Først og fremmest vil jeg sige tak for den brede og positive tilslutning til forslaget.
Udlandsstipendieordningen har jo eksisteret i en række år nu og været medvirkende til at gøre det lettere for studerende at tage en uddannelse eller en del af en uddannelse i udlandet.
Det her lovforslag bygger på den evaluering af ordningen, som var forudsat i forbindelse med indførelsen af udlandsstipendieordningen, og evalueringsrapporten blev sendt til Folketinget i januar 2012.
Med lovforslaget har vi fulgt op på nogle af de uhensigtsmæssigheder, som evalueringen viste.
Det har især været et problem for de studerende, at sagsbehandlingstiden for ansøgning om udlandsstipendium har været meget lang.
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har allerede iværksat en række initiativer, der er med til at sikre en kortere sagsbehandlingstid.
Efter regeringsskiftet i efteråret 2011 iværksatte jeg et servicetjek af SU-systemet, og det viste, at forskellige sagsbehandlingsområder, bl.a.
SU og udlandsstipendium til uddannelsessøgende, der vil læse i udlandet, opererer med uacceptabelt lange sagsbehandlingstider.
Ved regeringens tiltræden var sagsbehandlingstiden på området således oppe på 4 måneder.
Den 7.
marts 2012 offentliggjorde jeg derfor en 2-årig handlingsplan med en række initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og de initiativer har allerede haft effekt.
Der er iværksat en digital ansøgningsmulighed, den såkaldte fast track-ansøgning, som har medført en sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 14 dage.
Og for behandling af papiransøgninger er sagsbehandlingstiden nu nede på 2½ måned.
Det her lovforslag giver imidlertid mulighed for yderligere nedbringelse af sagsbehandlingstiden, fordi forslaget forenkler kriterierne for udlandsstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, og dermed afskaffes den såkaldte dobbelte godkendelse, så hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, der godkendes til SU, fremover godkendes til udlandsstipendium i samme sagsbehandling.
Det vil medføre en smidigere ansøgningsproces, og det forventes at medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere.
Forslaget om at afskaffe positivlisterne er således en administrativ forenkling, der skal sikre en ansøgningsprocedure, hvor vi ikke laver dobbeltarbejde.
Og med forslaget varetages kvalitetssikringen af de hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, der gives udlandsstipendium til, fremover alene af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, i forbindelse med at man godkender uddannelsen til SU.
Jeg venter ikke, at afskaffelsen af positivlisterne og den dobbelte godkendelsesprocedure vil føre til et fald i kvaliteten af de uddannelser, der gives udlandsstipendium til – tværtimod.
Evalueringen viste også, at mange studerende oplevede, at udlandsstipendiet ikke rakte til at dække den fulde studieafgift, og at de som følge deraf i vidt omfang stiftede gæld.
Og med lovforslaget foreslås derfor indført et udlandsstudielån som supplement til udlandsstipendiet, så flere studerende undgår at låne penge i banken eller af familien for at betale studieafgiften til uddannelsen i udlandet.
Det er dermed også et svar til nogle af de bekymrede ordførere.
Det handler jo altså i meget vidt omfang om studerende, som i dag stifter gæld, men under andre vilkår end dem, som er fordelagtigt i SU-systemet.
Jeg synes også, det er værd at notere sig, at det jo nok ikke er alle, der har mulighed for at spørge deres forældre om et lån til et udlandsstipendium eller til et ophold i udlandet, og at vi derfor også med det her sikrer en mere lige adgang til at læse i udlandet.
Men når man indfører en ny lånemulighed, skal man naturligvis have for øje, at de studerende ikke bliver fristet til at gældsætte sig unødigt, og det er derfor, vi har sat loftet på 100.000 kr.
Det tager altså sit afsæt i, hvad vi ved om studiegæld og tilbagebetalingsrater, og det er sådan, at vi godt ved, at jo større gæld, man har, desto større er risikoen for, at man ikke er i stand til at betale tilbage.
Vi kan se, at kommer man helt op over 250.000 kr.
i almindelige studielån, så er risikoen for, at man misligholder noget større, og det drejer sig om ca.
halvdelen af dem, der har så store gældsposter.
Med et låneloft for udlandsstudielån på 100.000 kr., skønnes mere end 77 pct.
af lånebehovet på hele uddannelser at være imødekommet, da ikke alle har brug for at låne til fire semestre.
På studieophold vil loftet formentlig dække endnu mere af behovet.
Men fordi vi har lagt loftet på 100.000 kr., vil det bevirke, at kun ganske få studerende får mulighed for at stifte en samlet studiegæld, der får dem op i den her bekymrende zone med en studiegæld på over 300.000 kr.
Derfor er det også vores vurdering – det er også den økonomiske vurdering bag forslaget – at det her ikke vil føre til en belastning af statens finanser, som det selvfølgelig vil være, hvis ikke pengene kommer igen på et tidspunkt.
Derfor er det altså vores opfattelse, at vi med loftet på 100.000 kr.
har sørget for at inddæmme, så de studerende kommer af sted, men ikke havner i den kategori, hvor risikoen for, at de misligholder deres lån, stiger markant, selvfølgelig til ulempe for dem selv, men i sagens natur også til ulempe for staten, som i den her sammenhæng har været långiver.
Alt i alt mener jeg, at forslaget medfører en stor forbedring for studerendes mulighed for at uddanne sig i udlandet, og jeg er rigtig glad for, at Folketinget så entydigt i dag har bakket op om den ambition, og jeg ser frem til udvalgets velvillige behandling af lovforslaget.