Retsudvalget 2012-13
L 144 Bilag 8
Offentligt
Den nye offentlighedslov
Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Kammersgaardsvej 16, 7760 Hurup ThyDer er i forvejen for megen tillukkethed i dansk offentlig forvaltning. Medden nye offentlighedslov er vejen banet for, at det bliver endnu flerevanskeligheder for borgerne at følge med i lovgivningsprocessen.Den nye offentlighedslov vil lukke af, for at offentligheden kan få indsigt i deforhandlinger, der sker mellem topembedsmændene og deres ministre, altsåen meget vigtig del af lovforberedelserne. Fremover bliver det et lukket land.Dermed er vi stærkt på vej imod et departementschefsstyre. Cheferne ogderes ministre undgår samtidig meget bekvemt at beskytte sig imod atmedierne, forskere og engagerede borgere kan afdække fejl og fadæserbegået på det højeste niveau i den statslige beslutningsproces. Og fejl er dersket mange af de sidste tyve år. De vil også ske i fremtiden, men bliver medden nye lov vanskeligere at afsløre. Det kan være bekvemt for deinvolverede i de begåede fejl, men er ikke rimeligt i forholdet til borgerne.Lovforslagets vetagelse vil indebære mindre – ikke mere demokrati, hvilketvirker inkonsekvent i en tidsalder, hvor informationsteknologien kunne skabeen ny harmoni mellem stat og folk. Den mulighed forsømmer det politiskeflertal, som åbenbart ikke ønsker åbenhed.Tillukketheden er en beklagelig reminiscens fra enevælden, hvor kongen oghans embedsmænd var tildelt al magten. I et folkestyre er det anderledes.Her skal ministrene ikke være ”bange” for befolkningen. Politikerne ogembedsmændene regerer på vegne af befolkningen, hvorfor dereshandlinger ikke bør skjules for befolkningen. Det vil ske i endnu højere gradi det forslaget til en ny offentlighedslov.
1
Dersom politikeres og embedsmænds handlinger ikke kan tåle at bringes tiloffentlighedens kendskab, så skaber en mur af uvidenhed ogmistænksomhed mellem staten og befolkningen,som er uforenelig medønsket om en fortsat udbygning og styrkelse af demokratiet.Demokrati er meget andet og mere end at gå til valg hvert fjerde år.Baggrunden for stemmeafgivelsen i stadigt højere grad er symbolske,politiske udsagn, der er uden særlig samfundsmæssig dybde og substans.Denpolitiske kommunikation er efterhånden helt blevet tilpassetmassemediernes krav om kortfattede og rammende argumenter.Derfor er det så meget desto vigtigere, at offentligheden imellem valgenehar muligheden for gennem åbenhed og transparens i lovgivningsarbejdet ogi den offentlige forvaltning at have kendskab til, hvorledes magten i praksisudøves. Kun derved har befolkningen en fair mulighed for at kunne vide, omder bliver regeret i overensstemmelse med dens grundlæggende interesser.Danmark kunne lære meget af Sverige, når det gælder offentlig indsigt.Således er det en svenske embedsmands opgave og interesse, at borgernehar mest muligt kendskab til, hvorledes der rådgives og besluttes på centraltniveau. Således burde det også være i Danmark, så en tjenestemand (civilservant) ikke ser sig som den enkelte ministers men befolkningensrepræsentant i forvaltningen af de fælles interesser.Derfor opfordrer jeg til en grundig revision af offentlighedslovgivningen. Detforelagte forslag til en ny lov om offentlighed i forvaltningen er ikke etmoderne demokrati værdigt. Lovforslaget hører til på et museum forenevældens historie.Danske politikere og embedsmænd må i et tidssvarende demokrati lære attåle åbenhed og transparens i såvel det lovforberedende arbejde, i
2
notatudvekslingen mellem topembedsmændene og ministrene samt iforvaltningen af lovene.
3
