I. Høringen

Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser har væ-ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organiationer mv.:Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Datatilsy-net, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center mod Menneskehandel, Dan-ner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Socialchefer, Hjælp Voldsof-re, Institut for Menneskerettigheder, KFUKs sociale arbejde, KL, Kompe-tencecenter Prostitution, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kvinderådet,Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvin-dekrisecentre, Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgiv-ningerne i Danmark, Pro Vest, Red Barnet, Reden København, Reden In-ternational, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, SeksualpolitiskForum og Sexarbejdernes Interesseorganisation.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Rigsadvokaten, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Børnerådet,

Danske Regioner

Det Kriminalpræventive Råd

tilslutter sig forsla-gene i betænkningen.

Østre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspoli-

tiet, Den Danske Dommerforening

Politiforbundet

har ikke be-mærkninger til betænkningen.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at betænkningen indeholder enafbalanceret gennemgang af området.

2. Voldtægt og anden tvang, udnyttelse mv.

Amnesty International

hilser generelt Straffelovrådets forslag til revisionaf straffelovens kapitel 24 velkommen og finder det positivt, at Straffelov-rådet med sine forslag i vidt omfang sigter mod at ajourføre straffeloven,hvor dens ordlyd afspejler en utidssvarende tankegang og syn på mændsog kvinders seksualitet og er ude af trit med menneskerettighederne ogsamfundsudviklingen.Amnesty International tilslutter sig forslaget om at ændre overskriften tilstraffelovens kapitel 24 til ”Seksualforbrydelser”. Med hensyn til at skaffesig samleje ved anden tvang eller udnyttelse af forurettedes hjælpeløse til-stand eller situation går Amnesty International ind for, at disse handlingermedtages i voldtægtsbestemmelsen med samme strafferamme som vold-tægt i øvrigt (Model C i Straffelovrådets lovudkast).

Amnesty International tilslutter sig forslaget om at udvide straffelovens §§218 og 220 til også at omfatte forhold inden for ægteskab, forslaget om atophæve straffelovens § 221, 1. led, om tilsnigelse af samleje uden for æg-teskab samt forslaget om at ophæve straffelovens § 227 om straflempelseved indgåelse af ægteskab mellem gerningsmanden og offeret.Amnesty International tilslutter sig, at analt og vaginalt samleje fremoversamles under betegnelsen ”samleje”, men foreslår, at begrebet yderligereudvides til også at omfatte oral indtrængen.Amnesty International tilslutter sig forslaget om at præcisere i bemærknin-gerne til et lovforslag om seksualforbrydelser, at strafudmålingen i vold-tægtssager skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt til-fælde og øvrige foreliggende omstændigheder og ikke på grundlag af engenerelt forskellig vurdering af grovheden af kontaktvoldtægt og parvold-tægt i forhold til overfaldsvoldtægt. Derimod finder Amnesty Internationaldet beklageligt, at det i bemærkningerne tilføjes, at straffen alt andet ligevil være strengere for overfaldsvoldtægt end for en kontaktvoldtægt elleren parvoldtægt (betænkningen side 799). Amnesty International finder detuheldigt, at man i bemærkningerne til et lovforslag sender et signal om, atdet er mindre slemt at voldtage sin ægtefælle, partner eller bekendte, enddet er at voldtage en fremmed. Amnesty International foreslår, at det i be-mærkningerne til lovforslaget anføres, at det forhold, at voldtægt er begåetmod en person, som gerningsmanden har eller har haft en relation til forudfor voldtægten, herunder ægteskab eller samliv, ikke i sig selv bør ansessom en formildende omstændighed. Amnesty International foreslår endvi-dere, at det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at de angivne gene-relle forskelle i normalstrafniveauet mellem overfaldsvoldtægt og par- ogkontaktvoldtægt, som fremgår af forarbejderne til strafskærpelsesloven fra2002, ophæves.

Danner

tilslutter sig, at der ikke bør sondres mellem forskellige typer afvoldtægt som basis for den konkrete strafudmåling, men at den konkretestrafudmåling bør ske på grundlag af domstolenes vurdering af de konkreteforeliggende omstændigheder. Danner tilslutter sig også, at det i bemærk-ningerne til et lovforslag understreges, at strafudmålingen i voldtægts-sager skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde afvoldtægtens karakter og øvrige foreliggende omstændigheder og ikke pågrundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden af kontaktvold-tægt og parvoldtægt i forhold til overfaldsvoldtægt. Danner lægger megetvægt på, at muligheden for at straffe en parvoldtægt lige så strengt som en3

overfaldsvoldtægt bevares fuldt ud. I forbindelse med arbejdet i Dannerhu-sets krisecenter opleves således sager, hvor det efter Danners vurdering ervigtigt, at den anvendte vold mellem partnere, herunder grov vold, børkunne anvendes som en skærpende omstændighed, der medfører, at enparvoldtægt straffes lige så strengt som en overfaldsvoldtægt.

Dansk Kvindesamfund

anfører, at højere strafferammer for voldtægt afen prostitueret, der er offer for menneskehandel, virker som et forslag tilen lovændring uden reelt indhold. Dansk Kvindesamfund har vanskeligtved at se, dels hvordan det skal komme til sexkøberens kendskab, at denprostituerede er offer for menneskehandel, inden sexkøberen har sex medden prostituerede, dels hvordan sexkøberens retssikkerhed opretholdes idenne situation.

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at der generelt sættes fokus på atforebygge seksuelle overgreb blandt unge, inden de opstår, f.eks. gennemtidlig indsats og skoleundervisning, hvor børn og unge lærer at sætte egnegrænser og respektere andres. Der bør også arbejdes med faktorer, der kanreducere risikoen for seksuelle overgreb, eksempelvis indsatser, der sæn-ker de unges indtagelse af alkohol. Det Kriminalpræventive Råd finderendvidere, at det er vigtigt, at der bliver taget hånd om ofrene for seksuelleforbrydelser ved at sikre dem adgang til bistand og vejledning, når skadener sket, f.eks. i form af voldtægtscentrenes tilbud. Ligeledes er det vigtigt,at der er gode og dækkende behandlingstilbud til seksuelle krænkere.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at forslagene i betænknin-gen opfylder en anbefaling fra Norge, Schweiz og Belgien under den dan-ske bedømmelse i maj 2011 ved FN’s Universal Periodic Review om, athenvisningen til den ægteskabelige status udgår af straffelovens §§ 218,220, 221 og 227.

Joan-Søstrene

anfører, at de norske erfaringer viser, at kriminalisering afuagtsom voldtægt i Norge har medført, at flere kvinder har anmeldt vold-tægt. Det er Joan-Søstrenes erfaring fra rådgivningen, at de lave anmeldel-sestal i Danmark bl.a. dækker over, at størstedelen af de kvinder, som erblevet voldtaget, ikke tør at anmelde overgrebet. Dette skyldes både denskyld og skam, som er forbundet med et seksuelt overgreb, og at der kræ-ves stærke beviser for, at gerningsmanden kan dømmes. Mange frygterderfor, at deres anmeldelse ikke vil blive taget alvorligt, særligt hvor derikke er sket større fysiske skader.

Joan-Søstrene anfører endvidere, at som det fremgår af citatet i betænk-ningen fra en artikel i tidsskriftet Lov & Ret fra december 2003, er det Jo-an-Søstrenes erfaring, at gerningsmanden til en uagtsom voldtægt sjældenter i tvivl om, at han har begået et overgreb. Offeret er typisk udsat for trus-ler efter voldtægten og frygter ofte social udstødelse i de tilfælde, hvorgerningsmanden er fra samme sociale miljø. Med hensyn til risikoen for, atforsætlig voldtægt efter en kriminalisering af uagtsom voldtægt i stedetstraffes som uagtsom voldtægt med deraf følgende væsentligt lavere straf,anfører Joan-Søstrene, at Joan-Søstrene ville finde en ”glidebaneeffekt” istrafudmålingen i voldtægtssager beklagelig, men at det fortsat er Joan-Søstrenes erfaring, at ofrenes retsfølelse krænkes mindre ved, at gernings-manden bliver dømt efter en mildere bestemmelse, end at der slet ikke rej-ses tiltale.Joan-Søstrene tilslutter sig forslaget om at udvide den gældende kriminali-sering af udnyttelse af forurettedes hjælpeløse tilstand til også at omfatteovergreb inden for ægteskab. Joan-Søstrene er også enig i, at det eksiste-rende strafniveau ikke i tilstrækkelig grad afspejler alvoren af overgrebet,som ofte har alvorlige psykologiske følger for forurettede, og bakker der-for op om en skærpelse af straffen.

Kvinderådet

mener, at der ikke bør sondres på den måde, at når kontakt-voldtægt straffes mindre strengt end overfaldsvoldtægt, skyldes det ikke, atdet er en formildende omstændighed, at det er kontaktvoldtægt, men at deti almindelighed vil være en skærpende omstændighed, at der er tale om etoverfald. Udgangspunktet bør efter Kvinderådets opfattelse være, at over-faldsvoldtægt og kontaktvoldtægt er lige dadelværdigt, og at formildendeomstændigheder først kommer i betragtning i den egentlige strafudmåling.Det bør desuden præciseres, at der ikke er nogen formildende omstændig-heder forbundet med, at parterne har levet sammen eller lever sammen.Det bør nærmere være en skærpende omstændighed, at man forbryder sigmod nogen, som man tidligere har haft et meget tæt fortrolighedsforholdtil. Det bør også være en skærpende omstændighed, at offeret tillige harværet udsat for menneskehandel.Kvinderådet mener, at uagtsom voldtægt bør kriminaliseres, sådan som deter tilfældet i Norge. En kriminalisering af uagtsom voldtægt vil betyde, atpolitiet ikke af egen drift kan henlægge sager, men nødvendigvis må rejseflere sager, hvilket ikke er til skade for gerningsmændenes retssikkerhed,men vil have stor betydning for de forurettede også i de tilfælde, hvor dersker frifindelse. Selv om det er hårdt for kvinderne, der har været udsat for5

de pågældende overgreb, at skulle i retten, er det bedre, at det er domstole-ne, der tager stilling til den endelige bevisbedømmelse, end at det er politi-et, der ikke rejser sigtelse eller tiltale, fordi de mener, at beviserne ikke kanholde til en forsætlig voldtægtsanklage.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

tilslutter sig forslaget omat udvide straffelovens § 216 til også at omfatte seksuelt forhold til en per-son, der befinder sig i en tilstand eller situation, hvor personen er ude afstand til at til at modsætte sig handlingen (Model B og C i Straffelovrådetslovudkast).LMSO tilslutter sig, at ”anden kønslig omgængelse end samleje” moderni-seres til ”andet seksuelt forhold end samleje”, og at analt og vaginalt sam-leje fremover samles under betegnelsen ”samleje”.

Red Barnet

støtter en ligestilling af heteroseksuelle og homoseksuelleforhold, sammenlægning af straffelovens §§ 224 og 225, og at ”kønsligomgængelse” ændres til ”seksuelt forhold”.Red Barnet tilslutter sig forslaget om at ophæve straffelovens § 227 omstraflempelse ved indgåelse af ægteskab mellem gerningsmanden og offe-ret.

Seksualpolitisk Forum

tilslutter sig, at uagtsom voldtægt ikke kriminali-seres.Som anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet generelt enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag ved-rørende voldtægt. Justitsministeriet er således af de grunde, der er anførtaf Straffelovrådet, enig i rådets forslag om at videreføre den gældendedefinition af vold, de eksisterende strafferammer og det eksisterendestrafniveau. I overensstemmelse med Straffelovrådets forslag er det i be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til straffelovens § 216),understreget, at strafudmålingen i voldtægtssager skal ske på grundlag afen konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af voldtægtens karakter og øv-rige foreliggende omstændigheder og ikke på grundlag af en generelt for-skellig vurdering af grovheden af kontaktvoldtægt og parvoldtægt i forholdtil overfaldsvoldtægt.Som anført af Straffelovrådet vil det i almindelighed udgøre en skærpendeomstændighed i relation til strafudmålingen, hvis gerningsmanden til en6

voldtægt har en bestemt formodning om, at forurettede tillige er offer formenneskehandel. Efter Justitsministeriets opfattelse bør dette lovfæstes.Justitsministeriet lægger i denne forbindelse også vægt på, at en voldtægtaf et offer for menneskehandel også kan foreligge, hvor en prostitutions-kunde har en bestemt formodning om, at den prostituerede er offer formenneskehandel og tvunget til det seksuelle forhold.Justitsministeriet er endvidere enig i Straffelovrådets forslag om at udvidestraffelovens § 216 – og de øvrige strafbestemmelser i straffelovens kapitel24, der angår samleje – til også at omfatte analt samleje. Justitsministerietfinder ikke grundlag for at udvide samlejebegrebet yderligere, eksempelvistil også at omfatte oralsex, der i stedet som foreslået af Straffelovrådetfortsat bør være omfattet af den foreslåede bestemmelse om andet seksueltforhold end samleje.Justitsministeriet er endvidere af de grunde, Straffelovrådet har anført,enig i, at der ikke er grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt. Ju-stitsministeriet lægger særlig vægt på, at der vanskeligt kan opstilles gene-relle handlenormer på seksuallivets område, som i givet fald kunne anven-des som målestok for vurderingen af en persons uagtsomhed med hensyntil det seksuelle samværs frivillighed.Lovforslaget er på denne baggrund udformet i overensstemmelse medStraffelovrådets lovudkast og for så vidt angår anden tvang og udnyttelseaf hjælpeløs tilstand med udgangspunkt i rådets model for at medtage dis-se handlinger i voldtægtsbestemmelsen med samme strafferamme somvoldtægt i øvrigt (i betænkningen betegnet ”Model C”), men med tilføjelseaf en bestemmelse om, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skalindgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menne-skehandel.

Vestre Landsret

anfører, at da ”opholdssteder for børn og unge” i forsla-get til straffelovens § 219 ifølge bemærkningerne er de anbringelsessteder,der er omfattet af lov om social service § 142, stk. 2, og da også andre afde anbringelsessteder, der er nævnt i forslaget til § 219, kan blive privati-seret, kan det overvejes at erstatte ordet ”institution” i slutningen af forsla-get til § 219, så det præciseres, at bestemmelsen omfatter både offentligeog private anbringelsessteder.

Danske Regioner

anfører, at man ikke længere bruger begrebet ”instituti-on” i relation til voksne beboere, men i stedet taler om ”botilbud” eller”bosted”, og at lovforslaget bør konsekvensrettes i forhold til dette.Som anført i pkt. 4.2.9 i lovforslagets bemærkninger er Justitsministerietenig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrørende bl.a. seksueltforhold mellem ansatte og beboere på institutioner. Justitsministeriet erdermed også enig i forslaget om at videreføre forbuddet mod seksuelleforhold mellem ansatte og beboere bl.a. på døgninstitutioner og opholds-steder for børn og unge og på døgninstitutioner for personer med vidtgå-ende psykiske handicap.Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erStraffelovrådet opmærksom på, at man på socialområdet principielt ikkelængere betegner botilbud til voksne som institutioner, men som borgerensegen bolig. Der kan imidlertid fortsat oprettes og drives botilbud af institu-tionslignende karakter i den forstand, at der ud over de enkelte beboeresegne boliger også er fællesarealer og tilknyttet personale. Efter Straffelov-rådets opfattelse ville det være for vidtgående at udvide bestemmelsen tilogså at omfatte botilbud, der ikke har karakter af døgninstitutioner. Ensådan udvidelse, som ville indebære, at bestemmelsen kom til at omfatteandet end institutioner, ville også give bestemmelsen en helt anden karak-ter. Justitsministeriet er enig heri. Justitsministeriet finder også ligesomStraffelovrådet, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at bestemmelsenafslutningsvis nævner ”lignende institution”, hvilket ligesom i dag vildække både offentlige og private institutioner.

3. Seksuelt misbrug af børn mv.

Joan-Søstrene, Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red

Barnet

er enige i forslaget om at udvide voldtægtsbestemmelsen til at om-fatte alle seksuelle forhold til børn under 12 år.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

anfører, at det ikke aleneer forbrydelser, som LMSO opfatter som ”krænkelser af blufærdigheden”,der i dag straffes efter straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse,men også alvorlige seksuelle overgreb mod børn, herunder f.eks. berøringaf barnets kønsorganer (uden manipulation), befølinger andre steder påkroppen, fotografering eller beluring, blottelse af kønsdele og/eller onaniover for barnet, at barnet skal posere seksuelt og fremvise egne kønsorga-ner og eventuelt onanere, eller at barnet skal været vidne til pornofilm eller8

andres samleje. LMSO foreslår derfor, at bestemmelsen i straffelovens§ 224 udvides til også at omfatte sådanne forhold, eller at der alternativtindføres en ny bestemmelse om seksuelle overgreb over for børn under 15år af den beskrevne karakter, som ikke hører under § 224.LMSO foreslår, at grooming gøres strafbart. LMSO henviser til, at groo-ming straffes efter straffelovens § 21 om forsøg, men at groomingen ikke isig selv anses for at være en forbrydelse.

Red Barnet

er enig i, at egentlig tvangsbehandling af ikke-sindssyge per-soner, der er dømt for seksuelt misbrug af børn, hverken er mulig eller øn-skelig med de behandlingsformer, der står til rådighed i dag. Red Barnetanfører, at der kan være behov for, at dømte, som ikke har erfaringer medpsykoterapi, inden de tager stilling til den frivillige psykoterapeutisk be-handling, obligatorisk gennemgår psykoterapeutiske samtaleforløb meddet formål at få et personligt kendskab til de muligheder, denne behand-lingsform indeholder. Red Barnet anbefaler, at den øvre grænse for atidømme betinget dom med vilkår om sexologisk behandling hæves til 2½års fængsel, så den øvre grænse følger den strafskærpelse, der er sket indenfor de senere år.Red Barnet tilslutter sig, at strafferammerne i straffelovens §§ 230 og235 a om pornomodeller under 18 år tilpasses kravene i EU-direktivet ombekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.Red Barnet tilslutter sig forslaget til ændringer i straffelovens § 236 ompålæg til domfældte og er især positiv over for forslaget om at kunne givepålæg om ikke at kontakte børn gennem internettet.Som anført i pkt. 5.2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet generelt enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag ved-rørende seksuelt misbrug af børn. Justitsministeriet finder ligesom Straffe-lovrådet ikke grundlag for at udvide bestemmelsen om andet seksuelt for-hold end samleje til at omfatte andre seksuelle krænkelser. Justitsministe-riet finder heller ikke grundlag for at foreslå en særskilt bestemmelse omandre seksuelle krænkelser af børn, som både i dag og efter lovforslaget eromfattet af bestemmelsen om blufærdighedskrænkelse, jf. også pkt. 6 ne-denfor.Såkaldt grooming – dvs. kontakt til børn med forsæt til senere at krænkebarnet seksuelt – er i visse andre lande kriminaliseret i særskilte bestem-9

melser, mens det i Danmark er kriminaliseret gennem den almindelige be-stemmelse om strafbare forsøgshandlinger i straffelovens § 21 i sammen-hæng med bestemmelserne om seksuelle overgreb og krænkelser af børn.Denne forskel skyldes bl.a., at Danmark i sammenligning med de flesteandre lande har et meget vidtgående almindeligt forsøgsansvar. Særskiltebestemmelser om grooming er derfor blevet indført i flere andre lande,fordi der var strafværdige forhold i form af kontakt til børn med forsæt tilsenere at krænke barnet seksuelt, som tidligere ikke var strafbare i de på-gældende lande. I Danmark har sådanne forhold derimod altid væretstrafbare i medfør af straffelovens almindelige regler om forsøg, og derhar derfor ikke været – og er fortsat ikke – behov for at fastsætte særskilteregler om grooming i Danmark. Efter Justitsministeriets opfattelse er derpå denne baggrund fortsat ikke grundlag for særskilt at kriminaliseregrooming.Med hensyn til betinget dom med vilkår om sexologisk behandling fremgårdet af betænkningen, at det næppe kan anses for afklaret i retspraksis, omden i almindelighed øvre grænse for anvendelse af betinget dom med vil-kår om sexologisk behandling på op til omkring 1½ års fængsel, som varforudsat i forarbejderne til lovændringen i 1997, efter strafskærpelsen i2002 kan anses for forhøjet svarende til strafskærpelsen (betænkningenside 656).

Børnerådet

tilslutter sig forslaget om, at forældelsesfristen for blufærdig-hedskrænkelse over for et barn under 15 år tidligst skal regnes fra den dag,den forurettede fylder 18 år.

Hjælp Voldsofre

anfører med hensyn til forslaget om at udskyde foræl-delsen i tilfælde, hvor gerningsmanden på strafbar måde tvinger offeret tilikke at anmelde forholdet til politiet, at man bør sikre sig, at forældelses-fristen for offerets erstatningskrav udskydes tilsvarende.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

anfører, at mennesker efterLOKKs erfaring reagerer forskelligt på traumer, og at det bedste af dennegrund ville være, at der ikke er nogen forældelsesfrist.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

foreslår, at forældelses-fristen for seksuelle overgreb mod børn ophæves. Såfremt forældelsesfri-sten ikke ophæves, tilslutter LMSO sig forslaget om, at forældelsesfristenfor blufærdighedskrænkelse mod børn under 15 år først begynder at løbe,fra barnet fylder 18 år. LMSO anfører, at det er meget individuelt, hvornår10

en voksen er klar til eller i stand til at politianmelde seksuelle overgreb, ogmeget tyder på, at det for størstedelen af ofrene er langt efter det fyldte 28.eller 33. år. En ophævelse af forældelsesfristen vil efter LMSO’s opfattelsevirke forebyggende mod nye seksuelle overgreb mod børn. Når politiet ef-terforsker gamle overgreb, kan igangværende seksuelle overgreb mod børnafdækkes og stoppes. Hvis forældelsefristen ikke ophæves, kan det overve-jes at sikre, at politiet skal optage rapport om anmeldelser af seksuelleovergreb, selv om der er indtrådt forældelse. Dette er praksis f.eks. i Norgeog England, hvor anmeldelser af forældede sager i flere tilfælde har ført tiloptrævling af pædofilringe og pågribelse af aktive seksualforbrydere. Det,der anføres i betænkningen om, at offeret kan opleve en frifindelse pågrund af bevisets stilling som en yderligere krænkelse, bør ikke have ind-flydelse på lovgivningen om forældelse. Følelsen af yderligere krænkelsekan imødegås ved at hjælpe ofrene til at træffe et valg om anmeldelse på etoplyst grundlag, og den forurettede bør efter LMSOs opfattelse tilbydesgrundig rådgivning og bisidderhjælp inden anmeldelsen.

Red Barnet

anfører, at der med udbredelsen af fotografisk dokumentationaf overgreb kan opstå situationer, hvor offeret gennem billedmaterialetville kunne dokumentere seksuelle overgreb, selv efter at forældelsesfri-sten er udløbet. I princippet kunne Red Barnet ønske en ophævelse af for-ældelsesfristen i sager om seksuelle overgreb på børn, men en sådan op-hævelse vil efter Red Barnets opfattelse kun være til gavn for ofrene, hvisder samtidig oprettes en specialiseret offentlig rådgivning og støtte til deofre, som ønsker en sag rejst mange år efter, at overgrebene har fundetsted.Som anført i pkt. 5.2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger finderJustitsministeriet, at der i lyset af de hensyn, der som fremhævet af Straffe-lovrådet taler for en senere forældelse i sager om seksuelt misbrug af børnend i sager om anden kriminalitet af tilsvarende grovhed, bør gennemføresen yderligere udskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelse, såledesat forældelsesfristen for strafansvaret for seksuelt misbrug af børn tidligstbegynder at løbe fra den dag, hvor offeret fylder 21 år. Forslaget er navn-lig begrundet i, at børn i almindelighed ikke flytter hjemmefra, straks defylder 18 år, men at de fleste børn vil være flyttet hjemmefra, før de fylder21 år. Selv om barnet er myndigt som 18-årig, vil en 21-års-grænse pådenne baggrund efter Justitsministeriets opfattelse bedre afspejle, hvornåret barn, der har været udsat for seksuelt misbrug i familien, i praksis ty-pisk vil kunne frigøre sig fra sin afhængighed af forældrene. Forslaget in-debærer, at forældelse af seksuelt misbrug af børn vil indtræde op til 3 år11

senere end i dag. Forslaget er udformet generelt, og det gælder dermedogså, hvor det seksuelle misbrug af barnet ikke har fundet sted inden forfamilien. Med forslaget fastsættes et senere begyndelsestidspunkt for for-ældelse end f.eks. i Norge og Sverige, hvor forældelse af strafansvaret forseksuelt misbrug af børn (i Norge af børn under den seksuelle lavalder) li-gesom efter de gældende danske regler begynder at løbe, når offeret fylder18 år.Det understreges endvidere i lovforslagets bemærkninger, at når politietmodtager en anmeldelse om seksuelt misbrug af et barn, der er foregåetfor så mange år siden, at forholdet – også efter lovforslaget – er forældetpå tidspunktet for anmeldelsen, bør politiet afhængig af de nærmere om-stændigheder være særligt opmærksom på, om anmeldelsen giver anled-ning til at indlede en efterforskning mod den person, som anmeldelsen an-går, med henblik på at afklare, om den pågældende efterfølgende kan havegjort sig skyldig i seksuelt misbrug af andre børn, hvor strafansvaret end-nu ikke er forældet.Det følger af forældelseslovens § 13, at forurettedes krav på erstatning el-ler godtgørelse i anledning af et strafbart forhold tidligst forældes 1 år ef-ter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller ef-ter skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion.

Børnerådet

anfører, at børn og unge ikke skal udsættes for porno. Det erimidlertid også Børnerådets opfattelse, at straffelovens § 234 i dag er udenpraktisk betydning, og at straffeloven ikke er et egnet instrument til at re-gulere den kendsgerning, at børn og unge med lethed og gratis via nettetkan opnå adgang til porno. Ressourcerne vil set med Børnerådets øjne væ-re bedre anvendt på seksualundervisning i skolen og på rådgivning af devoksne, der skal beskytte børn og unge mod at blive udsat for porno. Bør-nerådet henviser endvidere til, at den, der viser eller udleverer porno til etbarn, fortsat efter omstændighederne vil kunne straffes for blufærdigheds-krænkelse efter straffelovens § 232.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

er ikke enig i, at straffe-lovens § 234 om salg af utugtige billeder og genstande til børn under 16 årer betydningsløs i praksis. Bestemmelsen bør derfor moderniseres frem forat ophæves. Der bør efter LMSOs opfattelse i straffeloven sættes noglegrænser for, hvad der er moralsk tilladt, og det bør være forbudt for børn atkøbe pornografi og sexlegetøj.

Pornofrit Miljø

ønsker at bevare straffelovens § 234 og foreslår samtidig,at bestemmelsens ordlyd ændres, så ”utugtig” ændres til ”uanstændig”, ogat ”film” tilføjes. Som begrundelse for at bevare bestemmelsen henviserPornofrit Miljø til beskyttelseshensynet over for børn og unge og bestem-melsens signalværdi. Til sammenligning henviser Pornofrit Miljø til, atsamfundet ikke afskaffer forbuddet mod at gå over for rødt lys, selv ommange gør det uden at blive straffet.

Red Barnet

anfører, at børn, inden de er modne og parate til det, skal be-skyttes mod eksponering over for pornografisk materiale. Red Barnet erenig i, at straffelovens § 234 ikke længere er tidssvarende, og at bestem-melsen i sin nuværende udformning ikke i praksis yder børn beskyttelsemod at skaffe sig adgang til pornografisk materiale, inden de aldersmæs-sigt og modenhedsmæssigt er parate til det. Red Barnet er også enig i vur-deringen af, at man heller ikke på anden måde via straffeloven kan løseproblemet med at begrænse børns adgang til pornografisk materiale. RedBarnet mener, at vi ikke kan lovgive os ud af dybtliggende kulturelle ten-denser, og at der er behov for at støtte og styrke børnene og de unge i atblive kritiske medieforbrugere og hjælpe dem til at navigere i den seksua-liserede virkelighed, de på godt og ondt er en del af. Der er behov for enopprioritering af det forebyggende arbejde i hjemmene og i skolernes sek-sualundervisning, fordi forebyggelse er langt mere virksomt end forbud.Som anført i pkt. 5.2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger finderJustitsministeriet ikke grundlag for at foreslå at ophæve straffelovens§ 234 om salg af utugtige billeder eller genstande til børn under 16 år, dadet vil kunne sende et forkert signal.

4. Prostitution

Dansk Kvindesamfund

anbefaler, at trykt og elektronisk annoncering afprostitution betragtes som rufferi. Der har gennem en årrække været enrække sager i medierne, som har tydeliggjort, at en del af de sexannoncer,der bl.a. bringes i Ekstra Bladet, dækker over salg af kvinder, der senereviser sig at være ofre for menneskehandel og/eller rufferi. Det samme ermed stor sandsynlighed tilfældet med annoncering på internettet, men derfindes ikke dokumentation for det, idet det, så vidt vides, ikke har væretundersøgt.

Gadejuristen

udtrykker glæde over Straffelovrådets grundige gennem-gang og saglige anbefalinger i forhold til den strafferetlige regulering af13

sexarbejderes forhold. Gadejuristen er enig i, at anvendelse af strafferetligeindgreb i forhold til prostitution bør have til formål at beskytte sexarbej-derne, mens politiske målsætninger om reduktion af sexarbejde eller lig-nende ikke bør ske gennem kriminalisering, men via øvrige tiltag.

Kvinderådet

mener, at annoncering af seksuelle ydelser i eksempelvisdagblade er rufferi, og anbefaler, at annoncering af seksuelle ydelser straf-fes med bøde.

Sexarbejdernes Interesseorganisation

anfører, at langt flere sexarbejderebliver udsat for overgreb fra myndigheder end fra menneskehandlere ellerandre kriminelle. Gennem de seneste år har kontrol af sexarbejdere haftmeget høj prioritet hos SKAT, og disse kontroller er blevet misbrugt tilogså at lade politiet tvinge sig ind i bordeller for at efterforske rufferi udenretskendelse. Politiet har også i en række tilfælde besøgt bordeller, hvordet i teorien har været frivilligt for sexarbejdere, om de ville svare påspørgsmål, men hvor de i praksis er blevet presset til at svare gennem trus-ler om repressalier, hvis de ikke samarbejdede. Efter Sexarbejdernes Inte-resseorganisations opfattelse er der tale om klare og grove lovbrud framyndighedernes side, som der trods klager ikke er blevet grebet ind overfor.Som anført i pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet generelt enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag ved-rørende prostitution. Justitsministeriet er således bl.a. enig i, at der efteren nutidig opfattelse ikke er tilstrækkeligt grundlag for at kriminalisereden prostitueredes egen annoncering uanset formen. Derimod vil annon-cering for en prostitutionsvirksomhed, som drives af en bagmand, efterlovforslaget kunne straffes som medvirken til rufferi, hvis den, der bringerannoncen, har forsæt med hensyn til de faktiske omstændigheder, som be-grunder, at der retligt er tale om rufferi.

Dansk Kvindesamfund

Kvinderådet

tilslutter sig forslaget om at ud-vide rufferiparagraffen til også at omfatte gade-, bar- og escortprostitution.

Dansk Kvindesamfund

anfører, at Straffelovrådet lægger op til, at et kol-lektiv af prostituerede på et bordel skal kunne ansætte personer til at løseopgaver for dem såsom telefonpasning, kalenderpasning, administration,revision, sikkerhed mv., og at en eller flere af de prostituerede på bordelletskal kunne overføre deres indtægter til en eller flere af de andre prostitue-rede. Straffelovrådets forslag kan efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse14

ses som en pendant til den tyske og hollandske løsning, hvor rufferi er le-galt. En legalisering af bordeldrift vil ikke medføre øget sikkerhed, gen-nemsigtighed og kontrol. Erfaringer fra lande, der har legaliseret rufferi(f.eks. Holland, Tyskland og New Zealand), viser, at det har ført til øgetprostitution og en øget handel med kvinder til prostitution, at det ikke harøget sikkerheden for de prostituerede, at myndighederne ikke har fået bed-re, men mindre kontrol over sexindustrien og dens pengestrømme, at deorganiserede kriminelle etablerer legale bordeller, bag hvilke de driver enskjult prostitutionsforretning med udnyttelse, menneskehandel, hvidvaskmv., at kun en lille del af indtægterne fra prostitution opgives til myndig-hederne, og at de prostituerede ikke registrerer sig eller betaler skat ogmoms i nævneværdig grad, idet de vil undgå stigmatisering.Straffelovrådets forslag viser efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse indi-rekte en naiv antagelse af, at bordeller med danske prostituerede ikke erunderlagt pres fra ruffere, kriminelle, der kræver beskyttelsespenge, og or-ganisatorer (ejendomsindehavere, webadministratorer mv.), der hver kræ-ver deres del af kagen. Sexindustrien er kendetegnet ved en stor sort øko-nomi – prostitution betales ikke med dankort – og drives i betydeligt om-fang af organiserede kriminelle, og der betales i vidt omfang beskyttelses-penge til disse, også fra bordeller, der i dag drives i det, rådet beskriversom ”ligeværdige fællesskaber”. Et eksempel er Anni Fønsby-sagen, hvorder var unddraget millioner, hvor der var stoffer og våben indblandet ogvar tale om, at nogle af de såkaldt frivilligt danske prostituerede, der ind-gik i det, Straffelovrådet beskriver som et ligeværdigt fællesskab, havdesærdeles vanskeligt ved at komme ud af prostitution på grund af kontrolfra deres ruffer, der udadtil ”blot” administrerede kvindernes websider, lo-kaler og vagtplaner. Gennemføres rådets anbefalinger om at legaliserebordeldrift, kan der sås berettiget tvivl om, hvorvidt en person, der har be-gået handlinger som Anni Fønsbys, i fremtiden vil kunne straffes for ruffe-ri.Dansk Kvindesamfund mener, at det må være samfundets opgave at redu-cere sexindustrien og beskytte de udsatte og sårbare individer, ikke at læg-ge de strafferetlige forhold til rette på en sådan måde, at få særligt stærkeindivider får de bedst mulige forhold for at drive prostitutionsforretning,og så organiserede kriminelle får yderligere adgang til fortjeneste af andresprostitution. Efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse er prostitution pri-mært et socialt problem, hvor det er betalingen for sex, der er drivkraftenfor hovedparten af de prostituerede, så der ikke er tale om sex mellem to

parter, men om sex med én part og dermed om et skævt magtforhold, hvordet er sexkøberen, der i kraft af sine penge har kontrollen.

Gadejuristen

anfører vedrørende forslaget til en ny strafferetlig reguleringaf prostitutionsvirksomhed, der skal give sexarbejdere større mulighed forat organisere sig i økonomiske fællesskaber med henblik på en rimeligfordeling af indtægter og udgifter til eksempelvis telefondamer, annonce-ring, vagtservice mv., at Gadejuristen uforbeholdent støtter en strafferetligkonstruktion, der reelt beskytter sexarbejdere mod udnyttelse. Dette forud-sætter, at man etablerer en tidsvarende regulering, der svarer overens medde faktiske forhold i branchen og ikke direkte eller indirekte indebærer enkriminalisering af sexarbejdere. Den foreslåede bestemmelse vil såledesfortsat kunne medføre en kriminalisering af sexarbejdere, hvis den ikkefølges op af en overskuelig regulering af sexarbejderes forhold, der kanimødekomme alle eller i hvert fald størstedelen af den overordentligt diffe-rentierede gruppe, der arbejder i branchen. Ligesom det er udgangspunktet,at straffelovgivningen skal beskytte sexarbejderne mod udnyttelse, bør det-te ligeledes være udgangspunktet for al øvrig regulering.Der bør efter Gadejuristens opfattelse ikke længere herske tvivl om, atgruppen af sexarbejdere i Danmark udgøres af en mangfoldig og differen-tieret gruppe kvinder og mænd, og at sexarbejde ikke kan forklares med ensimpel model eller forståelsesramme, ligesom forskellige grupper kan havebehov for forskellige tiltag. At hævde at sexarbejde i alle forhold er et ”so-cialt problem”, bidrager hverken til en relevant forståelse af fænomenet el-ler til en bedre forståelse af, hvilke tiltag der kan være behov for at iværk-sætte. Alt for længe har diskussionen om en kriminalisering af sexkøb ståeti vejen for, at man reelt har gjort noget ved de udfordringer og problemerder er i branchen. Med Straffelovrådets betænkning og regeringens beslut-ning om ikke at påføre sexarbejderne yderligere kriminalisering, synes detnu muligt at få indledt den nødvendige diskussion af, hvordan vi bedst sik-rer sexarbejderne ordentlige forhold, sikre arbejdsvilkår samt social, sund-hedsmæssig og øvrig støtte til dem, der måtte have behov for det.

Kvinderådet

kan ikke støtte forslaget om at justere grænsen mellem straf-bar og straffri prostitutionsvirksomhed og forslaget om at afkriminaliseremellemmandsvirksomhed vedrørende prostitution, hvis der ikke er tale om,at mellemmanden driver virksomhed med eller i øvrigt udnytter andresprostitution (eller medvirker hertil). Kvinderådet mener, at det vil være englidebane, hvor grænserne for rufferi og bordeldrift bliver endog megetsvære at få øje på. Kvinderådet spørger, hvornår andre tjener for meget på16

de prostitueredes prostitution, og over hvor lang tid pengestrømme kanflyde, og hvor store kan de være, for at man kan være sikker på, at der ertale om et ”ligeværdigt forhold” og ikke udnyttelse. Kvinderådet ønskerfærre prostituerede i Danmark og mener ikke, at forslagene bidrager hertil.Tværtimod kan forslagene opfattes som en regulering af prostitutionsmar-kedet med det formål at gøre det lettere at drive bordel, og man bør endvi-dere spørge sig selv, om der ikke blot vil være tale om en legalisering af dekriminelle netværk, der i dag styrer store dele af prostitutionsmarkedet, ogsom nu vil kunne få nogle af deres penge udbetalt lovligt og resten underbordet. Forslagene er en vej væk fra de andre nordiske lande og en åbningoverfor et massivt prostitutionsmarked som det hollandske.

Seksualpolitisk Forum

opfordrer til at arbejde videre med forslaget om atsikre sexarbejderes vilkår ved at afkriminalisere dele af de nuværende reg-ler om mellemmandsvirksomhed ved prostitution. Sexarbejdernes bør haveret til at ansætte folk til arbejdsopgaver som telefonpasser og dørvagt, købaf serviceydelser som webdesign og revision og leje af lokaler. Lovgivnin-gen om rufferi bør være indrettet, så den giver maksimal sikring af sexar-bejdere mod udnyttelse, men samtidigt så vidt muligt giver sexarbejdernerettigheder til at agere som andre selvstændige erhvervsdrivende. Politietsmange anholdelser af telefondamer har efter Seksualpolitisk Forums me-ning ikke skabt andet end mistillid og vrede og virket kontraproduktivt iforhold til at inkludere sexarbejderne selv i bekæmpelsen af kriminalitet ogudnyttelse.

Sexarbejdernes Interesseorganisation

anfører, at det er urimeligt at op-fatte det som menneskehandel, når en udenlandsk, migrant, frivillig sexar-bejder bliver udsat for en berigelsesforbrydelse af de personer, som tagersig dyrt betalt for at hjælpe sexarbejderen illegalt ind i Danmark. Det af-holder migrante sexarbejdere fra at søge beskyttelse mod berigelsesforbry-delserne, fordi de ikke kan gøre det uden samtidig at bringe gerningsman-den – som kan være del af sexarbejderens netværk i hjemlandet – underanklage for en langt værre forbrydelse med meget strengere straffe. Straf-felovens § 262 a blander meget alvorlige og mindre alvorlige forbrydelsersammen i én pærevælling. De mindre alvorlige forbrydelser burde tages udaf § 262 a, så det ikke betegnes som menneskehandel, når der foreligger enrelativt simpel berigelsesforbrydelse. Det er stigmatiserende for sexarbej-derne – og især for de migrante sexarbejdere – når befolkningen får detindtryk, at mange af dem er sexslaver og ofre for menneskehandel.

Sexarbejdernes Interesseorganisation anfører, at masser af mennesker i daglever mere eller mindre direkte af, at andre mennesker har sex, f.eks. vedat udgive porno eller ved at drive diskoteker eller datingsites, uden at deter kriminelt, og uden at nogen får den tanke, at det burde være det. NårStraffelovrådet har konstateret, at hverken salg eller køb af seksuelle tjene-ster bør være kriminelt, er det ulogisk og utidssvarende at opretholde enkriminalisering af bistand til salg af seksuelle tjenester. De samme argu-menter, som Straffelovrådet anfører mod en kriminalisering af salg og købaf seksuelle tjenester, taler imod kriminalisering af dem, som sælger pro-dukter eller ydelser til sexarbejderne. For sexarbejdere er det en ulempe, atderes samarbejdspartnere er kriminaliserede, og ulempen er særligt stor forde sexarbejdere, der er socialt udsatte. Rufferiparagrafferne bør enten heltafskaffes eller begrænses til de tilfælde, hvor de tilfældigvis rammer ud-nyttelse af sexarbejdere. Men denne udnyttelse vil der langt hen ad vejenblive grebet ind over for i forvejen, hvis man også anerkender sexarbejdesom et lovligt erhverv i forhold til anden lovgivning end straffeloven.Som anført i pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Ju-stitsministeriet ikke grundlag for i forhold til den foreslåede rufferibe-stemmelse at justere på den hidtidige forståelse af at ”holde bordel” ellerfor at ophæve den eksisterende kriminalisering af at optræde som mellem-mand ved andres prostitution, da det vil kunne sende et forkert signal.

Dansk Kvindesamfund

anfører, at Straffelovrådets konklusioner vedrø-rende et forbud mod købesex er selvmodsigende og ikke hovedsageligtfunderet i en retlig vurdering af håndhævelsesmuligheder, bevisbyrde,sexkundens retsstilling, men i al væsentlighed i generelle betragtninger,herunder fortolkninger af svenske erfaringer, der i et ikke ubetydeligt om-fang strider imod de svenske myndigheders egne konklusioner.Dansk Kvindesamfund mener, at der bør indføres en lov mod køb af sek-suelle tjenester i Danmark, sådan som det er sket i Sverige. Dansk Kvinde-samfund anfører, at menneskehandlen til prostitution er bremset i Sverige,mens den vokser i lande uden et forbud mod købesex, at prostitution er etkønnet fænomen, der ud over at være et socialt problem er udtryk for sek-suel vold mod prostituerede, som bør straffes på lige fod med andre formerfor vold, at et forbud mod købesex ændrer befolkningens syn på at købesex, og at et forbud mod købesex ud over at placere ansvaret for den sek-suelle udnyttelse i prostitution hos voldsudøveren også har den effekt, atflere kommer ud af prostitution, og at de prostituerede føler, at loven frita-ger dem for skylden for, at de har været udnyttet i prostitution.18

KFUK’s Sociale Arbejde, Reden København, Reden Odense, Reden

Aarhus, Reden International, EXIT Kollegiet

Svanegrupperne

an-fører i et fælles høringssvar, at en række socialpolitiske forhold og hensyntaler for at forbyde køb af seksuelle ydelser. Et forbud er ikke et vidun-dermiddel eller i sig selv et mål og kan aldrig stå alene, men skal ledsagesaf en yderligere forstærket social indsats, som tilgodeser både prostituere-de, som er i stand til at tage mod exit-tilbud, prostituerede, som ikke ermotiverede herfor, og prostituerede, der ikke er omfattet af eksisterendetilbud, f.eks. udenlandske prostituerede. Efter organisationernes opfattelsevil det være en betragtelig effekt, hvis et forbud mod købesex fører til, at10 % af de prostituerede stopper som prostituerede. Endvidere vil et for-bud kunne begrænse efterspørgslen gennem en holdningspåvirkning, og desvenske erfaringer viser, at der i Sverige er sket en tydelig ændring i be-folkningens holdning til købesex efter indførelsen af forbuddet mod købe-sex.

Kvinderådet

anfører, at det er generaliserende og temmelig naivt at be-skrive prostitutionshandelen som ”sex mellem samtykkende voksne”. Intetsted står det at læse, at de prostitutionsforhold, som Straffelovrådet beteg-ner som frivillig prostitution, kan være udtryk for særdeles ulige magtfor-hold, undertrykkelse, fattigdom og endeløs stigmatisering af den prostitue-rede fra bl.a. kundernes side.Kvinderådet opfordrer til at gennemføre et forbud mod køb af seksuelleydelser. Kvinderådet henviser i den forbindelse til det svenske forbud ogherunder bl.a. til, at antallet af ofre for menneskehandel ligger på et relativtstabilt niveau i Sverige, mens det stiger i sammenlignelige lande, at prosti-tutionens omfang er stagneret, at politiet ikke har fået sværere ved at fåkontakt til de prostituerede, at de prostituerede ikke har fået forværret de-res livsvilkår, og at der er sket en betydelig holdningsændring med hensyntil befolkningens støtte til forbuddet mod købesex, idet forbuddet nu støt-tes af over 70 % af den svenske befolkning.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

anfører, at køb af sex børforbydes på grund af de varige skader af mangeartet karakter, der sker hosden prostituerede. LOKK henviser til lovgivningen om organdonation, se-ne aborter, kunstig befrugtning og rygning, som efter LOKKs opfattelse ereksempler på lovgivning om beskyttelse mod skadevirkninger. EfterLOKKs opfattelse er der på samme måde behov for lovgivning mod køb afsex, idet der ved prostitution indlysende kan ske et magtmisbrug. Som mi-19

nimum bør det forbydes at købe sex hos en person, der er handlet, og hvorder derfor klart ikke er tale om frivillighed.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

mener, at køb af seksuel-le ydelser bør kriminaliseres. LMSO henviser til, at der opstår varige ska-der af mangeartet karakter hos den prostituerede som følge af købesex.LMSO mener desuden, at det skal være strafbart at købe seksuelle ydelserhos en handlet person. Det er LMSOs opfattelse, at en prostitutionskundeselv bærer ansvaret for ikke at købe sex hos en prostitueret, som er offerfor menneskehandel.

Seksualpolitisk Forum

tilslutter sig, at kunder til sexarbejdere ikke kri-minaliseres.

Sexarbejdernes Interesseorganisation

er enige i den argumentation, derfører Straffelovrådet frem til ikke at anbefale en kriminalisering af køb afseksuelle ydelser. Erfaringerne fra Sverige og Norge giver ikke grund til attro, at en kriminalisering vil hjælpe sexarbejdere – tværtimod. En krimina-lisering vil have negative konsekvenser for sexarbejdere og som anført afStraffelovrådet særligt for de sexarbejdere, der er socialt udsatte. Tilbagebliver, at man kan gennemføre en kriminalisering af hensyn til værdier isamfundet, men Sexarbejdernes Interesseorganisation mener, at det i etdemokratisk land ikke er holdbart at straffe folk, alene fordi de har ”for-kerte” værdier.Som anført i pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet enig i Straffelovrådets overvejelser med hensyn til at betaleen person over 18 år for et seksuelt forhold. Justitsministeriet er såledesogså enig i, at der ikke bør indføres et forbud mod købesex. Justitsministe-riet lægger navnlig vægt på, at et forbud mod købesex ikke kan forventes atføre til et væsentligt fald i omfanget af prostitution eller menneskehandel,men derimod kan forventes at få negative konsekvenser for de prostituere-de. Et forbud mod købesex vil desuden være meget ressourcekrævende athåndhæve effektivt.Prostitution er først og fremmest et socialt problem, hvor der især er be-hov for en social indsats, og regeringen har derfor med ”Exit Prostituti-on” taget initiativ til at styrke den sociale indsats over for prostituerede.Regeringen vil desuden sætte ind over for menneskehandel. Ofre for men-neskehandel til bl.a. prostitution er meget sårbare mennesker, som lever iet afhængighedsforhold til deres bagmænd.20

Med henblik på at styrke indsatsen imod menneskehandel indgik regerin-gen i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale med Enhedslisten omat sikre bedst mulige forhold og vilkår for de ofre for menneskehandel, dervender hjem til deres oprindelsesland, så de har mulighed for at kommegodt videre med deres liv uafhængig af bagmænd mv. Som led heri skalden såkaldte forlængede refleksionsperiode, hvor et offer for menneske-handel kan opholde sig i Danmark og få hjælp til restitution og forberedel-se af den pågældendes tilbagevenden til hjemlandet, udvides fra 100 dagetil 120 dage. Det indgår også i aftalen, at reintegrationsperioden i hjem-landet som led i en forberedt hjemsendelse udvides fra 3 måneder til 6måneder, og at støtteordningen gøres mere fleksibel, så den enkelte fårstørre mulighed for omprioritering af indsatsen. Justitsministeren fremsat-te den 30. januar 2013 et lovforslag om ændring af udlændingeloven(L 129), der bl.a. skal gennemføre de ændringer af udlændingeloven, derer nødvendige for at udmønte de pågældende dele af finanslovsaftalen.Med hensyn til det, Kvinderådet har anført om, at det ”intet sted står (…)at læse, at de prostitutionsforhold, som Straffelovrådet betegner som frivil-lig prostitution, kan være udtryk for særdeles ulige magtforhold, under-trykkelse, fattigdom og endeløs stigmatisering af den prostituerede”, be-mærkes, at følgende bl.a. fremgår af betænkningen (side 538-39):”Straffelovrådet bemærker for fuldstændighedens skyld, at ”frivilligprostitution” i denne sammenhæng skal ses i modsætning til de til-fælde, som behandles (…) ovenfor, hvor nogen ved tvang eller svigmv. ufrivilligt er blevet prostituerede. Straffelovrådet er opmærksompå, at en persons livssituation kan være sådan, at vedkommende fø-ler sig tvunget til at prostituere sig for at skaffe penge. Det kan f.eks.være en narkoman, som har brug for penge til at købe stoffer, somvedkommende er afhængig af, eller en illegal indvandrer, som ikkehar andre indtægtsmuligheder. Selv om en sådan ”tvang” (som lig-ger i pågældende livssituation) i sagens natur ikke direkte kan imø-degås strafferetligt (da der ikke kan udpeges en ansvarlig gernings-mand), indgår det i Straffelovrådets overvejelser, at nogle af de pro-stituerede, der hverken er tvunget eller besveget mv., på grund af de-res livssituation i øvrigt kan stå meget svagt og derfor have behovfor beskyttelse mod at blive udnyttet.”

5. Incest

Joan-Søstrene

er meget tilfredse med, at der ikke foreslås ændringer ikriminaliseringen af seksuelle forhold mellem søskende. Det er Joan-Søstrenes erfaring fra rådgivning af kvinder, der har været udsat for seksu-21

elle overgreb fra en bror eller søster, at sådanne forhold ikke opstår i vok-senlivet, men som regel er begyndt længe før og blot som følge af den ty-pisk dysfunktionelle familiestruktur og manglende evne til at sætte græn-ser er fortsat ind i voksenalderen. Seksuelle forhold mellem søskende ersåledes ikke udtryk for voksne, sunde valg, men for en fortsat forbrydelse,hvor – typisk – en ældre bror har bevaret sin magt over – typisk – en yngresøster.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

anfører, at blodskam fortsatbør være ulovligt, bl.a. på baggrund af de magtstrukturer, der ofte findes idysfunktionelle familier. Et forbud beskytter den svage part.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

er enig i, at det absolutteforbud mod seksuelle forhold til slægtninge i nedstigende linje bør videre-føres.

Red Barnet

tilslutter sig, at forbuddet mod incest videreføres, men læggervægt på, at der i sager om seksuelle forhold mellem søskende kan væresærligt behov for at undersøge graden af ligeværdighed og afhængigheds-forhold.Som anført i pkt. 10.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag med hensyntil incest, herunder forslaget om at videreføre det gældende forbud modseksuelle forhold mellem biologiske søskende og om at udvide det gælden-de forbud mod seksuelle forhold til biologiske slægtninge i nedstigende lin-je til også at omfatte adoptionsforhold.

6. Blufærdighedskrænkelse

Red Barnet

er enig i forslaget til sproglig modernisering af straffelovens§ 232 og om opdeling af strafferammen i en normalstrafferamme og enskærpet strafferamme for blufærdighedskrændelse over for børn under 15år, forudsat at dette ikke betyder ændringer i strafudmålingen i forhold til idag.Som anført i pkt. 6.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrørendeblufærdighedskrænkelse, herunder forslaget om en sproglig moderniseringog forenkling af straffelovens § 232 og om opdeling af strafferammen i ennormalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år og en skærpet straf-22

feramme på bøde eller fængsel indtil 4 år vedrørende blufærdighedskræn-kelse af børn under 15 år. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 22 (forslag til straffelovens § 232), er der ikke tilsigtet nogen æn-dring i strafudmålingen i forhold til i dag.

7. Børnepornografi

Det Kriminalpræventive Råd

tilslutter sig forslaget om at udvide mulig-hederne for at benytte vilkår om sexologisk behandling over for personer,der dømmes for at udbrede eller besidde børnepornografi.

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

foreslår, at der iværksæt-tes forskning om, hvorvidt forbrug af børneerotika kan lede personer til atbegå seksuelle overgreb mod børn. Fantasier skal efter LMSOs opfattelseikke kriminaliseres, men det kan overvejes, om distributionen og dyrkelseaf fantasier i fællesskaber skal kriminaliseres. Begrundelsen for en sådankriminalisering kan være principielle moralske årsager frem for af beskyt-telseshensyn. Samfundet sætter hermed en klar grænse, så et kollektivtnormskred ikke accepteres. LMSO mener, det er bekymrende, når en per-son med seksuelle fantasier om børn søger hjælpemidler, fantasier ellerfællesskaber med ligesindede for at tilfredsstille denne trang, idet risikoenfor, at personen kommer ud på en glidebane, er meget stor. Derfor er detvigtigt, at der også ved brug af børneerotika tilbydes alternativer i form afanonym rådgivning og behandling.

Red Barnet

kunne ønske, at der i dansk sprogbrug blev anvendt en andenterminologi end ”børnepornografi” om billeder af seksuel udnyttelse afbørn, idet pornografi henviser til en ikke strafbar fremstilling af voksne iseksuelle situationer og sammensætningen ”børnepornografi” derfor kanopfattes som ting beregnet for børn ligesom børnecykel, børnetøj og bør-nemusik. Da begrebet betegner strafbare forhold, ville en betegnelse som”overgrebsbilleder” eller ”billeder af seksuel udnyttelse af børn” være me-re præcis. I engelsksproget sammenhæng er man gået over til i højere gradat anvende betegnelsen ”child abuse pictures” eller ”child abuse material”.Red Barnet anfører, at lovændringen i 2009, hvor det blev kriminaliseret atgøre sig bekendt med børnepornografisk materiale gennem internettet, hargivet en usikkerhed for de organisationer, som samarbejder med politietom at bekæmpe overgrebsbillederne på internettet. Lovændringen tagerikke højde for, at andre end politiet (efter en konkret aftale med politiet)kan have opgaver, der indebærer at gøre sig bekendt med det ulovlige ma-23

teriale med det formål at forebygge og bekæmpe udbredelsen af over-grebsbillederne. Red Barnet vil derfor anbefale, at der i bemærkningernetil lovforslaget omtales denne mulighed for materiel atypicitet eller mang-lende retsstridighed.Red Barnet tilslutter sig forslaget til omformulering af straffelovens § 235,stk. 3, så bestemmelserne omfatter både fotografier og film, og så et sam-tykke til besiddelse frit kan tilbagekaldes med den virkning, at fortsat be-siddelse ikke længere er straffri efter bestemmelsen.Red Barnet støtter også, at animerede fremstillinger af seksuelle overgrebpå børn ikke kriminaliseres. Red Barnet tager etisk og moralsk stærkt af-stand fra alle former for materialer (på skrift, tegninger, afbildninger, fikti-ve materialer), som forherliger eller på anden måde fremstiller seksuelleovergreb og krænkelser af børn i et positivt lys. Samtidig mener Red Bar-net, at straffeloven ikke er et brugbart redskab til at regulere tanker og fan-tasier, når disse udtrykkes i tekst eller tegninger. Red Barnet lægger vægtpå, at menneskerettighederne respekteres både i forhold til offer og eneventuel krænker og ser det derfor som et problem, hvis rettighederne ind-skrænkes for en udvalgt gruppe af mennesker, fordi de tegner tanker ogfantasier om strafbare handlinger (sex med børn), mens alle frit kan tegnetanker og fantasier om mord, voldtægt, røverier mv. uden at få indskrænketderes rettigheder. Red Barnet opfordrer til, at andre redskaber end straffe-loven tages i anvendelse med henblik på at reducere risikoen for, at voksnebegår seksuelle overgreb mod børn (oplysning, rådgivning, behandlingmv.).

Seksualpolitisk Forum

tilslutter sig, at fiktiv eller animeret børnepornoikke kriminaliseres. Seksualpolitisk Forum opfordrer til at klargøre, at detikke er ulovligt at besidde eller gøre sig bekendt med familiebilleder, kunstog billeder til forskningsformål. I dag er der en gråzone i forhold til forske-res brug af historisk erotika bl.a. på offentlige arkiver og biblioteker.Som anført i pkt. 8.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet generelt enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag ved-rørende børnepornografi, herunder forslaget til omformulering af straffe-lovens § 235, stk. 3, om diskulperende samtykke til besiddelse af pornogra-fiske billeder af børn over den seksuelle lavalder. Justitsministeriet er ogsåenig i, at den gældende kriminalisering af udbredelse og besiddelse af fik-tiv børnepornografi, som fremtræder på tilnærmelsesvis samme måde somfotografier og lignende, ikke bør udvides til at omfatte andre former for24

fiktiv børnepornografi eller ”børneerotika”. Straffelovrådets forslag om atudvide ordningen med betinget dom med vilkår om sexologisk behandlingtil at omfatte udbredelse og besiddelse af børnepornografi er dog ikkemedtaget i lovforslaget. Som omtalt i flerårsaftalen vedrørende kriminal-forsorgen er der igangsat et forskningsprojekt om behandling af seksual-forbrydere, og det er aftalt, at aftaleparterne, når resultaterne af undersø-gelserne foreligger, vil overveje eventuel opfølgning. På denne baggrundbør en stillingtagen til Straffelovrådets forslag om at udvide ordningenmed betinget dom med vilkår om sexologisk behandling til at omfatte ud-bredelse og besiddelse af børnepornografi ligeledes afvente resultaterne afdet forskningsprojekt om behandling af seksualforbrydere, som er igang-sat.Med hensyn til det, Red Barnet har anført om betegnelsen ”børneporno-grafi”, bemærkes, at straffelovens § 235 ikke anvender udtrykket ”børne-pornografi”, men derimod udtrykket ”utugtige fotografier eller film, andreutugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år”. Medlovforslaget foreslås en sproglig modernisering, så ”utugtige” ændres til”pornografiske”. Derimod anvender de seneste EU-instrumenter (Rådetsrammeafgørelse af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttel-se og børnepornografi og Eurapa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13.december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi) både i titlen og de materielle bestemmelserudtrykket ”børnepornografi”, herunder i instrumenternes engelske tekst(”child pornography”).

III. Lovforslaget

Med hensyn til straffelovens § 216 om voldtægt, hvor Straffelovrådetslovudkast i betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser indeholdertre sidestillede lovmodeller, er lovforslaget udformet i overensstemmelsemed ”Model C” i Straffelovrådets lovudkast.Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra Straffelovrådets lovud-kast i betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser:

1.

Det foreslås, at forældelsesfristen for strafansvaret for seksuelt misbrugaf børn tidligst skal begynde at løbe fra den dag, hvor offeret fylder 21 år(frem for 18 år i dag). Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (ændring afstraffelovens § 94, stk. 4).25

2.

Der er i forslaget til straffelovens § 216 (lovforslagets § 1, nr. 8) tilføjetet nyt stk. 4 om, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgåsom en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneske-handel.

3.

Forslaget til ændring af straffelovens § 220 (lovforslagets § 1, nr. 13) erudvidet, så det som noget nyt bliver omfattet af bestemmelsen at skaffe sigsamleje ved groft misbrug af behandlingsmæssig afhængighed.

4.

Det foreslås i forhold til rufferibestemmelsen at videreføre den gælden-de forståelse af at ”holde bordel”. Der henvises til bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 23 (forslag til straffelovens § 233, stk. 1).

5.

Det foreslås at videreføre det gældende strafmaksimum på 3 års fængselfor udnyttelse i øvrigt af andres prostitution og den gældende kriminalise-ring af at fremme andres prostitution ved for vindings skyld eller i ofteregentagne tilfælde at optræde som mellemmand. Der henvises til lovforsla-gets § 1, nr. 23 (forslag til straffelovens § 233, stk. 2).

6.

Forslaget om at ophæve straffelovens § 234 om salg af utugtige billedereller genstande til børn under 16 år er ikke medtaget i lovforslaget.

7.

Forslaget om at udvide ordningen med betinget dom med vilkår om sex-ologisk behandling til at omfatte udbredelse og besiddelse af børneporno-grafi er ikke medtaget i lovforslaget.

8.

Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

9.

Der er tilføjet en bestemmelse om lovens territoriale gyldighed, jf. lov-forslagets § 6.

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012

om seksualforbrydelser.

I. Høringen

II. Høringssvarene

1. Generelt

Rigsadvokaten, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Børnerådet,

Danske Regioner

Det Kriminalpræventive Råd

Østre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspoli-

tiet, Den Danske Dommerforening

Politiforbundet

Institut for Menneskerettigheder

2. Voldtægt og anden tvang, udnyttelse mv.

Amnesty International

Danner

Dansk Kvindesamfund

Det Kriminalpræventive Råd

Institut for Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

Kvinderådet

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red Barnet

Seksualpolitisk Forum

Vestre Landsret

Danske Regioner

3. Seksuelt misbrug af børn mv.

Joan-Søstrene, Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red

Barnet

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red Barnet

Børnerådet

Hjælp Voldsofre

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red Barnet

Børnerådet

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Pornofrit Miljø

Red Barnet

4. Prostitution

Dansk Kvindesamfund

Gadejuristen

Kvinderådet

Sexarbejdernes Interesseorganisation

Dansk Kvindesamfund

Kvinderådet

Dansk Kvindesamfund

Gadejuristen

Kvinderådet

Seksualpolitisk Forum

Sexarbejdernes Interesseorganisation

Dansk Kvindesamfund

KFUK’s Sociale Arbejde, Reden København, Reden Odense, Reden

Aarhus, Reden International, EXIT Kollegiet

Svanegrupperne

Kvinderådet

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Seksualpolitisk Forum

Sexarbejdernes Interesseorganisation

5. Incest

Joan-Søstrene

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red Barnet

6. Blufærdighedskrænkelse

Red Barnet

7. Børnepornografi

Det Kriminalpræventive Råd

Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb

Red Barnet

Seksualpolitisk Forum

III. Lovforslaget

1.

2.

3.

4.