L 138 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Kommenteret høringsoversigtKommenteret høringsoversigt om udkast til lov om akkreditering af videre-gående uddannelsesinstitutioner og udkast til følgelovgivning.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 29.oktober 2012 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevanteinstitutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort påHøringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 3. december 2012 var der indkommet 62 hørings-svar. Efterfølgende er der tilkommet yderligere 6 høringssvar.19. december 2012

I dette notat er der givet et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lov-forslaget.Overordnede bemærkninger til lovforslageneLovforslaget modtages generelt positivt. Det hilses velkomment, at der indføresinstitutionsakkreditering i stedet for uddannelsesakkreditering. Det anføres fraflere sider, at det er glædeligt, at der fremlægges en model for institutionsakkre-ditering, som flytter fokus mod en mere helhedsorienteret vurdering af uddannel-sesinstitutionernes sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet, ligesom detfremhæves som positivt, at der etableres et fælles grundlag for hele den sammen-hængende videregående uddannelsessektor.Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med lovforslagets intentioner omafbureaukratisering, men efterlyser samtidig mere håndfaste tilkendegivelser omreduktion af de administrative omkostninger ved akkreditering.Ministerenoplyser, at ændringen fra op til 40 årlige turnusakkrediteringer på éninstitution til én institutionsakkreditering hvert sjette år er reel afbureaukratise-ring. De almindelige bemærkninger suppleres med mere håndfaste tilkendegivel-ser af intentionerne om afbureaukratisering både på sektorniveau og på den en-kelte institution. Bemærkningen imødekommes, jf. nr. 1 i ændringer til lovforsla-get.Ministerenoplyser, at der ikke er indkommet bemærkninger til udkastet til juste-ring af følgelovgivning. Udkastet justeres dog, jf. nedenfor, så det fremgår, atøkonomisk screening fastholdes i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-sionsbacheloruddannelser for så vidt angår de erhvervsrettede videregående ud-dannelsers udbud af uddannelser i udlandet.Bemærkninger til lovforslagets forslag om indførelse af institutionsakkredi-teringFinanssektorens ArbejdsgiverforeningogDanske Regionerpåpeger vigtighedenaf, at institutionerne, som en del af kvalitetssikringen, løbende inddrager aftager-ne.Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelserpe-ger på nødvendigheden af at inddrage de lokale aktører i afdækningen af institu-tionens kvalitet.

Ministerenoplyser, at der i en bekendtgørelse fastsættes overordnede kriterier,herunder kriterier der indebærer, at institutionerne som led i kvalitetssikringeninddrager aftagerne.ACogDJØFmener, at der bør fastlægges fælles kvalitetsnormer for studiebe-lastning, VIP/DVIP ratio m.v. samt, hvilke data der skal belyse relevanskriteriet.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at Akkrediteringsinstitutionen skal udmønteakkrediteringskriterierne i måle- og dokumentationspunkter. Her kan dette fxindarbejdes. Udmøntningen skal ske i dialog med relevante parter.Danske Socialrådgiverstuderende, Dansk Sygeplejeråd, FTF, SundhedsstyrelsenogDanske Regionerpåpeger vigtigheden af, at den foreslåede model sikrer, atden kliniske/praktiske del af uddannelserne tænkes ind i akkrediteringen.Danske Regionerfremhæver dog, at de forudsætter, at der ikke bliver tale om ensærskilt akkreditering af de dele af uddannelserne, der foregår på sygehusene.Ministerenoplyser, at det i bemærkningerne skærpes, at institutionernes kvali-tetssikringssystemer skal sikre kvaliteten i det samlede uddannelsesforløb, herun-der klinisk undervisning og praktik, jf. nr. 2 i ændringer til lovforslaget.FTFogDanske Socialrådgiverstuderendepåpeger, at også Uddannelsesudvalge-ne bør inddrages i kvalitetssikringssystemet og i udviklingen af eksisterende ognye uddannelser.Ministerenoplyser, at uddannelsesudvalgenes rolle fremgår af institutionslovgiv-ningen (for erhvervsakademier og professionshøjskoler), og at det ikke vurdereshensigtsmæssigt at detailregulere deres funktion igennem anden lovgivning.Bemærkninger til lovforslagets forslag om indførelse af prækvalifikationDanske Universiteteradvarer mod, at prækvalifikationen kan blive en administra-tiv hæmsko for dynamisk udvikling af uddannelser, der tilfredsstiller arbejdsmar-kedets skiftende behov.KUogAUfinder, at prækvalifikationen indebærer en begrænsning i universite-ternes udbudsret og ikke er i overensstemmelse med intentionerne om øget auto-nomi til universiteterne.DI, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet,Lederne, Dansk Erhverv, AC, FTF, DJØF, Dansk Sygeplejeråd, Sammenslutnin-gen af Danske Socialrådgiverstuderende, Akkrediteringsudvalget Studenterbe-vægelsens Udvalg for Akkreditering, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser ogProfessionsbacheloruddannelser og Det kongelige Akademi for de Skønne Kun-ster-Akademiraadettilslutter sig forslaget om prækvalifikation.Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle UddannelseogDet KongeligeDanske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arkitekt-skolen)tilslutter sig også forslaget om prækvalifikation og lægger vægt på, at derSide2/10

ikke oprettes nye og overlappende uddannelser på bekostning af eksisterendeuddannelser inden for det kunstneriske og kulturelle område.Ministerenoplyser, at forslaget om prækvalifikation fastholdes, og at der stadiglægges vægt på, at nye uddannelser skal udvikles til at dække hidtil udækkedebehov.Danske Erhvervsakademier og Professionshøjskolernes Rektorkollegiumaner-kender relevansen af prækvalifikation, men fremhæver, at arbejdsbyrden ikke børoverstige den nuværende screening.Dansk Magisterforeninger enig i, at der skal være en form for central godkendel-sesprocedure for at hindre ressourcespild, men mener, at det kan opnås ved enmindre omfattende procedure end den foreslåede prækvalifikation.Ministeriet for Forskning,

Ministerenoplyser, at arbejdsbyrden ved prækvalifikationen ikke vil overstigescreeningen. Det fastholdes, at institutionerne ved ansøgning om prækvalifikationskal basere sig på det materiale, som institutionen allerede må forventes at haveudarbejdet i forbindelse med egen beslutningsproces, herunder fx beskrivelse afuddannelsen og dokumentation for arbejdsmarkedsbehov. Prækvalifikationentilrettelægges med større gennemsigtighed og samlet set vil arbejdsbyrden knyttettil godkendelse af en ny uddannelse blive mindre, da relevansen ikke også skalvurderes af akkrediteringsinstitutionen i uddannelsesakkrediteringen.Professionshøjskolernes Rektorkollegiumopfordrer til, at der skabes mulighedfor forsøgsordninger eller prøvetid, så bevisbyrden ikke altid skal løftes forudgå-ende.Ministerenoplyser, at der ikke etableres en forsøgsordning for nye uddannelseruden forudgående prækvalifikation. Tilladelse til forsøgsordning eller prøvetidvurderes ikke at være i overensstemmelse med princippet om ligebehandling afalle ansøgere, og vil samtidig være til ulempe for studerende, da der ikke kangives nogen garanti for, at uddannelsen vil blive endeligt godkendt, når forsøgeter afsluttet.Akkrediteringsrådet og AAUvurderer, at den ministerielle prækvalifikation erudtryk for en uhensigtsmæssig arbejdsdeling og foreslår, at Akkrediteringsrådet istedet får til opgave at foretage uafhængig, faglig helhedsvurdering af behovetfor nye uddannelser.Prækvalifikationen skal sikre, at de ressourcer, som samfundet anvender på vide-regående uddannelser, anvendes så hensigtsmæssigt som muligt.Ministerenop-lyser, at afgørelsen om prækvalifikation fastholdes hos ministeren, da det er etpolitisk ansvar at sikre en samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigts-mæssig udvikling. Der vil dog blive etableret et rådgivende udvalg, som vurdereransøgninger om prækvalifikation og rådgiver om principielle spørgsmål knyttethertil, jf. nr. 3 i ændringer til lovforslaget.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelserlæg-ger vægt på, at prækvalifikationen også omfatter flytninger af eksisterende udbudinden for samme uddannelsesinstitution.SDUser det som en klar udfordring og en skærpelse i forhold til eksisterendepraksis, at dubleringer og flytninger af eksisterende udbud også omfattes af præ-kvalifikation.Professionshøjskolernes Rektorkollegiumadvarer kraftigt mod, at prækvalifice-ringen også omfatter flytning af uddannelsesudbud inden for samme institution,og foreslår, at det kun skal omfatte flytning til anden region, ikke til anden byinden for regionen.Ministerenoplyser at forslaget om, at flytninger og dubleringer skal omfattes afprækvalifikationen, fastholdes, således at det i alle tilfælde kræver ministerensgodkendelse at oprette nye udbud med selvstændigt optag. Godkendte udbud aferhvervsrettede videregående uddannelser kan i dag flyttes og dubleres inden forinstitutionens vedtægtsbestemte dækningsområde uden obligatorisk screeningeller akkreditering. Det begrænser ministerens mulighed for at dæmpe en uhen-sigtsmæssig konkurrence i områder, hvor dækningsområderne grænser op til hin-anden eller overlapper, hvilket der er eksempler på i dag.Ministerenoplyser dog, at lovbemærkningerne om, at ministeren i særlige tilfæl-de i overgangsperioden kan undtage et prækvalificeret udbud fra efterfølgendeuddannelsesakkreditering udvides. Der fastsættes således klare retningslinjer for,hvornår et tilsagn i prækvalifikationen til en flytning eller dublering er tilstrække-ligt, jf. nr. 4 i ændringer til lovforslaget.Supplerende faglig rådgivningSDU, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, Det Konge-lige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering(Arki-tektskolen)ogLærerstuderendes Landskredsforeslår, at ministeriet pålægges atindhente faglig rådgivning ved hver prækvalifikation.Danske Arkitektvirksomhederforeslår, at ordlyden i § 18, stk. 2, ændres, så detfremgår, at der vil blive indhentet supplerende faglig rådgivning, hvor det harfaglig relevans.Ministerenoplyser, at det fastholdes som en kan -mulighed. I lovbemærknin-gerne gøres dog opmærksom på, at ministeren ved tvivlstilfælde i udstrakt gradvil inddrage interessenterne jf. nr. 5 i ændringer til lovforslaget. En egentlig pligttil altid at indhente faglig rådgivning ville forlænge sagsbehandlingstiden væsent-ligt.Kriterier og dokumentationAAU, DTU, SDU, CBS, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitek-tur, Design og Konservering(Arkitektskolen) ogIngeniørforeningen i Danmarkanbefaler, at prækvalifikationen baserer sig på få, transparente og let operationa-liserbare kriterier.

LO, FTF, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelse, DetKongelige Akademi for de Skønne Kunster AkademiraadetogDet KongeligeDanske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arkitekt-skolen)påpeger eksplicit, at prækvalifikationen og den efterfølende godkendelseskal foretages af ministeren.Dansk Erhverv, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FinansrådetogLederneforventer, at arbejdsmarkedsrelevans bliver vægtet højt, og at der fastsættes krite-rier, der understøtter sammenhængen i uddannelsessystemet.Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelserlæg-ger vægt på lovforslagets formulering af, at kompetencebehov både kan værebehov i eksisterende erhverv eller videnområder og behov for udvikling inden fornye erhverv og videnområder.Ministeriet for Forskning,

Ministerenoplyser, at der fastsættes 2-3 kriterier, der adresserer behov (arbejds-markedsbehov, samfundsmæssige behov og udviklingsbehov), relevans (at ud-dannelsen opfylder de påviste behov) og sammenhæng i uddannelsessystemet(adgang, videreuddannelsesmuligheder, geografisk dækning, praktikaftaler).SDUogDTUpeger på, at dokumentationskravet ved prækvalifikation skal værevæsentligt mindre end ved uddannelsesakkreditering.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at prækvalifikationen alene omfatter vurde-ring af forhold, der underbygger de fastsatte kriterier. Prækvalifikationen er såle-des en meget mindre omfattende proces end uddannelsesakkrediteringen, derogså omfatter tilrettelæggelse, kvalitetssikring mv.AAUogCBSbemærker, at det er afgørende, at prækvalificeringen ikke gentagerde kvalifikationskrav, der er opfyldt af institutionsakkrediteringen.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at der ved institutionsakkreditering sker envurdering af institutionens interne kvalitetssikring på systemniveau, herunderkvalitetspolitik og -strategi, der også skal omfatte udvikling af nye uddannelser.Prækvalifikationen er i modsætning hertil en konkret vurdering af de enkelteforslag i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv.Det Frie Forskningsrådefterlyser et kriterium, der skal sikre, at vurdering afuddannelsernes videngrundlag, herunder forskningsbaseret undervisning, inddra-ges allerede i prækvalifikationen.Ministerenoplyser, at bemærkningen ikke imødekommes. Videngrundlag vil iovergangsperioden fortsat blive vurderet i uddannelsesakkrediteringen, men høreri øvrigt under institutionernes interne kvalitetssikring, som kontrolleres i institu-tionsakkrediteringen.Prækvalifikation af uddannelser i udlandetDanske Universiteter, SDUogAAUanfører, at prækvalifikation kan blive enhæmsko for internationale samarbejder.Danske Universiteteropfordrer til, atdisse uddannelser undtages fra prækvalifikation.

Ministerenoplyser, at prækvalifikationen fastholdes af uddannelser, der foregårhelt eller delvist i udlandet, så længe der er statslige midler forbundet hermed.Det skal ikke være muligt at omgå et eventuelt nej i prækvalifikationen ved atindlægge et frivilligt eller obligatoriske forløb i uddannelsen, for eksempel etudbud i Sønderborg skal prækvalificeres, men et udbud i Sønderborg med en delaf uddannelsen i Flensborg skal ikke.Danske Universiteter, KU, AU, SDU, RUC, AAU, DTU, DI, Ingeniørforeningen iDanmark, Danmarks Forskningspolitiske RådogAkademiet for de Tekniske Vi-denskabergør opmærksom på, at det er for snævert alene at se på det danskearbejdsmarked.Ministeren oplyser,at der i bemærkningerne gøres opmærksom på, at der vedprækvalifikationen også tages hensyn til det internationale arbejdsmarked, jf. nr.6 i ændringer til lovforslaget.Dansk Magisterforeningfinder det problematisk, at der ikke stilles krav til deøkonomiske dispositioner på en dansk uddannelsesinstitution, der vil oprette enuddannelse i udlandet.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at der ikke på dette punkt med det nye ak-krediteringssystem ændres i de gældende uddannelseslove. For universiteternesvedkommende universitetsloven (ingen krav til økonomi), og for de erhvervs-rettede uddannelser lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-loruddannelser (økonomisk screening).Bemærkninger til lovforslagets forslag om indførelse af gennemgang af ud-dannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringerLærerstuderendes Landskreds, FTF, Danske Universiteter, universiteterneogAkkrediteringsudvalget Studenterbevægelsens udvalg for Akkrediteringpåpe-ger, at det bør præciseres, hvilke kvalitetsmæssige udfordringer, der henføres til,og hvordan de identificeres.Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-veringopfordrer til præcisering af kriterierne for udtagning af uddannelser tilgennemgang.Professionshøjskolernes RektorkollegiumogKøbenhavns Universitetpåpeger, atder er behov for en afklaring af kriterierne for, hvorledes centrale aktører kananmode om at få udtaget en uddannelse til gennemgang. Herunder ønskes defini-tion af, hvem der udgør centrale aktører og generel transparens om baggrund ogpræmisser for at iværksætte en gennemgang.ACforeslår, at systematisk overledighed over en årrække gøres til indikator foren ikke-velfungerende uddannelse, mens det ikke anbefales at gøre frafald til enindikator.Dansk Erhvervpåpeger, at instrumentet bør bruges med måde, så det ikke bliverudvandet.

DJØFfinder det afgørende, at de erhvervsmæssige relevanskriterier for udvæl-gelse af uddannelser til gennemgang reflekterer de forskellige hensyn, der er ogbør være til uddannelsernes indhold og således ikke defineres for snævert ellerkortsigtet.LOpåpeger, at paragraffen alene omtaler ministeriet som initiativtager til en sær-lig gennemgang, mens bemærkningerne giver studerende, arbejdsmarkedsorgani-sationer mv. mulighed for at pege på problemuddannelser.Københavns UniversitetogDTUfinder bestemmelsen overflødig, da den er imodstrid med konceptet for institutionsakkreditering.Syddansk UniversitetogDTUfinder det nødvendigt at påpege, at bestemmelsenikke bør vurdere kvaliteten af uddannelser, der helt eller delvist udbydes i udlan-det, på baggrund af snævre, nationalt orienterede kriterier.DTUønsker en definition af begreberne gennemgang og formodede behov.Danske Erhvervsakademierudtrykker bekymring for hensigtsmæssigheden af, atarbejdsmarkedets parter skal have mulighed for at anmode om at få udtaget enbestemt uddannelse, da de har alle muligheder for at præge uddannelserne påforskellig vis i erhvervsakademiernes lokale uddannelsesudvalg.Ministerenoplyser, at institutionerne inddrages i den konkrete udmøntning afkriterier og proces for udvælgelse, og at bestemmelsens forventede omfang skalses på baggrund af den grundlæggende forudsætning, at institutionsakkrediteredeinstitutioner som altovervejende hovedregel selv er i stand til at sikre uddannel-sernes kvalitet og relevans.Akkrediteringsrådetønsker mandat til konsekvent opfølgning på de uddannelser,som har særlige udfordringer.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at det er ministeren, der iværksætter gen-nemgange og ikke alene Akkrediteringsrådet, da Akkrediteringsrådet i § 21 skalpåse, at uddannelser eller institutioner fortsat opfylder akkrediteringskriterierne iløbet af en akkrediteringsperiode.Akkrediteringsudvalget Studenterbevægelsens udvalg for Akkrediteringopfor-drer til, at det fremgår tydeligere af selve lovteksten, at de studerende kan anmo-de om gennemgang af en uddannelse.Ministerenoplyser, at bemærkningerne imødekommes, og indarbejdes på be-kendtgørelsesniveau.Øvrige bemærkninger til lovforslagetOvergangen mellem de to systemerRUCfinder det vigtigt, at overgangen mellem de to systemer kommer til at frem-stå tydelig.ACE Denmarkfinder, at der er behov for overgangsregler mellem de to systemer.Side7/10

Ministerenoplyser, at de i bemærkningerne indeholdte kommentarer om over-gangsregler udbygges, så det tydeligt fremgår, at alle ansøgninger indsendt til ogmed 1. juli 2013 behandles efter det nu gældende regelsæt, jf. nr. 7 i ændringer tillovforslaget.Ministerenoplyser videre, at det med lovens ikrafttrædelse vil være nødvendigtat udpege et nyt Akkrediteringsråd, jf. nr. 8 i ændringer til lovforslaget, som føl-ge af ændret sammensætning af rådet.Private uddannelserFinanssektorens Arbejdsgiverforening, Dansk Bibel-Institut, MenighedsfakultetetogDalberg Groupså gerne, at også privat finansierede uddannelser og uddannel-sesinstitutioner blev omfattet af loven.Menighedsfakultetetomtaler desuden SU-mulighed.Dalberg Groupnævner muligheden for, at de studerende medbringer taxameter-tilskud.Ministerenoplyser, at det på det foreliggende grundlag ikke er klart, hvilke kon-sekvenser det ville kunne have at lade private uddannelser i Danmark være om-fattet af det fremtidige akkrediteringssystem. En akkreditering af private uddan-nelser rejser en række spørgsmål i forhold til SU-godkendelse og efterfølgendetilsynsforpligtelser for ministeriet for eksempel i forhold til de studerendes rets-stilling mv. I andre lande hvor private uddannelser er omfattet af akkrediteringgælder der andre forhold netop i relation til offentligt tilsyn mv.. Regeringen harderfor aftalt med partierne bag lovforslaget, at der i 2013 gennemføres et udred-ningsarbejde herom.Akkrediteringsrådets sammensætningDTUmener, at uddannelsesinstitutionerne burde have de samme indstillingsret-tigheder som de studerende, så 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra institu-tionerne og deres interesseorganisationer.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at ministeren rådfører sig med relevanteorganisationer i forhold til alle de 6 pladser, som ministeren udpeger til.Advokatrådetfinder, at det bør overvejes at lade indstillingsretten direkte fremgåaf lovteksten.Ministerenoplyser, at indstillingsretten bibeholdes i lovbemærkningerne, da derikke på forhånd ønskes en binding/negativ afgrænsning af, hvem der kan bidragetil indstillingerne.Designskolen Koldingfinder det vigtigt, at der i Akkrediteringsrådet er kompe-tencer med indseende i de kunstneriske designuddannelser.Dansk Erhvervfinder, at det bør være en forudsætning, at mindst 2 af Akkredite-ringsrådets medlemmer har direkte og konkret viden om aftagernes kompetence-behov, og at minimum det ene medlem bør være ansat i en privat virksomhed.KLfinder, at det skal fremgå, at arbejdsgiverorganisationerne skal høres ved ud-pegning af Akkrediteringsrådets medlemmer.Side8/10Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

ACogDansk Magisterforeningfinder, at der skal reserveres plads i Akkredite-ringsrådet til medlemmer med en undervisningsmæssig baggrund og erfaring.Danmarks Forskningspolitiske Rådfinder, at tung faglig kapacitet bør dominereakkrediteringsrådet.De Erhvervsøkonomiske Censorformandsskaberforeslår, at censorinstitutionernerepræsenteres i Akkrediteringsrådet.Ministerenoplyser, at det i bemærkningerne til bestemmelsen tydeliggøres, atAkkrediteringsrådet videnmæssigt skal kunne dække alle de videregående ud-dannelser, som udbydes på de af loven omfattede institutioner, og at der også skalvære indsigt i aftagernes behov. Der bør dog ikke i lovbemærkningerne lægges såfaste bindinger på, hvem der skal/kan sidde i Akkrediteringsrådet, herunder re-servation af pladser til bestemte kompetencer, at ministerens udpegningsret bliverillusorisk, jf. nr. 9 i ændringer til lovforslaget.Lærerstuderendes Landskredsfinder, at de to pladser bør øremærkes til professi-onshøjskolesektoren og universiteterne.Ministerenoplyser, at det fastholdes i bemærkningerne, at der skal tages hensyntil, at de forskellige uddannelsestyper skal søges repræsenteret. Dette uddybesmed, at de skal søges repræsenteret samtidig, jf. nr. 10 i ændringer til lovforsla-get.

På baggrund af høringssvarene foretages følgende ændringer i lovforslaget1.De almindelige bemærkninger suppleres med mere håndfaste tilkendegi-velser af intentionerne om afbureaukratisering både på sektorniveau og påden enkelte institution.De almindelige bemærkninger skærpes, så det tydeligt fremgår, at institu-tionernes kvalitetssikringssystemer skal sikre kvaliteten i det samlede ud-dannelsesforløb, herunder klinisk undervisning og praktik.Der etableres et rådgivende udvalg, som vurderer ansøgninger om prækva-lifikation og rådgiver om principielle spørgsmål knyttet hertil. Dette sættesind i lovteksten.Lovbemærkningerne om, at ministeren i særlige tilfælde i overgangsperio-den kan undtage et prækvalificeret udbud fra efterfølgende uddannelsesak-kreditering udvides. Der fastsættes således klare retningslinjer for, hvornåret tilsagn i prækvalifikationen til en flytning eller dublering er tilstrække-ligt.I lovbemærkningerne om prækvalifikation gøres opmærksom på, at mini-steren ved tvivlstilfælde i udstrakt grad vil inddrage interessenterne.I bemærkningerne gøres opmærksom på, at der ved prækvalifikationen afuddannelser, der udbydes helt eller delvist i udlandet også tages hensyn tildet internationale arbejdsmarked.De i bemærkningerne indeholdte kommentarer om overgangsregler ud-bygges, så det tydeligt fremgår, at alle ansøgninger indsendt til og med 1.juli 2013 behandles efter det nu gældende regelsæt.Med lovens ikrafttrædelse vil det være nødvendigt at udpege et nyt Akkre-diteringsråd, som følge af ændret sammensætning af rådet.Det tydeliggøres i bemærkningerne, at Akkrediteringsrådet videnmæssigtskal kunne dække alle de videregående uddannelser, som udbydes på de afloven omfattede institutioner, og at der også skal være indsigt i aftagernesbehov. Der bør dog ikke i lovbemærkningerne lægges så faste bindingerpå, hvem der skal/kan sidde i Akkrediteringsrådet, herunder reservation afpladser til bestemte kompetencer, at ministerens udpegningsret bliver illu-sorisk.Bemærkningerne uddybes, så det fremgår, at de forskellige uddannelsesty-per skal søges repræsenteret samtidig i Akkrediteringsrådet.