Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Regulering af kvælstofkvoten og indberetning af plantedække m.v.).

Af fødevareministeren (Mette Gjerskov).

(Fremsættelse 07.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Dette lovforslag medfører nye byrder for landmanden og for erhvervet. Det er vi i Venstre imod. Lovforslaget lægger op til, at jordbrugere, der har anvendt almindelige driftsmæssige principper til at etablere efterafgrøder i overensstemmelse med reglerne, skal kunne straffes for dårligt vejr. Dermed rammes jordbrugeren dobbelt, hvis vejret er ekstremt, nemlig både af vejret og af nedsat kvælstofkvote. Det synes vi er helt hen i vejret.

Begrundelsen er, at vandmiljøet skulle være belastet i ekstra grad i forbindelse med store mængder regn som f.eks. i årene 2010 og 2011. Det ser ud til at være en teoretisk antagelse, som ignorerer fakta. Fakta synes at være, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet i de netop våde år 2010 og 2011 var lav ifølge NOVANA, som er det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Den faglige begrundelse for lovforslaget synes altså at ligge på et meget, meget lille sted.

Konsekvenserne af lovforslaget er til gengæld til at få øje på. Lovforslaget vil betyde en yderligere undergødskning af den danske landbrugsjord, der i dag i stort omfang i forvejen er udpint. Indholdet af protein i dansk korn nåede i 2012 det laveste niveau nogen sinde, og det skyldtes, at planterne ikke fik tilstrækkelig med næringsstoffer, fordi landbrugsjorden ikke fik tilstrækkelig med gødning. Ifølge beregninger fra Videncentret for Landbrug giver de særligt restriktive danske gødningsregler med de aktuelle priser et årligt nettotab på 3,3 mia. kr. for erhvervet. Dette lovforslag vil forstærke denne udvikling og afvikle endnu flere danske arbejdspladser.

Regeringens egen Natur- og Landbrugskommission kommer med sine anbefalinger om knap 2 måneder, som det forlyder, og det er signaleret, at der heri vil indgå en større ændring af den danske kvælstofregulering. Fødevareministeren har også selv tilkendegivet, at den nuværende miljøregulering af landbruget – ifølge citat fra Jyllands-Posten så sent som den 15. januar 2013 – er gammeldags og langtfra optimal. Det kan derfor undre, at fødevareministeren med dette lovforslag vælger at fortsætte den såkaldte gammeldags og langtfra optimale linje.

Timingen af dette lovforslag synes vi er meget upassende, og vi mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt i forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger at tage hele regelsættet op til revision ved den lejlighed. Vi ved alle uanset partifarve, at der i fremtiden med sikkerhed bliver mangel på fødevarer, og så spørger jeg bare: Hvorfor i alverden vil regeringen så med dette lovforslag begrænse fødevareproduktionen her i landet og ikke engang være sikker på, at der vil være nogle, der som følge af det her lovforslag kommer ud som vindere? Regeringen gør det blot endnu vanskeligere at være landmand.

Med dette lovforslag træder man tilsyneladende endnu en gang på dem, som ligger ned, og jeg spørger bare: til hvilken nytte? Derfor kan Venstre selvfølgelig ikke støtte dette lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Per Clausen.

Jeg bliver altid rørt til tårer, når Venstre bekymrer sig om dem, der ligger ned, som der ikke kan trædes på. Jeg tror, at vi ser frem til Venstres ønske til en kontanthjælpsreform med udgangspunkt i det livssyn. Det bliver spændende. Men det, jeg i grunden vil spørge hr. Erling Bonnesen om, er: Mener hr. Erling Bonnesen ikke, at efterafgrøder er noget, som medvirker til at reducere den forurening, der kommer? Mener hr. Erling Bonnesen ikke det, og hvorfor har Venstre så faktisk støttet, at man havde det krav i årevis? Hvis det er sådan, at det hjælper, mener hr. Erling Bonnesen så ikke, at det er et problem, hvis man få dispensation for at bruge efterafgrøder med henvisning til, at der har været meget regnvand? Det kunne jeg sådan set godt tænke mig at vide og også måske, hvis hr. Bonnesen kunne løfte sløret for, hvilken dokumentation han har for sin interessante påstand om, hvordan udslippet har været i 2010 og 2011.

Ordføreren.

Vi skal altid bruge de til enhver tid værende bedste virkemidler, og deri indgår også efterafgrøder. Hvis man kigger tilbage i historien, tiden tillader ikke at komme ud i et meget langt svar, og hvis så der bliver draget efterafgrøder ind i den her sag, er det jo sådan, at alle ved, at der kan være år med meget vanskeligt vejr, der er år, hvor det regner meget, hvor man ikke kan få etableret nok, og der kan også være andre årsager til det, og der har det hidtil været sådan, at det har været umuligt – kan man så sige – at få etableret nok efterafgrøder. Så har der været den her dispensationsmulighed for, at man så ikke skulle beskæres yderligere i sin kvælstofkvote. Der lægger det her lovforslag altså op til at fjerne den mulighed, og det er sådan set det, jeg synes er kritisabelt.

Hr. Per Clausen.

Men det, som Venstre siger, er i virkeligheden, at hvis der er meget regn et år, dispenserer vi fra kravet om efterafgrøder, og vi lader landmændene blive ved med at bruge lige så meget kvælstof, som de havde mulighed for at gøre, hvis de skulle have efterafgrøder. Min logik får mig til at konkludere, at det fører til øget udslip. Det synes jeg sådan set giver sig selv. Der er pointen bare det, at hr. Erling Bonnesen siger, at hvis det regner meget, er der ikke noget at gøre ved det. Vi kan ikke have efterafgrøder, og der skal så heller ikke ske nogen modregning på noget som helst andet område. Altså, Venstre har sådan set ikke noget som helst bud på, hvad man skal gøre for at løse det problem, der så opstår, når der er meget regnvejr.

Ordføreren.

Jo, og det adresserede jeg også allerede i min ordførertale. Jeg vil da anbefale ordføreren for Enhedslisten at prøve at dykke ned i det, jeg påpegede i min ordførertale, nemlig om det lige præcis i de år, hvor det har været vådt og regnet meget, også havde ført til en øget udledning til vandmiljøet, og det har instituttet jo undersøgt. Der har man så afleveret en rapport og siger: Nej, lige præcis i de år var det rent faktisk lavt. Så det giver sådan set svaret på det, som Enhedslistens ordfører lige har spurgt om. Det har altså ikke belastet miljøet, og det er derfor, at jeg så også rejser de spørgsmål i ordførertalen, som jeg gør.

Fru Lotte Rod.

Jeg vil gerne følge op på det og tage det derfra, hvor hr. Per Clausen slap, nemlig at der i år 2011 var så kraftig nedbør i august, at en stor del af efterafgrøderne ikke kunne etableres, og at effekten af efterafgrøderne derfor var halveret i forhold til målene i vandmiljøplanerne. Jeg går ud fra, at Venstre er enig i de her mål, og derfor vil jeg gerne spørge ind til dem: Hvad mener ordføreren så man skal gøre for at leve op det dem?

Ordføreren.

Der kan jeg så henvise til det samme svar, som jeg lige har givet Enhedslistens ordfører, og det er jo som svaret på, kan man sige, de præfabrikerede spørgsmål, som jeg så har fået fra anden side. Svaret er jo lige præcis, at det ifølge de undersøgelser, der er lavet i de år, ikke har set ud til at have ført til en øget belastning af miljøet. Det synes jeg er meget interessant. Så jeg vil da også anbefale den radikale ordfører at sætte sig grundigt ind i det i forbindelse med den udvalgsbehandling, som vi skal have af det her, og det var lige præcis det, jeg påpegede i min ordførertale.

Fru Lotte Rod.

Men det er jo ret interessant, når undersøgelsen viser, at effekten af efterafgrøderne altså var halveret i forhold til det, der står i de vandplanerne, på grund af den her kraftige nedbør i august. Så Venstres ordfører er jo nødt til at forholde sig til det og give et svar på spørgsmålet: Hvad er det så, man fra Venstres side vil komme ind i debatten med, når nu effekten var halveret i forhold til det, som vi havde aftalt?

Ordføreren.

Det forholder jeg mig til allerede nu og henviser til den ordførertale, som jeg har holdt, og det kan jeg så med den begrænsede taletid, jeg har her, udbygge ved at sige: Jamen det har jo ikke belastet miljøet, som der bliver signaleret fra den radikale spørgers side. Så det giver jo sådan set svaret. Når det ikke har belastet miljøet, at man i de år har haft de regler, man har, og har kunnet give planterne lidt mere at leve af, uden at det så har belastet vandmiljøet, så er det da tosset at gå hen og fjerne den dispensationsmulighed, især når det til syvende og sidst kommer til at koste arbejdspladser.

Men jeg havde egentlig troet og har da også kunnet høre det i andre debatter, at også Det Radikale Venstre interesserer sig for at fastholde arbejdspladser.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Orla Hav, Socialdemokraterne.

Hensigten med forslaget er, at vi ønsker at sikre, at vandmiljøet ikke bliver ekstra belastet af kvælstof fra jordbruget i tilfælde af ekstremt dårligt vejr. Det at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet mest muligt er desuden en vigtig del af regeringens ønske om en grøn omstilling af landbruget i Danmark.

Et yderligere aspekt ved hensigten med vedtagelsen af det her lovforslag er, at Danmark har fået en løftet pegefinger fra EU i forhold til at leve op til vandrammedirektivet fra den 23. oktober 2000. Det ser ikke ud, som om EU mener, at det her er den rigtige måde at forvalte vandrammedirektivet på, så at få fjernet den usikkerhed er også et væsentlig aspekt i ønsket om at ændre på lovgivningen her.

Så skal jeg sige, at vi i Socialdemokratiet har stor tiltro til dansk landbrug. Vi ved, at dansk landbrug er dygtigt, at det befinder sig på et højt stade og har en høj effektivitet i den måde, hvorpå vi sikrer harmoni mellem natur og brug af naturen i erhvervsmæssig sammenhæng. Vi ønsker at gøre brug af godt landmandsskab, som er et kendetegn for erhvervet demonstreret gennem generationer og gennem høj effektivitet.

Det er værd at bemærke, at når reglerne ændres, er det jo ikke, fordi der indføres afgørende nye regler, bortset fra at der strammes op, med hensyn til at reglerne i virkeligheden skal effektueres. Målet er som sagt at bevare balancen mellem naturen og vores erhvervsmæssige anvendelse af den. Det har betegnelsen grøn omstilling og indebærer bedre beskyttelse af vores drikkevandsressourcer, og det kvitterer Danske Vandværker da også for i sine høringssvar til lovforslaget. Endelig har vi med lovforslaget sikret, at de forpligtelser, vi har i henhold til vores samarbejde i EU, også bliver håndhævet, og at det bliver rettet til på en måde, så det er inden for vandrammedirektivets virkeområde.

Vi er fra Socialdemokratiets side indstillet på at støtte regeringens forslag og indgå i konstruktive drøftelser med fødevareministeren og de øvrige partier med henblik på at leve op til intentionerne bag L 148. Vi skylder de kommende generationer at sikre, at de overtager en natur og en kultur i god balance og med bæredygtige erhverv.

Der er lige et par korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Man kunne stille spørgsmålet: Hvorfor er det, at man vil fjerne de muligheder, der er i dag, for, at en landmand kan give sine planter og sine afgrøder den nødvendige gødning, når det jo viser sig med de undersøgelser, der også er lagt frem, at det ikke belaster vandmiljøet, selv ikke i de år, hvor det regner meget?

Selvfølgelig skal man leve op til EU's nitratdirektiv, men der er Danmark jo det eneste land – ser det ud til – der har viklet sig ind i det her miskmask af regler. Så hvorfor er det, at man vil udsulte afgrøderne yderligere, når der ikke er behov for det og det koster arbejdspladser?

Ordføreren.

Tak, formand. Jeg skal bare sige, at vi jo synes, at når vi har et regelsæt, så skal det efterleves. Det er ikke udtryk for rettidig omhu, at der med de nuværende gødskningsplaner og efterafgrødeplaner går 1½ år, fra året er forløbet, til gødningsplanerne bliver godkendt. Og i den mellemliggende periode er der ikke nogen, der foretager sig noget som helst for at rette op på de ubalancer, som vitterlig er opstået som følge af vejret. Der holder vi så fast ved at sige: Har der været problemer med vejrliget, og har efterafgrøderne ikke kunnet etableres, jamen så fanger bordet i den følgende sæson. Det er sådan set sund logik, og der er gode alternativer i godt landmandskab til at kunne efterleve det.

Spørgeren.

Jeg kan høre, at vi er sådan lidt godt langt ude i rabatten nu, og at der bliver brug for en særdeles grundig udvalgsbehandling for at få det her afdækket. For når der er den dato, som man så åbenbart nu fastholder helt stringent, kunne jeg jo spørge: Jamen hvorfor er efterafgrøder, som er udlagt efter den dato, så ikke talt med? For det burde de jo sådan set blive. Så det er jo bare endnu en negativ bad-bad-situation, i stedet for at man kunne komme over i nogle win-win-situationer.

Den anden del er: Hvorfor i alverden kommer det her forslag nu, nogle få uger før Natur- og Landbrugskommissionen afrapporterer? De forventes netop at komme med en masse på det her område, og i forbindelse med alle andre forslag, hvor vi er kommet med en orientering, er der blevet henvist til: Vent, til Natur- og Landbrugskommissionen kommer med noget. Hvorfor skal det her ikke også vente til det?

Ordføreren.

Jeg skal bare sige til hr. Erling Bonnesen, at jeg ikke synes, at vi er ude i rabatten. Jeg synes jo altså ikke, at det der med, at man redegør for, at man ikke kan etablere sine efterafgrøder, og siger, at det er der så i øvrigt ikke noget at gøre ved, er ordentligt landmandskab. Det er jo en veksel, man trækker på naturen, fordi man tilfører noget ekstra kvælstof til naturen, hvilket vi i øvrigt har forpligtet os til ikke at gøre. Så er det jo ikke ordentligt bare at lade stå til og så lade naturen betale prisen på det her område. Der er jo faktisk gode virkemidler, som landmanden kan tage i anvendelse. Jeg tror, det er op til fem alternativer, som bliver accepteret på det her område. Det synes jeg sådan set er rettidig omhu, altså at man sørger for, at de konsekvenser, som det virke, vi har i vores natur, kan vi godt styre ind i det følgende gødskningsår.

Så skal jeg bare sige: Jeg kender ikke til de dybere overvejelser, men jeg har i hvert fald hæftet mig ved, at det altså ikke er klogt af os, at EU skal løfte pegefingeren i forhold til vores leven op til vandrammedirektivet, når vi i mange andre henseender gerne vil have øvrige lande til at leve op til deres forpligtelser i forhold til det, vi har aftalt inden for EU. Så derfor er det jo nok klogt at få rettet op på den lille skrubtudse.

Så er der en ny spørger, nemlig fru Lene Espersen.

Jeg vil faktisk gerne stille hr. Orla Hav et spørgsmål om EU-lovgivningen, for jeg kan sige til hr. Orla Hav, at han ikke behøver at være flov på Danmarks vegne. Vi er sådan set det land i EU, der er dygtigst til at implementere EU's regler, så der er ingen grund til at stå og være flov. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre fra hr. Orla Hav, hvor mange andre af de øvrige 26 EU-lande, der har gennemført de regler, som hr. Orla Hav i dag står på talerstolen og plæderer for vi skal påføre danske landmand.

Ordføreren.

Jeg skal bare sige, at jeg jo har læst lovforslaget og bemærkningerne dertil igennem. Deri står, at vi ikke står godt på banen, når det drejer sig om, at Danmark skal leve op til vandrammedirektivets bestemmelser. Når vi gerne vil have de øvrige lande til at efterleve eksempelvis burhønedirektivet osv. af hensyn til konkurrenceevnen for vores landbrug, er det altså klogt, at vi har orden i egen baghave for at sikre, at vi kan komme kraftfuldt og fremføre de synspunkter om, at vi skal have ens konkurrencevilkår. Det er jo sådan set det, der er baggrunden for, at vi synes, det er klogt at sørge for, at vi har orden i eget hus, når vi kræver, at andre også skal have det.

Fru Lene Espersen.

Altså, det er udmærket, at hr. Orla Hav taler udenom. Jeg har ikke hørt hr. Orla Hav besvare mit spørgsmål. Hvor mange andre lande i EU ud over Danmark gennemfører de regler, som hr. Orla Hav lige nu står og siger at danske landmænd skal gennemføre med den konsekvens, at vores konkurrenceevne forværres, at vi taber arbejdspladser, og at vilkårene for at have et godt erhverv i Danmark forringes?

Ordføreren.

Mig bekendt er det jo sådan, at det er hvert enkelt land, der udmønter sin egen opfyldelse af de internationale aftaler, det har skrevet under på, herunder vandrammedirektivet. Der er jo forskel på at have et land, hvor 62 pct. af jorden er under plov og under dyrkning, og have et land, hvor ganske store dele slet ikke kommer under plov og dermed har helt andre naturgivne vilkår. Så jeg mener ikke, det giver nogen mening at sige, at andre lande skal efterleve nøjagtig de samme spilleregler. Man skal leve op til den samme målsætning, og det kan man gøre på rigtig mange måder. Vi har så valgt at følge op på den måde, den tidligere regering har søsat det her på.

Så er det hr. René Christensen.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige til ordføreren, at Dansk Folkeparti sådan set er fuldstændig enige. Når der er en lov, skal den også overholdes, det holder vi meget fast i. Og det mener vi sådan set også at man har gjort. Så har man haft nogle ekstreme tilfælde, hvor man har haft noget vejrlig, der har gjort, at man simpelt hen ikke har kunnet komme ud at foretage de her præpareringer af landbrugsjorden. Derfor har man søgt om at få en dispensation, og den har man så fået i de her perioder.

Så siger hr. Orla Hav, at den dispensation har gjort, at nu er det naturen, der betaler prisen. Jeg vil bare sige, at det svar, der ligger, i forbindelse med at Landbrug & Fødevarer er kommet med nogle spørgsmål i forbindelse med høringsperioden, lyder:

»NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at det ikke er dokumenteret, at udledningen af kvælstof var særskilt lav i de våde år 2010/2011 og 2011/2012.«

»Ikke særskilt lav«. Hvis det havde været en markant øget pris, naturen havde betalt, er jeg sikker på, man havde valgt en anden formulering. Er hr. Orla Hav helt sikker på, at vi, når vi nu kommer i gang med udvalgsarbejdet, kan få dokumentation for, at de her 7.000 dispensationer har ført til, at naturen har betalt en meget høj pris?

Så er det ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige om der kan skaffes belæg for. Jeg mener heller ikke, at jeg sagde, at naturen har betalt en meget høj pris. Jeg sagde bare, at det ikke er fornuftigt at have nogle regler, som ikke har nogen konsekvenser, hvis man ikke efterlever dem. Og det er jo sådan set bare det, vi lægger op til, altså at det skal man gøre. Og det kan godt landmandskab jo sagtens indebære, idet der ikke alene er ét alternativ i form af efterafgrøderne, for der er også mellemafgrøder og flere forskellige andre måder at leve op til det der med godt landmandskab på og mindre belastning af naturen på det her område. Det kan der faktisk godt leves op til, og jeg synes da bestemt, at vi skal sørge for at få udgransket alt mulig teknik omkring det her.

En af faktorerne omkring den ikke så voldsomme udvaskning hænger også sammen med, at de store mængder jo gør, at der ikke er så stor en koncentration af nedbør. Så bliver der ikke så stor en koncentration af nitrat i det vand, der er til stede. Det kan jeg ikke stå her og gøre rede for på et enkelt minut, men jeg synes, vi skal diskutere det i udvalgsbehandlingen, altså hvordan det her kommer til at blive udformet.

Hr. René Christensen.

Det er jo ret væsentligt, når man strammer så voldsomt op, som man gør her. En af metoderne er jo også, som der står med hensyn til de fem virkemidler, at man kan skrue ned for sin kvælstofkvote. Jeg synes bare, at jeg også hører den her regering, jeg hører i hvert fald statsministeren gå og sige, at nu skal vi skabe vækst, vi skal skabe job.

Her siger man så til nogle virksomhedsledere – de er bare landmand, men det er altså også en virksomhed, de har, hvor de vil tjene nogle penge, så de kan udbetale deres lønninger: Hvis I står i en periode, hvor naturen er meget hård ved den måde, I har at drive jeres virksomhed på, straffer vi jer yderligere ved, at jeres produkt også skal være ringere. Det er jo nemlig det, der sker. Når man sætter kvælstofkvoten ned, sker der også det, at landmandens produkt får en anden kvalitet, end det ellers ville have haft.

Vi fra Dansk Folkepartis side mener jo ikke, at man år efter år skal give dispensationer, men vi mener, at man i de her ekstreme tilfælde, som vi jo oplevede i 2010 og 2011, altså er nødt til at give erhvervet en håndsrækning og sige: Vi ved godt, at det er rigtig svært at være landmand med alt det nedbør, der har været, og derfor bliver vi også nødt til at give jer en dispensation. Jeg synes, at det her er en voldsom sanktion at give nogle landmænd, som jo ikke er herrer over, hvor meget vand der kommer.

Så er det ordføreren.

Jeg skal bare sådan i al stilfærdighed fortælle hr. René Christensen, hvad det er, der står i det fælles oplæg, vi har fået. Det er, at det her belaster de enkelte brug et sted mellem 1.100 kr. og 11.000 kr. årligt afhængigt af vejrliget. Hvis det er et voldsomt vejrlig, vi har været ude i, er det de høje takster, vi taler om. De penge indgår naturligvis i driften og kan afskrives på forskellig vis, så jeg synes, vi skal holde proportionerne sådan rimelig ordentlige og lade være med at kalde på det her spøgelse i forhold til, at vi mister arbejdspladser og alt muligt andet. Jeg kan godt høre, at det er det, der er anslået i mange af de høringssvar, som er sendt ind fra en stor organisation, men lad os nu få proportionerne til at passe, også på økonomisiden.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det, hr. Orla Hav siger, lyder meget interessant, men kunne hr. Orla Hav ikke prøve at oplyse lidt om, hvad det så er for ting, vi taler om i forbindelse med økonomien? Der bliver jo spurgt om det, og jeg synes, det er interessant at vide. Når hr. Orla Hav siger, at vi skal have det lidt ind i de rigtige proportioner, hvad er det så for proportioner, hr. Orla Hav taler om?

Det andet, som jeg ikke kan lade være med at spørge om, er det, som fru Lene Espersen lige før spurgte om. Fordi ordføreren nu står og siger en masse ting om, hvad lande gør i Europa, vil jeg godt gentage fru Lene Espersens spørgsmål: Hvilke andre lande ud over Danmark gennemfører sådan nogle regler som dem her, der betyder så meget for det, som også fru Lene Espersen nævnte, nemlig konkurrencesituation, mulighederne for at klare sig på verdensmarkedet osv.? Hvilke andre lande? Vi må da have navnene på dem.

Ordføreren.

Jeg skal sige, at i det materiale, jeg har haft tilgængeligt, har jeg ikke set nogen navne på andre lande, og det er vel heller ikke sådan, som spørgeren antyder, at man skal gennemføre præcis de samme regler, men at man skal leve op til præcis de samme mål, man har skrevet under på, og hvert land afgør jo, hvordan de når i mål på hver deres måde med den natur og de driftsformer, de har i deres eget land. Danmark er altså et intensivt drevet landbrugsland, og det gør, at de her regler opleves anderledes i Danmark, end de gør i ekstensivt drevne landbrug. Hvad angår proportionerne, skal jeg bare sige, at det, der står i bemærkningerne, om, hvad det her økonomisk betyder, er, at det er et sted mellem 1.100 kr. og 11.000 kr. om året pr. bedrift.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jamen lad os prøve at holde fast i det. Altså, jeg forstår simpelt hen ikke det, ordføreren siger. Netop det med, at vi har et fælles marked og et indre marked, har da noget at gøre med, hvordan vi forstår de her regler i forhold til hinanden. Det er da det, det hele går ud på.

Derfor vil jeg bare spørge ordføreren: Hvis vi står og diskuterer det, og ordføreren siger, at det er helt forskelligt fra land til land, så går jeg ud fra, at jeg må forstå det sådan, at det, ordføreren siger, er, at det, som vi gør i Danmark, slet ikke er noget, der stammer fra et EU-direktiv? Det er i virkeligheden bare noget, som vi selv har fundet på, for med ordførerens egne ord lige nu: Det er sådan, at hvert land kan gøre det, som de har lyst til. Så forstår jeg bare slet ikke, hvorfor man så skulle sige, at det her skulle være et vedhæng til et EU-direktiv.

Så kan ordføreren bekræfte i dag, at det, man foretager sig nu, er noget, den danske regering ønsker at gøre, og at det ikke er et vedhæng til et EU-direktiv, hvor der står, at man skal gøre det, som den danske regering nu foreslår?

Ordføreren.

Der er en eller anden støj på linjen mellem hr. Hans Christian Schmidt og mig. Jeg skal bare sige, at de to hovedhensigter med det her er mindre miljøbelastning og et ønske om at fremme en grøn omstilling i dansk landbrug. Dertil kommer så, som jeg nævnte, at der var en løftet pegefinger om, hvorvidt det her var en korrekt udmøntning af det vandrammedirektiv, som Danmark har skrevet under på at ville leve op til. Og det synes jeg jo er hensigtsmæssigt at man får rettet til ved samme lejlighed. Det betyder ikke, at vi skal have samme regler, som man har i de øvrige EU-lande; det betyder bare, at vi skal opfylde den samme målsætning i forhold til naturen. Det tror jeg da at hr. Hans Christian Schmidt også er bekendt med, altså at det er sådan, som sådan et stykke arbejde gøres.

Fru Mette Bock.

Tak. Jeg synes stadig væk ikke, at ordføreren har svaret klart på, hvor man finder den faglige begrundelse for dette lovforslag, når man ikke har kunnet påvise ekstra udledning i de våde år 2010 og 2011/12. Hvad er den faglige begrundelse for det her lovforslag?

Ordføreren.

Jamen den faglige begrundelse er jo, at der ikke er sket nogen opfølgning på den gødskningsplan, og det gør, at man ikke lever op til den mængde kvælstof, man tilfører naturen. Det har ikke haft nogen konsekvenser, og det har det ikke haft, i kraft af at der har været givet alle de dispensationer, som der nu har været praksis for. Der vender vi den om og siger: Ja, det lykkedes ikke af forskellige årsager at få plantet de efterafgrøder i det indeværende år, det kan vi kompensere for i det følgende år. Og det er sådan set godt landmandskab, og det er jo det, som bl.a. landbruget også selv i høj grad har peget på ville være godt at tage med ind i den måde, man håndterer sit erhverv på.

Fru Mette Bock.

Undskyld, vil jeg sige til hr. Orla Hav, men det, der bliver nævnt her, har jo intet med en faglig begrundelse at gøre. Det handler om, at der er nogle regler, og dem vil man gerne have bliver overholdt.

I det her ligger der, at man fjerner den dispensationsmulighed, der har været. Der er altså ikke tale om et retskrav. Der er tale om, at der i nogle helt særlige situationer er en dispensationsmulighed. Det er under alle omstændigheder, synes jeg, i forhold til stort set al lovgivning en god ting, at der er sådan en kattelem, for der vil kunne opstå situationer, som ingen har kunnet forudse.

Så der er for det første ikke nogen faglig begrundelse i det, ordføreren nævner her. For det andet er en dispensationsmulighed jo ikke det samme som et retskrav, og derfor kan jeg ikke se, at der kan være nogen som helst anden begrundelse, end at det her er et ønske om at lægge endnu en sten i vejen for, at landmændene kan udføre deres erhverv.

Ordføreren.

I det sidste er jeg aldeles uenig med spørgeren. Vi har ikke til hensigt at lægge sten i vejen. Vi har bare til hensigt at leve op til det, som Danmark har indgået aftaler om, når det gælder vandrammedirektivet. Vi har et ønske om at fremme, at balancen mellem natur og kultur er ordentlig og opfylder de ønsker, vi har som samfund, så vi ikke belaster vores drikkevand unødigt med ekstra påvirkning af kvælstof osv.

Det er det, der er begrundelsen for det her. Det kan jo ikke nytte noget, at man ryster på hovedet af det og siger, at det er ærgerligt, at der ikke er nogen dispensationsmuligheder, når nu vi ikke har kunnet leve op til det, som vi har forpligtet os til. Vi synes sådan set, at det er både ret og rimeligt, at man skal leve op til det, man har forpligtet sig til.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Da jeg fik det her lovforslag i hånden, blev jeg egentlig meget forundret. Jeg vil sige, at da jeg læste de første par linjer, havde jeg det ikke så slemt, for der står jo, at hensigten er at styrke effektiviteten af den allerede gældende lovgivning og regulering. Det er vi sådan set enige i i Dansk Folkeparti. Når der er vedtaget en lov i Folketinget, skal den selvfølgelig også overholdes. Det mener vi sådan set også at man har gjort, for de her dispensationer, der er givet, er jo blevet givet med fuldt åbne øjne.

En anden ting, som jeg også synes er underlig, lidt foruroligende, er jo, at Natur- og Landbrugskommissionen jo er kommet med deres delrapport, og som jeg faktisk har en opfattelse af, at langt hovedparten af partierne og de ordførere, der har været på, egentlig har været meget positive over for. I Dansk Folkeparti forventer vi os faktisk rigtig meget af Natur- og Landbrugskommissionen. Vi forventer også at spille meget positivt med, når anbefalingerne kommer fremadrettet. Derfor synes vi også, at det er lidt synd, at vi trækker sådan et forslag ind nu her sådan lige i ellevte time, før Natur- og Landbrugskommissionen kommer med deres anbefalinger, som vi skal til at arbejde videre med.

Samtidig vil jeg også sige, at i forhold til det, man lægger op til her i forhold til landmændene, som jeg også sagde i mit spørgsmål, har vi altså her at gøre med et erhverv, som har nogle arbejdsvilkår, som ikke er helt ligesom alle andre steder. Landmændene er jo ikke herre over, hvordan vejr og vind arter sig, og derfor har man jo givet den her mulighed om dispensation, og der har jo været nogle år – vi husker alle sammen 2010 og 2011 – hvor det var meget vådt. Vi så, hvordan der var nogle, der var ude at høste med deres mejetærskere og tage rug op på samme tid, for man kunne simpelt hen ikke køre på arealerne. Det var så fugtigt, så det var helt ekstremt. Der har man selvfølgelig været inde og give nogle dispensationer – 7.000 i alt.

Nu kommer man så med det her forslag og siger, at de 7.000 dispensationer har gjort, at det er naturen, der har betalt prisen. Det sagde den socialdemokratiske ordfører. Der vil jeg altså bare henvise til det svar, der er kommet fra NaturErhvervsstyrelsen, som har oplyst, at det ikke er dokumenteret, at udledningen af kvælstof var særlig lav i de våde år – ikke særlig lav, det vil sige, at det nok har været meget status quo. Det ligger i hvert fald i det svar, og vi vil i forbindelse med udvalgsarbejdet spørge voldsomt ind til, hvad der ligger i det. Hvis der havde været en meget høj koncentration af kvælstof, er jeg sikker på, at man havde skrevet det i de her svar. Det vil vi selvfølgelig spørge ind til.

Samtidig vil jeg også sige, at nu står vi i en situation, hvor det faktisk går ret godt for landbruget. Svinepriserne er gode. Det går også rigtig godt med kornpriserne. Det går næsten så godt, som det ikke har gået rigtig længe. Men det kører på en knivsæg alligevel. Vi har en meget lav rente, og den kan jo ændre sig.

Nu står vi her med sådan et forslag, som på sigt vil gøre, at hvis en landmand får den straf, at han skal undergødske sine marker endnu en gang – de undergødsker jo sådan set kontinuerligt allerede i forvejen med de gødskningslove, vi har, så gør vi altså det, at produktet får en ringere kvalitet og dermed også en ringere pris.

Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag. Vi ville meget hellere have haft, at vi havde diskuteret de udfordringer, der selvfølgelig er med efterafgrøder, samtidig med at vi havde fået Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, og der synes vi at det her lovforslag havde hørt hjemme.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Lovforslaget her har til formål at sikre, at vandmiljøet ikke bliver ekstra belastet af kvælstof fra landbruget, når vejret er ekstremt dårligt. Fremover skal kvælstofkvoten nedsættes automatisk, hvis kravet om, at man skal udlægge efterafgrøder, ikke opfyldes f.eks. på grund af dårligt vejr.

Samtidig fjerner vi med lovforslaget bemyndigelsen til, at man kan forhøje kvælstofkvoten ved ekstremt vejr. Tidligere kunne man få lov til at gødske mere, end det normalt er tilladt, ved ekstreme nedbørsmængder eller orkaner, hvis den allerede tilførte gødning blev udvasket eller fløj bort. Men det skader miljøet, når man tilfører yderligere kvælstof uden at lave kompenserende foranstaltninger, og det viste sig ikke at være i overensstemmelse med EU's direktiv om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Kommissionen indstillede derfor i 2011, at denne bemyndigelse blev ophævet, og derfor er den heller ikke blevet udnyttet i den seneste gødskningsbekendtgørelse.

Nu følger vi op og rydder op i loven, så bemyndigelsen bliver fjernet. Fremover skal landmænd altså håndtere ekstremt vejr ved at sikre en effektiv udnyttelse af kvælstofkvoten f.eks. ved at gødske ad flere omgange. Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det her lovforslag koster arbejdspladser. Og så ligger spørgsmålet lige for, for Det Radikale Venstre taler også tit om at sikre arbejdspladserne: Hvorfor kan Det Radikale Venstre støtte dette lovforslag, der koster arbejdspladser, når nu lovforslaget ikke skader miljøet?

Ordføreren.

Det her lovforslag er jo ikke et spørgsmål om at finde på nye byrder for landbruget. Det her lovforslag har til formål at sikre, at vi lever op til det, som den tidligere regering faktisk fandt på, nemlig de mål, man satte sig. Der har så været et hul i loven, som er det, vi lukker nu.

Hr. Erling Bonnesen.

Det her har jo ikke en pind med den tidligere regering at gøre, for det er et nyt lovforslag som kommer fra den nuværende regering. Det, der bare undrer mig, er, at Det Radikale Venstre kan stå bag et forslag her, som direkte koster arbejdspladser, når det ikke belaster miljøet – det har vi jo fået på plads.

Ordføreren.

Det var sådan, at der i 2011 var så kraftig nedbør i august, at en stor del af efterafgrøderne ikke kunne etableres, og at effekten af efterafgrøderne derfor blev halveret i forhold til det mål, der var sat i vandmiljøplanerne. Og det var som sagt den tidligere regering, der var med til at sætte de her mål, og derfor undrer det mig lidt, at Venstre nu forsøger at tegne det her billede af, at det skulle handle om at komme med nye byrder. Tværtimod er det jo bare en måde at gøre tingene smartere på.

Hvor det jo tidligere var sådan, at efterafgrøderne lå til sidst i perioden, og man så efterfølgende kunne give en dispensation, går vi nu ind og siger, at de kommer til at ligge i starten af perioden, sådan at man jo har mulighed for at gøre en af de andre fem ting efterfølgende og at det derfor ikke behøver at være en byrde for landmanden. Så jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Venstre ikke står ved det, som man selv har været med til at sætte som mål, men i stedet forsøger at spinne det her, som om vi nu opfinder alle mulige nye byrder.

Så er det hr. René Christensen.

Tak. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om arbejdspladser. Men når vi kigger på landbruget og bare kigger i den ringe tid, jeg har været med, kan vi se, hvad der er blevet pålagt af kontrolforordninger og andet. Og ja, Dansk Folkeparti har også været med til at stemme ja til nogle af dem, men på et tidspunkt må vi jo også spørge: Hvad er det, en landmand står op til om morgenen? Kan han overhovedet håndtere alt det, vi har her, krydsoverensstemmelser, og jeg ved ikke, hvad de står op til hver evig eneste morgen? Nu skal de her igen stå op til noget, som de ikke er herrer over. De står op til, at hvis der pludselig er et vejrlig, der gør, at det bliver meget, meget svært at komme ud at gøre det, de skal, så falder hammeren med det samme.

Er ordføreren ikke enig i, at en af de ting, vi havde forventet at der også lå i Natur- og Landbrugskommissionen – som vi jo alle sammen måske egentlig er blevet ret glade for, selv om der var nogle af os, der var meget kritiske til at starte med, og det er jo positivt – var, at vi også skulle diskutere: Hvad er det, et landbrug skal leve op til? Skal vi ikke have noget, hvor man egentlig har en mulighed for at stå op om morgenen og vide, hvad det er, man skal leve op til? Det her er jo bare et hak til oven i alle de hundredvis af regler, vi har pålagt lige nøjagtig landbrugserhvervet.

Så er det ordføreren.

Det får vi rig mulighed for at diskutere. Det her er jo ikke et hak til. Det her handler jo om, at vi lever op til det, som vi en gang har vedtaget. Altså, vi har sat nogle mål, men så har det vist sig, at der i 2011 har været så massiv nedbør, hvilket har gjort, at effekterne af efterafgrøderne var halveret i forhold til det, vi havde sat som mål. Det må vi da tage bestik af politisk.

Derfor synes jeg, det giver rigtig god mening, at vi nu går ind og kigger på, at i stedet for at efterafgrøderne lå til sidst i perioden, og at man, hvis det ikke fungerede, gav dispensation, så går vi nu ind og siger: Hvis det ligger i starten, så har landmanden stadig væk de her fem andre muligheder for at gribe ind. Så der er altså ikke tale om, at det er en ekstra byrde. Der er tale om, at vi gør tingene på en smartere måde, sådan at vi lever op til det, som vi faktisk var mange der var enige om, og som kom fra den tidligere regering. Så jeg synes ikke, det kan undre, at vi faktisk lever op til det, som den tidligere regering sagde.

Hr. René Christensen.

Det, jeg kan høre ordføreren sige, er, at når man nu fjerner den her regel om dispensation, som der er 7.000, der har fået i en periode, hvor vi havde nogle ekstreme vejrforhold, som vi alle sammen kan huske, så vil det sige, at det vil vi markant kunne se. Det vil sige, at ordføreren er helt sikker på, at vi i udvalgsarbejdet kan få dokumenteret, at de her 7.000 dispensationer, der er givet, har påvirket vandmiljøet meget voldsomt, og at vi derfor er nødt til at gå så drastisk til værks i forhold til landmændene med de her sanktionsmuligheder, som vi har, hvis man ikke lever op til reglerne.

Er ordføreren sådan helt skråsikker, med hensyn til at vi nu når målet i forhold til vores vandmiljø, og at vi tydeligt vil kunne mærke forskel, når der ikke længere kan gives dispensationer i de her ekstreme tilfælde?

Ordføreren.

Det, jeg prøver at sige, er, at sådan, som det har fungeret indtil nu, har det betydet, at landmanden kunne lade være med at gøre nogle ting, og så var efterafgrøderne der som det allersidste, og hvis man ikke gjorde det, kunne man søge dispensation.

Nu starter vi med at tælle et andet sted. Nu tæller vi i starten, sådan at hvis det her med efterafgrøderne ikke kan lykkes på grund af f.eks. dårligt vejr, så har man jo stadig væk muligheden for at gøre nogle af de andre ting. Det lyder næsten, som om Dansk Folkeparti slet ikke har åbnet øjnene for, at efterafgrøder jo ikke er den eneste mulighed. Der er jo også mellemafgrøder, og der er efterafgrøder hos en anden landmand. Man kan gøre andre ting som landmand.

Så det er jo egentlig bare en måde at gøre det smartere på, og vi kommer til at sikre, at der sker det, som vi aftalte i fællesskab, og som faktisk var et mål, som den tidligere regering satte sig. Det sørger vi nu for at vi også lever op til.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steen Gade.

Egentlig synes jeg, at forslaget på en måde er rettidig omhu. Det handler jo i virkeligheden om, at vi vil have de regler, vi har om efterafgrøde, til at fungere. Når jeg læser her, at det, vi har i dag, er, at efterafgrøder skal indberettes 1½ år efter, at de i realiteten har været brugt, så er det bare, jeg tænker: Når man så nu siger, at det skal ske i planperioden, altså at det skal indberettes i starten, så har man altså fået den fordel, at man er sikker på, at der bliver indberettet præcist og rigtigt. Det er landmanden interesseret i, og det er vi interesserede i. Når der bliver lavet et tag selv-system, der klarer det her, vil det efter min opfattelse ikke være en belastning for landmanden – måske ovenikøbet tværtom, for vi ved godt, hvordan det er, hvis vi skal sidde og tænke efter, hvad det nu var, vi tjente, og hvordan det nu var med vores selvangivelse og sådan noget mange år tilbage eller i hvert fald 1½ år tilbage i tiden; det skal vi have nogle papirer for at kunne huske. Så det er ingen belastning for landmanden, og jeg synes altså, det er rettidig omhu for at få en ordning til at fungere. Og så er det jo en ordning om efterafgrøde, som jeg faktisk tror det her Folketing har været fuldstændig enige om at vi skulle have. Jo, jeg tror, at alle partier har været enige om, at efterafgrøder var en god måde at gøre det på. At den var effektiv, at den virkede, ligger der jo ufattelig megen dokumentation for. Jeg mener heller ikke, at landbrugsorganisationerne nogen sinde har betvivlet, at efterafgrøde faktisk virkede. De har måske syntes, at det var for besværligt, og også, at det kostede dem penge, men ikke, at det ikke virkede. Det er jo egentlig det, vi så nu præciserer i nogle få præciseringer i regelværket, som gør, at det formål, som man har besluttet i Folketinget, bliver indfriet.

Må jeg så sige til nogle af ordførerne her, at jeg synes, der har været stillet spørgsmål og også kommenteret på en måde, så man skulle tro, at det var sådan en helt ny byrde, der nu blev lagt på landmanden. Det er det jo ikke. Det er jo et regelsæt, vi har, som det bare nu sikres bliver gennemført. 7.000 dispensationer: Jeg mener sådan set, der kunne have været andre tider her i salen, hvor nogle af de samme ordførere ville sige, at der med 7.000 dispensationer måske var lidt rigelig meget bureaukrati. Så jeg synes virkelig, der bliver skudt med kanoner på noget, som slet ikke fortjener det.

Når vi diskuterer efterafgrøder, kan jeg ikke lige lade være at sige, at det da ikke er mere end et par måneder siden, at ministeren var nødt til at udskyde en kraftig udvidelse af brugen af efterafgrøde, fordi vandplanerne var blevet forsinket. Det var de 140.000 ha mere, der skulle have haft efterafgrøde. Det er jo noget, som også den tidligere regering ville have været forpligtet på at lave noget der ligner. Så jeg synes, det er en lidt underlig diskussion, vi har her, om noget, som dybest set efter min bedste overbevisning er en meget fornuftig måde at få en ordning til at fungere lidt mere hensigtsmæssigt på, end vi har haft den indtil nu.

Der er en enkelt spørger. Hr. Erling Bonnesen.

Der kan være mange vinkler, der kan udløse undren, og derfor tror jeg også, der er god grund til, at man får foretaget en god og grundig udvalgsbehandling, når vi nu når dertil.

Vi får stillet spørgsmålet om, hvorvidt miljøet bliver belastet i de situationer, hvor der har været ekstremt vejr og man har haft dispensationsmulighed netop for at sikre, at landmanden kunne dyrke sine afgrøder. Svaret er: Nej, miljøet er ikke blevet belastet. Det var også det, jeg henviste til i min ordførertale. Det er den dokumentation, vi har at holde os til. Så er spørgsmålet jo også, at når det er, at miljøet ikke bliver belastet, hvorfor er det så, at man vil fratage landmanden nogle muligheder for at gødske, så der kan dyrkes nogle fornuftige afgrøder.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Erling Bonnesen bliver forundret over det, jeg siger, men jeg bliver endnu mere forundret over det, hr. Erling Bonnesen siger, for det lyder, som om efterafgrøder ikke virker. Det er jo det, hr. Erling Bonnesen faktisk siger her, nemlig at efterafgrøder ikke virker. Jamen vi har da dyngevis af dokumentation for, at efterafgrøder virker. Det er for øvrigt også refereret på side 7 i lovforslaget under miljømæssige konsekvenser. Så logikken bag det, som Venstres ordfører her siger, er jo, at vi ikke skal bruge efterafgrøder. Det er da en helt ny melding, også fra Venstre.

Hr. Erling Bonnesen.

Det svar, som kom der fra SF, kan jeg fuldstændig afvise. Jeg har ikke sagt et ord om, at efterafgrøder ikke virker. Det, der er situationen, og det ved SF's ordfører udmærket godt – nu har jeg kun begrænset taletid, så det bliver sagt meget kort – er, at i de år, hvor der er meget dårligt vejr og man ikke kan anlægge nok efterafgrøder eller det meget dårlige vejr fjerner nogle af efterafgrøderne på naturlig måde, så er det klart, at man har en anden situation. Det er lige præcis der, man har haft den her dispensationsmulighed, for jeg tror, at SF's ordfører er udmærket inde i den her sag, men bare forsøger ligesom at snakke den lidt ud på kanten.

Så sagen er jo, at når den her situation hidtil ikke har belastet miljøet, for det er det, rapporterne viser, er det underligt, at man vil fratage landmanden nogle muligheder for at gødske, så han har nogle fornuftige afgrøder. Så man skal lade være med at køre ud i det andet der, men lad os få det afklaret under udvalgsbehandlingen. Spørgsmålet er: Er det ikke underligt, når miljøet ikke bliver belastet, at man så ikke vil give landmanden nogle muligheder for at gødske fornuftigt?

Ordføreren.

Hvis det nu var fuldstændig rigtigt, hvad hr. Erling Bonnesen siger, og hvis man nu tog det, han siger, som udgangspunkt, nemlig at miljøet ikke bliver belastet, når man ikke bruger efterafgrøder, har jeg da ret i, at logikken er, at så skal vi da aldrig bruge efterafgrøder, for det er da en belastning for landmanden. Så skal vi da aldrig bruge det, hvis det er sådan, at det er ligegyldigt, om vi bruger det. Altså, enten må man jo beslutte sig for, at efterafgrøder virker, ellers også må man beslutte sig for, at efterafgrøder ikke virker.

Hvis man som jeg mener, at efterafgrøder virker – og der ligger dyngevis af dokumentation for, at efterafgrøder virker – må man da også indrømme, at i det øjeblik, der ikke bruges efterafgrøder, sker der en større forurening.

Så kommer der en diskussion bagefter: Hvor kan det måles henne og hvordan? Det er jo en anden diskussion. Og forhåbentlig er jeg også, engang når kommissionen bliver færdig, enig med Venstre om, at vi skal have meget bedre målemetoder, så vi også kan måle det meget tættere på landmandens marker, end vi kan i dag, så vi kan få mere syn for sagen, end vi har i dag.

Hr. René Christensen.

Efterafgrøder at vel sådan et redskab ligesom randzoner, kan man godt kalde det. Det var vel det værktøj, der var til stede, og der er ingen tvivl om, hvilket man ser, når man kigger på det, at efterafgrøder selvfølgelig har en effekt. Ingen tvivl om det, selvfølgelig har efterafgrøder en effekt.

Det, forslaget her lægger op til, er de særlige situationer – nu er det jo ikke en lov, der har kørt i mange, mange år med hensyn til efterafgrøder – hvor udfordringen har været, at i de her ekstreme år, hvor landmændene er blevet udfordret af, at vejrliget har været meget imod dem, har der været en mulighed for at få dispensation fra at have de her efterafgrøder, fordi det har være meget vanskeligt. Det er nok også år, hvor høsten er meget ringe eller man har andre store udfordringer. Nu fjerner man den dispensationsordning.

Jeg er sådan set enig i, at loven skal overholdes. Jeg har også sagt flere gange, at når vi har en lov, skal den overholdes, men man kan jo komme ud i de her ekstreme situationer, hvor der kan gives en dispensation. Hvis det var sådan, at vi skulle give de her dispensationer kontinuerligt, og at der var nogle landmænd, der sagde, at det har været meget svært for dem dette år, og hvis det kunne gøres gang på gang, så var jeg enig med ordføreren. Men er ordføreren ikke enig i, at en dispensation skal man da have mulighed for i et erhverv, i hvilket man ikke selv er herre over vejret og vejrliget?

Ordføreren.

Jeg synes, at det her forslag handler om mere end den diskussion, som Dansk Folkepartis ordfører rejser. Det handler jo i virkeligheden om at lave en bedre administration af hele ordningen, så man starter med at melde ind om efterafgrøder med det samme i stedet for at vente 1½ år med at lave en indberetning. Så hvis Dansk Folkepartis ordfører vil tilgive mig det, vil jeg sige, at det måske er det vigtigste i det her forslag. Det er mit syn, nemlig at det nok er det vigtigste i det her forslag.

Så kommer det andet med dispensationerne. Jamen 7.000 dispensationer er jo på en eller enden måde ikke dispensationer efter min mening. Det vil sige, at det administrativt er noget rod, og jeg synes faktisk, at det er en rigtig betragtning set fra et miljøsynspunkt. Jeg håber da, at de her ordninger også kommer til at gælde, når vi får et bedre system, når vi får behandlet Natur- og Landbrugskommissionens resultater.

Så er det hr. René Christensen igen.

Jeg er sådan set enig i betragtningerne om det administrative, nemlig at det skal ændres til, at man melder forud. Men med hensyn til den her dispensationsordning mener jeg, at kæden falder lidt af. Der er andre gode ting i det. Igen vil jeg sige, at vi mener, at loven skal overholdes. Det får man faktisk en større chance for, ved at man forud håndterer meldepligten om, hvor meget man har udlagt med efterafgrøder. Det er vi sådan set enige i.

Problemet er, at der nu kan gå mange år, hvor vi ikke har den her vejrsituation. Grunden til, at det blev 7.000, var, at det var ekstremt vejr rigtig mange steder i Danmark og vi fik så meget vand på så kort tid. Det var der jo ingen, der kunne forudse, heller ikke landmændene, heller ikke os politikere.

Jeg synes bare, og det synes Dansk Folkeparti, at vi skal have den her mulighed for at være fleksible over for et erhverv, der, som vi alle sammen godt ved, har det godt lige nu, men der skal ikke ret meget til, for at det her erhverv har det rigtig svært. Med en lille rentestigning står vi igen med et erhverv, som er utrolig presset. Der kan sådan en sæson med meget voldsomt vejrlig, utrolig hårdt vejr og det her oven i give nogle komplikationer. Jeg er enig med ordføreren i, at det med meldepligten, som skal ligge foran, er et udmærket forslag.

Så er det ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. René Christensen siger, at han faktisk er tilhænger af en del af det her forslag. Hr. René Christensen opdagede måske også, at jeg sagde, at jeg synes, at det er den vigtigste del af det. Så vi er næsten ved at blive enige, men vi bliver ikke helt enige.

Jeg synes, at den eneste fornuftige måde at gøre det på er ved at sige, at vi har et efterafgrødesystem bygget op, at vi vil have bestemte effekter af det, og at vi må sørge for, at de effekter kommer til at vise resultater i virkeligheden. Men lad os selvfølgelig kigge på det i udvalget. Jeg synes da, der blev vist lidt fleksibilitet, også fra hr. René Christensens side.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg kan forstå, at behandlingen af det her lovforslag er en stor sag for Venstre, så stor, at Venstres formand er kommet ind i salen. Det sker jo ikke hver dag, så det skal man erklære sin glæde over.

Når jeg hører hr. Erling Bonnesen fortælle om, hvordan arbejdspladserne fosser ud af landet på grund af det her lovforslag, må jeg dog indrømme, at vi måske mere har at gøre med en tvangstanke hos hr. Erling Bonnesen end med en realitet. Hver gang en politiker fra Venstre tager ordet i de her dage, giver de indtryk af, at arbejdspladserne fosser ud af landet.

Men hvad handler det her lovforslag om? Det handler om, at man i yderst ekstreme situationer kan påføre en bedrift en ekstraudgift på op til 11.000 kr. om året. Jeg vil bare sige til dem, der har talt om, hvilke alvorlige konsekvenser det her vil få for dansk landbrug, at hvis der skal en ekstraudgift på 11.000 kr. en sjælden gang i ekstreme tilfælde til for at vælte økonomien i dansk landbrug, har dansk landbrug rigtig, rigtig grundlæggende økonomiske problemer, som kræver helt andre løsninger end ikke at vedtage det her lovforslag.

Der er også en anden del af diskussionen. Der er nogle, der lidt anklagende og inkvisitorisk spørger, om vi får styr på vandmiljøet, hvis det her bliver vedtaget. Der vil jeg bare sige med fuldstændig sikkerhed: Nej, det gør vi ikke. Og når vi ikke får styr på vandmiljøet med det her lovforslag, er det, fordi man formentlig de sidste 20 år har forsømt at udvikle de redskaber, der skal til for at få styr på vandmiljøet.

Det er vel 20 år siden, at Enhedslisten første gang sagde, at det, der skal til, er, at vi tager afsæt i den enkelte bedrifts udledning af kvælstof. Det er der, man skal sætte et fokus. Det har vi så arbejdet på i 20 år, og nu lyder det, som om det synspunkt breder sig.

Jeg kan så spørge: Skulle man så ikke lade være med at vedtage det her lovforslag og vente? Det synes jeg sådan set ikke. For det, man udmærket godt ved, er – jeg har i hvert fald indtil i dag ikke hørt nogen benægte det – at efterafgrøder faktisk har en positiv effekt med hensyn til at begrænse kvælstofudledning. Når der så er et år eller to år, hvor man ikke etablerer efterafgrøder på grund af store regnmængder, synes det at være højrefløjens synspunkt i Danmark, at vi gør ingenting de år, vi lader stå til.

Jeg synes faktisk, at det, man gør med det her lovforslag, er betydelig klogere, nemlig at man siger, at man ikke mere vil være med til den nemme løsning – den nemme løsning – med bare at lade være med at modregne i kvælstofforbruget eller måske endda give tilladelse til at bruge lidt ekstra, efter at der altså ikke er blevet etableret de efterafgrøder, som skulle løse problemet.

Vi siger, at så må vi prøve at finde nogle andre løsninger. Der nævnes så i lovforslaget en række andre løsninger, som jeg tænker at dygtige landmænd, som ikke er optaget af at bilde os ind, at de går fallit, hvis de et år får en ekstra udgift på 11.000 kr., vil være i stand til at løfte og anvende på en fornuftig måde.

Så kernen i det her lovforslag er i virkeligheden bare, at hvis man ikke kan bruge et af de midler, som vi ved ikke virker, nej, som vi ved virker – nu skal man passe på, hvad man siger her, der kan være nogle, der citerer, og hvis man ovenikøbet bliver citeret korrekt for at sige noget forkert, er det jo ikke ret godt – skal man gøre noget andet. Det er sådan set det, der står i det her lovforslag.

Det er fornuftigt og klogt, synes jeg, hvis man er oprigtig optaget af at løse den kæmpeudfordring, vi har i det her land, nemlig at sikre, at vi fremover kan have en landbrugs- og fødevareproduktion, som er miljømæssigt bæredygtig.

Man kan selvfølgelig godt vælge at sige, at lige i år og næste år kan man, hver gang man synger en sang om arbejdspladser, selv om den som i det her tilfælde er fri fantasi, forsøge at presse et flertal i Folketinget til at opgive nødvendige miljømæssige tiltag. Men man kan ikke blive ved med det, for den indsats, man ikke gør for at løse de miljømæssige udfordringer i dag, påfører man jo så bare sine børn og børnebørn.

Jeg tror, det var Det Konservative Folkeparti, der engang sagde, at man skal lade være med at efterlade regningen i børneværelset. Det skal man tænke på, også når man snakker om miljø, synes jeg.

Derfor støtter Enhedslisten altså det her meget lille lovforslag, som jeg tror det vil være mest rigtigt at sige kommer til at spille en alt, alt for lille rolle i forhold til den store udfordring, vi står over for.

Så er det hr. Erling Bonnesen med en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg er da glad for, at Enhedslisten selv også har fået øje på, at arbejdspladser glider ud af landet. Nu var det ordføreren for Enhedslisten selv, der brugte ordene, at arbejdspladserne fosser ud af landet. Det må ordføreren selv redegøre for. Men det er jo så Enhedslistens vurdering, at arbejdspladserne fosser ud af landet. O.k., så har vi også fået den med i dag fra regeringens støtteparti.

Jeg har ikke sagt, at efterafgrøder ikke virker. Og som ordføreren også er helt enig i, tror jeg, handler den her sag om de ekstreme og særlige situationer med regnfulde år, hvor der ikke kan anlægges nok efterafgrøder, og hvor nogle af dem forsvinder på grund af det dårlige vejr. Vi har så den her dispensationsmulighed, som man vil fjerne. Det er det, der sådan set kommer helt ind til kernen. For så er det et spørgsmål, når det er sådan, at den her dispensationsmulighed ikke har medført, at man belaster miljøet. For det var det, jeg kunne henvise til i min ordførertale ud fra de institutrapporter, som ligger, altså at miljøet ikke bliver belastet. Så er det da underligt, er man ikke, om jeg så må sige, vil sige o.k. til landmændene, så de kan gødske fornuftigt for at få nogle fornuftige afgrøder, når det ikke belaster miljøet. Er det ikke det?

Ordføreren.

Jeg vil bare præcisere, at det, jeg sagde, var, at det var hver gang, at et medlem fra Venstre tog ordet, at arbejdspladserne fossede ud af landet, præcis som de gjorde, da vi havde en Venstreledet regering.

Men lad mig så bare sige: Jamen hvis vi er enige om, at efterafgrøder virker, og man så i nogle år ikke kan benytte sig af efterafgrøder, fordi der er for meget regn, er det så ikke logisk, at man de år må gøre noget andet? Eller skal jeg forstå hr. Erling Bonnesen sådan, at det er Venstres opfattelse, at det, når vi i de kommende år får kraftigere regnvejr, end vi har haft tidligere, sådan set kan være anledning til at droppe en række af de miljøkrav, vi har stillet, for så går det nok af sig selv? Det er jo sådan bare for at finde ud af, hvor vi er henne i den her proces.

Hr. Erling Bonnesen.

Nu var det Enhedslistens ordfører selv, der brugte ordene, at arbejdspladserne fosser ud af landet. Men jeg noterede mig også, at Enhedslistens ordfører ikke gendrev det. Så det må være en korrekt konklusion, som Enhedslistens ordfører selv har draget, nemlig at arbejdspladserne fosser ud af landet på grund af den politik, som man er parlamentarisk grundlag for. Men det har sådan set ikke noget med den her sag at gøre lige nu.

Den teoretiske slutning, som Enhedslistens ordfører her drager, når han siger, at det så på en eller anden måde alligevel vil belaste miljøet, holder ikke ud fra den rapport, jeg har kunnet fremvise. Jeg glæder mig også til, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan få boret det ud, for det er jo netop sådan, at i forbindelse med den bakteriologiske proces, der foregår i jorden, så ryger det, viser rapporten, ikke ud i vandmiljøet. Og det er det, vi så skal prøve at få sat endeligt på plads i udvalgsbehandlingen. Det tillader tiden ikke her.

Men konklusionen er jo, hvilket jeg havde med i min ordførertale, at når det ikke belaster miljøet at bruge de her dispensationsmuligheder, så er det da underligt, at man vil fratage landmændene muligheden for at dyrke sine afgrøder. Så kan vi ikke dreje den derhen og sige, at hvis det er tilfældet, at vi bliver enige om det, altså at det ikke belaster miljøet, er der ingen grund til at fratage landmændene den her dispensationsmulighed? Er Enhedslistens ordfører ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg tror nok, at man har sådan en særlig kursusvirksomhed i Venstre, der handler om, at man lærer, at man skal forsøge at formulere, hvad andre mennesker har sagt, for dem, når andre mennesker ikke siger det, man synes de skulle sige. Det er o.k. med sådan et kursus. Jeg nærer fuld tillid til, at de, som lytter til den her debat, og som ikke er medlem af Venstre, har hørt, hvad jeg har sagt. Så det går nok.

Så vil jeg bare sige til hr. Erling Bonnesen, at det er min klare opfattelse, at efterafgrøder virker. Hr. Erling Bonnesen har selv bekræftet, at det er han enig med mig i. Så siger jeg, at når der er nogle år, hvor man af den ene eller den anden grund ikke kan bruge efterafgrøder, er man altså nødt til at gøre noget andet for at kompensere for den effekt, man ville have opnået ved hjælp af efterafgrøder. Skulle man et enkelt år eller to opnå et overgennemsnitligt godt resultat, skal det altså ses i forhold til det, vi skylder for at levere det, man vistnok kalder økologisk god tilstand i vandet, og så er det kun godt.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Mette Bock.

Tak for det. Jeg synes egentlig, at det her har udviklet sig til at blive en lidt mærkelig diskussion. Det er for mig at se ikke en diskussion om, hvorvidt efterafgrøder virker eller ikke virker, den diskussion synes jeg vi skal tage på et andet tidspunkt. Det er heller ikke en diskussion om, hvorvidt en yderligere omkostning på op til 11.000 kr. for den enkelte landmand vil vælte dansk landbrug eller ej. Det har det også udviklet sig til. Og for mig at se er det vigtige heller ikke en diskussion om arbejdspladser, der fosser ud af landet eller ikke. Det må vi tage i andre sammenhænge.

Det, jeg synes man kan undre sig over, er, at L 148 bliver fremsat i dag, ganske få uger før Natur- og Landbrugskommissionen forventes at offentliggøre resultatet af deres arbejde. Jeg kan så måske desværre undre mig mindre over, at L 148 synes at være endnu en sten af mange på vejen, så dansk landbrug ikke kan producere effektivt og konkurrencedygtigt.

Vi ved jo, at de nuværende gødskningsregler i forvejen hvert eneste år giver et milliardtab for dansk landbrug.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at debatten om det her forslag handler om, hvorvidt regler skal overholdes eller ikke overholdes. Det handler om nogle ganske fornuftige bestemmelser, som hidtil har været gældende i form af nogle dispensationsmuligheder i forbindelse med ekstremt vejr.

Hertil kommer så, at forslaget vil give ministeren en række bemyndigelser til fastsættelse af nye regler om, at jordbrugeren automatisk får nedsat kvælstofkvoten, hvis kravet om at udlægge efterafgrøder ikke opfyldes.

Konsekvensen af de nedsatte kvælstofkvoter vil jo være, at man får et mindre udbytte. Afgrøderne skal med andre ord undergødskes og sulte, selv om den øgede kvælstoftilførsel ikke ville indebære nødig udledning. Der er altså ikke tale om forhold, som landmændene selv har indflydelse på, og alligevel vil man fratage denne mulighed for dispensation.

Jeg synes, man kan og skal undre sig over, at regeringen ser det nødvendigt at ophæve dispensationsmuligheden, en mulighed, som bygger på sund fornuft og en grundlæggende forståelse for, at landbrugets produktionsvilkår også er vejrafhængige.

En dispensationsmulighed er jo netop en mulighed, det er ikke et retskrav. I Liberal Alliance tolker vi derfor det fremsatte lovforslag som desværre liggende i forlængelse af regeringens ønske om at afvikle dansk landbrug. Jeg har simpelt hen ikke mødt et eneste forslag fra den her regering, som lægger op til, at dansk landbrug er et erhverv, vi ønsker i Danmark, og et erhverv, vi ønsker at styrke.

Vi ønsker i Liberal Alliance ikke at bidrage til afviklingen af dette erhverv, vel vidende at lige præcis det her forslag ikke er det, der vil være den definitive afvikling, men det er et skridt i den retning. Og vi ønsker det slet ikke, når vi ikke kan se, at det faglige grundlag er i orden, og når lovforslaget bliver fremsat ganske få uger, før Natur- og Landbrugskommissionen offentliggør deres anbefalinger. Jeg synes, det ville have klædt regeringen at afvente Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Vi håber i Liberal Alliance meget på, at der vil blive lagt op til et nyt styrings- og reguleringsregime i forhold til dansk landbrug, et paradigmeskift, der gør, at vi kan løfte blikket fra de mange små regler, og de mange små former for detailstyring, som lagt oven på hinanden og i forlængelse af hinanden ødelægger mulighederne for dansk landbrug. Derfor støtter Liberal Alliance ikke det fremsatte forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet for en kommentar. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lene Espersen.

Tak. Jeg synes faktisk også, det har været en både god og måske også sådan lidt sjov debat, vi har haft her i eftermiddag, for vi har lidt forladt det, lovforslaget handler om.

Jeg synes måske også, det er vigtigt her under debatten at få sagt, at lovforslaget her jo ikke handler om, hvorvidt der skal være efterafgrøder eller ej. Det handler heller ikke om, hvorvidt man skal overholde reglerne eller ej. Jeg går ud fra, at vi alle sammen – os, der er lovgivere – er enige om, at reglerne selvfølgelig skal overholdes.

Det, der bare er problemet, er jo, at formålet med det her lovforslag er at fjerne nogle dispensationsordninger, der faktisk er ganske fornuftige. Konsekvensen af lovforslaget er altså, at vi forringer landbrugets konkurrencevilkår, fordi vi foretager opstramninger af reglerne for gødskning og for plantning af efterafgrøder.

Ministeren foreslår at fjerne den dispensationsmulighed, der er i dag i lovgivningen, således at jordbrugere, i tilfælde af at der er meget kraftig regn eller storm, får mulighed for efterfølgende at eftergødske. Det er en dispensationsmulighed, man har lavet, fordi det faktisk er rimeligt fornuftigt, for det er klart, at hvis al gødningen er væk, kan planterne ikke vokse. Og det betyder altså, hvis det her lovforslag bliver vedtaget, at vi vælger at sige politisk, at landmanden i tilfælde af rigtig dårligt vejr så ikke får den samme mulighed for f.eks. at dyrke majs og kartofler, som han har i dag.

Det er der måske nogle der trækker på skuldrene af og siger: Det er så en konsekvens, og det gør vi i miljøets hellige navn. Jeg har bare svært ved forstå, at det virkelig kan være fornuftigt at indføre et sådant regime.

Derfor vil jeg også gøre det meget kort og klart: Vi kan ikke støtte lovforslaget, som det foreligger nu. Vi synes, det virker uigennemtænkt, at man kommer med et forslag, vi kan se forringer vilkårene, samtidig med at ministeren selv har nedsat en natur- og landbrugskommission, der jo netop har til formål at se på det samlede regelsæt. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man kommer med en pisk nu – nogle vil så sige, at det er en lille pisk – uden at der er en saglig dokumentation for, at det virker, i stedet for at afvente Natur- og Landbrugskommissionens arbejde og så komme med et gennemtænkt forslag.

Jeg vil gerne sige både til ministeren og til de partier, der er positive over for det her lovforslag, at vi gerne vil medvirke til, at man får lavet et nyt regelsæt – også et bedre regelsæt, end det, vi har i dag – men det må være med sagligheden i front, og det må altså være med et helhedssyn, hvor vi prøver at se tingene i en sammenhæng og ikke kommer med sådan et enkelt forslag, som efter min mening i sidste ende kan gøre mere skade, end det kan gøre gavn. Så vi kan ikke tilslutte os lovforslaget.

Tak. Der er foreløbig en, der har bedt om ordet, og det er Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Med det her lovforslag flytter vi beregningen af perioden. Før var det sådan, at hvis landmanden ikke gjorde noget i den første periode, var etablering af efterafgrøder det sidste, man kunne gøre, og hvis det så regnede rigtig meget, søgte man om dispensation.

Fremover bliver det sådan, at efterafgrøderne ligger i den første periode. Derfor vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at hvis det så regner rigtig meget, har landmanden stadig muligheden for at gøre op til fem forskellige andre ting.

Ordføreren.

Sagen er jo bare den, at landmanden i nogle situationer ikke vil have muligheden for at gøre præcis det, han kunne ønske sig. Vi kan se i de høringssvar, der er afgivet, at de jordbrugere, der har majs- og kartoffelproduktion, vil kunne komme i en meget, meget vanskelig situation med det lovforslag, som er her, fordi der ikke bliver mulighed for at eftergødske. Det synes jeg er et problem.

Så er der en helt anden diskussion, der handler om efterafgrøder, men det, jeg i hvert fald synes er et stort problem med lovforslaget, er, at man får vanskelige vilkår for at producere det, jeg vil kalde almindelige produkter, og som vi forventer at vores landbrug kan producere.

Fru Lotte Rod.

Jeg vil meget gerne remse nogle af de muligheder, man har som landmand, op. Altså, hvis det regner rigtig meget og man ikke har mulighed for at etablere efterafgrøder, er der mulighed for mellemafgrøder, der er mulighed for efterafgrøder hos en anden landmand, der er mulighed for nedsat N-norm, der er mulighed for afbrænding, og der er mulighed for udlægning af energiafgrøder.

Det er jo ikke sådan, at vi fratager landmænd muligheden; vi gør det bare smartere med det her lovforslag. Målet er, at vi lever op til det mål, som den tidligere regering sådan set satte.

Derfor vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at der netop er mulighed for at gøre de her fem forskellige ting, og at man altså f.eks. kan have efterafgrøder hos en anden landmand. Vil ordføreren godt bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg vil sige til den radikale ordfører, at der er andre muligheder. Der er bare desværre ikke altid de muligheder, som, kan man sige, er dem, der vil give det bedste udbytte for landmanden.

Det, som jeg synes er det store problem med det her lovforslag, er, at man lægger hele byrden, når vejret er dårligt, over på landmanden, og ikke benytter de dispensationsmuligheder, som vi valgte at give i det lovforslag, der oprindelig kom fra VK-regeringen.

Så jeg vil sige til fru Lotte Rod, at vi da godt kan have en diskussion om, at det er fint, at man forsøger at pynte lidt på tingene og give nogle alternativer, men det rører jo ikke ved den problemstilling, der er, nemlig at vi altså med det her lovforslag så at sige vælger at sige, at det er landmandens skyld, at vejret er dårligt.

Tænk, hvis den nuværende regering sagde til Københavns Kommune, at det er Københavns Kommune, der er skyld i de store oversvømmelser rundtomkring i byen, når det regner. Skulle det så være Frank Jensen og Københavns Kommune, der så skulle have ansvaret for at få ryddet op i det? Det er jo forsikringstagere i hele landet, der i dag betaler for det.

Derfor synes jeg altså, at det et eller andet sted er meget forkert, at man sender hele regningen for dårligt vejr videre til landmænd, der altså ikke er herrer over vejret og vejrets luner.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Debatten i dag er godt nok kommet vidt omkring. Jeg synes faktisk, at det her er et forholdsvis lille forslag, som handler om at lukke et hul, der har vist sig i reglerne om efterafgrøder, og at man kan svinge sig helt op til, at det kan betyde tab af arbejdspladser og lukning af landbruget, synes jeg alligevel er godt klaret.

Flere har spurgt om, og det tror jeg at jeg vil starte med at kommentere, hvad regeringen har gang i. I har nedsat en natur- og landbrugskommission, hvorfor vil I ikke vente på den? Til det har jeg bare at sige, at vi fra starten har sagt, at Natur- og Landbrugskommissionen ikke er en syltekrukke. Verden stopper ikke, mens den kommission arbejder. Den skal arbejde hurtigt, den skal give os nogle gode, kloge, balancerede svar på, hvordan vi sikrer en fremtid med både natur og et godt landbrug i det her land.

Men det er ikke ensbetydende med, at verden skal stå stille. Vi bryder os ikke om syltekrukker. Det er nemt nok, at oppositionen, hver gang der kommer et eller andet, som den er utilfreds med, synes, det er noget, Natur- og Landbrugskommissionen skal tage sig. Det holder ikke, der er nogle ting, som man er nødt til at gøre, hvor problemerne er nødt til at blive løst, og det her er en af de ting.

Så er der mange, der har sagt: Det, I har gang i her, handler om at fjerne en dispensationsmulighed for nogle landmænd. Nej, det gør det ikke. Det, det handler om her, er at gøre dispensationen overflødig.

Sagen er den, at for at passe på vores vandmiljø skal vi udlede mindre kvælstof fra landbruget. I den her lovgivning er der seks muligheder, den enkelte landmand kan vælge mellem – seks muligheder: Han kan udlægge mellemafgrøder, han kan udlægge efterafgrøder hos en anden jordbruger, han kan nedsætte sin kvælstofnorm, han kan afbrænde gyllen, han kan udlægge energiafgrøder, og så kan han plante efterafgrøder.

Hidtil har det været sådan, at det var noget, man gjorde i samme sæson, så de fem alternativer til efterafgrøder kunne man bruge i løbet af en sommer. Fik man ikke gjort noget af det, kunne man plante efterafgrøder til sidst.

Det har så i flere år betydet, at efterafgrøderne er vasket væk, og at den enkelte landmand ikke har kunnet bidrage til en mindre udledning af kvælstof. Det er selvfølgelig ikke sjovt for den enkelte landmand, at han ikke bidrager til fællesskabet, men det er bestemt heller ikke sjovt for vandmiljøet. Derfor gør vi det på en anden måde nu, og det er sådan set bare det, der ligger i det her lovforslag.

Vi gør det på en anden måde. Vi siger, at vi starter sæsonen der, hvor man planter efterafgrøderne. Hvis det så ikke lykkes at plante efterafgrøderne, fordi der kommer for meget regn, har man stadig væk de fem andre muligheder for at gøre balancen op på sit kvælstofregnskab.

Det er jo ikke det, der er en ekstra byrde. Det får jo ikke nogen arbejdspladser til at fosse ud af landet. Det lukker ikke dansk landbrug. Det lukker et hul, der har vist sig for nogle landmænd, som ikke har kunnet reducere med det, de gerne ville og i hvert fald skulle, på baggrund af vejret.

Så jeg synes, det er vigtigt, at vi får taget det her på den måde, at man prøver at kigge lidt praktisk på det. For sådan som jeg hører det, siger alle jo egentlig, at efterafgrøderne virker, og at efterafgrøder sådan set er udmærket. Det er meget godt, for det er jo også noget, der er vedtaget under den tidligere regering.

Men det ændrer da ikke ved, at vi selvfølgelig også må have – og det havde jeg faktisk forventet – en fælles interesse i at lukke det hul. Vi har jo et fælles mål om at reducere kvælstofudledning, og det er da ærgerligt, at der er sådan et vidt åbent hul, så vi ikke får reduceret kvælstofudledningen, når man nu så nemt kunne gøre noget ved det.

Jeg mener sådan set, at vi med det her lovforslag har fjernet muligheden for, at man forhøjer kvælstofkvoten på grund af vejrlig. Vi har givet landmanden nogle alternative muligheder. Det kommer til at betyde, at vi får reduceret mere kvælstofudledning, og det er jo rigtig godt. Det kommer også til at betyde, at EU-Kommissionen ikke er på nakken af os om nitratdirektivet, og det er også ret positivt.

Så vil jeg bare sige, at med god planlægning kan den enkelte landmand altså gøre det her og både skabe fundamentet for et godt vandmiljø og søreme også for en god sæson med gode afgrøder. Det handler bare om lidt planlægning. Ja, der ligger lidt, i forhold til hvornår man skal indberette; man skal indberette tidligere, og jeg er faktisk langt hen ad vejen enig med hr. Steen Gade i, at det er rigtig praktisk, at man skal indberette, nogenlunde samtidig med at man udfører den handling, der skal indberettes. Så er det nemmere at huske, i stedet for at gøre det halvandet år efter.

Det kan man selvfølgelig godt kalde en byrde, men samlet set vil jeg sige, at der altså er minimale byrder i det her lovforslag. Det handler om at gøre tingene smartere. Når nu vi alligevel skal have de efterafgrøder, er det da smartere, at vi får dem til at virke.

Tak. Der er foreløbig en enkelt, der har bedt om ordet. Det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. I forhold til Natur- og Landbrugskommissionen er det jo sådan en lille smule pudsigt, at den diskussion er vendt 180 grader. For når vi andre fra oppositionen nogle gange sådan undervejs i arbejdet måske har haft nogle ting, vi gerne ville have sat på dagsordenen, så har det ikke kunnet lade sig gøre, nej, så skulle det vente på Natur- og Landbrugskommissionen.

Nu er det så lige vendt 180 grader, så det er derfor, vi selvfølgelig har fremhævet nogle gange, at det da så ville være oplagt at sige – i hvert fald når der så kun er nogle ganske få uger til, at kommissionen skal afrapportere – at den altså også skulle have kigget på det her i sin helhed. Det kan jeg også forstå på nogle af de udtalelser, fødevareministeren selv har fremsat, altså at der er god grund til at få set på det.

Så har jeg sådan undret mig en lille smule. Hvis man prøver at tage den sidste del ind i debatten, som ministeren har påpeget her, er der nogle andre muligheder. Der er det her dårlige vejr, som gør, at man enten ikke har kunnet udlægge nok efterafgrøder, eller at nogle af dem er blevet skadet. Nå, ja, men så pålægges der så bare nogle andre byrder, og så skal man foretage nogle andre ting, og så pålægges man igen nogle andre byrder.

Det er da sådan set underligt, som jeg flere gange har været inde på under debatten her: Når det er sådan, at miljøet ikke bliver påvirket eller skadet, hvorfor vil man så ikke give landmanden muligheden for at gødske sine afgrøder? For det er sådan set det, det handler om.

Ministeren.

Jeg synes, der kommer rigtig mange af sådan nogle løse påstande om, at arbejdspladserne fosser ud af landet, og nu hører jeg så, at regeringen sylter alt muligt i Natur- og Landbrugskommissionen.

Jeg ved ikke, hvad det er, ordføreren taler om. Det var jo ordføreren, der syntes, at det her også skulle lægges over i Natur- og Landbrugskommissionen, på trods af at det er noget, der kan sættes i værk med det samme og bare handler om at lukke et hul i den nuværende lovgivning. Det synes jeg er noget mærkeligt noget. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg ikke mener, at det her er en ekstra byrde. Det her handler alene om, at man både i våde og tørre efterår får reduceret den mængde kvælstof, man nu engang skal reducere med.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen hvis vi så springer polemikken over, som vi var inde på i forhold til Natur- og Landbrugskommissionen, og så kommer vi helt ind til kernen, er det så ikke underligt, at når det ikke skader miljøet, vil man ikke give landmanden lov til at gødske afgrøderne, så de kan få bare nogenlunde det, som de, om jeg så må sige, skal have for at udvikle sig? Er det ikke underligt, at selv om det ikke skader miljøet, vil man ikke give landmanden mulighed for at gødske sine afgrøder?

Det spørgsmål har jeg stillet flere gange, og jeg har endnu ikke fået det besvaret. Det er derfor, man nok ud i en polemisk debat i stedet for.

Ministeren.

Jamen det glæder mig da, at Venstres ordfører selv siger, at hele spørgsmålet om Natur- og Landbrugskommissionen drejer sig om polemik. Det var Venstre selv, der rejste sagen, så det er Venstre, der tager polemik med ind i debatten, og det er fint nok med mig.

Jeg ved heller ikke, hvad det er for en påstand om, at det, at der ikke er efterafgrøder, ikke skulle skade vandmiljøet. Selvfølgelig gør det det. Altså, man har jo indført efterafgrøderne, fordi de virker. Det vil sige, at når der ikke er efterafgrøder, virker de ikke. Så selvfølgelig påvirker det udledningen af kvælstof, at der ikke er efterafgrøder.

Derfor er vi da nødt til at sørge for, at den her lov ikke er så fuld af huller, altså at vi sørger for, at vi får den kvælstofreduktion, vi rent faktisk har brug for.

Tak. Så er det hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge ministeren om, er den her nultolerance, der skal være. Som jeg tidligere har sagt, mener Dansk Folkeparti selvfølgelig, at loven skal overholdes.

Så har vi de her ekstreme tilfælde, hvor man har kunnet give en dispensation. Er det sådan, at det er regeringens holdning fremadrettet, også på alle andre områder, at der bare er nultolerance, altså at der ikke er nogen sager, hvor man kan sige, at det er nogle specielle situationer, hvor man giver nogle dispensationsmuligheder?

Jeg synes, at den her sag havde været en anden, hvis vi sådan havde set, at det her bare var kontinuerligt, altså at landmændene fik den ene dispensation efter den anden. Det her er jo tilfælde, hvor der har været en ekstrem vejrsituation, og man har givet helt op til 7.000 dispensationer. Og jeg er sådan set enig med ministeren i, at det er værd at diskutere, når der er givet 7.000 dispensationer. Det er jeg faktisk enig i.

Men spørgsmålet er, om diskussionen skal munde ud i, at man skal lave en lovændring. Og det havde været en interessant diskussion at tage, når Landbrugskommissionen kommer med sine anbefalinger, altså hvordan kan vi komme ud over det her, så vi ikke kommer til at se, at vi skal give de her mange dispensationer år efter år?

Men er det ministerens holdning, at der sådan fremadrettet skal være nultolerance i lovgivningen på de her områder?

Ministeren.

Jeg kan simpelt hen slet ikke forstå, hvordan man kan kalde det nultolerance, når hver enkelt landmand har seks forskellige valgmuligheder.

Da hr. René Christensen selv var med til at gennemføre randzoneloven, drejede det sig om randzoner, slut! Men her har vi en lovgivning, hvor man kan vælge mellem seks forskellige virkemidler. At kalde det nultolerance, ligger helt uden for min begrebsverden.

Hr. René Christensen.

Det lyder flot at stå og sige, at der sådan er seks forskellige redskaber at vælge mellem. Der er lidt forskellige muligheder, og når man har rigtig skidt vejr, kan man plante efterafgrøder et andet sted, hvor det sikkert har været lige så skidt vejr, ellers så skal man i hvert fald ud på et marked, der måske ligger langt væk. Den mulighed er måske sådan mere en mulighed, der er på papiret.

Jeg er enig med ministeren i, at der er lagt nogle muligheder ind, og man kan nok også planlægge sig ud af det på en eller anden vis. Men tro mig, der vil komme situationer, hvor der vil være landmænd, der står i en situation, hvor vi har haft så ekstremt vejr, at det har været utroligt. Jeg nævnte det også, da jeg havde mulighed for at stå på talerstolen i forbindelse med min ordførertale.

Da vi stod i 2010 og 2011, var det virkelig ekstremt. Landmændene kunne simpelt hen ikke køre på deres arealer, og det var altså i lange perioder, der var de her oversvømmede områder. Og der mener jeg altså, at vi også fra Folketingets side skal være tolerante, selv om vi har nogle miljømål, vi gerne vil opnå.

Jeg er da enig i, at når vi er enige om at nå vores miljømål, skal vi også gå efter dem. Men vi bør have muligheden for at give en dispensation, når vi står med så ekstreme tilfælde, i stedet for at komme med den store hammer efterfølgende.

Der spørger jeg bare ministeren: Er ministeren ikke enig i det? Vi vil gerne diskutere, om det skal være 7.000 dispensationer. Men det er jo ikke det, vi diskuterer her. Vi diskuterer jo nultolerance.

Ministeren.

Det er ikke nultolerance. Vi har jo netop taget højde for den situation, hvor det er så vådt, at landmanden ikke kan komme på markerne. Det er vi klar over. Det er jo derfor, at der er seks forskellige valgmuligheder.

Hvis landmanden ikke kan komme på marken med efterafgrøderne om efteråret, har han mulighed for det i den kommende sæson. Og så kan man godt sidde og trække på skulderen af seks valgmuligheder, men når vi kører i bil, får vi ikke muligheden for at vælge mellem at tage sikkerhedssele på eller have en airbag, vel?

Her er der rent faktisk seks forskellige valgmuligheder. Det handler om, at man kan udlægge mellemafgrøder. Man kan udlægge efterafgrøder hos en anden jordbruger. Man kan nedsætte sin kvælstofnorm. Man kan afbrænde sin gylle. Og man kan udlægge energiafgrøder. Det er de fem andre muligheder, der er, hvis det hele skulle regne væk om efteråret.

Vi ved jo også godt i regeringen, at det nogle gange regner rigtig meget, og at det kan være rigtig, rigtig svært at komme ud med traktoren. Derfor er vi rigtig glade for nu at kunne vende det her om, så man kan starte med efterafgrøderne. Virker det ikke, har man fem andre muligheder. Det synes jeg kun man kan være tilfreds med.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.