HøringsnotatVedrørende Forslag til lov om ændring om af planloven – Nye muligheder i landdistrikterneLovudkastet blev sendt i ekstern høring den 16. november 2012 med frist for at afgive høringssvarden 14. december 2012.Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Naturstyrelsen harmodtaget i alt 80 høringssvar, hvoraf 19 myndigheder, organisationer mv. oplyser, at man ikke harbemærkninger til lovforslaget eller, at man hilser lovforslaget velkomment.Høringssvarerne er fordelt med 15 fra statsinstitutioner, 18 fra kommuner, 2 fra regioner oguddannelsesinstitutioner, 34 fra interesseorganisationer, 10 fra det private erhverv og et enkelt fra enborger. Alle høringsparter fremgår af Bilag 1, hvori det er angivet hvilke overordnede emner, der erafgivet høringssvar til.Svarene har berørt følgende punkter:1. Den nye landdistriktsbestemmelse2. Ændringerne for kystnærhedszonen3. Detailhandel4. Ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg5. Antenner til mobilkommunikation i landzone6. Øvrige bemærkningerForuden de ændringer, der fremgår af dette notat, er ikrafttrædelsesdatoen for bestemmelsen iforslagets § 1, nr. 9, vedr. ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg, ændret fra to årefter bekendtgørelsen i Lovtidende, til den 1. april 2015, hvilket forventes at være omtrent to år efterikrafttrædelsen af de øvrige bestemmelser. Ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse erændret til en fast dato, for at sikre større klarhed af hensyn til især de mindre private foreninger, dervil blive berørt af bestemmelsen.Herudover er der i lovforslagets specielle bemærkninger indføjet en bemærkning omden evalueringaf landdistriktsbestemmelsen, som ifølgeaftale af 15. november 2012 mellem regeringen, DetKonservative Folkeparti og Enhedslistenskal foretages 5 år efter lovens ikrafttræden. Formålet medevalueringen er at undersøge, hvordan kommunerne har anvendt bestemmelsen, om den har medført enpositiv lokaløkonomisk udvikling og genanvendelse af overflødiggjorte bygninger og nybyggeri, samtom den har givet anledning til interessekonflikter o.l., herunder konsekvenser for landskab.

Landdistrikternes Fællesråd (LDF) har ikke indsendt et høringssvar, men har efterfølgende sendtderes pressemeddelelse af 16. november 2012, hvori LDF udtrykker tilfredshed med det nyelovforslag. LDF roser, at der med landdistriktsbestemmelsen fjernes nogle barrierer for bosætningog virksomhedsdrift i landdistrikterne, og de er glade for, at der gives lettere adgang for opsætningaf antenner til mobilkommunikation. LDF frygter, at ændringerne for planlægning inden forkystnærhedszonen vil begrænse nye anlæg, der er nødvendige for at fremme turisme ogoplevelsesøkonomi, men er derimod positive over, at landdistriktsbestemmelsen også finderanvendelse inden for kystnærhedszonen. LDF mener, at der vil opleves yderligere butiksdød i demindre og mellemstore byer og landsbyer, hvis udviklingen med store butikker fortsætter i mindrebyer, og understøtter dermed argumentationen for, at der ikke fremover skal kunne planlægges forstore udvalgsvarebutikker i mindre byer.

ResuméI forbindelse med høringen af lovforslag om Nye muligheder i landdistrikterne, ændring af reglerom planlægning i kystområder og til butiksformål, ophævelse af tilslutningspligt tilfællesantenneanlæg og opsætning af antenner i landzone har Naturstyrelsen modtaget 80høringssvar.LanddistriktsbestemmelsenLanddistriktsbestemmelsen bliver generelt positivt modtaget, men der er fremsat ønsker om enpræcisering af begrebet ”et vanskeligt stillet landdistrikt” og i forhold til nybyggeri af helårsboligerønskes en præcisering af ”i umiddelbar tilknytning” til eksisterende bebyggelse i landsbyer og andentilsvarende bebyggelse. Der efterspørges ligeledes en præcisering af ”overflødiggjorte bygninger”samt en afgrænsning af hvilke erhverv, der kan etableres i de overflødiggjorte bygninger.Det er forudsat i bestemmelsen, at det er op til de enkelte kommuner, at foretage en konkretvurdering på baggrund af en hensigtsmæssig planlægning, der blandt andet tager hensyn til natur,miljø og de landskabelige forhold i det konkrete område. Til støtte for de kommunale afgørelser erder indarbejdet mindre præciseringer i lovbemærkningerne til landdistriktsbestemmelsen.KystnærhedszonenDer er generel tilfredshed med, at lovforslaget giver alle kommuner lige muligheder for at planlæggei kystnærhedszonen, og at planlægningskompetencen gives tilbage til kommunerne, mens enkelte eri mod ændringen. Høringen har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget i dette emne.DetailhandelPå detailhandelsområdet roser de organisationer, der bl.a. repræsenterer de mindre butikker,lovforslaget. Derudover er de fleste høringssvar i forhold til denne del af lovforslaget imodophævelsen af mulighederne for at planlægge for store udvalgsvarebutikker i byer med mindre end40.000 indbyggere og i aflastningsområder. For at fastholde attraktive og levende bymidter og etvarieret butiksudbud også i de mindre og mellemstore byer fastholdes lovforslaget om at ophævemuligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2undtaget i bymidten i

byer med over 40.000 indbyggere og i udpegede aflastningsområder i hovedstadsområdet, Aarhus,Odense, Aalborg og Esbjerg. Høringen har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget om detteemne.Tilslutningspligt til fællesantenneanlægSvarene er generelt positive overfor ophævelsen, men flere høringsparter ønsker den foreslåedeovergangperiode fjernet. Overgangsperioden skal sikrer fællesantenneforeningernes mulighed for attilpasse sig de ændrede økonomiske vilkår for driften, og der ændres derfor ikke i lovforslaget.Antenner til mobilkommunikation i landzoneHøringssvarerne vedrørende antenner til mobilkommunikation er generelt positive overforafskaffelsen af landzonetilladelser ved opsætning af antenner til mobilkommunikation påeksisterende master, høje skorstene og siloer. Flere mener dog, at det skulle udbredes til allebygninger i landzonen, og at det også skal omfatte nye master. Høringen har dog ikke givetanledning til ændring af lovforslaget for antenner til mobilkommunikation.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar og Naturstyrelsens kommentarer hertil.Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendtehøringssvar. Naturstyrelsens bemærkninger er skrevet med kursiv.

1. Den nye landdistriktsbestemmelseGenerelle bemærkningerKommunernes Landsforening (KL) er generelt positiv. Også Dansk Industri og Danske Erhverv harmodtaget lovforslaget positivt. Danske Regioner, Region Sjælland, Gribskov Kommune,Vesthimmerlands Kommune og Nyborg Kommune, samt LAG Ringkøbing-Skjern,Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune og Stadil-Vedersø Sogneforening,Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark er positiv overfor mulighederne for at etablereboliger og virksomheder i alle typer overflødiggjorte bygninger. Danmarks Naturfredningsforening(DN) finder det positivt, at lovforslaget genetablerer kommunernes kompetence tillandzonetilladelser. Friluftsrådet fremhæver det positive i, at der indføres ens regler for allekommuner. Dansk Byplanlaboratorium tilslutter sig forslaget, men ønsker stærkere kobling tilkommuneplanen. Akademirådet og Landbrug og Fødevarer er positiv over for erhverv i eksisterendeoverflødiggjorte bygninger og positiv over for ens regler for alle kommuner. Dansk Land- ogStrandjagt hilser alle lempelser velkommen.Friluftsrådet, DN og Den danske Landinspektørforening udtrykker synspunkter omkring, atlanddistriktsbestemmelsen er et brud med traditionen for planlægningen i Danmark bl.a. til sikringmod spredning af bebyggelsen, herunder erhverv, i det åbne land. Friluftsrådet og DN er imod, atlanddistriktsbestemmelsen omfatter kystnærhedszonen, og Dansk Byplanlaboratorium ogArkitektforeningen ønsker planlægning i kystnærhedszonen som forudsætning forlanddistriktsbestemmelsens anvendelse.Nyborg Kommune ønsker landdistriktsbestemmelsen udvidet til at gælde alle landzoner, mensHORESTA ønsker de nuværende særregler for udvalgte kommuner udstrakt til hele landet.

For Landbrug og Fødevarer er det afgørende, at det åbne land fortsat forbeholdesjordbrugserhvervet, og at stigende bosætning i vanskeligt stillede landdistrikter ikke begrænser driftog innovation af alle landbrug og andre erhverv og finder i øvrigt, at der er tale om så afgørendeændringer, at definitioner og kriterier mv. bør lovfæstes.Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Akademisk Arkitektforening finder, at forslagetnæppe vil få den store betydning.DN og Friluftsrådet udtrykker bekymring for, at tilladelser til nye boliger i tilknytning til landsbyer,vil resultere i tomme landsbybymidter og ønsker en øvre grænse for, hvor mange landzonetilladelsertil nye boliger, der kan imødekommes omkring en landsby eller i et lokalplanområde inden for enårrække. Lolland Kommune og Akademisk Arkitektforening påpeger, at tilladelser til nye boliger vilkunne forværre problemet med tomme bygninger. Lolland Kommune ønsker mulighed for nyeboliger nær strand og natur uanset nærhed til landsbyer o.l. Hjørring Kommune finder, at nye boligeri landzone vanskeliggør vindmølleopsætning og efterlyser ligesom Fødevarer og Landbrugvejledning for administrationen.Med forslaget er det hensigten, at der i alle de vanskeligt stillede dele af landdistrikterne skabesbedre muligheder for helårsbosætning og for realisering af erhvervsinitiativer på baggrund af enhelhedsorienteret planlægning.Landdistriktsbestemmelsen kan også anvendes i kystnærhedszonen, men hensynet til landskabs- ognaturressourcerne er skærpet. Byggeri i landzonen, der udføres i etaper, sammenlægges vedbedømmelse af, hvornår der indtræder lokalplanpligt. Kommunerne kan fortsat fastsætteretningslinjer for landzoneadministrationen i kommuneplanen. Lovforslaget vil blive fulgt op af envejledning.Betydningen af en helhedsorienteret planlægning og natur- landskabs- og nabointeresser m.v. erblevet fremhævet i lovforslagets bemærkninger, ligesom det understreges, at lempelserne, bl.a. vedr.opførelse af en nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer, skal ses isammenhæng med genindførslen af den kommunale afvejning som grundlag forlandzoneadministrationen og dermed af kommunernes mulighed og ansvar for at sikre de nævnteinteresser. Regeringen har tillid til, at kommunerne løfter dette ansvar og, uanset lempelserne, f.eks.meddeler afslag på opførelse af en ny helårsbolig, hvis antallet af opførelsestilladelser omkringsamme landsby inden for en årrække tilsiger, at landsbyen i stedet udvides via en lokalplan.Kommunernes afgørelser efter loven vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af en bredkreds af klageberettigede. Endelig vil landdistriktsbestemmelsen blive evalueret 5 år efter lovensikrafttræden.I lovforslagets bemærkninger præciseres desuden, at hensynet til naboer også omfatter hensynet tilnabolandbrugsejendomme, og at hensynet til planlægningen i form af retningslinjer til varetagelsenaf de jordbrugsmæssige interesser og udpegning af særlig værdifulde landbrugsområder ogsåomfattes af de hensyn, der skal tilgodeses. I øvrigt er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget pådette punkt.

Præciseringer af landdistriktsbestemmelsen”Udviklingshensynet” og andre hensynAkademirådet finder, at hensynet til ”udviklingen” er for elastisk og vil kunne misbruges til byggeripå bekostning af kulturhistorie og sammenhænge af arkitektonisk og natur- og landskabsmæssigkarakter, og ønsker derfor krav om en samlet arkitekturpolitik kombineret med regionalt overbliksom forudsætning for anvendelsen af landzonedistriktsbestemmelsen. Transportministeriet ønskerhensynet til trafiksikkerhed og øvrige trafikale hensyn nævnt blandt de hensyn, der indgår vedafgørelser efter landdistriktsbestemmelsen.Det er hensigten at tillade aktiviteter, der særligt understøtter udviklingen af helårsbosætning ogerhverv i et vanskeligt stillet landdistrikt. Bestemmelsen kan kun anvendes, når der forventes enpositiv effekt heraf. Lovforslagets bemærkninger er præciseret med hensyn til trafikale forhold, mener ikke ændret i øvrigt.”Vanskeligt stillede landdistrikter”KL og Ringkøbing-Skjern Kommune forudsætter, at udpegning af vanskeligt stillede landdistriktersker på baggrund af en aktuel planmæssig vurdering og ikke ved forhåndsudpegning ikommuneplanen. DN ønsker, at størrelsen for, hvor stort eller lille et område vurderingen afarealpres, fald i beskæftigelsen og fald i befolkningen, skal vurderes på. Landbrug og Fødevarer erpå linje hermed og finder det nødvendigt med en præcis definition. Dansk Industri, Friluftsrådet,Den danske Landinspektørforening, Hjørring Kommune, Nyborg Kommune og Lolland Kommunepåpeger risikoen for forskellig praksis for, hvad der er et vanskeligt stillet landdistrikt. DanskIndustri mener, at præcisering er en forudsætning for ensartet udvikling og lige konkurrence.Friluftsrådet mener, at kriterierne i modstrid med hensigten kan bruges i langt de fleste kommuner.Landinspektørforeningen efterlyser ligesom Lolland Kommune inddeling heraf for en periode, gerneplanperioden for kommuneplanen.Ved vanskeligt stillede landdistrikter forstås landdistrikter, hvor der er et begrænset pres påarealressourcen og lav beskæftigelse og/eller fraflytning. Kriterierne ”beskæftigelse” og ”antalhusstande” vil enkeltvis sammen med kriteriet ”begrænset pres på arealressourcen” kunnebegrunde anvendelsen af landdistriktsbestemmelsen.Forslaget har til hensigt at overlade afgørelsen af, om der er tale om et vanskeligt stillet landdistrikttil kommunerne på basis af kommunens kendskab til områdets bebyggelser, nærhed til vækstcentre,erhvervsstruktur, infrastruktur og geografi mv. En yderligere præcisering i loven vil kunneindskrænke kommunernes mulighed for at foretage en helhedsorienteret planlægning og vil kunnefjerne den fleksibilitet, som er tilsigtet. Der vil blive udarbejdet en vejledning omlanddistriktsbestemmelsen, herunder om hvorledes et vanskeligt stillet landdistrikt hensigtsmæssigtkan afgrænses størrelsesmæssigt og ud fra kriterierne om begrænset pres på arealressourcen, lavbeskæftigelse (herunder beskæftigelsesfrekvens) og fraflytning målt ved fald i antal husstande. Derer derfor ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt, bortset fra en sproglig ændring afbemærkninger, så det utvetydigt fremgår, at landdistriktsbestemmelsen kun kan anvendes ivanskeligt stillede landdistrikter.

”I umiddelbar tilknytning til...” og ”Anden tilsvarende bebyggelse”DN ønsker en præcisering af, hvad der forstås ved ”i tilknytning til”. KL ønsker bedre redskaber tilat skabe den fornødne udvikling i landdistrikter, herunder i kystnærhedszonen i lyset af Natur- ogMiljøklagenævnets hjemvisning af kommuners afgørelser vedrørende ”anden tilsvarendebebyggelse”. DN, Friluftsrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune ønskerbegrebet præciseret. LAG Ringkøbing-Skjern, Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune ogSadil-Vedersø Sogneforening efterlyser også præcisering heraf med ønske om mulighed for nyeboliger ved mindre klynger af ejendomme og nuværende/tidligere landbrugsejendomme. Landbrugog Fødevarer mener, at lovforslagets udvidelse til landsbyer o.l. er langt mere lempelig i forhold tilde gældende regler.Forslaget har til hensigt at muliggøre nybyggeri af helårsboliger i umiddelbar tilknytning tileksisterende bebyggelse i landsbyer og anden tilsvarende bebyggelse, der tilgodeser princippet omsammenhængende bebyggelse i samme omfang som efter reglerne indført ved lov nr. 424 af 10. maj2011 (Danmark i balance), som nu ophæves. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser efter dennelov forventes også at fastlægge praksis efter landdistriktsbestemmelsen på dette punkt.”Overflødiggjorte bygninger”DN, Friluftsrådet og Hjørring Kommune ønsker præcisering af ”overflødiggjorte bygninger”, såforfaldne eller primitive bygninger ikke omfattes af landdistriktsbestemmelsen. DN ønsker ligesomFrihedsrådet afklaret, hvornår en bygning bliver overflødiggjort, og ønsker, at 5 års alderskravet i degældende regler for ændret anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger også skal gælde foroverflødiggjorte bygninger efter landdistriktsbestemmelsen. Gribskov Kommune ønsker præciseringaf, at landdistriktsbestemmelsen ikke tilsidesætter 5 års alderskravet for overflødiggjortelandbrugsbygninger ved anmeldelse af anvendelsesændring heraf til erhverv efter planlovens § 37..Det er hensigten, at kommunerne skal vurdere konkret, om der er tale om en overflødiggjortbygning. Lovforslagets bemærkninger er dog præciseret, så det fremgår, at det forudsættes, atoverflødiggjorte bygninger som udgangspunkt ikke er opført inden for de seneste 5 år. Dennepræcisering vil kunne understøtte kommunerne i sikringen af, at der ikke sker omgåelse af reglerne,f.eks. i form af opførelse af bygninger som erhvervsmæssigt nødvendige for en landbrugsejendomsdrift med henblik på anvendelse til andre formål inden for et kort tidsrum. Der er dog et begrænsetrum for, at kommunerne i helt særlige tilfælde kan fravige 5-årskravet. Den kommende vejledningom landdistriktsbestemmelsen vil uddybe dette, herunder med eksempler på fravigelse af 5-årskravet, fx nyere landbrugsbygninger overtaget ved tvangsauktion.Lovforslagets bemærkninger er desuden præciseret, så det klart fremgår, at en overflødiggjort boligkan tillades anvendt til erhverv, og at en overflødiggjort bygning, der er uegnet eller har væretforladt i længere tid og/eller er så forfalden eller primitiv, at den ikke repræsenterer nogen værdi afbetydning, ikke omfattes af landdistriktsbestemmelsen.Afgrænsning af mulige erhvervDN og Friluftsrådet efterlyser en indskrænkning og præcisering af mulige erhverv, der kan tillades,så miljøbelastende virksomheder ikke omfattes af landdistriktsbestemmelsen, samt retningslinjer fortransportbelastning og forurening. Landbrug og Fødevarer ønsker mulighed for oplag ogparkeringspladser til brug for erhverv i overflødiggjorte bygninger.

Betydningen af en helhedsorienteret planlægning og natur- landskabs- og nabointeresser m.v. ersom nævnt blevet fremhævet i lovforslagets bemærkninger, ligesom det understreges, at lempelserne,bl.a. vedr. etablering og udvidelse af erhverv, skal ses i sammenhæng med genindførslen af denkommunale afvejning som grundlag for landzoneadministrationen og dermed af kommunernesmulighed og ansvar for at sikre de nævnte interesser. Regeringen har som nævnt tillid til, atkommunerne løfter dette ansvar og, uanset lempelserne, f.eks. meddeler afslag på etablering ellerudvidelse af en virksomhed, hvis den konkrete afvejning, under hensyn til bl.a. virksomhedenskarakter, tilsiger det. Der kan således f.eks. ikke meddeles tilladelse, hvis væsentlige hensyn tilmiljøet taler afgørende imod. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt stille vilkår f.eks. til begrænsning afudendørs belysning og byggeriets indpasning i landskabet m.v. For så vidt angår oplag ogparkering skal en vurdering heraf indgå i landzonesagsbehandling efter landdistriktsbestemmelsen.Nybyggeri, nedrivning og udstykningDN og Friluftsrådet ønsker mulighed for at tinglyse vilkår om nedrivning ved enkelttilladelser tilnybyggeri, samt overvejelser om oprydning ved nedlæggelse af eller flytning fra det tilladte byggeri,eller krav om bidrag til en nedrivningspulje.Lolland Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune ønsker mulighed for atfjerne faldefærdige boliger i det åbne land mod tilladelse til en ny bolig med mere attraktivplacering. Tilsvarende ønsker Nyborg Kommune mulighed for erhverv i nyopførte bygninger, somerstatning for forfaldne eller dårligt indrettede bygninger. I lighed hermed ønsker LAG Ringkøbing-Skjern, Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune og Sadil-Vedersø Sogneforeningmulighed for etablering i nybyggeri i en afstand op til 1000 m fra nedrivningsmodne ejendommemod nedrivning af den pågældende ejendom.Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre de gældende regler og praksis for vilkårsfastsættelse.Herefter kan der stilles vilkår om fjernelse af bygninger, når nedrivningen heraf har direkte relationtil det ansøgte. Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.Udstykning til nye helårsboliger og beskatningLandbrug og Fødevarer efterlyser om og i hvilket omfang, der kan foretages udstykning efterlanddistriktsbestemmelsen.Formålet med landdistriktsbestemmelsen er at give mulighed for nybyggeri af helårsboliger ogetablering af helårsboliger i overflødiggjorte bygninger. Det omfatter også fornøden udstykning iforbindelse hermed. Bemærkningerne i lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.2. Ændringer for kystnærhedszonenFølgende har afgivet høringssvar vedrørende ændringen af reglerne om planlægning inden forkystnærhedszone i yderområderne: Danmarks Naturfredningsforening (DN), Friluftsrådet, DanskByplanlaboratorium, Ringkøbing-Skjern Kommune, Lolland Kommune, VesthimmerlandsKommune, Region Midtjylland og Guldborgsund Kommune.

DN, Friluftsrådet, Dansk Byplanlaboratorium bakker op om ændringen, hvorved muligheden for, atministeren kan meddele tilladelse til planlægning inden for kystnærhedszonen uden ensærligplanlægningsmæssig begrundelse i yderområderne, ophæves.Vesthimmerlands Kommune og Horesta er imod ophævelsen af bestemmelsen. Horesta så helst, atman lod bestemmelsen udrulle til samtlige kommuner.Ringkøbing-Skjern Kommune mener, at planlovsændringen kun vil få mindre betydning forkommunen, men samtidig finder kommunen, at de generelle regler er meget strenge. LollandKommune vurderer heller ikke, at planlovsændringen vil betyde en væsentlig forringelse forkommunen, da de mener at kravene til en ansøgning gjorde det svært at søge om tilladelse efterbestemmelsen, som nu ophæves.Region Midtjylland anbefaler i deres høringssvar sammen med de 19 midtjyske kommuner, at statenmuliggør bebyggelse eller nye turismefaciliteter ét sted i regionen, når tilsvarende anvendelseophører andet steds i regionen.Guldborgsund Kommune påpeger, at det tages for givet, at allerede meddelte tilladelser opretholdes.Med lovforslaget er det hensigten at fjerne særreglen for planlægning inden for kystnærhedszonen ide 29 kommuner i yderområderne, således at der igen gælder samme regler i hele landet.Bestemmelserne vil medføre en bedre beskyttelse af landets kystlandskaber, som udgør en vigtignational ressource, og hvor der er stort pres for byudlæg og byggeri. En hensigtsmæssig ogvelbegrundet planlægning inden for kystnærhedszonen vil dog fortsat kunne ske. Der afholdes i 2013en konference om planlægning i kystnærhedszonen.Tilladelser til planlægning inden for kystnærhedszonen meddelt af miljøministeren opretholdes efterlovens ændring, og kommunerne kan fuldføre kommune- og lokalplanlægning på baggrund af entilladelse.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.3. DetailhandelGenerelle bemærkningerAkademisk Arkitektforening, Coop Danmark og De Samvirkende Købmænd er positive over forændringerne af planlovens detailhandelsregler. Kommunernes Landsforening (KL) vil lade det væreop til den enkelte kommune at vurdere, hvor og hvordan butikslivet i de enkelte byområder skaludvikle sig. Gribskov Kommune og Silkeborg Kommune noterer, at muligheden for at flytte storebutikker i bymidten ikke ændres. Dansk Erhverv ønsker at sikre spændende og levende bymidter,men har ingen specifikke bemærkninger til lovforslaget. Lemvig Kommune ønsker restriktive reglerfor etablering af store udvalgsvarebutikker i de større byer. Lolland Kommune vurderer samlet set,at lovforslaget ikke giver de store forringelser på detailhandelsområdet for kommunen.

Store udvalgsvarebutikkerFølgende ønsker muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2i byermed mindre end 40.000 indbyggere fastholdt: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, HolbækKommune, Holstebro Kommune, Vordingborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, DanskSupermarked, Ejendomsforeningen Danmark, Nobia samt Daugaard Pedersen A/S.Følgende ønsker muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker i eksisterendeaflastningsområder fastholdt: Næstved Kommune, Kolding Kommune, Dansk Supermarked ogEjendomsforeningen Danmark.Der er endvidere fremsat forskellige forslag til alternative ændringer i bestemmelserne om storeudvalgsvarebutikker. Dansk Industri foreslår blandt andet, at det overvejes om der er steder iDanmark, hvor borgerne ikke har adgang til større detailhandel som f.eks. på Bornholm.Dansk Supermarked beklager især ophævelsen af mulighederne for at udvikle større butiksenhederog peger på hypermarkeder som det mest produktive butiksformat. Dansk Supermarkedunderstreger, at den danske butiksstruktur er under kraftig forvandling i retning af færre butikkerblandt andet fordi kunderne finder store butiksenheder uden for bymidterne attraktive. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen påpeger ligeledes, at begrænsninger i størrelser og placeringer af butikker ermed til at hæmme produktivitetsvæksten, men er samtidig opmærksom på, at der skal tages hensyntil tilgængeligheden for alle trafikarter, herunder især gående, cyklende og kollektiv trafik.Hillerød Kommune og Gribskov Kommune ønsker, at landsplandirektivet for detailhandel ihovedstadsområdet ændres, så der skabes mulighed for store udvalgsvarebutikker i bymidten.Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 viser, at især udvidelser af eksterneaflastningsområder og placering af store udvalgsvarebutikker uden for bymidterne påvirkerdetailhandlen negativt i landdistrikterne.For at understøtte attraktive bosætningsmuligheder ilanddistrikterne og de mindre byer er det vigtigt, at detailhandelsudviklingen ét sted ikke sker påbekostning af detailhandelen i de mindre omkringliggende samfund.På den baggrund ophæverlovforslaget muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2undtaget ibymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere og i udpegede aflastningsområder ihovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Grænsen på 40.000 indbyggere er fastsatfor at sikre, at det alene er de store byer, der i sig selv bidrager med et stort kundegrundlag, og somi forvejen tiltrækker mange kunder fra oplandet, der får mulighed for at lave de meget storeudvalgsvarebutikker.Planloven har bl.a. til formål at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvortransportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Det sker bl.a. ved atfastholde et varieretog fintmasket net af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker også i de mindre og mellemstore byer iDanmark. Ændringerne i detailhandelsbestemmelserne i lovforslagetomhandler alene planlægningfor udvalgsvarebutikker.Med lovforslaget fjernes de nuværende regler om store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2i byermed færre end 40.000 indbyggere uden for hovedstadsområdet, og en revision af landsplandirektivet

for detailhandel i hovedstadsområdet, der giver mulighed for store udvalgsvarebutikker i f.eks.Hillerød, er derfor ikke umiddelbart aktuel.Landsplandirektiv for udvalgsvarebutikker uden for bymidten i særlige tilfældeFølgende har synspunkter vedrørende mulighederne for at udarbejde landsplandirektiver forudvalgsvarebutikker uden for bymidten efter § 5 m, stk. 6: Dansk Supermarked og Nobia ønskermuligheden opretholdt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen noterer, at lovforslaget fjerner enuhensigtsmæssig forskelsbehandling af både byer og kommuner, og har derfor ingen yderligerekommentarer. Erik O. Jensen har konkrete kommentarer til udarbejdelsen af et forslag tillandsplandirektiv.Overgangsbestemmelserne gælder alene gennemførelse af landsplandirektiver forudvalgsvarebutikker uden for bymidten i særlige tilfælde, jf. planlovens § 5 m, stk. 6. I udarbejdelsenaf et forslag til landsplandirektiv indgår en miljøvurdering af forslaget, og først når et forslag harværet i høring, vil miljøministeren tage stilling til, om et landsplandirektiv skal udstedes.Butikker, som forhandler særligt pladskrævende varerFølgende har synspunkter vedrørende butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer:KL og Nobia ønsker, at køkkenbutikker skal være omfattet af bestemmelserne om butikker, derforhandler særligt pladskrævende varer. Danske Møbelhandlere ønsker, at møbelbutikker fastholderden særstatus, som møbelbutikker med særligt pladskrævende varer har i den nuværende lovgivning.Køkkenbutikker har generelt en størrelse på mindre end 2.000 m2, som er den maksimale størrelsefor udvalgsvarebutikker. I lovforslaget er der ikke ændret på bestemmelserne om butikker, derforhandler særligt pladskrævende varer, og herunder heller ikke på de særlige bestemmelservedrørende møbelbutikker, som kan placeres uden for bymidten, hvis der redegøres for, at enplacering i bymidten ikke er mulig.OvergangsbestemmelserFølgende ønsker overgangsbestemmelser for igangværende projekter for store udvalgsvarebutikker:Dansk Supermarked, Kolding Kommune, Ejendomsforeningen Danmark, Advokatfirmaet HenningMoritzen samt Daugaard Pedersen A/S. De Samvirkende Købmænd ønsker derimod, at lovforslagetfår virkning allerede fra fremsættelsen for at undgå forhastet og uhensigtsmæssig planlægning.En hurtig ikrafttræden sker med den hensigt at undgå gennemførelse af uhensigtsmæssigplanlægning på baggrund af de bestemmelser, som ophæves. Naturstyrelsen har kun kendskab tilenkelte planforslag for store udvalgsvarebutikker, der er udarbejdet efter lovændringen i 2011, meningen af disse planforslag er endnu endeligt vedtagne. Når der hverken foreligger vedtagnekommuneplanrammer eller lokalplaner for konkrete projekter for etablering af storeudvalgsvarebutikker, er der ikke efter planloven et retskrav på realisering af et projekt.Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget i relation til ovennævnte bemærkninger.

Arkitektforening, Boxer TV A/S, Branchen ForbrugerElektronik, Canal Digital A/S, Dansk Energi,Dansk Idebaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM),Dansk Industri, Den DanskeLandinspektørforening, Den Kristne Producentkomité,Forbrugerrådet,Lolland Kommune,Ringkøbing-Skjern Kommune, Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), TDC A/Sog Viasat A/S.Høringsparterne er overordnet positive overfor, at tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg ilokalplan- og servitutbestemmelser ophæves.Boxer TV A/S, Canal Digital A/S, Viasat A/S, Dansk Energi og Dansk Industri har særligtbemærket, at tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg bør afskaffes straks frem for efter enovergangsperiode på to år med en undtagelse alene for fællesantenneforeninger med størregældsætning. Boxer TV A/S, Canal Digital A/S og Viasat A/S finder endvidere, at undtagelsen kunskal gælde gældsatte fællesantenneforeninger, der ikke har afhændet deres anlæg til en kommercieloperatør.Der foreslås en overgangsperiode for at sikre, at de eksisterende fællesantenneforeninger harmulighed for at afvikle eventuel restgæld i de fællesantenneanlæg, de ejer. Overgangsordningen skalimidlertid også sikre, at foreningerne kan tilpasse eller afvikle løbende leverandørforhold ogforpligtelser overfor medlemmer samt opfylde andre krav, som f.eks. bortskaffelse af fysiske anlæg,før de økonomiske vilkår for driften ændres ved lovændringen. En overgangsperiode er såledesnødvendig for fællesantenneforeninger både med og uden større gældsætning. Samme hensyn gørsig i princippet gældende, hvor en kommerciel operatør har overtaget administrationen eller driftenaf et fællesantenneanlæg, og der lægges derfor op til en overgangsperiode på to år for alleomfattede lokalplan- og servitutbestemmelser. Dette vil samtidig sikre en klar og entydig frist for deberørte parter.I overgangsperioden vil det være muligt at søge om dispensation fra lokalplanbestemmelser omtilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg hos kommunalbestyrelsen, ligesom der her vil kunnesøges om tilladelse til at fravige servitutbestemmelser herom.Boxer TV A/S, Canal Digital A/S og Viasat A/S har desuden særligt bemærket, at kommunerne børopfordres til at informere borgerne om deres eksisterende rettigheder og pligter og omlovændringens betydning, ligesom det foreslås, at der informeres herom på Kulturministerietshjemmeside.Kommunerne har i afgørelsessager pligt til atyde vejledning og bistandtil personer, der retterhenvendelse til kommunen,men detvil være op til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan dergenerelt informeres om den gældende regulering og om lovændringens betydning. I forbindelse medlovændringen vil der blive lagt information om den gældende regulering og om lovændringensbetydning på både Naturstyrelsens og Kulturministeriets hjemmeside. Kommuner såvel som privateaktører vil kunne henvise hertil.Ringkøbing-Skjern kommune har udtrykt bekymring for forslagets betydning for bevaringsværdigbebyggelse i forhold til opsætning af skæmmende individuelle antenner.

5. Antenner til mobilkommunikation i landzoneErhvervs- og Vækstministeriet, Vordingborg, Gribskov, Ringkøbing-Skjern, Lolland og Lemvigkommuner, Energistyrelsen, Danske Regioner, Region Midtjylland samt Dansk Energi, Rådet forStørre Badesikkerhed, Landbrug og Fødevarer, TDC, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Teleindustrienog IT-Branchen, Den Kristne Producentkomité ogDansk Idebaserede Lokale Elektroniske Medier(DILEM) har fremsendt bemærkninger til forslaget om antenner til mobilkommunikation og hilsergenerelt forslaget velkommen.Erhvervs- og Vækstministeriet peger på, at der med forslaget gives yderligere incitamenter til atplacere mobilantenner, hvor påvirkningen af det åbne land minimeres, og at mobilselskabernesamtidig får bedre mulighed for at udbygge med mobilantenner i tyndt befolkede områder, hvor derer dårlig mobildækning. Dette vil gavne både mobiltale- og bredbåndsdækning.Lemvig Kommune peger på, at opgaven med at skaffe bedre dækning kun løses, hvis der rent faktisketableres dækning.Lolland Kommune peger på, at den administrative lettelse er begrænset, da der ikke er mangeskorstene over 20 m og siloer er normalt kun 12 m høje.TDC, Dansk Erhverv, Teleindustrien og IT-branchen peger på, at det af hensyn til at sikre den bedstmulige dækning ofte vil være mest optimalt at opsætte en ny og helt rigtigt placeret mast i stedet forat benytte mindre uhensigtsmæssigt placerede eksisterende master eller bygningsstrukturer. Derforbør den foreslåede bestemmelse gælde for opsætning af antenner på alle former for master ogeksisterende høje bygningskonstruktioner, og kravet om landzonetilladelse bør fjernes for etableringaf mobilmaster i landområder, så det kun kræver en byggetilladelse. Dansk Industri ønskertilsvarende, at mobilantennemaster som udgangspunkt skal kunne opsættes uden landzonetilladelseog alene med byggetilladelse.

Region Midtjylland finder det ønskeligt, hvis der i kommune- og lokalplaner kan indsættesbestemmelser med henblik på at undgå f.eks. synlige antenner m.v. ved bevaringsværdige bygningerog landskaber. Den Kristne Producentkomité og DILEM finder det ønskeligt, hvis også f.eks.antenneforeninger får samme muligheder for at opsætte antenner på diverse tårne og master ilandskabet.Forslaget om at fjerne kravet om landzonetilladelse til opsætning af mobilantenner på eksisterendemaster, siloer og høje skorstene skal ses som afvejning af hensynet til landskabet og hensynet til atunderstøtte udviklingen i landdistrikterne ved at sikre bedre dækning for mobil kommunikation.Efter en afvejning af disse hensyn er det vurderet, at det vil kunne rummes inden for lovens formål,at antennepaneler fritages for tilladelseskravet i de nævnte tilfælde. Derimod findes hensynet tillandskabet og landskabsinteresserne ikke tilstrækkeligt sikret, hvis kravet om landzonetilladelsefjernes for opsætning af antennemaster.Tilsvarende gælder fsva forslagene om, at også andre former for antenner skal kunne opsættes påeksisterende bygninger. Af hensyn til sikring af landskabsinteresserne ophæves tilladelseskravetderfor heller ikke i forhold til at opsætning af antennerne ovenpå f.eks. siloer, og for vissebygningers vedkommende, f.eks. kirker og herregårde, af hensyn til kulturhistoriske interesser .Lovforslaget er derfor ikke ændret som følge af forslagene.For at klargøre praksis og derigennem lette administrationen vil Naturstyrelsen udarbejde en nyvejledning til planloven om praksis fsva opsætning af antennemaster i landzone.Fsva det af region Midtjylland anførte om synlige antenner ved bevaringsværdige bygninger,bemærkes, at det allerede i dag er muligt at fastsætte bestemmelser herom i en lokalplan.

6. Øvrige bemærkningerAkademisk Arkitektforening anbefaler et udredningsarbejde til revision af planloven underhenvisning til lovens kompleksitet som følge af mange revisioner.Akademirådet ønsker, at vurdering af indgreb i landskabet sker på regionalt niveau.Såfremt landdistriktsbestemmelsen gennemføres, ønsker Landbrug og Fødevarer ændring afmiljøreglerne, så de ikke gælder for boliger etableret efter landdistriktsbestemmelsen, samt ændringaf ejendomsavancebeskatningsloven, så stuehuse friholdes for beskatning i de tilfælde, hvor de i dagkan sælges skattefrit, da landdistriktsbestemmelsen vil kunne medføre større beskatning ved salg aflandbrugsejendomme, der støder op til landsbyer, og hvor der kan udstykkes.Vordingborg Kommune ønsker yderligere forenklinger i naturbeskyttelsesloven og planloven, f.eks.lempelse af høringsprocedurer og miljøvurderinger i landzone. Lemvig Kommune ønsker mulighedfor mere differentieret administration af de hensyn, der skal tages for at bevare kulturlandskabet.

Nyborg Kommune ønsker, at landzonebestemmelsernes skelnen mellem fritids- og heltidserhvervophæves, så glidende udvikling muliggøres, og ønsker mulighed for landzonetilladelse tillokalplanpligtig midlertidig indkvartering af medarbejdere uden udarbejdelse af lokalplan.Forslagene behandles ikke i sammenhæng med dette lovforslag.Øvrige høringssvar, der ligger uden for lovforslaget om Nye muligheder i landdistrikterneDansk Akvakultur ønsker, at akvakulturer defineres som værende landbrug med de rettigheder, somdet giver til byggeri i det åbne land og ikke en industri, som det er tilfældet i dag.Henvendelsen fra Dansk Akvakultur vil blive besvaret særskilt.Dansk Land- og Strandjagt mener, at planloven indskrænker brugsretten over private arealer.Syddansk Universitet efterlyser uvildige analyser af erhvervsudviklingen som konsekvens af dentidligere planlovsændring (Danmark i Balance). Universitetet peger på, at der er behov for en videreudvikling af planlægningspraksis i landdistrikterne.

Aktnr. AfsenderStat9468338556523528438343972679304117278914133771/721653?4022318562764236BeskæftigelsesministerietEnergistyrelsenErhvervs- og VækstministerietForsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKort- og MatrikelstyrelsenKulturministerietMinisteriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Ligestilling og KirkeSocial- og IntegrationsministerietSundhedsstyrelsenTransportministerietUddannelsesministerietØkonomi- og Indenrigsministeriet

Kommuner

Gribskov KommuneGuldborgsund KommuneHillerød KommuneHjørring KommuneHolbæk KommuneHolstebro kommuneKolding KommuneKoldings borgmesterLemvig KommuneLolland KommuneNyborg KommuneNæstved KommuneNæstveds borgmesterRingkøbing-Skjern KommuneSilkeborg KommuneThisted KommuneVesthimmerlands KommuneVordingborg Kommune

Regioner og uddannelsesinstitutioner

Region MidtjyllandSyddansk Universitet

Interessseorganisationer

3Fx

Aktnr. Afsender447845701529649698258124866117418/7567195263807368815687332035574733221105154/8424/2564Andelsboligforeningernes FællesrepræsentationAkadamirådetAkademisk ArkitekforeningBrancheforeningen ForbrugerElektronikCentralforeningen af Autoreparatører i DanmarkDansk AkvakulturDansk ArbejdsgiverforeningDansk ByplanlaboratoriumDansk EnergiDansk ErhvervDansk FjernvarmeDansk Land og StrandjagtDanske MøbelhandlereDanske RegionerDe Samvirkende KøbmændDen danske landinspektørforeningDen Kristne ProducentkomiteDansk IndustriDansk Idebaserede Lokale Elektroniske MedierDanmarks NaturfredningsforeningEjendomsforeningen DanmarkForbrugerrådetFriluftsrådetHORESTAKommunernes LandsforeningLAG Ringkøbing-Skjern og Stadil-Vedersø SogneforeningLandbrug & FødevarerRealdaniaRådet for Større BadesikkerhedSammenslutningen af medier i lokalsamfundetTeleindustrien og IT-BranchenVandværker i DanmarkÆldre Sagen

Private virksomheder

Advokatfirmaet Henning MoritzenCOOP DanmarkCOOP DanmarkDansk SupermarkedDaugaard Pedersen A/SFSR Danske RevisorerHi3G Denmark ApS

Kommuner

Regioner og uddannelsesinstitutioner

Interessseorganisationer

Private virksomheder

Borger