger. En sådan sag kan også opstå på baggrund af indsigelse fra en re-gistreret eller Kommissionen.

Det anførte indebærer, at Datatilsynet vil påse overholdelsen af den fore-slåede nye regel i persondatalovens § 27, stk. 5, som led i det almindeligetilsyn med private virksomheder, som behandler oplysninger, der er omfat-tet af persondataloven.Bl.a. på den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er grundlag forherudover at indføre yderligere regler om Datatilsynets kontrolvirksom-hed.

3.1.2. Persondatalovens § 63

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

anfører, atFTF er betænkelig ved lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 63, stk. 2), om at forhøjebetalingen for private dataansvarliges og databehandleres anmeldelser tilog ansøgninger om tilladelser fra Datatilsynet fra 1.000 kr. til 2.000 kr.FTF anfører, at en sådan forhøjelse kan medføre risiko for, at der sker fær-re anmeldelser og ansøgninger om tilladelse fra private virksomheder,f.eks. i forhold til behandling af følsomme og semi-følsomme oplysningerefter persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4. Dette vil efter FTF’s op-fattelse kunne medføre en mindre beskyttelse af de registrerede personer,ligesom det medfører en øget økonomisk byrde for de dataansvarlige virk-somheder. På den baggrund kan FTF ikke tilslutte sig forslaget om forhø-jelse af gebyret i persondatalovens § 63, stk. 2.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det er uheldigt, at der ikke er sket enløbende regulering af gebyret i persondatalovens § 63, stk. 2, hvis der harværet behov derfor, da en pludselig gebyrstigning på 100 pct. principielt eren meget stor stigning, selvom der relativt set er tale om små beløb.Som anført i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er forhø-jelsen af gebyret fra 1.000 kr. til 2.000 kr. begrundet i, at gebyret hverkener blevet forhøjet eller pristalsreguleret siden gebyrets indførelse i 1988,og at gebyret kun kan antages at dække ca. 20 pct. af Datatilsynets om-kostninger i forbindelse med anmeldelsesordningen for private dataan-svarlige. Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der på denne bag-grund er grundlag for at forhøje gebyret til 2.000 kr.

3.2. Retssikkerhedsredegørelsen

Advokatrådet

anfører, at det er rådets opfattelse, at beskrivelsen, hvoref-ter der på baggrund af hidtidige redegørelser ikke er grundlag for at anta-5

ge, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til væsentlige pro-blemer i praksis, ikke forekommer helt dækkende – heller ikke når hensestil beretningernes eget indhold. Beskrivelser i retssikkerhedsredegørelsernefra 2011 og 2012 antyder efter rådets opfattelse, at der for så vidt angår dekommunale myndigheders anvendelse af retssikkerhedsloven består vissepraktiske vanskeligheder, ligesom forståelsen for de hensyn, der ligger bagretssikkerhedslovens udgangspunkt om varsling af kontrolbesøg, synes retbeskeden.Dette forhold taler efter Advokatrådets opfattelse i sig selv for at oprethol-de ordningen med årlige rapporteringer, idet der fortsat synes at være be-hov for at følge udviklingen i administrativ praksis på området.Advokatrådet peger dernæst på, at de årlige redegørelser er et væsentligtog nyttigt bidrag til sikring af åbenhed i forvaltningen og til at sikre grund-laget for offentlig debat om de retssikkerhedsmæssige udfordringer. Af-skaffelse af den årlige redegørelse vil derfor risikere at mindske det kvali-ficerede grundlag, som debatten om retssikkerhed baseres på.Advokatrådet noterer sig endvidere, at det i lovudkastets begrundelse for atafskaffe ordningen endvidere anføres, at det er forbundet med ressource-forbrug for Justitsministeriet og øvrige involverede myndigheder at udar-bejde de årlige opgørelser. Med den øgede anvendelse af IT i forvaltningenmå arbejdet med at indsamle og registrere de fornødne oplysninger til re-degørelsen formodes at kræve færre ressourcer end tidligere. Den ressour-cemæssige besparelse ved afskaffelsen af ordningen står efter rådets opfat-telse derfor næppe mål med forringelsen af det overblik over området, somredegørelserne kan give såvel Folketinget som samfundet i øvrigt.Sammenfattende opfordrer Advokatrådet derfor til, at den del af lovudka-stet, der angår retssikkerhedsredegørelserne, udgår, og at ordningen medde årlige redegørelser bevares.

Danske Advokater

henholder sig til Advokatrådets høringssvar vedrøren-de den årlige retssikkerhedsredegørelse.

Dansk Industri

opfordrer til, at ordningen med de årlige retssikkerhedsre-degørelser bevares. Dansk Industri henviser således til, at de årlige redegø-relser er et væsentligt og nyttigt bidrag til sikring af åbenhed i forvaltnin-gen og til at sikre grundlaget for offentlig debat om de retssikkerhedsmæs-

sige udfordringer, som brugen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejenindebærer.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

anfører, atFTF ikke kan tilslutte sig forslaget om, at Justitsministeriet ikke længereskal udarbejde de årlige retssikkerhedsredegørelser til Folketinget. FTFhenviser til, at ét af formålene med vedtagelsen af retssikkerhedsloven varat styrke borgernes retssikkerhed. Formålet med de årlige redegørelser tilFolketinget er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernesretssikkerhed. Formålet efter retssikkerhedsloven om at styrke borgernesretssikkerhed gælder uændret, og dermed er der tilsvarende fortsat behovfor den årlige redegørelse til Folketinget.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det er organisationens oplevelse, atder fortsat er store vanskeligheder med myndighedernes administration afretssikkerhedsloven, og at både landmænd og virksomheder, der bliver ud-sat for kontrol- og tilsynsbesøg, oplever myndighedernes fremgangsmådersom både uensartede og unødvendigt indgribende. Landbrug & Fødevarerer derfor ikke enig i, at retssikkerhedsloven ikke giver anledning til pro-blemer i praksis, og en afskaffelse af den årlige retssikkerhedsredegørelseer efter Landbrug & Fødevarers opfattelse meget retssikkerhedsmæssig be-tænkelig.Efter Justitsministeriets opfattelse er der en række forhold, der taler for ik-ke længere at udarbejde den årlige retssikkerhedsredegørelse. Der henvi-ses i den forbindelse til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger til det lovud-kast, der har været sendt i høring. Justitsministeriet har imidlertid noteretsig, at der i en række høringssvar er givet udtryk for et ønske om, at derfortsat udarbejdes en retssikkerhedsredegørelse. På den baggrund har Ju-stitsministeriet besluttet at lade afsnittet om retssikkerhedsredegørelsenudgå, således at der som hidtil vil blive udarbejdet en årlig retssikkerheds-redegørelse.

3.3. Øvrige bestemmelser

Herudover er der ikke i høringssvarene fremsat bemærkninger af betyd-ning til lovudkastets øvrige bestemmelser.