Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 20.02.2013).

Vi skal lige bede om lidt mere ro, inden vi går videre i programmet. Der er lidt for meget larm. I er dårlige til at høre.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Dette lovforslag er en præcisering af allerede gældende regler i forhold til kommunernes mulighed for at give dispensation fra bopælspligten. Dette forslag giver altså ikke kommunerne nye redskaber til at undgå tomme boliger i tyndt befolkede områder.

Venstre er bekymret over den affolkning, som sker i yderområderne rundtomkring i Danmark. Mange yderområder efterlades med et stort antal tomme og usælgelige boliger, som med tiden forfalder og skæmmer områderne. Derfor har Venstre foreslået at genindføre nedrivningspuljen. Efter at ministeren i månedsvis har afvist at genindføre nedrivningspuljen, har regeringen nu endelig foreslået at genindføre den. Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen nu endelig lytter til Venstre på dette felt.

Baggrunden for dette forslag er ministerens markante udmeldinger om, at det skulle blive lettere at få tilladelse til at bruge helårshuse som fritidshuse. Ministeren påstod, at den hidtidige praksis med dispensationer fra bopælspligten var ulovlig. Det lød, som om boligministeren ville gå mere vidtgående til værks. Derfor kan man med dette forslag blive meget overrasket. Lovforslaget giver nemlig ikke nye muligheder for kommunerne, men præciserer blot de eksisterende. Det giver desuden dispensationerne et nyt navn, flexboligtilladelse.

Lovforslaget er med andre ord symbollovgivning, men der er heldigvis intet skadeligt i lovforslaget. Venstre tvivler på, at lovforslaget vil gøre den store forskel. Det er skuffende, for der er behov for flere værktøjer i værktøjskassen til kommunerne i yderområderne. Venstre støtter tiltag, som vil hjælpe med udfordringerne i yderområderne, men effekten af dette lovforslag er meget tvivlsom.

Tak til ordføreren. Fru Louise Schack Elholm skal lige vende tilbage. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning, selv om det var sådan lige i sidste øjeblik, men vi kender jo hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne stille et spørgsmål til Venstres ordfører, for det virker, som om man ikke er rigtig glad. Her er der en række punkter i den pakke, der er kommet frem her, hvor man gør noget ved det, som Venstre ikke selv havde sat penge af til i finansloven. Hvad er egentlig problemet her? Jeg forstår simpelt hen ikke den modvilje imod det her forslag, og så siger man, at værktøjskassen skal åbnes op, og at der skal gøres noget mere. Hvad er det præcis, Venstre foreslår, som man ikke selv kunne have gjort, da man havde regeringsmagten?

Ordføreren.

Jeg må sige til hr. Bjarne Laustsen, at der jo intet nyt er i det her forslag. Det er jo blot en præcisering af eksisterende lovgivning. Der er ikke sat flere penge af med dette lovforslag. Der er jo ikke rigtig noget indhold i lovforslaget, og det, man godt kan være lidt frustreret over, er, at man har sat forhåbningerne op til, at nu sker der endelig noget. Og så sker der ingenting.

Hr. Bjarne Laustsen.

Men så vil jeg da gerne have at vide, hvad det præcis er, Venstre gerne vil have der skal ske. Altså, man har da mulighed for at komme med et ændringsforslag, man har mulighed for at komme med et beslutningsforslag. Her kommer regeringen med et initiativ, som er veldokumenteret, som der er behov for, og som har været efterspurgt.

Så spurgte jeg i øvrigt også efter, om ikke Venstres ordfører kunne være en lillebitte smule glad. På et område, hvor den tidligere regering ikke selv havde afsat penge, kommer der masser af penge til at gøre nogle ting. Så kunne man jo godt lige have hævet stemmen lidt og smilet lidt og sagt tak, for det er jo et skridt i den rigtige retning, er det ikke?

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere, er jeg jo positiv over for, at man vil gøre noget på området. Jeg er særlig positiv over for, at regeringen i dag har lanceret, at der skal genindføres en nedrivningspulje. Det mener jeg jo er det, der batter. Det er jo et af de steder, hvor VK-regeringen gjorde noget ved at indføre en nedrivningspulje, der skulle sikre, at man kunne gøre noget ved de der faldefærdige rønner, der stod rundtomkring i landskabet. Så det synes jeg jo er en positiv ting at man gør.

I forhold til det her lovforslag vil jeg sige, at det undrer mig en kende, for hvis man læser høringssvarene, står der jo meget entydigt, at alle bakker op om, at der skal ske noget, men til gengæld er alle også frustrerede over, at der ikke rigtig sker noget med det her lovforslag. Så jeg synes, at man skulle prøve at kigge lidt på de her høringssvar og se, om man kan imødekomme dem lidt. Det kunne være rigtig tiltrængt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Annette Lind, Socialdemokratiet, som ordfører.

Fraflytning fra land til by er virkelighed i mange dele af Danmark. Mens indbyggertallet på landsplan i de senere år er steget, er det modsatte sket i vores landdistrikter. Nogle steder har fraflytningen faktisk været helt oppe på 20 pct. Det er derfor klart, at vi har behov for en ambitiøs landdistriktspolitik. Vi vil vende udviklingen med tomme huse på landet, fordi vi ønsker et land i balance. Vi arbejder hver dag for at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet og fremgang og nye udviklingsmuligheder i vores landdistrikter.

Derfor er jeg og Socialdemokraterne også rigtig glade for forslaget her i dag. Med fleksboligerne giver vi nemlig mulighed for, at man kan købe et hus uden bopælspligt. Så får kommunerne mulighed for at give tilladelse til salg af helårshuse til fritidsformål. Det er godt for de små byer og for de familier, der f.eks. bor i byen, og som gerne vil have et hus i naturskønne omgivelser. Tænk bare på vores kyster og skove, store vidder og rigtig flotte gamle landsbyer med forskellige geografier, som er en del af danskheden. Realdania udgav sidste år en rapport, der tydeligt viser, at alle danskere – landsbyboere, byboere og landboere – holder meget af vores landområder og gerne vil nyde de unikke og rekreative områder. Her er fleksboligerne et skridt i den rigtige retning.

Helt konkret ændrer vi på bopælspligten, så huse, der i dag står tomme, kan få nye ejere og en velfortjent istandsættelse. I mange landkommuner er det derfor en stor del af boligerne, der er billigt til salg, og liggetiden er langt over et år. Men fleksboligtilladelsen skal selvfølgelig kun gælde der, hvor de lokalt ønsker det og ser det som en mulighed for vækst og udvikling i lokalområdet. Hvis det er tilfældet, kan fleksboligerne til gengæld både skabe nyt liv i landområderne og nye arbejdspladser. Lokale håndværkere vil blive sat i gang med istandsættelse og vedligeholdelse. Nye tilflyttere sætter skub i det lokale handelsliv og de lokale attraktioner. Det samme gør udlejning af fritidsboliger. Håndværksrådet har faktisk vurderet, at ordningen kan give mellem 2.000 og 4.000 arbejdspladser i de 5 første år alene til istandsættelse og renovering af boligerne. Det er vigtige arbejdspladser for vores landdistrikter.

Derfor synes vi, at det er god socialdemokratisk politik, og vi støtter forslaget.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig lige at prøve at komme en anelse tættere på begrebet fleksboliger. Jeg kunne godt tænke mig lige at prøve at få boret lidt i, om det er sådan en tilladelse, der går på det enkelte hus, der bliver udpeget – man forestiller sig jo nok, at det er kommunen, der skal gøre det – eller går det mere på, at det er en personlig tilladelse til den, som køber huset og kan udnytte det i en begrænset periode, eller går det mere på, at der i et område er behov for nogle fleksboliger, og så kan man generelt gøre det? Eller hvordan tiltænker man det skal skrues sammen? Det kunne jeg godt tænke mig lige at få på plads.

Ordføreren.

Det kunne hr. Erling Bonnesen jo have læst i baggrundsmaterialet. Det er jo sådan, at tilladelsen gives til ejere af helårsboliger – de gives mulighed for at benytte boligen som fritidsbolig med ret til senere at vende tilbage til at benytte den til helårsbeboelse. Det er derfor, det hedder fleksboliger. På den anden måde er det sådan, at hvis tilladelsen skulle følge ejendommen og ikke ejeren, ja, så ville det faktisk være i strid med byggelovgivningens principper. Så derfor er den tilknyttet ejeren.

Hr. Erling Bonnesen.

Så var det jo ikke uden grund, at jeg ligesom måske lidt havde fanget en overskrift eller måske lidt af en problemstilling her, som jeg synes vi skal prøve at sætte lidt mere fokus på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det er fint, at vi prøver at tage emnet op, og så skal vi prøve at have det boret ud. For det kunne jo tyde på, at det så ligesom går lidt mere på, at det er en personlig tilladelse, end at det sådan set er en konkret tilladelse på det enkelte hus. Og så er det måske et spørgsmål om, om langtidseffekten er så god.

Men lad os nu prøve at få det boret ud, sådan at vi kan sige, at der kan komme noget varig effekt af det her; det er det, vi skal prøve at have fokus på. Så lad os få en god og grundig udvalgsbehandling af det her. Men er ordføreren ikke enig i, at det ville være godt, hvis vi kunne få det drejet over mod, at det går mere på den enkelte bolig? Og hvis der så er nogle knaster i forhold til anden lovgivning, må det handle om at få det løst i forbindelse med det.

Ordføreren.

Jamen jeg glæder mig også rigtig meget til at få den debat, så det er vi fuldstændig enige om. Der er nogle andre love, som spænder en lille smule ben i forhold til det her, for fleksboligtilladelsen er vigtig, i forhold til at en midlertidig tilladelse bortfalder ved ejerskifte.

Men lad os kigge på i udvalget – det er jeg helt med på – om vi kan få ændret nogle ting. Der er nogle andre love, som går ind og spænder en lille smule ben i forhold til det her, men lad os kigge på det i udvalget.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg er glad for, at der blev løsnet lidt op for det i svaret fra den socialdemokratiske ordfører. For jeg må nok sige, at hvis argumentet for, at der er noget, vi ikke kan lave om, er, at det kræver ændring af anden lovgivning, så er vores arbejdsbetingelser her i Folketinget vel rimelig begrænsede. Det er det, vi er valgt til. Hvis vi har et politisk ønske om noget og vil ændre noget et sted og det kræver følgelovgivning et andet sted, så tager vi da det med.

Jeg synes da, at det, som hr. Erling Bonnesen rejser spørgsmål om, er meget centralt, nemlig hvorvidt det skal være muligt at give en klar tilkendegivelse, der følger ejendommen og ikke personen, så spørgsmålet er afklaret, også i forhold til den efterfølgende mulighed for videresalg. Jeg tror, det er Realkreditforeningen, der skriver det i sit høringssvar, og jeg vil bare høre det lidt mere håndfast og spørge, om den socialdemokratiske ordfører konstruktivt vil gå ind i en diskussion omkring det under udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Vi er altid med på at diskutere ting i udvalget. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Men det her handler om, at hvis tilladelsen skulle følge ejendommen og ikke ejeren, ja, så ville det altså være i strid med bl.a. byggelovgivningsprincipperne. Det var det.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen det er jo så også en klar indrømmelse af, at det her er en meget, meget beskeden justering, og at kommunerne fuldt ud har den her mulighed i dag. Det, der i hvert fald påpeges i høringssvarene som det tiltag, der måske kunne løfte det op til at være et endnu bedre instrument, er man fra Socialdemokratiets side åbenbart meget påpasselig med at gøre. Men jeg er da glad for, at vi så nu har fået klarhed over, at der her er tale om en yderst, yderst beskeden præcisering, som grundlæggende ikke giver kommunerne flere muligheder, end de allerede har i dag.

Det var også derfor, Venstres ordfører sagde: Fint nok! Der er ingen skade sket ved det her, og det kan vi sagtens støtte. Men det er jo så bare slående, at der i høringssvarene påpeges tiltag, der måske kunne øge efterspørgslen og give nogle muligheder for, at en række mindre byer kunne få solgt nogle ejendomme til nogen, der ville bruge dem, ikke som helårsbolig, men som fritidsbolig, og vedligeholde dem. Vi er enige i, at det er et positivt tiltag, men om vi kunne udbrede det lidt mere, er det, som jeg politisk søger at få et svar på fra Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Jeg synes, det her er typisk negativ Venstreretorik. Hvad tænker man på, når Håndværksrådet har sagt, at det her vil give mellem 2.000 og 4.000 arbejdspladser alene i de første år til istandsættelse og renovering af boliger? Det er vigtige arbejdspladser for landdistrikterne. Det må ordføreren da virkelig være enig med mig i. Der er ikke små ting at gå i gang med her. Der er masser af gode tiltag.

I dag har vi lige lavet det her tiltag med, at vi vil lave en nedrivningspulje på to gange 200 mio. kr. Der er tusindvis af forslag, der kan gøre det bedre. Her snakker Håndværksrådet altså om, at man vil lave 2.000-4.000 arbejdspladser alene på det her lovforslag. Det synes jeg godt nok er værd at tage med.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til gode investeringer i landdistrikterne og har også fremlagt vores eget program og rejst en forespørgselsdebat i salen om netop det at sætte fokus på, hvad vi i fællesskab kan gøre for at fremme landdistrikterne og øge tilflytningen. I Dansk Folkeparti har vi fundet inspiration i Norges model, som de kalder tiltagszoner, hvor Norge har vurderet nogle zoner til at være yderområder. Samtidig har vi anmodet regeringen om at finde en konkret definition på et landdistrikt. Dansk Folkeparti er kommet med forslag, bl.a. i vores program, som at hæve bundfradraget for sommerhusejere, lave en portal, som skal samle småøerne a la VisitDenmark, og flere positive forslag, som man i øvrigt kan læse om på vores hjemmeside.

I Dansk Folkeparti finder vi dette forslag tiltalende. Lovforslaget omhandler en præcisering af boligreguleringsloven, så det udtrykkeligt fremgår, at kommunalbestyrelserne kan meddele samtykke til, at en helårsbolig benyttes til fritidsformål og senere vender tilbage til helårsbolig. Det beskrives samtidig i lovforslaget, at tilladelsen eller samtykket ikke kan gives, hvis det er i strid med planloven eller med bestemmelserne i en plan. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren kunne give eksempler på, hvordan og hvornår den kunne komme til at være i strid med planloven.

Kommunerne har i dag mulighed for at give weekendattester. Kan ministeren beskrive, hvad forskellen er på weekendattester og flexboligtilladelser, som ministeren kalder det i dette lovforslag?

Dansk Folkeparti kunne godt have ønsket en samlet forbedringspakke for landdistrikterne, heriblandt en genindførelse af nedrivningspuljen og boligjobordningen og andre gode tiltag, som kunne hjælpe landdistrikterne, men når det ikke er regeringens hensigt, må vi tage det bid for bid. Det skal dog siges, at der er noget, som tyder på, at regeringen måske har ændret holdning til dette, og så må vi se, hvordan og hvorledes det kommer til at gå fremadrettet.

Jeg kunne godt tænke mig også at få uddybet, om vi kan få en garanti på, at det ikke påvirker sommerhusreglen eller giver en åbning til EU for at åbne op for sommerhusreglen. Men ellers ser Dansk Folkeparti rigtig gode elementer i det, og det er jo en præcisering af det, der i dag foreligger på det område. Dog er der også kommet et høringssvar fra Nykredit, som siger, at det her forslag kan gøres endnu bedre, og jeg synes, vi i fællesskab skal arbejde med det i udvalget og se, om vi kan gøre lovforslaget endnu bedre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale.

I vores landdistrikter og vores landsbyer findes der mange tomme boliger, fordi folk er flyttet fra byen. Det ser rigtig træls ud, for at sige det på godt jysk. I dag har regeringen meldt ud, at vi ønsker at fortsætte puljen til nedrivning af boliger i 2014 og 2015. Det bliver til over 700 mio. kr., fordi kommunerne også skal afsætte penge. De skal afsætte 40 pct. til de her projekter.

Det her lovforslag omhandler de boliger, som ikke skal rives ned. For der er jo rigtig mange boliger rundtomkring i vores landdistrikter, og det kan godt være, de ikke kan sælges som helårsboliger, men det kan være, at man kan bruge dem som fritidsboliger. Lovforslaget ændrer boligloven, sådan at kommunerne får en øget mulighed for – eller muligheden bliver præciseret for – at kommunerne kan omdanne helårsboliger til fritidsboliger. Det sker ved en såkaldt flextilladelse, som man kan give til boligejerne.

Det er vores håb, at det kan være med til at få endnu flere kommuner til at benytte sig af den her mulighed og være med til at få liv i vores landdistrikter og i vores landsbyer, fordi folk vælger at bruge en helårsbolig som fritidsbolig og på den måde får fyldt boligen ud og skabt noget vækst og udvikling i vores landsbyer.

Med de ord vil jeg sige, at vi kan støtte dette lovforslag.

Der er en enkelt bemærkning. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg vil godt lige prøve lidt med det samme spørgsmål, som jeg var inde på til den socialdemokratiske ordfører. Det går sådan ligesom meget på, at det er en personlig tilladelse, frem for at det mere er en tilladelse til selve bostedet eller boliger i et område.

Jeg kunne så også forstå på svaret fra den socialdemokratiske ordfører, at man, efter at vi fra Venstre rejste det, mente, at det var fint nok, at man skulle prøve at se på mulighederne for det. Det var der en positiv tilkendegivelse af.

Hvordan ser den radikale ordfører på, om man kunne prøve at komme tættere på og sige, at det nok skulle gælde mere for boligen, enten den konkrete bolig eller boligerne i området, frem for det personlige? For så kan man jo komme til at stå i den situation, at man – hvad skal jeg sige – måske får købt et hus af den her karakter, og så ved man ikke rigtigt, om man kan komme videre eller ej. Det kan jo også være et problem.

Hvilke overvejelser har den radikale ordfører haft om det her? Er den radikale ordfører klar til også at følge nogle af de her tanker, jeg lægger frem som folketingsmedlem for Venstre?

Ordføreren.

Jamen jeg har haft den overvejelse, at det her følger den såkaldte sommerhusregel; ikke den, der har noget at gøre med, at EU-borgere ikke må købe sommerhuse i Danmark, men den regel, der eksisterer om, at hvis man har boet 8 år i sit sommerhus, må man få lov at bruge det som helårsbolig.

Den mulighed er også personlig. Derfor synes jeg, at det giver meget god mening, at det her også bliver givet til en person i stedet for til boligen som sådan. For det kan godt være, at man i kommuneplanen eller fra kommunens side har interesse i at gøre det om igen. Det er derfor, vi kalder det en flextilladelse.

Jeg har også det grundsynspunkt, at man i den måde, man driver politik på, altid skal høre argumenter og overveje dem. Vi skal have en udvalgsbehandling her, og jeg vil gerne være med til at diskutere fordele og ulemper ved det forslag, som hr. Erling Bonnesen kom med her.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen tak for det. Det viser sig, at det efterhånden bliver et vigtigt punkt i den her behandling af det her lovforslag. Jeg er da glad for, at også den radikale ordfører sender nogle signaler om, at vi skal prøve at se på det her.

For ligesom at prøve at runde det hjørne af, vil jeg spørge: Kan den radikale ordfører ikke give mig ret i, at det virker en lille smule underligt, at man har haft mere fokus på sådan ligesom personen end på boligen i det her?

For det er jo sådan set de boliger – hvad kan man kalde det – boliger, der ligger i forskellige områder, hvor det er vanskeligt, som man skal prøve at gøre noget for. Det er vi mange der gerne vil være med til.

Så er det ikke en lille smule underligt, at man med det her lovforslag faktisk har mere sådan fokus på en personlig tilladelse frem for på at få det til at hvile på bygningen? For der kan jo også forekomme ejerskifte og sådan nogle ting.

Ordføreren.

Jeg ser det sådan, at kommunerne får frihed til selv at bestemme. For der kan godt ske det, at et område ikke er til at sælge boliger i, og derfor siger man: O.k., nu får den her person lov til at bruge den som fritidsbolig. Men så kan der efter 10 år eller 2 år eller 20 år være kommet gang i området igen, og kommunen kan derfor få lyst til at sige, at nu vil den gerne have, at det skal være en helårsbolig igen, fordi der faktisk er brug for nogle helårsboliger.

Derfor synes jeg egentlig, at det her er et meget liberalt og meget tillidsvækkende signal til kommunerne. Man siger, at nu får de den fleksibilitet i forbindelse med de boliger, og så kan de gå frem og tilbage, sådan at det giver nogle muligheder for kommunen.

Så jeg synes, at det er rigtig godt, at vi lader kommunalbestyrelserne få lidt frirum til at gøre noget ved de her boliger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti.

Da SF's ordfører på det her forslag, fru Sanne Rubinke, desværre ikke kunne være til stede i salen, skal jeg hermed gøre rede for SF's holdning til forslaget på vegne af hende.

Med dette forslag gives kommunerne mulighed for midlertidigt at ophæve bopælspligten på en ejendom. Ideen er, at det dermed bliver mere attraktivt at købe ejendom i landdistrikterne, fordi man som ejer vil kunne få kommunens tilladelse til at benytte ejendommen som fritidsbolig og senere ret enkelt kunne få tilbageført status som helårsbolig.

Vi forestiller os, at dette kan skabe mere gang i ejendomshandler i landdistrikterne. Der findes ganske mange huse og småejendomme med en skøn, rekreativ og attraktiv beliggenhed. Mulighed for at købe et sådant sted til fritidsformål, hvor man senere, når pensionistlivet melder sig, kan bo hele året, er da simpelt hen et godt tilbud.

Det fremgår af forslaget, at det er en mulighed for kommunerne at benytte sig af denne ordning med flexboligtilladelser, ligesom det pointeres, at en ophævelse af bopælspligten efter disse særlige bestemmelser knytter sig til ejeren og ikke til ejendommen; dette for at holde reglerne inden for rammerne af eksisterende planlov og byggelov.

Vi forventer, at en del kommuner vil finde reglerne brugbare og til gavn for udviklingen i landdistrikterne, og at en del mennesker vil have glæde af på denne måde at kunne flytte på landet under fleksible vilkår.

SF støtter forslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Dohn fra Enhedslisten som ordfører.

Her har vi at gøre med et forslag, hvor der set gennem Enhedslistens briller er både positive og mindre positive elementer. Det er jo sådan, at mange huse i dag er til salg i landdistrikterne. Mange af dem står forladte og tomme, og der tales jo mere og mere om, at der er direkte usælgelige huse på landet. Forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at en helårsbolig kan benyttes til fritidsformål, vil sikkert kunne betyde, at nogle af de her nu tomme huse vil blive solgt og sat i stand. Det er jo for så vidt beskæftigelsesmæssigt og på andre måder ganske positivt.

Det, Enhedslisten er betænkelig ved, er, at de her huse så ikke længere er helårshuse. Det vil sige, at den kultur, der er omkring, at man har helårsbeboelse og helårsbebyggelse, risikerer at blive svækket, når der kun er periodevis beboelse i de her huse. Samtidig er der jo eksempler på, at feriehusene i visse områder fortrænger helårshusene, og det har så i uheldige tilfælde kunnet medføre, at f.eks. lokale unge ikke har haft råd til at købe sig ind i det område, hvor de er vokset op. Man kan f.eks. se tilfælde af det i Skagen. På samme måde er der også en række af de danske småøer, som er ganske sårbare over for, at helårshusene skifter status.

Så her har vi altså et forslag, hvor man kan sige at der er positive og negative elementer og effekter, og derfor vil Enhedslisten nøje følge arbejdet med forslaget i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance som ordfører.

Tak for det. Jeg vil gerne understrege, at Liberal Alliance kan støtte forslaget, og vi ønsker sådan set ikke at lave en hel masse fejlfinding på det, men vi vil benytte den her chance til at sige, at det her da er et lille forsigtigt skridt. For vi burde jo gå langt videre, og det håber jeg meget at ministeren på et tidspunkt kunne medvirke til, hvis man virkelig vil noget for de her landområder.

Vi har før foreslået, at man helt skulle lade være med at skelne imellem fritidsbolig og helårsbolig. Det kunne man sådan set gøre overalt, altså slippe markedet fri og gøre det liberalt. Vi har før peget på, at en væsentlig løftestang for de områder, vi taler om, i yderkanterne, ville være at give mulighed for efter at have ophævet skellet mellem fritidshuse og helårsbeboelse, at man så også kunne sælge til udlændinge i stedet for at have de der mærkelige regler, vi har i Danmark.

Så der er virkelig mulighed for at komme ud over stepperne på det her område med nogle gode liberale løsninger i stedet for at tale om, at det går galt med planloven, eller at dele Enhedslistens bekymring for, at der så er nogle huse, der bliver for dyre osv. Tvangsbosætning går vi ikke ind for. Vi går sådan set ind for en liberalisering af det her område og fri bosætning. Sådan tror jeg sådan set vi er indrettet som mennesker. Så der er masser af muligheder her for at hjælpe de her områder i et frit marked, som er helt anderledes.

Det her er et lille, godt skridt i den rigtige retning, og vi vil helt givet få at se, at nogle, som ikke kan sælge deres hus, men som alligevel skal flytte, beholder huset og gør det i stand og har det som sommerbolig. Man kunne sagtens forestille sig, at jyder kunne have en sommerbolig i form af en lejlighed i København uden problemer og uden at skulle søge efter de her mærkelige boliger, der er frie. Så et friere bolig marked ville altså være rigtig godt, og det ville klæde en socialdemokratisk regering at overhale den blå blok højre eller venstre om og så komme med forslag, der gav liberale løsninger, helt omkostningsfrit leveret til ministeren som en enestående chance for, at regeringen kunne føre sig lidt frem.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth fra Konservative som ordfører.

Tak, hr. formand. Da vores ordfører er forhindret i at være til stede, skal jeg på hendes vegne tilkendegive, at det lovforslag, vi behandler i dag, betyder, at kommunalbestyrelserne kan give tilladelse til, at helårsboliger kan bruges til fritidsboliger i en given periode. Det er mærkværdigt, at det her lovforslag ligger i Landdistriktsudvalget, da lovforslaget gælder alle kommuner, men lad det nu ligge.

Der er ingen tvivl om, at lovforslaget vil have stor betydning i landdistrikterne. Udflytningen væk fra landdistrikterne de senere år er kritisk, og som Konservative ønsker vi et Danmark i balance. Vi ønsker også en balance mellem by og land, og vi ønsker ikke tomme, affolkede områder i landdistrikterne, som sygner hen, visner og til sidst dør. Forslaget her kan skabe mere liv og mindre affolkning, hvis fritidsfolket kan benytte nogle af de her tomme boliger. Det kan endda være med til at betyde, at yderområderne blomstrer op igen, og den udvikling vil vi selvfølgelig gerne understøtte.

Når vi ude i landet bliver mødt af problemer med tomme boliger, som står spøgelsesagtigt tilbage, så har vi sympati og forståelse for, at kommunerne ønsker at omdanne sådanne helårsboliger til fritidsboliger i en given periode. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil gerne starte med at takke for den velvillige indstilling, der har været fra partiernes side, i forhold til lovforslaget, men også for bemærkningerne, der er fremkommet i forbindelse med behandlingen. Jeg vil kommentere nogle enkelte af dem.

Så vil jeg godt sige, at det jo er paradoksalt, at DF's ordfører, fru Karina Adsbøl, kræver garantier for sommerhusreglen, samtidig med at hr. Leif Mikkelsen vil have den fuldstændig ophævet og også sælge alle vores sommerhuse og helårshuse til tyskerne. Der ser regeringen anderledes på det, og jeg vil godt sige, at vi har ingen som helst tanker om at røre ved reglen om, at man skal bo i Danmark i 30 år eller have tilknytning til Danmark i 30 år eller have en helt særlig tilknytning for at kunne købe sig et sommerhus. Så er det slået fast.

Så vil jeg også godt sige, at der udspandt sig en diskussion om nedrivningspuljen, som var under den tidligere regering. Man må sige, at det jo var en pulje, som løb over 2 år; der var kun 39 kommuner, der fik del i den. Det, vi gør nu, med det initiativ, som er blevet drøftet her i dag, er jo at afsætte 200 mio. kr. om året i 2 år sammen med de 75 mio. kr., som vi i forvejen har prioriteret, altså 550 mio. kr. over de næste 2 år til byfornyelsesrammen, hvor det særlig kommer til at gælde for landsbyer og mindre kommuner.

Det vil sige, at de altså godt kan bruges til både at rydde op og rive ned, og så gælder det i bymæssig bebyggelse, for erfaringerne fra den tidligere nedrivningspulje viser jo, at der gik rigtig mange penge til at rydde op i enkeltstående landbrugsbygninger, herunder lader osv.; her vil vi gerne lægge rigtig meget vægt på, at det er i bymæssig bebyggelse. Men det får vi jo selvfølgelig en lejlighed til at drøfte både i de forskellige forligskredse og i Folketinget, når vi kommer dertil.

Derudover peger hr. Lars Dohn fra Enhedslisten på, at der er en udfordring, når helårsboliger skifter status til fritidsboliger. Og se, det, der er hele pointen her – nøjagtig som vi kender det fra den eksisterende sommerhusregel – er nemlig, at pensionister, der har haft et sommerhus igennem mange år, mindst 8 år, kan flytte ud og bruge det. Og som det er blevet mig oplyst, er der rigtig, rigtig mange pensionister, der gør det. Når de har haft et sommerhus et eller andet dejligt sted i mange år, flytter de, når de bliver pensionister, ud og bruger det her sommerhus til helårsbeboelse.

Her er det jo også tanken, at det skal kunne ske, uden at man skifter status på helårsboligen eller på den bolig, man har brugt til fritidsformål. Så kan man flytte ud i det og bruge det, som man vil. Her følger den tilladelse også personen, ligesom det er tilfældet i de eksisterende regler – man kan kalde den regel, der er i forhold til sommerhusområder, for otiumreglen. Det gælder jo i øvrigt så også huse, hvor man har haft tilknytning til Danmark i 30 år efter sommerhusreglen, som er indført nærmest som det femte forbehold; den følger også personen.

Så det lovforslag, vi behandler i dag, handler om, hvornår en helårsbolig kan benyttes til fritidsformål efter reglerne i boligreguleringslovens § 7. Det er regler, som den enkelte kommune kan beslutte at indføre eller ophæve. Må jeg ikke sige, at der har været rigtig meget miskmask omkring det her – nogle kommuner har udstedt weekendattester, andre har ikke osv. Men de her regler kræver i dag, at kommunalbestyrelsen giver samtykke, hvis en ejer af en helårsbolig ønsker at tage boligen i brug til andre formål end helårsbeboelse. Der er altså det, man kalder for bopælspligt i dag, og som hr. Lars Dohn omtalte.

Reglerne blev oprindelig lavet for at give kommunerne mulighed for at fastholde bestanden af helårsboliger af hensyn til boligsøgende i kommunen, og med reglerne kan kommunerne sikre, at der ikke sker en omdannelse af helårsboliger til andre formål, f.eks. til erhverv eller fritidsformål, i et omfang, der kan medføre boligmangel. Det er jo en helt, helt anden situation, vi står i i vores landdistrikter i dag, og det fremgår tydeligt af reglernes formulering, at det er den situation, man tager hensyn til, ved den måde, reglerne er formuleret på, og hvad de tager sigte på.

Men nu er tiden en anden end dengang, reglerne blev indført. Realiteten er i dag, at der findes områder, især i vores landdistrikter, der er præget af affolkning, og hvor boligerne står tomme med risiko for at forfalde. Der er et overskud af helårsboliger. Jeg tror, at alle kender det, når de kører igennem vores landdistrikter, og kan se, at der står tomme boliger.

Hvad er det så, der er det nye? Det er, at det er en ny situation, som gør det nødvendigt at tænke på andre måder ude i kommunerne. Derfor synes jeg jo, at det er relevant at formulere det udtrykkeligt, at kommunerne kan give samtykke til, at en helårsbolig benyttes til fritidsformål, og at det samtidig pointeres, at ejeren på et senere tidspunkt kan vende tilbage til helårsbeboelse i den pågældende bolig uden yderligere ansøgninger om samtykke fra kommunen – altså som vi kender det fra sommerhusreglen, og som vi kender det fra otiumreglen. Tilladelsen følger altså ejeren.

Det er jo en særlig pointe, at det er kommunerne, der beslutter – og det er også henvendt til Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn – hvad det er for nogle områder i kommunen, og hvad det er for nogle boliger, den gerne vil gøre til fleksboliger, således at det kan passe ind i planlægningen. Man kan sagtens forestille sig en langstrakt landkommune, hvor man har en centerby, som man ikke vil have fritidsboliger i, og så yderområderne, hvor man gerne vil have fritidsboliger. Og det er det, der er vigtigt, nemlig at det skal ind kommunens plangrundlag, det skal vedtages i kommunen, og det er jo den frihed, vi giver kommunerne. Jeg har hørt gang på gang, når jeg har været rundt i landdistrikterne, at de gerne vil have yderligere muligheder for det.

Jeg skal også tilslutte mig det, fru Annette Lind sagde, nemlig at det er vurderet fra andre sider, at det vil give en række ekstra arbejdspladser og også nogle muligheder for at leje nogle flere huse ud. Vi skal huske på, at helårsturismen ved vores kyster faktisk er den største del af vores turisme i Danmark i dag med over 8 mia. kr. i omsætning.

Så kommunerne kan altså benytte sig af den her mulighed, og det er jeg overbevist om de vil. Så vil det medvirke til at øge efterspørgslen på velbeliggende helårsboliger i landdistrikterne og dermed modvirke den risiko, der er for forfald af helårsboliger i områder med affolkning. Jeg er sikker på, at der er mange potentielle købere til helårsboliger, som i en periode vil benytte dem til fritidsformål og senere igen vil vende tilbage til at bruge dem til helårsbeboelse, præcis som vi kender det fra sommerhusene. Forslaget vil her også kunne bidrage til at skabe liv i vores yderområder.

En anden vigtig pointe, som jeg nævnte, er, at de her fleksboliger også vil kunne lejes ud på linje med fritidsboliger og dermed bidrage til at øge turismen i trængte områder. Fritidshusudlejernes Landsforening regner med, at man lejer ca. 35.000 boliger ud i det her land om året – det er det, der giver en stor valutaindtægt. Foreningen siger, at man faktisk kan forøge indtægterne med 50 pct. Hvis det her bliver en rigtig sællert, som man måske sådan kan sige i gåseøjne, så vil man kunne leje for måske helt op til 3-4 mia. kr. ekstra ud. Det kræver selvfølgelig, at de bliver lejet ud, og det synes jeg er vigtigt.

Jeg har altså valgt at indføre den her ordning med fleksboliger inden for de grænser, der følger den gældende lovgivning. Det indebærer, at en fleksboligtilladelse ikke kan gives, hvis den er i strid med anden lovgivning, og det er først og fremmest planloven og byggeloven, der tænkes på. Det er altså fuldstændig, som det er med de øvrige tilladelser, der gives i forhold til at benytte sommerhusene til helårsformål osv.

Det betyder i sagens natur, at ordningen med fleksboliger i et vist omfang begrænses af de her regler, da de sætter grænser for kommunernes mulighed for at meddele tilladelse til fleksboliger, men jeg mener, at der er mange muligheder i vores landdistrikter for at bruge den her regel. Så tilladelsen gives altså til ejeren, og derfor kan den ikke følge med ejendommen ved salg. Så bortfalder den, og en ny ejer må ansøge kommunen om fleksboligtilladelse.

Jeg synes jo, at hvis man laver et tankeeksperiment om, at der bliver givet en tilladelse til fleksbolig i et yderområde lidt fjernt fra centrum i en kommune, så skal man ikke have megen fantasi til at forestille sig, at den selvfølgelig vil fortsætte med den næste ejer. Det er altså en mulighed, vi giver kommunerne, og de kan altså vælge at give de her tilladelser der, hvor de skønnes være til gavn for udviklingen i kommunen.

Derfor må det også forventes, at en række af de kommuner, der har været hos mig og sikkert også hos mange landdistriktsordførere, vil være indstillet på at give potentielle købere forhåndstilkendegivelse om, at kommunen vil give en fleksboligtilladelse. Det synes jeg også er vigtigt at sige. For jeg tror, at mange, der måske går og overvejer at købe sig et helårshus, på den måde kan gå ind at søge kommunen om på forhånd at få en tilladelse, inden de køber.

Så alt i alt mener jeg, at den her præcisering af reglerne, altså af kommunens adgang til at lempe på bopælspligten, vil skabe større fokus på mulighederne for både den enkelte og for kommunerne, og det vil påvirke forholdene i de her områder med affolkning i en positiv retning.

Jeg siger endnu en gang tak for den velvillige behandling og ser frem til et godt udvalgsarbejde.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Det er først hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg vil da gerne præcisere, at det er ufattelig dejligt at være Venstremand i dag. Tænk sig, efter et fantastisk hårdt pres for at få genindført nedrivningspuljen kommer den, og efter et fantastisk hårdt pres kommer boligjobordningen. Så jeg vil gerne sige, at i dag er det en dejlig dag at være Venstremand.

Så må vi sige, at når nu regeringen har fået indført en hel del af det, vi gik til valg på, skal den jo snart til selv at finde på noget nyt. Noget af det er så åbenbart det her med fleksboligordningen, og den skal vi selvfølgelig se positivt på i det omfang, hvor den så også kan hjælpe.

Det er ikke for at være fejlfinder eller noget, men jeg har jo tidligere boret i det, og spørgsmålet går på, hvorfor det egentlig går på en personlig tilladelse i stedet for en tilladelse til huset eller området, kan man sige, for det er sådan set det, det handler om. Jeg vil godt have, at ministeren sådan lige sætter lidt ekstra ord på det, for der kan jo forekomme handler og ejerskifte.

Er det sådan en tilladelse til, at kommunerne bare kan sige: Yes, det er et quick fix; det er noget, vi bare strør om os med løs hånd? Er der nogle kriterier, der skal lægges ind? Hvad skal opfyldes? Eller kan kommunerne bare sige, at det synes de ikke; det vil de ikke, og så kan man ikke komme længere? Hvad er der af overvejelser bag det? Det synes jeg at vi skal prøve at få boret ud under udvalgsbehandlingen.

Jeg synes, det er fint, at der er sat fokus på det, og at emnet er sat på dagsordenen. Det vil jeg gerne sige tak for. Så skal vi så bare have det boret ud, så vi ligesom, når vi på et tidspunkt kommer til tredje behandling, kan aflæse, at det her kan give den effekt derude i virkeligheden, som vi jo sådan set alle sammen ønsker os.

Ministeren.

Nu skal jeg jo ikke bedømme, hvornår det er dejligt at være Venstremand, men jeg kan sige, at det er altid godt at være socialdemokrat; hr. Erling Bonnesen skulle prøve det.

Når det så er sagt, vil jeg da gerne sige, at vi jo er stødt på det her med, at huse udeomkring står tomme. Derfor har jeg også i første omgang prioriteret 75 mio. kr. fra byfornyelsesrammen. Derudover har vi nu fået den her store pakke, hvor vi kan skabe vækst i landdistrikterne, for det er nemlig gået hårdest ud over dem, da vi mistede 170.000 arbejdspladser under den forrige regering. I de sidste 4 år mistede vi 170.000 arbejdspladser. Derfor er den her nedrivningsdel jo også en del af det.

Men vi vil gøre mere end bare at give muligheden til 39 kommuner. Vi vil give alle landdistrikterne mulighed for det. Det håber jeg gør hr. Erling Bonnesen ekstra glad, uanset om han er Venstremand eller ej. Og så kan hr. Erling Bonnesen jo blive rigtig glad over, at vi også afskaffer den tidligere regerings kørselsafgift, som jo på en måde var en afgift på at drive erhverv i vores landdistrikter.

I forhold til det område, vi diskuterer her i dag, er det jo et spørgsmål om at skabe klarhed, ensartethed og give kommunerne og dermed også borgerne nye muligheder. Jeg forventer faktisk, at det ligesom sommerhusreglen vil få stor betydning. Jeg kan simpelt hen ikke huske tallet. Jeg læste det forleden dag i Morgenavisen Jyllands-Posten, tror jeg. Der var en stor artikel om sommerhusreglen, og den viste, at der er rigtig, rigtig mange pensionister, som har valgt at bo i deres sommerhus hele året. Det håber jeg også at den her regel vil betyde.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg kan så forstå, at i hvert fald landdistriktsministeren synes, at det er en dejlig dag at være socialdemokrat i. Jeg kan så bare forstå, at det ikke er alle socialdemokrater, der synes, at det er en dejlig dag at være socialdemokrat i. Men det skal jeg ikke blande mig i.

Jeg kan høre, at der i hvert fald er god grund til, at vi får en meget grundig udvalgsbehandling. Det er igen ikke for at være fejlfinder, men lad os nu tænke os den situation, at der er et område – det kunne være på Langeland; det kunne være på Lolland-Falster; det kunne være andre steder, hvor det her er et højaktuelt emne – hvor de først siger ja til, at man får den her flekstilladelse, så kommer man lidt i gang med tingene, og så er der gået en vis periode, og så gælder den så ikke længere; så har man pludselig ikke længere den der flekstilladelse, og så må den jo falde bort. Hvad skal ejeren så gøre i den situation? Er han så pligtig til at flytte derhen, eller hvordan skal det håndteres?

Ministeren.

Hr. Erling Bonnesen har selv været borgmester og kender vilkårene ude i kommunerne. Jeg kan ikke forstå, at han forsøger at skabe unødig tvivl om forslaget. Det fremgår både af lovforslaget og af min tale og også af de andre ordføreres taler, at det følger personen. Det vil sige, at hvis man har fået en fleksboligtilladelse, har man den så længe, man ejer bygningen eller måtte afgå ved døden. Der står, at den følger personen. Man kan jo heller ikke tage en sommerhustilladelse fra nogle pensionister, der har fået lov til at bo der. Jeg ved godt, at der er nogle borgmestre, der har ytret ønske om, at de gerne vil have lidt færre pensionister i deres områder. Det er så en anden diskussion. Men har man først fået en fleksboligtilladelse, følger den jo boligen.

Det, jeg sagde i min tale, var, at hvis man nu gerne vil sælge det, fordi man måske ikke helt kan overkomme at have huset mere, man har boet der et par år, kan en køber rette forespørgsel til kommunen og sige: Vi agter at se på den her bolig; kan der gives en fleksboligtilladelse også fremadrettet? Det er der, at jeg håber, at kommunerne kigger på, hvilke områder de gerne vil have fleksboliger i, og hvilke områder de ikke vil have det. Nu nævnte hr. Erling Bonnesen selv Langeland, som jeg kender godt. Der kunne man forestille sig, at de ikke vil have det i Rudkøbing, men at de gerne vil have det i både Lohals og Bagenkop. Så jeg synes ikke, at der er tvivl om det.

Så er det hr. Leif Mikkelsen.

Nu ved jeg ikke, om vi er kommet til et større bekendelsesmøde. Jeg vil da gerne markere, at jeg er glad for, at jeg hverken er Venstremand eller socialdemokrat.

Men jeg undrer mig over, at ministeren åbenbart stadig væk bærer på en eller anden tyskerforskrækkelse. Jeg nævnte overhovedet ikke tyskere i mit indlæg, da jeg påpegede vores problemer omkring sommerhusene. Jeg sagde faktisk bare, at vi før var fremme med et forslag om salg af sommerhuse, og at vi peger på, at sommerhuse også godt – uden at skelne mellem dem og helårsbeboelse – kunne sælges til udlændinge.

Vil ministeren ikke give mig ret i, at det dog er en mærkelig regel, vi har, når vi rask væk sælger vore landbrug til udlændinge? En stor del af den danske mælkeproduktion drives af hollandske landmænd, og velkommen til dem. Og så står vi med en eller anden regel om, at et gammelt faldefærdigt sommerhus ude på Vestkysten for enhver pris ikke kan sælges til en udlænding. Hvad er det for en forskrækkelse? Jeg bliver helt bekymret, når så ministeren nævner tyskerne. Er det virkelig den, der holder endnu? Jeg nævnte bare udlændinge med hensyn til at åbne op for det her område. Er det til at forklare, at vi har en sådan forskel? Er det meget bedre? Altså, et landbrug med mange hektarer osv. er dog en fantastisk del af Danmark at afgive. Så det undrer mig meget.

Ministeren.

Nu tror jeg, at hr. Leif Mikkelsen skal skelne meget klart imellem det at drive erhverv i Danmark, uanset om vi snakker landbrug eller andre erhverv, og så det at erhverve sig en bolig, man vil bruge til fritidsformål. Jeg vil nu sige, at jeg på ingen måde er tyskerforskrækket, tværtimod. Jeg kan rigtig godt lide at komme til Tyskland, og jeg synes godt om både deres fodbold og en del af deres mad. Så det er ikke her, den hænger. Men jeg vil sige, at reglen, som man kalder sommerhusreglen, i virkeligheden er en regel for helårsbeboelse, altså at man kun kan købe efter 30 år og med tilknytning til Danmark, eller hvis man har en helt særlig form for tilknytning. Den administreres ret stramt, og jeg forstår, at der er et bredt flertal for det i Folketinget. Det var jo en del af optagevilkårene i forhold til EU. Og jeg har det sådan med det, at den står jeg bag helt og fuldt. Og så vil jeg sige, at det jo ikke er et gammelt faldefærdigt sommerhus, tyskerne går efter, tror jeg. De vil gerne have nogle velholdte og nogle gode og ordentlige sommerhuse, og de vil også gerne give en høj pris for det. Det vil betyde, at der vil være rigtig mange i Danmark, der måske ikke har råd til at købe sig et sommerhus.

Hr. Leif Mikkelsen.

Så vil jeg gerne spørge ministeren: Er det ikke topmålet af hykleri, når vi danskere rask væk køber sommerbolig i Grækenland, Tyrkiet og alle mulige vegne? Der gør det ingenting, at vi har sommerbolig, som vi regner med at bruge sådan måske 14 dage om året eller et par gange. Det gør ikke noget. Og de samme mennesker, der har dem, og som sikkert har en plads her i salen, sidder med et hykleri om, at ingen udlænding må købe i Danmark. Er det til at forklare ude i fri luft? Kan det virkelig passe, at vi har en boligminister, der går ind for sådan et hykleri?

Ministeren.

Nu startede hr. Leif Mikkelsen sit spørgsmål med at sige, at han var glad for, at han var medlem af Liberal Alliance. Og her er jo forklaringen på det, for der er forskel på socialdemokrater og i øvrigt også Venstrefolk og så Liberal Alliance. Vi har nogle andre synspunkter. Og må jeg så ikke sige, at hvis man her sælger rigtig mange sommerhuse til udlændinge, vil der ske det – man har områder i England osv., der er købt af udlændinge – at der intet liv er. Det giver intet liv i landsbyskolen. Det giver ingen udlejning, fordi folk med mange penge, der har råd til at købe dem, ikke lejer dem ud. Så det er også et spørgsmål om, hvad vi vil med vores yderområder. Skal vi affolke dem og sælge dem til udlændinge, eller skal vi prøve at skabe liv på de vilkår, der er? Jeg ved godt, at det retorisk set er lidt forenklet, og det er lidt unfair, men ellers kan jeg ikke nå det. Men der er en forskel i synet på det. Og jeg respekterer, at Liberal Alliance gerne vil det her, men det vil vi ikke.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Tak for det. Vi støtter lovforslaget. Vi synes, det er et fint initiativ, men jeg vil bare gerne vide, for at nogle kommuner ikke måske skal begynde at gå baglæns, at der vel ikke er noget i dag, der forhindrer kommunerne i at gøre det, som loven lægger op til skal ske i fremtiden. Vi sender vel ikke et signal nu til kommunerne om, at de skal begynde at lade alt gå i stå derude, fordi det her først skal vedtages. Hvis man som kommune selv ønsker at gøre nogle af de ting her, så kan man vel det. Det var bare det ene.

Det, som optog mig endnu mere, var, at ministeren talte meget om sommerhusreglen for pensionister. Skal man forstå det sådan, at det her forslag fuldstændig sidestiller den almindelige sommerhusregel for pensionister, altså i sommerhuse, og så de her boliger, vi taler om nu? Det er de samme ting, der gør sig gældende, for at man kan benytte dem som helårsbolig osv. osv. Det er fuldstændig parallelt. Skal man forstå det sådan?

Ministeren.

Det er bare lige, så vi er enige om det: Jeg sagde bare, at parallellen til det var, at når man har et sommerhus og man har haft det i 8 år, så er det en tilladelse, der følger den enkelte, og ikke huset. Så derfor er det også en parallel til det her, hvor det er en personlig tilladelse, når man får en flexboligtilladelse. Det er det ene.

Det andet er, at det her giver klarhed. Det giver kommunalbestyrelsen en bemyndigelse. Det er en bemyndigelse, som man også godt kan bruge i dag med omvendt fortegn, men det giver klarheden, det giver muligheden for, at det kan følge personen hele livet igennem. Det nye i det her er, at man, hvis man gerne vil bruge det til helårsformål igen, efter at man har brugt det til fritidsformål, så faktisk kan gøre det, uden at huset skal skifte isoleringsmæssige, bygningsmæssige standarder. Det er det nye i den her del af det.

Men jeg synes da bestemt ikke, at man skal sætte det i stå de steder, hvor man bruger reglen i dag – det synes jeg er rigtig vigtigt – men man skal bare gøre sig klart, at det her giver lidt mere klarhed over det, det giver en ny mulighed. Og så synes jeg da, at man ude i kommunalbestyrelserne skal gøre sig klart: Hvor er det, vi gerne vil have den her regel taget i brug? Så fjerner det jo en del af den usikkerhed, der har været i forbindelse med weekendattester, som kommunerne har administreret meget, meget forskelligt. Der synes jeg at der har været behov for at præcisere, hvad det er, der gør sig gældende.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jamen tak for svarene. Men så må vi bare konstatere, at når det er som med sommerhusreglen, så følger der også de rettigheder med, som der gør i forbindelse med sommerhuse; det går jeg ud fra. Altså, når pensionister efter 8 år kan flytte ud i sommerhuset og bruge det som helårsbeboelse, så er det det samme, der gør sig gældende her, og der tænker jeg selvfølgelig på de ydelser, som følger med. Der er jo en stribe ydelser inden for kommunen, og jeg går ud fra, at det er de samme.

Så er det endelig også sådan, at pensionisterne jo har en ret til, at de må bruge det, hvis de har ejet det i 8 år – det er ikke noget, man skal ud at spørge om, men det har man ret til. Er det også det, der bliver videreført her, altså at når man har det, så kan det ikke mere tilbagekaldes?

Ministeren.

Jeg har ikke sagt, at det er de samme rettigheder, der knytter sig til det, som til den anden sommerhusregel, for der skal man jo have haft sommerhuset i mindst 8 år for at få lov til at kunne flytte derud. Her er det sådan, at hvis man får en flexboligtilladelse, så kan man faktisk ændre status fra fritidshus til helårsbolig, hvis man ønsker det, eller den anden vej rundt. Så må jeg gå ud fra, at de rettigheder der følger med det, at man flytter ind i kommunen og ind i et hus, som man tidligere har brugt til fritidsformål, er præcis de samme, som gælder for alle andre borgere i kommunen, altså at man også har ret til de velfærdsgoder og til det, der følger med, i kommunen. Sådan må det være.

Medmindre fru Karina Adsbøl har taget navneforandring, skal vi lige bede hende komme over på sin egen plads, inden hun får ordet.

Fru Karina Adsbøl.

Tak, formand. Jeg skal lige høre ministeren om noget. I lovudkastet står der, at en køber ikke har krav på, at kommunalbestyrelsen afgiver en sådan tilkendegivelse, og at den ikke er bindende, hvis den gives. Betyder det med, at den ikke er bindende, hvis den gives, så, at man, når man har fået den, kan risikere, at den lige pludselig kan blive trukket tilbage? Så skal jeg også lige høre om det med sommerhusreglen. For er det hele regeringens holdning, at der ikke skal pilles ved sommerhusreglen, og at man ikke skal åbne op for, at udlændinge kan købe sommerhuse i Danmark?

Hvis ministeren vil redegøre for det, så vil jeg blive rigtig glad.

Ministeren.

Med hensyn til det første går jeg ud fra, at når kommunerne også i dag har givet de tilladelser, så er det sådan, at de følger med. Og det er selvfølgelig meningen, at sådan en flexboligtilladelse følger boligen, og at man kan ændre status på den undervejs.

I forhold til sommerhusreglen vil jeg sige, at ja, det er regeringens holdning til det, og jeg ved, at også Dansk Folkeparti har den samme holdning til det.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen det er jo meget glædeligt, at ministeren og Dansk Folkeparti kan blive enige om det. Men er det så hele regeringens holdning, at der ikke skal pilles ved sommerhusreglen i forhold til det her? Og hvis det er det, kan ministeren vel også i forbindelse med det her lovforslag give en garanti for, at det ikke kommer til at vedrøre noget som helst om, at man kan komme til at åbne op i forhold til det her med sommerhusreglen?

Ministeren.

Nu kan man jo aldrig give nogen garantier, og det tror jeg man skal være varsom med, men når det så er sagt, vil jeg sige, at regeringen er indstillet på at fastholde sommerhusreglen, og det giver jeg udtryk for her i dag. I forhold til, om det her skulle have nogen betydning for det: Det kan jeg overhovedet ikke se at det har. Jeg kan ikke forstå spørgsmålet på den måde, at det overhovedet skulle have nogen betydning. For det er jo danskere, som får mulighed for at bruge en flexboligtilladelse i et yderområde, og jeg kan ikke rigtig se, hvordan det skulle kunne ændre på det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)