Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Nye muligheder i landdistrikterne for erhverv og helårsboliger, ændring af regler om planlægning i kystområder og til butiksformål, ophævelse af tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantenneanlæg og opsætning af panelantenner og teknikskabe i landzone).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 07.02.2013. 1. behandling 21.02.2013. Betænkning 20.03.2013. 2. behandling 02.04.2013. Tillægsbetænkning 02.04.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører.

Med L 147 ønsker regeringen, Enhedslisten og De Konservative igen at fratage nogle kompetencer fra kommunerne, nogle muligheder for at bestemme i eget pastorat. Det gælder muligheden for udvikling i kystnærhedszonen. Det gælder udviklingen i kommunens handelsliv. Her er det altså åbenbart regeringens og de to partiers opfattelse, at vi her på stenbroen er bedre til at bestemme, hvad der er bedst for de her kommuner. Det er politik, og vi må konstatere, at det er vi ikke enige i, men sådan er det. Det er jo set før i den her sal.

Grunden til, at jeg egentlig tager ordet nu her igen, er for at gøre opmærksom på, at det lovpres og det lovsjusk, der er om L 147, altså fortsætter. Et flertal pressede i tirsdags et mindretal i udvalget til at afgive tillægsbetænkning. Der er stadig væk ubesvarede spørgsmål i den her sag, og derfor ønskede mindretallet mere tid til at gøre lovbehandlingen færdig. Det blev ikke accepteret. Flertallet pressede en tillægsbetænkning igennem.

Det her er mere og mere et billede af at være en type lex Randers, altså noget, man vil presse igennem af hensyn til en enkeltsag i Randers Kommune. Jeg synes, at det er meget uheldigt, og det er for mig ukendt. Jeg har ikke siden 2007 oplevet, at et lille flertal på den måde presser en lov igennem, at man laver det her lovsjusk, at man hele tiden tvinger et mindretal, som ikke får lov til at få svar på de spørgsmål, der ligger.

Så jeg vil anbefale, at vi udsætter tredjebehandlingen, at vi går tilbage til den oprindelige tidsplan og dermed giver mulighed for, at alle spørgsmål bliver besvaret i den her sag. Tak.

Det er hr. Michael Aastrup Jensen som privatist. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige noget lidt i tråd med vores ordførers tale den her sag. Vi havde jo andenbehandlingen for 2 dage siden, hvor vi var flere, der efterspurgte en konkret holdning hos regeringen og regeringspartiernes medlemmer til, hvordan man vil adressere, at der altså er rigtig mange spørgsmål i forbindelse med den her sag, ikke mindst efter at den nu bliver jaget igennem, efter at man allerede havde vedtaget en tidsplan og nu har fremrykket tidsplanen imod det store mindretals ønske. Nu står vi så her ved tredjebehandlingen, og der er stadig væk en masse spørgsmål fra Landdistriktsudvalget og også fra en lang række medlemmer, som ikke er blevet besvaret.

Det vil sige, at alt den der snak, man havde før valget, om, at nu skulle man have god regeringsførelse, og at nu skulle man sørge for at få alle ting vendt og give mindretallet mulighed for at blive hørt osv., bare var ren og skær ordgejl. Det var bare sådan noget varm luft, uden at der reelt var nogen som helst vilje til at bakke det op. Jeg synes, at det, vi nu er vidne til, er dybt, dybt sørgeligt. Jeg synes, at det, vi er vidne til, er dybt, dybt kritisabelt.

Vi er en situation, hvor der er 100.000 borgere i Randers Kommune, som nu bliver taget som gidsler i det her politiske spil, hvor beslutningen åbenbart bare er op til flertallet i den her sal, som med al vold og magt ønsker at sørge for, at den socialdemokratiske borgmester i Randers og hans flertal i byrådet ikke får held til at sikre, at der kommer et stort varehus i Randers Kommune. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg forstår ikke, at man har den her holdning, at man bare lader alle ens flotte idealer gå fuldstændig fløjten.

Jeg har jo under andenbehandlingen gentagne gange spurgt miljøministeren, om hun ikke kunne komme på talerstolen og prøve at retfærdiggøre, hvorfor man ændrer den her tidsplan, retfærdiggøre, hvorfor man ikke vil give sig tid til at besvare alle de her mange spørgsmål, men miljøministeren har været så arrogant bare at blive siddende og har overhovedet ikke ønsket at svare det her Folketing på de her konkrete spørgsmål. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er arrogant. Jeg forstår virkelig ikke de folketingsmedlemmer fra regeringspartierne, som bare vil sidde det overhørig. Jeg forstår det ikke.

Det, jeg er vidne til nu, er nok det mest skuffende for mig i mine år som folketingsmedlem, og jeg håber virkelig, at der sidder nogle folketingsmedlemmer blandt regeringspartierne, som virkelig ikke bare mener, at det med god regeringsførelse skal være ordgejl, men at man virkelig også skulle tage og prøve at efterleve det en gang imellem. Tak.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu synes jeg måske også, at det er lidt arrogant af hr. Michael Aastrup Jensen at påstå, at det er ministeren, der dirigerer vores terminer for, hvordan vi behandler lovforslag i Folketinget. Hr. Michael Aastrup Jensen ved jo udmærket godt, at Miljøudvalget har vedtaget en ny tidsplan på et forslag fra mig, og derfor er det helt uberettiget, at han nu kaster sig over miljøministeren. Han burde jo kaste sig over mig, og det kan han så få anledning til at gøre.

Jeg vil bare stille et enkelt spørgsmål til hr. Michael Aastrup Jensen, og det er: Hvor lang tid gik der, fra landdistrikterne stillede det første spørgsmål, og indtil de stillede det andet spørgsmål, når det er sådan, at man nu har stillet spørgsmål, som man ikke kan få svar på? Det kunne jo være, fordi man har sovet systematisk i timen i flere måneder. Det er vel i virkeligheden det, der sker, nemlig at Venstre har sovet i timen og derfor har brug for ekstra tid, og det synes jeg bare ikke at vi kan tage hensyn til i den her proces. Der har jo været masser af tid, siden lovforslaget blev fremsat, til at stille spørgsmål, der har været masser af tid til deputationer, der har været masser af tid til samråd. Der har været tid til en rigtig, rigtig grundig behandling, så alle Venstres dårlige argumenter imod lovforslaget er så rigeligt kommet frem.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Allerførst vil jeg sige, at jeg synes, det er lidt sjovt, at Enhedslisten nu åbenbart har en storhedsfornemmelse af, at de skulle have flertal alene i det her Folketing og derfor også i udvalget til, at de selv kan beslutte, om tidsplaner skal revideres eller ej.

Jeg havde jo et samråd med miljøministeren, hvor jeg gentagne gange spurgte miljøministeren, om miljøministeren havde nogen som helst andel i, at den her tidsplan blev revurderet. Jeg fik ingen svar, selv om jeg gentagne gange spurgte ind til det. Derfor ved vi jo ikke, hvilken rolle miljøministeren har spillet i det her – for al ære og respekt, vil jeg sige til hr. Per Clausen, men det er ikke noget, Enhedslisten selv kan bestemme.

Med hensyn til at Venstre skulle har sovet i timen, vil jeg sige, at vi har stillet spørgsmål på spørgsmål på spørgsmål, vi har rejst debatten under andenbehandlingen, vi har også taget tingene op i samråd, og nu har vi taget det op ved tredjebehandlingen. De eneste fra regeringspartierne og deres venner, der har taget ordet, er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen. Det må selv hr. Per Clausen have en grim smag i munden over, for hvis man ønsker en retfærdig debat – også af hensyn til de borgere, der er i Randers Kommune – er det mindste, man kan gøre, ikke at være så arrogant, at man ikke at have lyst til at tage ordet. Er hr. Per Clausen ikke enig i det?

Hr. Per Clausen.

Det, jeg bare forsøger at sige til hr. Michael Aastrup Jensen, er den banale kendsgerning, at det ikke er ministeren, der bestemmer den tid, vi bruger på at behandle et lovforslag i Folketinget, men at det er Folketinget.

Jeg vil så sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at grunden til, at jeg har taget ordet flere gange i den her sag, er nok, fordi det er mit forslag, som et flertal i udvalget har vedtaget – et flertal, der ud over Enhedslisten består af regeringspartierne og Det Konservative Folkeparti. De har vedtaget forslaget fra min side, og det er jeg da glad for og tilfreds med. Derfor synes jeg også, at jeg har en særlig forpligtelse til at forsvare det standpunkt.

Jeg vil bare sige til Michael Aastrup Jensen, at jeg er helt enig: Venstre har stillet rigtig mange spørgsmål, der har været samråd i udvalget, der har været deputationer. Ja, vi har været igennem hele den proces, som man skal igennem, før man på fuld forsvarlig vis kan vedtage et lovforslag. At Venstre så er uenig, er jo Venstres anliggende og Venstres ansvar. Og om det er af hensyn til borgerne i Randers eller det er af hensyn til Bilka, at man indtager det standpunkt, man gør, ved jeg jo ikke, men jeg ved, at Venstre indtager et andet standpunkt, og det vil jo komme til klarhed, når vi stemmer om lovforslaget, som er et rigtig godt lovforslag.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jamen jeg vil også være den første til at rose, at hr. Per Clausen i det mindste tager ordet. Jeg synes da, at hr. Per Clausen skulle sige til sine venner i Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre og ikke mindst til miljøministeren, at det kunne være fint, hvis de også ville gøre sig den anstændighed at tage ordet, når vi nu stiller så mange spørgsmål til den her sag fra Venstres side. Så det vil jeg da gerne takke for. Det er så bare sørgeligt, at hr. Per Clausen åbenbart ikke har magt på det område til at få presset sine venner til at tage ordet.

Hr. Per Clausen siger, at vi har været igennem en lang proces, men der er jo stadig væk spørgsmål, der ikke er besvaret. Der er jo stadig væk spørgsmål fra udvalg, der ikke er besvaret. Hvis det var hr. Per Clausen, der var i en sådan situation, ville hr. Per Clausen så også bare sidde tilbage og sige: Nå, men det er i orden? Hr. Per Clausen ville selvfølgelig sige, at det er uhørt at få tredjebehandlet en sag, hvis der stadig væk er spørgsmål, der ikke er besvaret. Det handler om anstændighed. Det handler om anstændighed over for Folketing.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Så har hr. Jørn Dohrmann bedt om ordet som ordfører.

Tak for det. Vi må fra Dansk Folkepartis side sige, at vi også synes, det er uhørt, at man, når en sag er begæret tilbage til udvalget, så ikke ligesom tager den problemstilling op og siger, at det er det, vi skal tale om nu. Det, der er problemet, er jo, at der stadig væk er spørgsmål, som er stillet, men som ikke er besvaret. Og så mener vi jo, at den anden problemstilling, som man heller ikke har taget hensyn til, er, at der er to udvalg, der sidder og behandler den her sag, og nu har vi resultatet, nemlig at Miljøudvalget prøver at tromle Landdistriktsudvalget. Det synes vi er ret uheldigt, når vi kan se, at vi ikke har fået svar på de spørgsmål, der er rejst.

Så må jeg bare i forbindelse med behandlingen af den her sag sige til hr. Per Clausen, at i uge 10 er mange folketingsmedlemmer slet ikke her på Christiansborg, og at der har været påske. Alle de der dage har egentlig ikke været til rådighed for folketingsmedlemmerne, så derfor kunne vi, hvad angår den her sag, roligt have nogle flere arbejdsdage, inden man nu prøver at tryne det igennem. Derfor kunne det jo være ret interessant at høre, hvad også De Konservative mener om, at man fik den her sag tilbage til udvalget, fik svar på de spørgsmål, der mangler at blive besvaret, for det er uhørt, at man prøver at stemme en sag, som ikke er fuldt belyst, og hvor ikke alle spørgsmålene er besvaret, igennem. Derfor vil vi da håbe på, at Folketinget vil sige ja til at få det sendt tilbage til udvalget, så vi kan få svarene. Så kan det godt være, at det skal være med en anden tidsplan, end hvad der er foreslået fra talerstolen. Det skal jeg ikke forholde mig til, men jeg synes, det er ret og rimeligt, at folketingsmedlemmerne kan få svar på deres spørgsmål. Tak.

Så var der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil godt sige til hr. Dohrmann, at jeg også bemærkede de meget tomme gange her på Christiansborg i uge 10. Jeg har så undersøgt, om de tomme gange skyldtes, at alle mennesker var ude at rejse. Men det skyldtes det ikke, vil jeg bare sige til hr. Dohrmanns oplysning, da hr. Dohrmann sikkert var ude at rejse. Men så vil jeg bare spørge hr. Dohrmann, om han ikke er enig med mig i, at vi altid kan skabe den situation, at der er ubesvarede spørgsmål. For det kræver jo bare, at vi stiller det sidste spørgsmål, sådan cirka samtidig med at behandlingen af sagen starter for tredje gang; så vil der altid være ubesvarede spørgsmål. Det nummer kan jeg da også lave, hver eneste gang jeg har lyst til at lave det. Og jeg takker da for inspirationen fra Venstre og fra Dansk Folkepartis side i den her sag, men jeg synes bare, at man skal lade være med at fremstille det, som om det er udtryk for, at man arbejder seriøst parlamentarisk. For det er ikke udtryk for seriøst parlamentarisk arbejde.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil bare til oplysning for hr. Per Clausen sige, at jeg ikke var ude at rejse i uge 10, og jeg kunne godt have været til møde, hvis det var. Men jeg må også sige, at hele problemet med hensyn til det her forslag jo er, at man fremrykker en tidsplan. Man har et andet udvalg, Landdistriktsudvalget, som har fået en udmelding om, hvad tidsplanen er. Så er det rigtigt, at hr. Per Clausen gerne vil have fremrykket tidsplanen med en måned, og det gør man så ved hjælp af sit flertal. Men det betyder jo bare, at der så er nogle spørgsmål, som bliver stillet, som kommer lidt senere – og her gjorde vi jo så sent som i tirsdags ved andenbehandlingen opmærksom på, at der her inden tredjebehandlingen, under udvalgsbehandlingen, ville kunne komme svar på nogle spørgsmål, som måske kunne rejse nogle nye spørgsmål. Og det er nøjagtig det, der er sket. Det er ikke en situation, vi oplever hver eneste dag, vil jeg sige til hr. Per Clausen. Der må man jo også ligesom prøve at undersøge: Hvor mange gange før er det sket, at man fremrykker en tidsplan med næsten en måned, efter at der er blevet meldt en tidsplan ud?

Så derfor: Vi kan kun betragte det her som en chikane fra hr. Per Clausens side. Altså, Folketinget skal ikke have den tid, som det nu kræver at få lovarbejdet her i Folketingssalen ordentligt belyst. Og det er jo helt nye toner.

Hr. Per Clausen.

Sagen er jo, at Landdistriktsudvalget tydeligvis har udvist en ret begrænset interesse for det her lovforslag, indtil tidsfristen blev ændret. Det er jo det ene, man kan sige til det. Det andet, man kan sige til det, er jo, som hr. Jørn Dohrmann udmærket godt ved, at det, når det gælder nogle lovforslag, så er fornuftigt at få dem vedtaget, så hurtigt som det er muligt, så de kan få retsvirkning. Det gælder også det her lovforslag. Men vi har jo på trods af det ikke insisteret på, at der skulle dispenseres fra tidsfristerne; vi har overholdt tidsfristerne. Jeg vil bare sige til hr. Jørn Dohrmann, at kernen i det her forslag jo er, at det handler om at få det gennemført, sådan at det kan få retsvirkning, for at undgå, at der sker det, at der, umiddelbart før vi får det vedtaget, på en række steder bliver gennemført nogle ting, som det her lovforslag præcis skal forhindre. Der er jo ikke nogen grund til at lægge skjul på det: Vi vil have det her lovforslag til at virke så hurtigt som muligt, for vi synes, det er et rigtig, rigtig godt og et rigtig, rigtig fornuftigt lovforslag. Hr. Jørn Dohrmann synes, det er et dårligt lovforslag, og derfor ser han det gerne udsat i så lang tid som muligt. Det kan vi godt være uenige om. Men sagen er, at der har været god tid til at behandle det her lovforslag seriøst.

Ordføreren.

Nu er der overhovedet ikke noget forkert i, at det ene udvalg stiller flere spørgsmål end det andet udvalg. Derfor kan man jo egentlig sige, at Landdistriktsudvalget startede med at stille spørgsmål ret tidligt i processen her. Hvis hr. Per Clausen tror, at der skal stilles lige så mange spørgsmål i Landdistriktsudvalget som i Miljøudvalget, så tror jeg, man har en forkert opfattelse af det.

Jeg vil bare sige, at det, der er det grundlæggende i det her, jo er det, at der er nogen, der ligesom har haft en tillid til den tidsplan, som var meldt ud – og så kan hr. Per Clausen jo oplyse, om han var til stede på mødet, dengang man første gang vedtog tidsplanen – men der kunne vi konstatere, at der lidt efter blev indkaldt til et nyt møde, hvor tidsplanen så blev rykket en måned frem. Det er da besynderligt, at vi skal se, at man skal operere efter flere forskellige tidsplaner. For så er det jo, at der sagtens kan gå koks i det i de forskellige udvalg, og at man ikke har tid til at stille de spørgsmål, og at nogle så kommer til sidst.

Der synes jeg bare at hr. Per Clausen skulle være så storsindet, at man ligesom behandler de spørgsmål på en seriøs og en ordentlig måde, og at man giver det den tid, der skal til, i stedet for at tvinge det hele igennem.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så har hr. Hans Christian Schmidt bedt om ordet som privatist.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at sige, at havde vi fulgt den oprindelige tidsplan, som vi plejer at gøre, havde ingen udvalg haft problemer. Så man kan sige, at vi havde ikke behøvet at have en lang debat i dag. Havde man bare fulgt den tidsplan for dette forslag, som man fra Folketingets side selv havde lagt, havde vi ingen problemer haft. Nu gør man det, at man fremsætter lovforslaget den 7. februar og haster en betænkningsafgivelse i Miljøudvalget igennem den 20. marts. Der er altså 1 måned og 13 dage, og det skal sambehandles i Landdistriktsudvalget.

Vi følger nøje den tidsplan, der ligger der. Vi indkalder ministeren til samråd den 2. april, hvor der er frist for spørgsmål. Samme dag, altså den 2. april, stiller udvalget spørgsmål, og vi får svar i dag kl. 9. Man må da have forståelse for, at når vi får svar på spørgsmål i dag kl. 9, kan det da være, at der er opfølgende spørgsmål. Det havde der ikke været noget problem i, for hvis vi bare havde kørt efter den oprindelige tidsplan, havde vi stillet de oprindelige spørgsmål, som vi skulle, og også de opfølgende spørgsmål, og vi havde afgivet betænkning – alt lige efter bogen.

Så jeg vil gerne have lov at sige til hr. Per Clausen: Man skal ikke begynde at fedte det her af på Landdistriktsudvalget. Vi har orden i sagerne. Det kan godt være, at Miljøudvalget sidder og beslutter nogle ting, der ændrer forudsætningerne for andre udvalg, men det må hr. Per Clausen tage med Miljøudvalget.

Jeg vil heller ikke diskutere det politiske, som jeg hører kører i Miljøudvalget, men Landdistriktsudvalget gør meget ud af det her. Vi besøger alle egne af Danmark, og vi hører om, hvad der sker på øerne og i landdistrikterne, hvor den her lov jo har stor betydning. Når vi så får bemærkninger tilbage fra dem, stiller vi selvfølgelig også spørgsmål.

Nu er det faktisk sådan, at vi her i Folketinget en gang er blevet vejledt i, hvad der sker, hvis man tromler noget igennem i et udvalg. Det er nemlig sådan, at hvis man slår op i »Håndbog i folketingsarbejdet«, kapitel 5, stk. 12, vil man se, at der meget tydeligt står:

»I praksis imødekommer udvalgene dog som hovedregel ønsker fra enkelte udvalgsmedlemmer om at udsætte betænkningsafgivelsen, som f.eks. begrundes med, at medlemmerne har brug for mere tid til at arbejde yderligere med forslaget, eller at en eller flere folketingsgrupper ikke har truffet beslutning om indstillingen til forslaget.«

Det var præcis det, der skete i Landdistriktsudvalget. Så den forudsætning er i orden. Og Præsidiet har – dengang de nuværende regeringspartier var i opposition, og de nuværende oppositionspartier var i regering – behandlet en sag om det her:

»Præsidiet behandlede i januar 2002 en klage over et udvalgs behandling af et konkret forslag, hvor et snævert flertal i udvalget besluttede at afgive betænkning, selv om mindretallet i udvalget ønskede forslaget yderligere belyst. Præsidiet udtalte i den anledning: »Som led i bestræbelserne på at højne kvaliteten i lovgivningsarbejdet, lægger Præsidiet stor vægt på, at lovforslag og beslutningsforslag får en saglig og korrekt behandling i Folketinget. Præsidiet tillægger det således særlig stor betydning, at forslagene som altovervejende hovedregel sikres en behandling, hvor det tilstræbes, at sagen bliver belyst i bred enighed udvalgsmedlemmerne imellem, inden Folketinget træffer sin beslutning«.«

Kære folketingsmedlemmer, det, som jeg på vegne af Landdistriktsudvalget i al beskedenhed beder om, er, at man retter sig efter sin egen håndbog, som man har vedtaget, og som Præsidiet har givet vejledning i hvordan skal forstås. Hvis man kører det her igennem i dag, gør man præcis det modsatte af, hvad der står her i håndbogen, og præcis det modsatte af, hvad Præsidiet har vejledt Folketinget i at gøre. Det er ikke klædeligt, og jeg havde gerne set og håber stadig væk på, at man vil stoppe behandlingen, så Landdistriktsudvalget kan få lov til at gøre sit arbejde færdigt.

Lige et øjeblik. Hr. Flemming Møller Mortensen, en kort bemærkning? Ja, Hr. Flemming Møller Mortensen, en kort bemærkning.

Mange tak. Jeg vil gerne sige til Hr. Hans Christian Schmidt: Vi sad til udvalgsmødet i tirsdags, og der blev afgivet en tillægsbetænkning. Der bliver nu fremført en voldsom kritik af regeringspartiernes lyst til at sørge for, at den oprindelige tidsplan blev overholdt. Det er det, vi er et flertal i Folketinget som står bag. Kritikken hagler ned over os fra Venstres side, der bliver citeret fra udtalelserne fra Præsidiet, og jeg må bare sige, at som socialdemokratisk ordfører har jeg en rigtig god mavefornemmelse i forhold til det her. Vi har overholdt tidsplanerne, og jeg vil spørge ordføreren: Er det ikke korrekt, at man fremfører argumenter, nu hvor spørgsmålet ikke er blevet besvaret?

Jeg er klar over, at vi startede mødet her i Folketingssalen i dag kl. 10. Klokken 4 minutter over 10 har hr. Hans Christian Schmidt stillet spørgsmål til miljøministeren, og jeg kan meddele hr. Hans Christian Schmidt, at det spørgsmål allerede er nået at blive besvaret, mens hr. Hans Christian Schmidt og jeg her har dialogen. Hvor er problemet henne? vil jeg gerne spørge hr. Hans Christian Schmidt om.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Ja, det er da meget enkelt. Svarene er kommet kl. 9. Det kan godt være, nogle har den evne, at de kan stille spørgsmål, inden de har set svaret, men jeg kan ikke. Så kl. 9 får jeg dem. Vi sidder i gruppemøde, og heldigvis kan vi jo have computere med. Så jeg starter 12 minutter over 9, og der kommer det første spørgsmål – nu har jeg ellers kun stillet et.

Men det, der er interessant, er, at vi står med hinanden her i Folketinget og debatterer, at det er for dårligt, at folketingsmedlemmer skal bruge mere end en time på at sætte sig ind i svar, de får fra ministeren. Altså, hvad er det for et niveau, vi er på vej ned på? Og det er udelukkende kun, fordi man har ændret en tidsplan. Jeg er da nødt til at sige til ordføreren, at man kan have en lige så god mavefornemmelse, som man vil, men det ændrer jo ikke på datoerne. Det er sådan, at det klokkeklart blev meddelt Landdistriktsudvalget, hvordan den plan er, og efterfølgende har Miljøudvalget lavet den om. Jeg vil så opfordre Præsidiet til at tage det op på et formandsmøde, altså at man for eftertiden holder den tidsplan, der er lavet. For et udvalg besluttede allerede i oktober, i efteråret, at sambehandle det her forslag. Vi må have en ens retningslinje at køre efter.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Dette hus har naturligvis sine regler, og det er rigtig godt, at hr. Hans Christian Schmidt kan prøve tingene af. Men et flertal i Miljøudvalget er helt enig i, at vi har fulgt procedurer, som vi skal. Til gengæld vil jeg gerne her igen benytte lejligheden til at forklare over for folk, at hr. Hans Christian Schmidt, efter Folketinget er gået i gang med at behandle sine tredjebehandlinger og andenbehandlinger i dag, har stillet spørgsmål til miljøministeren. Det er det tydeligste tegn på, at Venstre har en intention om at udstille et eller andet, som jeg ikke rigtig forstår hvad er, som urimeligt.

Det er klart, at den her sag er ideologisk bundet som så mange andre sager, der bliver taget op her i Folketingssalen, og for mig fremstår det tydeligere og tydeligere, som om Venstre har tabt en sag, som det gør rigtig ondt på Venstre at have tabt. Jeg kan til gengæld sige, at da jeg var ordfører i 2011, og Venstre lavede en ændring af planloven, gjorde det rigtig, rigtig ondt på mig som socialdemokrat. Vi afværger de ting, som Venstre traf beslutning om i 2011, derfor har jeg en rigtig god mavefornemmelse i dag, og det har hr. Hans Christian Schmidt åbenbart ikke.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Nej, men det, der er det mest kendetegnende ved ordføreren, er jo, at ordføreren overhovedet ikke forholder sig til det problem, der bliver rejst. Og det er jo trist. Jeg kan da forsikre ordføreren om, at vi agter at stille spørgsmål. Hvad er det da for en holdning at have til folketingsmedlemmers ret til at stille spørgsmål til en regering. Vi har en minister i samråd tirsdag den 2. april. Vi stiller spørgsmål, inden der er gået 4 timer. Det, man hører den socialdemokratiske ordfører sige nu, er: Folketingsmedlemmer skal ikke have lov til at have længere tid end 2 dage til at stille spørgsmål til ministeren. Hvad er det da for en holdning at have? Det har vi da aldrig budt hinanden. Man har én gang oplevet det, og der tog Præsidiet affære og sagde, at sådan skal man ikke behandle hinanden; man skal have lov til at gøre tingene færdige. Jeg tror, de fleste vil forstå, at det ikke er lang tid at få lov til at behandle spørgsmål i et udvalg, når man har haft ministeren i samråd i forgårs. Det er 3 dage.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu læste hr. Hans Christian Schmidt jo på udmærket vis op, hvad der stod i håndbogen, og hvad Præsidiet har vedtaget, nemlig at man »altovervejende« skal tilstræbe. Jeg tror, at selv hr. Hans Christian Schmidt må erkende, at når man altovervejende skal tilstræbe, findes der muligheder for at lade være med at gøre det, man altovervejende skal tilstræbe, nemlig hvis der er andre vigtige hensyn, der taler for det.

Jeg vil bare sige til hr. Hans Christian Schmidt, at det, der taler for, at vi i denne konkrete sag sørger for, at lovgivningen vedtages så hurtigt, som det er muligt inden for de eksisterende regler, er, at vi ønsker at undgå, at der træffes dispositioner ude i det danske land, som er i modstrid med den her lovgivning, og som vi netop indfører den her lovgivning for at stoppe.

Derfor kan hr. Hans Christian Schmidt være sikker på, at i 99 ud af 100 tilfælde vil jeg uden at ryste på hånden give hr. Hans Christian Schmidt ret. Men det, som vi altovervejende skal tilstræbe, gør vi ikke her, fordi der er andre hensyn, der er større.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jamen det kræver intet svar fra mig andet end en anerkendelse af, at hr. Per Clausen i dag åbent siger: Vi sætter gerne hele lovbehandlingen over styr, altså sådan som vi plejer at behandle hinanden. Det gør ingenting, hvis bare vi har et eget formål, vi skal opnå ved at gøre det på den måde, og så gør vi det.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at det har jeg kun respekt for. At jeg længe har vist, at det var sådan, det forholdt sig i Enhedslisten, er så noget helt andet, men det er sjældent, vi har hørt det indrømmet her i Folketingssalen, nemlig at man gerne tilsidesætter sine egne principper, hvis det er for egen vindings skyld. Det er så det svar, der står, og det tror jeg da at de fleste kan forholde sig til. Det behøver vi ikke forlænge debatten med.

Hr. Per Clausen.

Nu tror jeg, at dem, der hørte, hvad jeg sagde, vil erkende, at hr. Hans Christian Schmidt har en usædvanlig dårlig evne til at høre, for jeg kan jo ikke forestille mig, at hr. Hans Christian Schmidt manipulerer med mine udtalelser. Det ville være noget helt nyt, hvis han gjorde det.

Men jeg vil bare gentage det, jeg sagde: Dette lovforslag er blevet behandlet fuldstændig i overensstemmelse med de regler, vi har, og som jo er blevet på den måde, de er blevet, fordi det sikrer en forsvarlig lovbehandling. Så har vi mulighed for at give længere tid, hvis der er nogen, der ønsker det, og det gør vi næsten altid, for det skal vi altovervejende tilstræbe. Men når vi siger »altovervejende tilstræbe«, betyder det også, at når vi synes, at et lovforslag skal vedtages i løbet af de her 30 dage, så kan vi også gøre det.

Jeg kan da huske, at hr. Hans Christian Schmidt gentagne gange har støttet, at man har behandlet vigtige lovforslag betydelig hurtigere ved at give dispensation. Det har vi jo ikke gjort i den her sag. Vi har bare sørget for, at vi gør det så hurtigt, som vi kan, på en måde, som sikrer en forsvarlig lovbehandling. Men det er rigtigt, at muligheden for at trænere det her og trække det ud har vi i den her sag afvist at acceptere.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Her er der ingen diskussion om, at man slet ikke behøver forestille sig, at der skal gives dispensation. Vi skal bare opføre os på den måde, som det er beskrevet i håndbogen.

Nu forstår jeg, at Enhedslisten klart siger: Vi havde 2½ måned til behandling, men da vi for egen vindings skyld og for at fremme Enhedslistens politik ønsker at få det igennem lidt hurtigere, så giver vi en måned mindre til at stille spørgsmål. Så kommer der heller ikke så meget forvirring om forslaget, og ministrene kan ikke komme i så meget krydsild, og det er noget, Enhedslisten synes er en god ting. Derfor siger Enhedslisten: Normalt, når det er vores egne sager, skal man have åbenhed og masser af tid til debat, men hvis der er noget, hvor vi selv kan vinde ved det og det er til vores egen fordel, ja, så giver vi gerne køb på sådan nogle rettigheder.

Det er en melding, som jeg da kun kan rose Enhedslisten for at komme med ærligt i Folketingssalen. Men det gør da ikke, at jeg beundrer dem.

Hr. Jørn Dohrmann har en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil bare gerne spørge hr. Hans Christian Schmidt, om det ikke er rigtigt, at under samrådet den 2. april og også under udvalgsmødet gjorde vi netop opmærksom på, at når svarene kom så sent efter samrådet, kunne det være en mulighed, at der var nogle svar, som krævede yderligere spørgsmål. Så vi havde jo i udvalgsbehandlingen gjort opmærksom på, at det måske krævede noget mere tid, og spurgt, om udvalget ikke ville være indstillet på det. Og der var ikke nogen, der udtrykte sig negativt på det område. Det var sådan nærmere tilbagelænet. Nogle var måske ikke engang mødt frem i udvalget.

Men var det ikke den forståelse, vi ligesom viste regeringen, og det spørgsmål, vi stillede, nemlig at vi gerne ville have den tid, der skulle til? Vi ønskede ikke, at det her lovforslag skulle hastes igennem. Tak.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jo, det kan jeg jo fuldt bekræfte, men hvad endnu værre var, var, at vi i Landdistriktsudvalget måtte konstatere, at mens vi sad med ministeren i samråd tirsdag den 2. april, havde Miljøudvalget allerede besluttet sig for at afgive tillægsbetænkning om eftermiddagen. Det vil sige, at vi ikke engang kunne nå at have 4 timer til at stille spørgsmål, få svarene og stille opfølgende spørgsmål, inden der blev afgivet tillægsbetænkning i Miljøudvalget. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man mener, det er en ordentlig måde at behandle andre udvalg på.

Men altså, jeg kan bekræfte, at sådan forløb det, og at alle har været oplyst om det. Så derfor gør man jo det her fuldt oplyst.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jamen det, der er det pudsige, er jo også, at vi ligesom ikke har fået at vide, hvor mange gange det er sket før under den tidligere regering, at man har fremrykket tingene med en måned i udvalget. Der skal jeg bare spørge hr. Hans Christian Schmidt, om han har fået det her, hvad skal man kalde det, svar på, hvor mange gange en tidsplan er blevet rykket frem med en måned, for indtil nu er det ikke blevet bekræftet, i hvert fald i udvalget, at det er sket på nogen tidspunkter. Men det kan være, hr. Hans Christian Schmidt har svaret.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Næh, det har jeg ikke. Altså, det må jeg sige, det har jeg ikke fået. Men jeg har sådan set bare kunnet finde en ledetråd i at gå ind og kigge på, hvad Præsidiet tidligere har sagt, og Præsidiet har sagt:

»Som led i bestræbelserne på at højne kvaliteten i lovgivningsarbejdet lægger Præsidiet stor vægt på, at lovforslag og beslutningsforslag får en saglig og korrekt behandling i Folketinget. Præsidiet tillægger det således stor betydning, at forslagene som altovervejende hovedregel sikres en behandling, hvor det tilstræbes, at sagen bliver belyst i bred enighed udvalgsmedlemmerne imellem, inden Folketinget træffer sin beslutning.«

Det er det, der ikke sker nu, og det, jeg så hører fra Enhedslisten, er, at det var, fordi det var noget, Enhedslisten havde et ønske om at fremme for sig selv, og det er jo et svar, som jeg må tage til efterretning.

Fru Lone Loklindt for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Hans Christian Schmidt, om ikke det er rigtigt, at høringsnotatet, som er dateret den 14. januar, er kommet alle her i Folketinget i hænde allerede midt i januar, at lovforslaget blev fremsat den 7. februar, og at den endelige tidsplan faktisk blev udsendt samtidig med den oprindelige tidsplan, så det faktisk er kommet alle til kendskab, at der blev lavet en tidsplan med frist for spørgsmål og svar den 18. marts frem for den 2. april. Kan hr. Hans Christian Schmidt bekræfte, at det også er kommet Udvalget for Landdistrikter og Øer til kendskab til dets behandling af sagen?

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at havde man fulgt den fuldstændig almindelige tidsplan og ikke siddet og lavet fiksfakserier, havde vi ingen problemer haft. Derfor skal vi selvfølgelig have en drøftelse af det her, for så må det jo være sådan, at vi nøje skal have aftalt spilleregler om, at vi skal følge med i hver eneste ting, der foretages i et udvalg, når man ikke får den meddelelse. Jeg er bare nødt til at sige, at det er trist, at vi har den debat med hinanden. Det er slet ikke noget, regeringen er inddraget i. Det er simpelt hen et ønske, visse folketingsmedlemmer har for at forhindre andre folketingsmedlemmer i at udøve deres parlamentariske ret. Det er trist. Havde det bare være regeringen, kunne jeg jo skælde ud på regeringen, men det kan jeg ikke.

Det her er sådan, at miljøministeren stillede op og kom tirsdag den 2. april, og jeg tror da, at de fleste, der følger den debat, godt kan forstå, at det ikke er urimeligt, at Udvalget for Landdistrikter og Øer skal have lidt mere end 2½ dag til at behandle det, efter man har haft møde med miljøministeren. Ellers giver det jo ingen mening at have samråd. I et samråd bliver man jo oplyst om nogle ting, og miljøministeren svarede for sig, men hun svarede ikke på den måde, som vi havde ønsket os, og derfor stiller vi spørgsmål.

Fru Lone Loklindt.

Nu har vi her en meget lang diskussion om formalia og tidsfrister osv. Der er jo ingen tvivl om, at vi i regeringspartierne og flertallet bag det her forslag mener at have overholdt reglerne.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om der i de ting, der er kommet frem, i de spørgsmål, der er blevet stillet, og i de mange svar, der er blevet givet, er noget indholdsmæssigt, som ændrer Venstres holdning? Er der ting, som grundlæggende ændrer Venstres holdning til det her lovforslag, for så er det måske interessant for både lyttere og seere og de øvrige medlemmer at høre, hvad det er for nogle ting, der er i gang med at ændre sig i partiets holdning med hensyn til, hvordan man vil stemme ved behandlingen af det her lovforslag?

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det her er jo meget enkelt, for det er sådan, at Folketinget har Udvalget for Småøer, som består af medlemmer fra Udvalget for Landdistrikter og Øer. Udvalget for Småøer har været ude at besøge flere af de her øer, og de her ændringer, der kommer nu, som jeg også har stillet et spørgsmål om til miljøministeren, og som jeg kan forstå den socialdemokratiske ordfører er irriteret over at jeg stiller et opfølgningsspørgsmål til. Jeg spørger, om ministeren kunne overveje, om man kunne lave nogle særregler for øerne, for de siger på øerne, når vi besøger dem, at de har store problemer, fordi kommunerne ikke imødekommer, at de får de muligheder på øerne, som de kunne tænke sig.

Det er da noget, vi skal have boret i, det er noget, vi skal bruge tid på, og det ville vi så gøre i Udvalget for Småøer, hvis vi havde haft mere end 2½ dag. Og hvis ikke man udsætter det her møde i dag med afstemningen om L 147, får vi selvfølgelig ikke muligheden for at gøre det i forbindelse med lovforslaget. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, men det vil jo ikke kunne lægge en mundkurv på Udvalget for Småøer. De vil jo fortsætte den her diskussion. Det er bare ærgerligt, at det kommer til at foregå på en sådan måde. Det synes jeg ikke vi skulle have gjort mod hinanden.

Jeg må forstå det sådan, at der er stillet forslag om, at vi afbryder behandlingen ved tredjebehandlingen, og derfor kan jeg egentlig ikke se formålet med at fortsætte en procedurediskussion nu. Jeg var lidt i tvivl om, om det var et forslag eller en henstilling, men jeg synes, at man må skride til en afstemning nu.

Jeg har godt set, at flere har bedt om ordet, men det her har udviklet sig til en meget langstrakt procedurebehandling, og sagens kerne er i alle de indlæg, der har været indtil videre, om man skal afbryde behandlingen. Det forstår jeg der er stillet forslag om. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager en afstemning om det. Den kan man jo også tage en procedurediskussion om efter reglerne om korte bemærkninger, altså om man vil have en sådan afstemning – for eller imod.

Er der nogen, der ønsker ordet til det?

Det er der ikke. Så går vi til afstemning om det stillede forslag om at afbryde behandlingen med henblik på en ny udvalgsbehandling.

Dem, der stemmer for, at vi skal afbryde behandlingen, skal stemme grønt, og dem, der stemmer imod, at vi skal afbryde behandlingen, skal stemme rødt.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 52 (V, DF, LA og KF), imod stemte 58 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Det vil sige, at forslaget er forkastet.

Vi genoptager behandlingen af forslaget, men vi genoptager altså ikke diskussionen, om vi skal afbryde behandlingen.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Det er der ikke, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 62 (S, RV, SF, EL og KF), imod stemte 46 (V, DF og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.