Miljøudvalget 2012-13
L 147 Bilag 14
Offentligt
1224607_0001.png
1224607_0002.png
1224607_0003.png
Hellerup, den 20. februar 2013

De Samvirkende Købmænd, Coop, Dansk Detail og HK Handel hilser den kom-

mende planlovsændring velkommen!

Den 7. februar fremsatte miljøminister Ida Auken forslag til ændring af planloven,herunder om en ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser, så det fremoverkun bliver muligt at etablere store udvalgsvarebutikker i bymidten i byer med mereend 40.000 indbyggere og i udpegede aflastningsområder i de 5 største byer. Det eren rigtig god idé – men hvorfor?

Ændringen vil sikre overlevelse af en lang række af de danske købstæder

Modstandere af planlovsændringen anfører, at en række større danske købstædersom Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning, Helsingør, Hørsholm, Sil-keborg og Næstved vil blive sat uden for indflydelse på den fremtidige udvikling afden lokale detailhandel. Dette udsagn er ikke korrekt og i øvrigt i direkte modstridmed, hvad eksempelvis Naturstyrelsen og Cowi som sagkyndige på området vurde-rer!For det første vil samtlige de nævnte byer også efter den bebudede lovændring kun-ne bygge store udvalgsvarebutikker – det skal blot ske inde i byen og ikke uden forbyen i de såkaldte aflastningscentre. Det fornuftige i dette fremgår klart af den rap-port, som miljøministeren hvert fjerde år afgiver til Folketingets Miljøudvalg om detail-handelsplanlægningen. I den seneste rapport fra 2011, der er udarbejdet af konsu-lentvirksomheden Cowi, fremgår det meget klart, at store butikker uden for bymidter-ne påvirker handelslivet negativt i de mindre og mellemstore byer og i landdistrikter-ne.Det fremgår endvidere, at der er en fortsat udvikling – drevet af markedskræfterne -hvor detailhandelen for dagligvarer og udvalgsvarer centraliseres til de større byer ogtil områder uden for de centrale områder af byen. Planlovens detailhandelsbestem-melser kan dog medvirke til at begrænse denne udvikling og prioritere andre hensyn.Hvis Folketinget ikke griber ind nu, vil vi derfor få et land med 20 – 25 vinderbyer (in-klusive de førnævnte), mens det øvrige land vil komme til at ligge mere eller mindrebutiks-øde hen!

Konkurrencen på det danske marked er stor, og udenlandske detailkæder er al-

lerede stærkt repræsenteret

En række ejendomsinvestorer har påstået, at udenlandske kæder går uden omDanmark på grund af landets stramme planlov – dermed skulle de danske forbrugere
de samvirkende købmændPostboks 122 | Svanemøllevej 41 | DK-2900 Hellerup | Tlf. (+45) 39 62 16 16 | Fax (+45) 39 62 03 00E-mail: [email protected] | www.dsk.dk | CVR nr. 15 23 20 13 | Danske Bank 4180 4110212313
angiveligt stå over for et mindre konkurrencepræget marked end forbrugerne i andrelande – det er heller ikke korrekt.Dagligvarehandelen i Danmark er allerede præget af stærk internationalisering. Mereend 21 pct. af de danske dagligvarebutikker er udenlandsk ejede, og dette tal forven-tes at stige betragteligt inden for den nærmeste fremtid, når en stor norsk aktør over-tager den tredjestørste danske dagligvaregrossist Dagrofa med bl.a. SuperBest ogSpar.For så vidt angår spørgsmålet om regulering, er det heller ikke korrekt, at eksisten-sen af en dansk planlov er et særligt dansk særkende. Langt de fleste lande har enform for regulering, der minder om den danske. Se eventuelt:http://www.dsk.dk/public/dokumenter/2011/Planreguleringer%20af%20detailhandlen%20i%20de%20vesteuropaeiske%20lande%202011.pdf

Store udvalgsvarebutikker og hypermarkeder skaber ikke flere arbejdspladser

Til brug for en række møder i det af den tidligere regering nedsatte Vækstforum ud-arbejdede konsulentvirksomheden McKinsey en rapport, hvoraf det fremgår, at enøget andel af hypermarkeder på bekostning af almindelige supermarkeder vil kunneøge produktiviteten i den danske dagligvarehandel. Hvis produktiviteten skal øges,skal salget pr. medarbejder også øges. Det betyder alt andet lige færre ansatte i de-tailhandlen.HK Handel har tidligere vurderet, at for hver 2, der ansættes i et hypermarked, vil derpå lidt længere sigt blive 3 medarbejdere færre i den samlede detailhandel, og der vilske en ændring i arbejdsstyrkens sammensætning. Hvor de mere traditionelle butik-ker typisk beskæftiger mange fuldtids- og faglærte medarbejdere, vil de meget storebutikker typisk beskæftige få meget højt uddannede og et antal ungarbejdere og an-dre ikke faglærte deltidsansatte.Konsulentvirksomheden McKinsey anslår selv, at etablering af 10-25 nye hypermar-keder (samtidig med, at der etableres yderligere 80 superstores) vil betyde, at mel-lem 300 og 800 mindre butikker må lukke.Til sammenligning faldt antallet af dagligvarebutikker i Danmark fra 3.522 i 1999 til3.079 i 2010, dvs. en reduktion på knap 500 butikker over 11 år, så en reduktion påmellem 300 og 800 butikker inden for relativt kort tid vil betyde en betragtelig redukti-on af antallet af arbejdspladser.Adm. direktør Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia, udtalte i februar 2012, at etgennemsnitligt hypermarked har en dagligvareomsætning, der skønnet svarer til 10gennemsnitssupermarkeder, mens de 5 største hypermarkeder hver for sig har enomsætning svarende til 15 supermarkeder. Skønnes tilsvarende for hypermarkeder-
nes udvalgsvareomsætning, vurderes det, at omsætningen i gennemsnit svarer til20-30 udvalgsvarebutikkers omsætning. Der er således tale om en meget betragteligomsætning, der fjernes fra de eksisterende butikker, hvis man etablerer hypermarke-der.Så muligheden for at planlægge for meget store udvalgsvarebutikker og hypermar-keder skaber altså ikke flere arbejdspladser – tværtimod!

Etablering af store butikker stemmer ikke overens med internationale tenden-

ser

I mere end 50 år har man i USA sværget til ”Bigger is better”. Hvilket betød, at manfik større og større butikker med færre og færre ansatte både uden for de amerikan-ske storbyer, men også inde i eksempelvis New York. Men nu er man begyndt atvende blikket den anden vej, og pludselig lyder det ”Small is beautiful” fra det ameri-kanske kontinent.Og det er ikke kun megabutikkerne, der begynder at få problemer, også eksternt be-liggende shoppingcentre er ramt af svigtende besøgstal. Ifølge en avisartikel skullemellem 300 og 400 større indkøbscentre i USA have lukket dørene inden for de se-neste år, og af de i dag ca. 1.100 storcentre, der er placeret uden for byerne i USA,skulle en tredjedel have så store problemer, at de går en dyster fremtid i møde.Det er ikke kun i USA, at man ser denne udvikling. Der ses tilsvarende tendenser iEngland, Frankrig og Sverige, hvor flere og flere aktører på markedet forlader de så-kaldte big box butikker – og i stedet udvikler mindre og mere bynære koncepter.

Regeringens lovforslag om ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser

er derfor særdeles godt nyt for butikslivet i byerne – og dermed for forbruger-

nes adgang til et varieret sortiment og fordelene ved en sund konkurrence mel-

lem flere aktører.