Spørgsmål nr. 27 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:

”Giver det ikke anledning til unødig forvirring, når alle muligeovertrædelser samles i samme paragraf og/eller får sammestrafferamme, når det jf. forslaget er meningen, at selve straf-udmålingen skal være vidt forskellig?”

Svar:

Lovforslaget indeholder flere forslag om, at forhold, som i dag hører underén strafbestemmelse, fremover skal høre under en strafbestemmelse meden anden strafferamme. Der er imidlertid kun ét forslag af denne karakter,hvor der er lagt op til en væsentlig forskellig strafudmåling vedrørendeforhold, som allerede i dag hører under den pågældende strafbestemmelse,og vedrørende forhold, som efter forslaget som noget nyt vil høre underden pågældende strafbestemmelse. Dette forslag er forslaget til straffelo-vens § 216 om voldtægt (lovforslagets § 1, nr. 8).Justitsministeriet har på denne baggrund forstået spørgsmålet således, atdet angår forslaget til straffelovens § 216 om voldtægt.Om baggrunden for den foreslåede udformning af straffelovens § 216 kander henvises til pkt. 3.2.1, 3.2.4, 4.2.3 og 4.2.9 i lovforslagets almindeligebemærkninger. Vedrørende strafudmålingen kan der endvidere henvises tilpkt. 4.2.8 i bemærkningerne. Som det fremgår af pkt. 3.2.4 i bemærknin-gerne, er Justitsministeriet enig med Straffelovrådet i, at en række forholdtaler henholdsvis for og imod at udvide voldtægtsbestemmelsen til også atomfatte tiltvingelse af samleje ved anden tvang end vold eller trussel omvold samt at skaffe sig samleje ved at udnytte forurettedes hjælpeløse til-stand (f.eks. bevidstløshed, stærk beruselse eller søvn). Efter en samletvurdering finder Justitsministeriet, at mest taler for at udvide voldtægtsbe-stemmelsen til også at omfatte sådanne handlinger, og at sådanne handlin-ger bør være omfattet af samme strafferamme som voldtægt i øvrigt.Efter Justitsministeriets opfattelse vil forslaget til straffelovens § 216 omvoldtægt ikke give anledning til unødig forvirring. Det bemærkes hervedogså, at der i straffeloven er andre strafbestemmelser, hvor forhold af me-get forskellig karakter hører under samme strafferamme, og hvor strafud-målingen i konkrete sager derfor varierer meget.