Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. (Forenkling af udlandsstipendieordningen, udlandsstudielån, ophævelse af bestemmelser om støtte til særlige kompetenceudvidende forløb m.v.).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 06.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Tak for det. Vi behandler her L 139, forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om socialpædagogisk støtte til videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Forslaget har til formål at forenkle udlandsstipendieordningen. Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter retten til udlandsstipendium følger retten til SU til uddannelse i udlandet. Dermed afskaffes den dobbelte godkendelse af både stipendiet og SU, der eksisterer i dag. Således vil retten til udlandsstipendium følge retten til SU til uddannelse i udlandet.

Lånemulighederne for kandidatstuderende med ret til udlandsstipendium forbedres med forslaget, og statstilskuddet til hele kandidatuddannelsen i udlandet dækker i dag højst beløbet til en tilsvarende uddannelse i Danmark. Endelig indeholder forslaget også en ophævelse af bestemmelser om støtte til særlig kompetenceudvidende forløb for nyuddannede i SU-loven, lov om socialpædagogisk støtte til videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Alt i alt er der her tale om et lovforslag, der gør det mere enkelt at være studerende. Det afskaffer en del bureaukrati og gør det mere fleksibelt på andre områder. Det er alt sammen gode og positive ting, og det kan vi i Venstre naturligvis godt støtte op om.

Tak til Venstres ordfører. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

I Danmark har vi en god og lang tradition for, at studerende tager til udlandet for at opnå nye kompetencer og få ny inspiration. Det bidrager til de studerendes forståelse for omverdenen, og det giver dem også mulighed for at tage viden og anderledes indtryk med hjem til Danmark. Det skal de studerende blive ved med at gøre. For at sikre at så mange som muligt vælger at studere i udlandet, er det vigtigt, at der er en nem, hurtig og administrativt let sagsbehandling.

Det her lovforslag bidrager bl.a. til at gøre det nemmere og hurtigere for studerende at søge SU og udlandstipendium. For det første medfører lovforslaget en ændring af SU-bekendtgørelsens regler om, at en hel kandidatuddannelse i udlandet skal igennem dobbelt godkendelse, da uddannelsen både skal godkendes til SU og leve op til kvalitetskravene til udlandsstipendium. Med det her lovforslag slår vi disse to godkendelsesprocedurer sammen, så der nu kun skal ske én godkendelse frem for to. Det medfører en administrativ lettelse for universiteterne, samtidig med at de studerende opnår en hurtigere og nemmere sagsbehandling. Netop den hurtigere sagsbehandling er vigtig.

I efteråret 2011 iværksatte regeringen et servicetjek af SU-systemet, der bl.a. viste, at der var uacceptabelt lange sagsbehandlingstider i forbindelse med SU og udlandsstipendium til studerende, som gerne ville læse i udlandet. I flere tilfælde var der ventetider på mere end ½ år. Det kan vi ikke leve med. Det er lykkedes at forkorte sagsbehandlingstiden drastisk, men bl.a. med dette lovforslag vil vi opnå en endnu kortere sagsbehandlingstid.

Derudover indeholder lovforslaget også, at de uddannelsessøgende kan optage et lån til hel eller delvis dækning af den faktiske studieafgift, der ikke er dækket af udlandsstipendiet. Det vil sørge for, at et stort antal uddannelsessøgende gennem en kombination af stipendium og lån kan få dækket den fulde studieafgift. Det vil få flere studerende til at vælge at læse i udlandet, og særlig vil det få flere til at vælge de udenlandske topuniversiteter, da disse ofte har meget høje priser. Det er vigtigt for Socialdemokraterne, at det ikke er tegnebogens størrelse, der er afgørende for, om man kan læse et semester eller to i udlandet, men derimod talentet.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte justeringer på baggrund af de ressortændringer, regeringsskiftet medførte, og en ophævelse af støtten til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede, da disse ikke længere udbydes.

Til slut vil jeg blot bemærke, at jeg er utrolig glad for den meget positive respons, vi har fået i høringssvarene. Langt de fleste høringssvar viser, at lovforslaget bliver modtaget med stor opbakning særlig til den mindre sagsbehandling, lovforslaget medfører. Socialdemokraterne er rigtig glade for det her lovforslag, der bl.a. bidrager med nemmere sagsbehandling og samtidig gør det muligt for de uddannelsessøgende at optage lån til hel eller delvis dækning af den faktiske studieafgift. Derfor støtter Socialdemokraterne lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Der er flere delelementer i dette lovforslag. Der sker en sammenlægning af godkendelse af uddannelse i udlandet med hensyn til tildeling af SU og tildeling af udlandsstipendium, så der fremover kun skal én godkendelse til. Det er absolut en positiv forenkling, som Dansk Folkeparti til fulde kan tilslutte sig. Vi konstaterer med tilfredshed, at ministeren tager positivt imod universiteternes bekymring om kvaliteten på de godkendte uddannelser, og at der vil være en dialog med universiteterne i forhold til udarbejdelse af listerne over godkendte uddannelser. Det giver sig selv, at der skal være kvalitet i de uddannelser, vi sender unge mennesker ud til for danske skattemidler.

En anden del af forslaget handler om, at man som studerende kan få et lån på op til 100.000 kr. til at supplere et udlandsstipendium, til at betale for studieafgifter ud over stipendiet. Det kan være udmærket, og Dansk Folkeparti ønsker ikke at stå i vejen for det, men jeg synes alligevel, at der er to ting, man kan sige til det. Dels er der i lovforslaget antydninger af, at det vil få flere til at vælge topuniversiteter, nu de kan låne sig til det, men det skulle jo helst være kvaliteten på de faktiske uddannelser, der tæller mere, end det er at få et eksamensbevis fra et såkaldt topuniversitet. Dels er det ikke så lille en gældsbyrde for den studerende med 100.000 kr. oven i studiegælden. Derfor mener Dansk Folkeparti, at muligheden for at låne de 100.000 kr. bør være kombineret med rådgivning om valg af studie, så man ikke som studerende bare kommer til at vælge et universitet, men vælger ud fra kvaliteten på studiet. F.eks. kunne det jo godt være, at man kunne få et kvalitetsmæssigt mindst lige så godt studie via Erasmusprogrammet, hvor uddannelsen jo så ville være betalt.

Herudover bør der sikres en gældsrådgivning, så det sikres, at de studerende har en realistisk plan i forhold til tilbagebetaling af studiegælden. Det her lån på de 100.000 kr. er måske ikke det eneste studielån, og en gæld som nyuddannet på flere hundrede tusinde kroner er måske ikke lige ønskestarten, selv om man så står med et diplom fra et superuniversitet. Så vi vil gerne høre ministerens kommentar til, hvordan det kunne sikres.

Med de her kommentarer støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Uffe Elbæk som radikal ordfører.

På lige fod med de tidligere ordførere bakker Radikale Venstre også op om lovforslaget og faktisk med de samme argumenter, nemlig at det her handler om en forenkling af systemet. Man gør op med den her dobbeltgodkendelse, det er et langt mere gennemsigtigt system, og det styrker de studerendes lyst til at tage til udlandet. Det er i den grad noget, der ligger Det Radikale Venstre på sinde, at vi styrker internationaliseringen af vores institutioner, og at vi giver vores studerende mulighed for at få et ophold i udlandet på et universitet eller en uddannelsesinstitution.

Så det her er et rigtig godt forslag. Det er forenkling, det bakker de studerende op, og det forkorter sagsbehandlingstiden. Der er kun positive ting at sige om det, så vi bakker op.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Vi behandler lovforslaget om ændring af SU-loven, lov om specialpædagogisk støtte, videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Mange danske studerende benytter sig af muligheden for at tage et kandidatstudium i udlandet. Dette er ofte forbundet med store udgifter, tit og ofte med banklån, private lån, legater og lignende. Det betyder, at en stor del af de unge, der ønsker at studere i udlandet, har afholdt sig fra at gøre det. Det synes vi er ærgerligt.

Derfor er vi glade for, at lovforslaget åbner op for muligheden for at tage et udlandsstudielån, som sikrer færre udgifter til de studerende i form af en lavere rente. Derudover giver det de studerende bedre muligheder for at søge ind på universiteter i hele verden, hvoraf nogle hidtil har været for dyre. Med hensyn til behandlingstiden af udlandsstipendier har regeringen allerede nedsat denne. Det er jeg sikker på at alle bliver glade for. Lovforslaget går et skridt videre, idet der bl.a. tidligere har været tale om en unødig dobbelt godkendelse af stipendiet, men som nu sikrer, at hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, der godkendes til SU, fremover også samtidig godkendes til udlandsstipendiet.

Så vil jeg bare kort kommentere det, som DF's ordfører også var inde på, for vi ser jo en stor stigning af unge, der misligholder deres lån, og som i det hele taget har problemer med gældsstiftelse. Det er der også taget højde for i det her forslag i de bemærkninger og svar, der har været fremme. Jeg vil bare støtte DF's ordfører i den generelle betragtning om, at vi bliver nødt til at holde fokus på gældsrådgivning og lånerådgivning til unge og studerende, da der er et voksende problem.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at SF er positive, og at vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til SF's ordfører. Fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten glæder vi os over forenklingen i det her lovforslag, og vi glæder os også over, at man nedbringer sagsbehandlingstiden for udlandsstipendier og SU, men vi er også bekymrede for nogle ting. Jeg vil ikke gå så meget ind i, hvad lovforslaget egentlig går ud på. Nogle af tingene er vi rigtig positive over for – det er meget af det, som de tidligere ordførere har fremhævet – men vi er, ligesom Dansk Folkepartis ordfører, rigtig bekymrede for, at lovforslaget betyder, at studerende kommer til at gældsætte sig yderligere.

Samtidig kan man sige, at det jo er godt, at vi nu giver flere studerende mulighed for at tage til udlandet og læse også på de universiteter, hvor undervisningsudgifterne er ret høje. Men jeg er ikke sikker på, at den gode løsning er, at de studerende så skal gældsætte sig. Derfor vil jeg gerne høre ministeren om, hvad der er af planer for at følge udviklingen i de studerendes gæld som følge af det her lovforslag, og hvad der er af planer for at hjælpe de studerende med at nedbringe gælden, når de så er færdige. For man kunne jo næsten tro, at regeringens SU-politik går ud på, at de studerende bare skal låne penge, mens de læser, og så gældsætte sig og betale pengene tilbage bagefter.

Overordnet set er vi positive over for lovforslaget, men vi er meget bekymrede for, hvad det vil få af konsekvenser for den enkelte studerende, der kan stå tilbage med et meget, meget stort lån, og det håber vi selvfølgelig regeringen vil være med til at tage hånd om.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Da vores sædvanlige ordfører på dette område, hr. Villum Christensen, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre nogle synspunkter på vegne af ham og Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan tilslutte sig de foreslåede muligheder for, at de uddannelsessøgende med udlandsstipendium kan optage lån til hel eller delvis dækning af studieafgiften, hvis udlandsstipendiet ikke rækker. Vi ser det naturligvis som en fordel, at også danske studerende får mulighed for i højere grad at drage udenlands og frekventere topuniversiteterne. Vi ser også positivt på, at man ved ændring af SU-bekendtgørelsen kan halvere sagsbehandlingstiden og naturligvis effektiviseringen ved at afskaffe den dobbelte godkendelse af kandidatuddannelser til både SU og udlandsstipendium.

Samlet set betragter vi lovændringerne som både en modernisering i forhold til det internationale arbejdsmarked og et supplement til de eksisterende ordninger, og vi ser det som en klar smidiggørelse af de administrative procedurer. Vi kan derfor anbefale forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

En række af de love, der vedtages i Folketinget, er afbureaukratiserende, og de gør rent faktisk livet nemmere. Det her lovforslag gør livet nemmere for de studerende, der ønsker at læse i udlandet, og som tager både SU og udlandsstipendium med. I dag skal man både ansøge om SU og ansøge om udlandsstipendium, altså ansøge to gange, og det har hidtil været sådan, fordi de to godkendelser i princippet godkendte noget forskelligt. Godkendelsen af SU afhænger af, om uddannelsen er anerkendt i studielandet og altså også vil kunne godkendes i Danmark, og godkendelse af udlandsstipendium afhænger af, om uddannelsen er optaget på lister over godkendte uddannelser. Det vil være nemmere, om der blot kan gives én godkendelse til den studerende, og det vil også gøre livet nemmere for den studerende.

Lovforslaget vurderes både at medføre en mere forenklet administration og ikke mindst også at nedbringe sagsbehandlingstiden, og det er der rent faktisk rigtig god brug for, for vi har alle som forskningsordførere hørt på irriterende historier om studerende, der har ventet i månedsvis på deres ansøgning ikke til fjerne eksotiske destinationer, men blot til helt almindelige uddannelser eksempelvis i Norge. Med det her lovforslag håber vi Konservative inderligt, at de irriterende historier nu er ovre. Vi håber, at det rent faktisk vil kunne mærkes hos de studerende, når vi vedtager det her lovforslag, og derfor kan Konservative støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Først og fremmest vil jeg sige tak for den brede og positive tilslutning til forslaget. Udlandsstipendieordningen har jo eksisteret i en række år nu og været medvirkende til at gøre det lettere for studerende at tage en uddannelse eller en del af en uddannelse i udlandet. Det her lovforslag bygger på den evaluering af ordningen, som var forudsat i forbindelse med indførelsen af udlandsstipendieordningen, og evalueringsrapporten blev sendt til Folketinget i januar 2012.

Med lovforslaget har vi fulgt op på nogle af de uhensigtsmæssigheder, som evalueringen viste. Det har især været et problem for de studerende, at sagsbehandlingstiden for ansøgning om udlandsstipendium har været meget lang. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har allerede iværksat en række initiativer, der er med til at sikre en kortere sagsbehandlingstid. Efter regeringsskiftet i efteråret 2011 iværksatte jeg et servicetjek af SU-systemet, og det viste, at forskellige sagsbehandlingsområder, bl.a. SU og udlandsstipendium til uddannelsessøgende, der vil læse i udlandet, opererer med uacceptabelt lange sagsbehandlingstider. Ved regeringens tiltræden var sagsbehandlingstiden på området således oppe på 4 måneder. Den 7. marts 2012 offentliggjorde jeg derfor en 2-årig handlingsplan med en række initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og de initiativer har allerede haft effekt. Der er iværksat en digital ansøgningsmulighed, den såkaldte fast track-ansøgning, som har medført en sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 14 dage. Og for behandling af papiransøgninger er sagsbehandlingstiden nu nede på 2½ måned. Det her lovforslag giver imidlertid mulighed for yderligere nedbringelse af sagsbehandlingstiden, fordi forslaget forenkler kriterierne for udlandsstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, og dermed afskaffes den såkaldte dobbelte godkendelse, så hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, der godkendes til SU, fremover godkendes til udlandsstipendium i samme sagsbehandling. Det vil medføre en smidigere ansøgningsproces, og det forventes at medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere.

Forslaget om at afskaffe positivlisterne er således en administrativ forenkling, der skal sikre en ansøgningsprocedure, hvor vi ikke laver dobbeltarbejde. Og med forslaget varetages kvalitetssikringen af de hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, der gives udlandsstipendium til, fremover alene af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, i forbindelse med at man godkender uddannelsen til SU. Jeg venter ikke, at afskaffelsen af positivlisterne og den dobbelte godkendelsesprocedure vil føre til et fald i kvaliteten af de uddannelser, der gives udlandsstipendium til – tværtimod.

Evalueringen viste også, at mange studerende oplevede, at udlandsstipendiet ikke rakte til at dække den fulde studieafgift, og at de som følge deraf i vidt omfang stiftede gæld. Og med lovforslaget foreslås derfor indført et udlandsstudielån som supplement til udlandsstipendiet, så flere studerende undgår at låne penge i banken eller af familien for at betale studieafgiften til uddannelsen i udlandet. Det er dermed også et svar til nogle af de bekymrede ordførere. Det handler jo altså i meget vidt omfang om studerende, som i dag stifter gæld, men under andre vilkår end dem, som er fordelagtigt i SU-systemet. Jeg synes også, det er værd at notere sig, at det jo nok ikke er alle, der har mulighed for at spørge deres forældre om et lån til et udlandsstipendium eller til et ophold i udlandet, og at vi derfor også med det her sikrer en mere lige adgang til at læse i udlandet.

Men når man indfører en ny lånemulighed, skal man naturligvis have for øje, at de studerende ikke bliver fristet til at gældsætte sig unødigt, og det er derfor, vi har sat loftet på 100.000 kr. Det tager altså sit afsæt i, hvad vi ved om studiegæld og tilbagebetalingsrater, og det er sådan, at vi godt ved, at jo større gæld, man har, desto større er risikoen for, at man ikke er i stand til at betale tilbage. Vi kan se, at kommer man helt op over 250.000 kr. i almindelige studielån, så er risikoen for, at man misligholder noget større, og det drejer sig om ca. halvdelen af dem, der har så store gældsposter.

Med et låneloft for udlandsstudielån på 100.000 kr., skønnes mere end 77 pct. af lånebehovet på hele uddannelser at være imødekommet, da ikke alle har brug for at låne til fire semestre. På studieophold vil loftet formentlig dække endnu mere af behovet. Men fordi vi har lagt loftet på 100.000 kr., vil det bevirke, at kun ganske få studerende får mulighed for at stifte en samlet studiegæld, der får dem op i den her bekymrende zone med en studiegæld på over 300.000 kr. Derfor er det også vores vurdering – det er også den økonomiske vurdering bag forslaget – at det her ikke vil føre til en belastning af statens finanser, som det selvfølgelig vil være, hvis ikke pengene kommer igen på et tidspunkt. Derfor er det altså vores opfattelse, at vi med loftet på 100.000 kr. har sørget for at inddæmme, så de studerende kommer af sted, men ikke havner i den kategori, hvor risikoen for, at de misligholder deres lån, stiger markant, selvfølgelig til ulempe for dem selv, men i sagens natur også til ulempe for staten, som i den her sammenhæng har været långiver.

Alt i alt mener jeg, at forslaget medfører en stor forbedring for studerendes mulighed for at uddanne sig i udlandet, og jeg er rigtig glad for, at Folketinget så entydigt i dag har bakket op om den ambition, og jeg ser frem til udvalgets velvillige behandling af lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Regeringen fremlagde for få dage siden sit udspil til en SU-reform, og det har jo været til livlig debat, særlig fordi ministeren har skiftet holdning. Det har ministeren hørt for ude på universiteterne i de sidste par dage, og det kommer ministeren sikkert også til at høre for et godt stykke ud i fremtiden.

I lige præcis det her lovforslag er der jo et forslag til en regelændring, der giver en øget lånemulighed. Det foreslog vi også, dengang vi præsenterede vores SU-udspil i november 2010. Der kunne Det Radikale Venstre og S og SF på ingen måde være med til det. Jeg skal høre: Hvad er det præcis, der har gjort, at regeringspartierne har skiftet holdning til netop det her område om at lade de studerende få en lånemulighed for netop at få lidt mere frirum til at studere i udlandet?

Så skal jeg også lige høre ministeren vedrørende provenuberegningerne. Ministeren siger, at det ikke koster penge, fordi staten jo får pengene ind igen. I et svar til Folketingets videnskabsudvalg oplyser ministeren, at det har provenumæssige konsekvenser at øge lånerammen. Hvordan hænger det sammen med det, ministeren lige sagde?

Ministeren.

Det, der – for at tage det sidste først – gør forskellen, er selvfølgelig, at når man låner penge ud på de favorable vilkår, der er i SU-ordningen, så er der selvfølgelig en likviditetsforskydning, som gør, at det har en vis betydning. Men det, der skaber en reel betydning, er, hvis man ikke får pengene igen, og det er dér, hvor vi mener – og det var det, der var min pointe før – at vi med det låneloft, der er lagt her, har sikret, at pengene vil komme igen, og at vi derfor jo altså primært, da der trods alt er renter på, taler om en likviditetsforskydning.

Så har jeg ikke den debat, hr. Mads Rørvig taler om, i frisk erindring. Jeg ved, at vi har diskuteret mangt og meget, og jeg er helt sikker på – det er i hvert fald min oplevelse – at man sagtens kan se forskel på det, som hr. Mads Rørvigs parti, da man var i regering, foreslog på SU-området, og det, som regeringen i den her uge har foreslået, idet vi nu forestiller os, at alle dem, der kan få SU i dag, også skal kunne det fremover, og det var jo ikke det, Venstre gik til valg på, idet man ville afskaffe SU'en til de hjemmeboende og det sjette SU-år.

Så forskellene er bestemt til at tage og føle på, men jeg er da glad for, at vi her har fundet hinanden.

Hr. Mads Rørvig.

Nu siger ministeren, at han ikke har debatten i erindring. Det er jeg sikker på at de mange studerende ude på landets gymnasier og universiteter nok skal bringe ministeren i erindring om i løbet af det kommende stykke tid, hvor ministeren jo sikkert også skal ud at debattere den her SU-reform.

Jeg er ret interesseret i det med provenuet, for ministeren har svaret Folketingets Videnskabsudvalg, at det vil koste provenu at øge lånemuligheden, fordi der er en risiko for, at pengene ikke kommer igen. Men det loft på 100.000 kr., ministeren har lagt, siger jo ikke noget om de studerendes andre gældsposter, som også indbefatter studielån. Hvor er det, ministeren lægger det snit, hvor ministeren påstår, at det ikke koster provenu at øge lånemuligheden ud over den renteforskydning, der nu nødvendigvis må være?

Ministeren.

Det var det, jeg også var lidt inde på i min besvarelse til Dansk Folkepartis ordfører. De økonomiske konsekvenser fremgår jo af lovforslaget, men det drejer sig altså om, at der, hvor vi kan se, at det for alvor betyder noget, er, hvis man kommer op at ligge på de der 250.000-300.000 kr. i samlet studiegæld – så stiger risikoen for, at man misligholder lånet, betragteligt. Og der er vurderingen altså, at et loft på 100.000 kr. betyder, at kun ganske få studerende samlet set vil ende med at få en studiegæld, der når op på det niveau, og det er derfor, vi har lagt loftet der, hvor vi har. At der selvfølgelig så kan være nogle, der vil, og at det derfor marginalt påvirker, er klart, men samlet set er årsagen til, at loftet er på 100.000 kr., altså en vurdering af, at vi på en og samme tid både kan dække det behov, der er for lån, og undgå at bringe markant flere op over den her grænse, hvor risikoen for misligholdelse vokser.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig bare følge op på hr. Mads Rørvigs emne vedrørende de øgede lånemuligheder i det her lovforslag, for der er jo ikke nogen tvivl om, at det her må være at opfatte som et skift i politik. Der er mange, der har brugt ordet løftebrud, og om ikke andet er det i hvert fald en klar holdningsændring fra især De Radikale med hensyn til SU-spørgsmålet. Og så vil jeg egentlig bare spørge sådan ganske åbent, om vi skal forvente den samme velvillighed over for lån, når det er, vi begynder at skulle diskutere SU-reform de kommende uger.

Ministeren.

Jeg tror, de to ordførere på en eller anden måde går lidt fejl af sagen her. Der har været bred politisk opbakning til udlandsstipendieordningen i den tid, den har eksisteret, men der har vist sig at være nogle problemer. Da jeg overtog det, kunne jeg konstatere, at sagsbehandlingstiderne var meget lange, over 4 måneder, og det har vi forsøgt at tage hånd om og har nedbragt markant allerede. Og vi tager nu lovgivningsmæssige initiativer, der yderligere kan nedbringe tiden til glæde for de studerende.

Men der har hele vejen igennem været meget bred politisk opbakning til udlandsstipendieordningen, og evalueringen, som altså kom i januar 2012 og derfor efter valget, har dokumenteret et behov for, at man skal kunne låne. Det er jo det, der er afsættet for den beslutning, vi har truffet, om at fremsætte det her lovforslag.

Nu ved jeg ikke endnu, hvad Det Konservative Folkepartis synspunkt vil være i den kommende SU-debat, men det kan jo være, at man indtager det synspunkt, at man synes, vores SU-system skal afspejle det, man har i Norge og Sverige, hvor meget mere er lån og meget mindre er stipendier. Det er ikke regeringens opfattelse, vi har tværtimod fremlagt et reformforslag, der bevarer SU-systemet i sin grundform.

Fru Mai Henriksen.

Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over, om det er løftebrud eller ej. Jeg skal bare sige, at det er der nogen der har sagt. Men jeg vil gerne gøre mig til dommer over, om der bliver svaret på spørgsmålet eller ej, og det synes jeg jo ikke at ministeren gjorde. Så jeg vil egentlig gerne stille det samme spørgsmål en gang til:

Skal vi forvente den samme velvillighed over for lån, som vi altså ser med det her lovforslag? Skal vi forvente det undervejs i forhandlingerne? Det er egentlig meget simpelt, det er bare ja eller nej, vil jeg sige til ministeren.

Ministeren.

Jamen jeg synes, det var det, jeg svarede på, nemlig at jeg fornemmer det sådan, at det tilsyneladende er Det Konservative Folkepartis opfattelse, at vi skal ændre vores SU-system i retning af det svenske og det norske, hvor en større andel er lån og en mindre andel er stipendier, og det er ikke regeringens politik og ikke regeringens udspil. Tværtimod har vi bevaret systemet i dets grundform, hvor det altså i Danmark fortsat er sådan, at vi med flere længder er det land i verden, som giver de bedste stipendier, og hvor stipendiernes andel af den økonomi, der stilles til rådighed for de studerende, er størst. Det er vores opfattelse, Det Konservative Folkeparti er velkommen til at have et andet synspunkt.

Man har i hvert fald tidligere ment, at SU til hjemmeboende skulle afskaffes, og at det sjette SU-år skulle afskaffes, og også dér kan man se en klar forskel på det, den daværende regering mente, og det, den nuværende regering mener. Men lovforslaget her handler om de studerende, der søger til udlandet, og de oplever altså også en klar forskel, nemlig i form af en bedre sagsbehandling og nu en øget lånemulighed.

Så siger jeg tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.