Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. februar 2013stillet følgende spørgsmål nr. 5 vedrørende L 148 – Forslag til lov om ændring af lovom jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Regulering afkvælstofkvoten og indberetning af plantedække m.v.), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lene Espersen (KF), Erling Bonnesen (V), RenéChristensen (DF) og Mette Bock (LA).

Spørgsmål 5:

”Forslaget om en automatisk nedsættelse af gødningsnormen i våde år er begrundet i, atden kraftige nedbør i 2010 og 2011 har resulteret i, at en stor del af de pligtigeefterafgrøder ikke har kunnet etableres, og at NaturErhvervstyrelsen derfor har måttetgive en række dispensationer fra efterafgrødekravet. Det har ifølge ministeren betydet,at grundlaget for den kvælstofreducerende effekt, som var forudsat i vandmiljøplanerne,ikke har været tilstede i hele perioden. Siden ministeren begrunder lovforslaget med, atdispensationer til efterafgrødekrav øger kvælstofudledningen, har ministeren så nogendokumentation for, at kvælstofudledningen rent faktisk har været større i 2010 og 2011,hvor der blev givet dispensationer fra efterafgrødekravet, eller baserer ministerenlovforslaget på, at udledningen teoretisk set kan have været større? Her henvises til debeskrevne miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, hvor det antages dispensationer i2011 fra efterafgrødekravet kan have betydet en øget udvaskning til vandmiljøet. Det erproblematisk at effekten af stramningen af reglerne er baseret på en antagelse, når derforligger resultater fra NOVANA overvågningsprogrammet, som viser atkvælstofudledningen rent faktisk gik ned de to pågældende år, jf. bilag til spørgsmålet.”

Svar:

Det er hævet over enhver tvivl, at efterafgrøder har en kvælstofreducerende effekt. Nårefterafgrøder ikke udlægges af den ene eller den anden grund, vil denne effekt mangle.Hensigten med lovforslaget er at sikre effekten af efterafgrøderne.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen under Miljøministeriet, som oplyserfølgende:”At resultaterne fra NOVANA viser, at den faktiske kvælstofudledning ikke forøges i år,hvor der ikke er udlagt så mange efterafgrøder som forventet, er ikke ensbetydende med,at efterafgrøder ikke har nogen effekt. Resultaterne fra NOVANA påvirkes af mangeforskellige faktorer, blandt andet af de øvrige kvælstofreducerende tiltag, som eriværksat med hjemmel i loven. Fra 2011 har der således været et forbud mod omlægningaf fodergræs samt forbud mod jordbearbejdning i visse perioder. Disse tiltag forventesogså at have en positiv indvirkning på kvælstofreduktionen.Det er meget svært at komme med en entydig konklusion ud fra resultaterne for et enkeltår. Eksempelvis viser den seneste NOVANA rapport fra Aarhus Universitet (rapport nr.36 fra 2012),http://www.2.dmu.dk/pub/sr36.pdfat vandafstrømningen og dermed ogsåkvælstof udledningen til havet var højere i 2011 end i 2010. Tallene fra NOVANA viserdog, at man er på rette vej med de virkemidler, man har vedtaget, og at der er behov foryderligere tiltag. Man kan ud fra resultaterne se, at vi er kommet langt, men vi endnuikke er i mål.”