Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S. (Ændrede must carry-regler, DR's adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder, afskaffelse af radiolicensen og genindførelse af forbud mod produktplacering samt ophævelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S m.v. som led i gennemførelse af medieaftale for 2012-2014).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 06.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Og det er hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører for Venstre, værsgo.

Vi er jo samlet her i Folketingssalen i dag for at behandle det lovforslag, som er en udmøntning af det medieforlig, som vi også er en del af.

TV 2 burde sælges, hvis det stod til Venstre. Så kort kan det siges. Salget og privatiseringen af TV 2 vil både give bedre konkurrencevilkår mellem de forskellige tv-stationer, og det vil også være i medieforbrugernes bedste interesse. Desværre er salget ikke en del af forliget bag medieaftalen og den dertil hørende tillægsaftale gældende for 2012 til 2014. Vi må erkende, at man i lovforslaget bevæger sig væk fra salget af TV 2 og dermed også væk fra en ordning med forbrugerne i højsædet. Men udviklingen i de seneste år har peget i retning mod en privatisering af TV 2. Lanceringen af de mange kanaler hos TV 2 er sket med henblik på et salg, og uden et salg kan man diskutere fornuften i det store samlede antal statsejede kanaler, som DR og TV 2 i dag har tilsammen, set i forhold til de private kommercielle stationer.

Heldigvis rummer lovforslaget om medieforliget også flere positive elementer. Bl.a. er beslutningen om at slukke FM-båndet både af en tidssvarende og konkurrencedygtig karakter. Vi er trådt ind i en digital tidsalder, og radioen bør følge trop, så vi kan sikre den bredde af radiostationer, som der efterspørges.

Desuden har en stor mærkesag for Venstre været, at vi holder fast i public service-puljen, så private producenter stadig væk kan være med til at lave tv-produktioner af høj kvalitet til gavn for os alle sammen. Vi er også meget glade for, at vi nu får fokus på valgfrihed for den enkelte, så vi presser både tv-producenterne og også indholdsleverandørerne til at lave flere a la carte-løsninger, så man kan få lov til at bestille og ikke mindst betale for de kanaler, som man ønsker, og ikke mere.

Vi synes også, at det her ligger fint i tråd med det arbejde om frit valg for de nuværende kunder vedrørende fællesantenneanlæg, som vi i Venstre har kæmpet for igennem længere tid. Her hilser vi også med tilfredshed, at regeringen via et andet lovforslag er ved at få fjernet den stavnsbinding, som findes i dag.

Som sagt indeholder forslaget absolut ikke lutter roser. Høringssvarene afspejler bl.a. utilfredshed med forslaget om at afskaffe produktplacering. Ændringerne står i skarp kontrast til de lande, som Danmark ellers sammenlignes med. Det betyder, at ændringerne dermed forringer konkurrencemulighederne for danskproduceret fjernsyn sammenlignet med udlandet, fordi udenlandsk producerede programmer stadig væk vil have mulighed for produktplacering.

Men på trods af tidslerne støtter Venstre lovforslaget, L 136, idet Venstre er en del af forliget om medierne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål. Hr. Per Clausen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Michael Aastrup Jensen, om det skal forstås på den måde, at Venstre stemmer for et lovforslag, selv om de sådan set er imod to meget vigtige elementer i lovforslaget, nemlig det ene, at man opgiver at sælge TV 2, og det andet, at man – det er i hvert fald en del af medieaftalen – gennemfører en markant styrkelse af Danmarks Radio.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror ikke, det er nogen stor overraskelse for spørgeren, at det i det her spørgsmål har været en giv og tag-situation og en balancegang med hensyn til at tage det sure med det søde og omvendt. Vi synes, at aftalen har flere positive elementer end negative elementer, og derfor er vi med i den her aftale. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, som jeg også har sagt, at hvis det stod til os, og hvis vi havde mulighed for at gøre det, ville vi stadig væk gerne have, at TV 2 blev solgt.

Tak. Hr. Per Clausen.

Jeg synes jo selvfølgelig, det er godt, at man har været i stand til at lave en bred aftale, selv om en stor del af indholdet direkte strider imod Venstres politik. Det bliver aftalen jo i virkeligheden bedre af. Men jeg vil bare have, at hr. Michael Aastrup Jensen bekræfter, at Venstre altså tilslutter sig den her aftale og det her forslag, på trods af at man i grunden synes, at der ikke skulle have været givet så mange flere penge til Danmarks Radio, og på trods af at man stadig væk synes, det er en rigtig god idé at sælge TV 2.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes lidt, det er en genganger fra sidste spørgsmål fra spørgerens side, nemlig om det, at det er en afvejning af negative elementer i medieforliget og selvfølgelig også positive elementer. Jeg kan bekræfte, at der er negative elementer, som vi ikke er glade for. Her er ikke mindst spørgsmålet om TV 2 det helt store. Vi mener, at så snart vi får muligheden for det og forliget udløber, vil et salg af TV 2 stadig væk være et markant element i en fremtidig politik.

Tak. Og der er et nyt spørgsmål. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Nu står der jo i lovforslaget, at det her er en udmøntning af den mediepolitiske aftale, som et stort flertal i Folketinget har indgået, og det her er så kun om de ting, som kræver lovændringer. Der er jo også en række ting, der klares administrativt osv. En af de ting er jo, at man stadig væk poster utrolig mange penge i Danmarks Radio hvert år. Er det Venstres ambition, at man skal fortsætte den stigningstakt og poste endnu flere penge i Danmarks Radio år for år, også når den her medieaftale er slut, eller kunne Venstre forestille sig, at man skulle til at gå den anden vej, så man postede færre penge i Danmarks Radio fremadrettet?

Tak. Ordføreren.

Nej, det er ikke Venstres ambition, at der ikke skal være nogen grænse for, hvor stor Danmarks Radio kan være. Vi synes, det er vigtigt, at vi stadig væk har public service-mulighed både på radio- og tv-siden, men også at vi samtidig sikrer, at der er plads til private, kommercielle tv-stationer og radiostationer.

Tak. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Det er jo rart at få at vide, at Venstre ikke ønsker, at det skal stige mere. Så er vi jo nået så langt. Men kunne man så også forestille sig, at det kunne gå nedad, at vi ikke skulle bruge nær så mange penge på Danmarks Radio? Det er jo en mastodont i det danske mediebillede, som fuldstændig dominerer radiomarkedet, og som sammen med TV 2 gør, at de statslige kanaler også ret tydeligt dominerer tv-markedet i Danmark, og samtidig også på måske lidt ulige vilkår i forhold til de private aviser konkurrerer på netsiderne? Så kunne man ikke overveje, at man i stedet for at styrke Danmarks Radio skulle til at træde på bremsen efter næste folketingsvalg, eller i hvert fald når der skal laves nyt medieforlig?

Tak. Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er nogle meget relevante problemstillinger, som hr. Simon Emil Ammitzbøll rejser. Ikke mindst et af elementerne, nemlig det med netsiderne, synes jeg er rigtig vigtigt, og det har vi jo også sat os for at vi skal diskutere i medieforligskredsen. Her har vi et element, hvor ikke mindst DR's regionalstationer, synes jeg, går fuldstændig uden om de betalingsmure, som der er på en lang række dagblade i dag, og simpelt hen bringer nyhederne på deres hjemmesider på unfair vilkår og i direkte konkurrence med de private dagbladshuse.

På den måde er der også andre elementer, så jeg tror også, det er alle bekendt, at vi ikke har nogen store intentioner om, at Danmarks Radio skal være sådan en mastodont, som sidder på det hele. Vi synes, der skal være en fin balancegang, så man har public service, samtidig med at man også har de private, kommercielle stationer på både radio- og tv-siden. Den balancegang glæder vi os til at vi kan tale om, og vi glæder os også til, at der kommer et lidt mere proaktivt flertal i Folketinget. For så tror jeg, vi kan få et medieforlig, der er meget anderledes end det, der er her i dag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet, værsgo.

Med det her lovforslag gennemfører vi de ændringer, som følger af det meget store, brede medieforlig, som alle Folketingets partier minus Liberal Alliance indgik i oktober 2012 – et medieforlig, som sikrer fortsat stærke public service-medier i Danmark i form af DR, TV 2 og TV 2 Regionerne, men også et medieforlig, som fastholder det private produktionsmiljø som en uundværlig bidragsyder til udvikling af og produktion af godt dansk medieindhold, og et medieforlig, som også slår fast, at TV 2 skal fastholdes i offentligt eje og som sådan værnes mod den udhuling af public service-indhold og kvalitet, som meget let ville kunne blive resultatet, hvis TV 2 blev købt af en af de internationale, rent kommercielle tv-aktører.

Fra socialdemokratisk side havde vi tre særlige ønsker, vi gerne ville have indfriet med medieforliget. Det ene handlede om at sikre ressourcer til at styrke børne-tv på DR, et godt og kvalitativt tv-indhold til børnene er en utrolig vigtig prioritet. Ungerne skal have flere tv-vitaminer og mindre tv-slik, og det lykkedes med medieforliget. DR har nu en børne-tv-kanal for både de store børn og de små børn, og samtidig kan DR nu introducere særskilte nyhedsudsendelser for børn. Det er en rigtig god ting, som vi glæder os over.

Socialdemokraterne havde som det andet ønske, at DR i langt højere grad skal samarbejde med Det Kongelige Teater om at sikre, at langt flere danskere får glæde af de mange forestillinger, som produceres på teatret, og som der bruges mange penge på. Det er også lykkedes, ved at vi i medieforliget og før det også aftalen om Det Kongelige Teater har forpligtet institutionerne til et tættere samarbejde om tv-transmission af forestillinger fra Det Kongelige Teater, så de kommer til gavn og glæde for flere danskere. Det er også lykkedes. Ja, Det Kongelige Teater er faktisk gået videre ved at søge samarbejde med en række af landets biografer om også at kunne transmittere direkte liveforestillinger fra operaen, som vi bl.a. kender det fra udlandet. Det er der også grund til at glæde sig over.

Som det tredje ønske ville Socialdemokraterne gerne sikre ressourcer til de regionale TV 2-stationer, som er populære, og som for nylig har introduceret 24-timerskanaler. Også på det punkt kunne der opnås bred enighed blandt Folketingets partier, og det er lykkedes at give TV 2 Regionerne bedre betingelser for at producere godt, kvalitativt tv med lokalt og regionalt indhold.

De tre forhold kunne vi for så vidt klare uden lovændringer, men på en række af medieaftalens punkter er en ændring af loven altså nødvendig. Det gælder ophævelse af must carry på DR's og de regionale TV 2-virksomheders kanaler. Vi kan konstatere, at kanalerne i forvejen bliver distribueret, og derfor er der ikke brug for et lovkrav. Hvis det ændrer sig, kan vi lave det om.

Vi gennemfører en opstramning af DR's adgang til kommerciel sponsorering. DR får licensmidler og skal derfor ikke sponsoreres kommercielt. Det er logik.

Vi bemyndiger nu kulturministeren til at kunne ændre dækningsområderne for de regionale TV 2-virksomheder. Der er rundtomkring i landet nogle grænsestridigheder, i forhold til hvilken region folk gerne vil kunne se. Før var der veto hos TV 2 Regionerne, sådan skal det ikke være, og sådan bliver det ikke fremover med loven.

Vi indfører også støtte til uddannelsesaktiviteter for de ikkekommercielle radio- og tv-stationer for at skabe rammer for forbedret programkvalitet.

Vi afskaffer radiolicensen fra den 1. juli 2013, sådan at man ikke behøver at betale licens, hvis man kun har radio.

Vi genindfører forbuddet mod produktplacering på tv, sådan at vi igen sikrer, at reklame fremstår så klart som muligt for forbrugerne og ikke som et miks, der kan forvirre i de enkelte programmer, og endelig ophæver vi finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2, som følge af at TV 2 altså fortsat skal være i offentligt eje. Det er alt sammen lovændringer, som Socialdemokratiet naturligvis også kan anbefale.

Vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, for et spørgsmål.

Tak. Man skal vel nærmest sige tillykke til hr. Mogens Jensen og til Socialdemokraterne, for det her er vel i virkeligheden Socialdemokraternes medieaftale. Man har sørget for at aflyse privatiseringen af TV 2, man har sørget for at stramme reklamereglerne, og man har sørget for, at der fortsat skal postes masser af penge i nogle lokale radio- og tv-projekter, som der ikke rigtig er nogen der ved hvad man får ud af ud over noget beskæftigelsesterapi.

Kan hr. Mogens Jensen ikke se, at der er nogle problemer, i forhold til at vi i Danmark har et mediemarked, hvor staten både på radio- og på tv-området har så stor en dominans, som tilfældet er? Er det slet ikke noget, der bekymrer Socialdemokraterne?

Tak. Ordføreren.

Jeg opfatter ikke det her som Socialdemokraternes medieforlig. Det er et medieforlig, som er indgået af alle partier i Folketinget undtagen lige hr. Simon Emil Ammitzbølls eget parti. Så der er en bred opbakning til det her medieforlig, og det synes jeg er godt og glædeligt. Alle andre kan jo altså åbenbart se fornuften i, at vi har et godt og stærkt public service-tv af høj kvalitet i Danmark i form af DR og et TV 2 og nogle TV 2-regioner.

Jeg synes, at kvaliteten af det, de laver, er rigtig, rigtig høj, i forhold til hvad jeg oplever mange andre steder i Europa, hvor man har, bevares, mange flere private tv-stationer, men hvor kvaliteten af det, de sender, er meget dårligere end det, vi har i Danmark, hvor vi har offentligt ejede medieinstitutioner. Så det kan jeg ikke se noget problem i.

Tak. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu ved jeg ikke, hvor hr. Mogens Jensen var under Venstres ordførertale, hvor vi jo allerede kunne høre, at Venstre ikke er særlig begejstret for den del, der handler om TV 2 i den her aftale. For nylig i et samråd i Kulturudvalget kunne man høre repræsentanter for både Venstre og Dansk Folkeparti, som var bekymrede for DR 3, så jeg synes da, det er en meget spændende udvikling, der er, i forhold til hvor bred opbakningen er til de ting, der sker her.

Men hr. Mogens Jensen siger bare, at kvaliteten ikke er god, når det er privat, og at den åbenbart er fantastisk, når det er offentligt. Vi siger ikke, at der ikke skal være public service. Det, som er spørgsmålet, er: Når Danmarks Radio fuldstændig massivt dominerer radiomarkedet, når staten igennem Danmarks Radio med et hav af nye tv-stationer og TV 2 dominerer tv-markedet – ikke i nær så høj grad som radiomarkedet, men alligevel – kan man så slet ikke se det problem, der er, ved at den mangfoldighed, der gerne skulle være, den forskellighed, der gerne skulle være, den konkurrence, der gerne skulle være, bliver mast af, at staten sidder på så stor en andel af tingene?

Tak. Ordføreren.

Det, det for mig at se handler om, er, om vi har et medieudbud, som danskerne kan lide, og som danskerne synes godt om, og det mener jeg vi har. Folk er utrolig tilfredse med Danmarks Radios programmer og med det øvrige programudbud, vi har i Danmark. Det er ovenikøbet sådan, at vi har en fremdrift blandt de private produktionsselskaber og tv-selskaber. De vinder jo markedsandele i forhold til TV 2, som er offentligt ejet. Så det er jo heller ikke sådan, at det går dårligt for de private tv-selskaber i Danmark. De har også pæne overskud for tiden.

Så jeg forstår slet ikke hr. Simon Emil Ammitzbølls bekymring. Vi har en fornuftig balance mellem at have offentligt ejede public service-institutioner, DR, TV 2 og TV 2-regionerne, som fungerer godt og til danskernes tilfredshed, og samtidig altså også private alternativer, som fungerer godt og skaber overskud i Danmark. Jeg ser ikke noget problem.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er en udløber af medieforliget, som Dansk Folkeparti står bag, og det kan jo ikke undre nogen, at Dansk Folkeparti derfor støtter lovforslaget. Der er dog et par af ændringerne, som kræver et par ord med på vejen, for når man indgår sådan et forlig, er resultatet jo, at man giver lidt og man tager lidt i forhold til ens ønsker.

Dansk Folkepartis overordnede mål var jo bl.a. at fastholde DR's forpligtelse til fortsat at formidle kristen kulturarv, og derfor synes vi, det var en sejr for Dansk Folkeparti, at det kom til at indgå i aftalen, og det var som sagt også en af årsagerne til, at vi gik med i forliget.

Derudover er der en række andre gode takter i forliget, bl.a. gennemfører vi nu, at radiolicensen afskaffes. Det vil særlig være til glæde for de blinde og stærkt svagtseende, som i dag kun betaler radiolicens, og som fremover altså ikke skal betale licens.

En anden god ting er, at der nu strammes op omkring reglerne om kommerciel sponsorering af enkelte tv-programmer på Danmarks Radio og produktplacering i programmerne. Det er godt for gennemsigtigheden og troværdigheden på dansk tv. Nu kan folk vide sig sikre på, at når de ser tv fra en kanal, der modtager licensmidler, er programfladen fri for skjult reklame. Det er et både godt og sundt princip, og det glæder vi os over i Dansk Folkeparti.

Når det så er sagt, er det klart, at der selvfølgelig også er knaster i forliget, som ikke altid har groet i den have, man selv går rundt i, og i Dansk Folkeparti ser vi da heller ikke opgivelsen af at privatisere TV 2 som noget endeligt, men snarere bare som en udskydelse, til der kommer et andet politisk flertal eller markedet for tv-medierne er bedre. Så tanken om at opgive salg af TV 2 er altså ikke helt opgivet.

Endelig vil vi fra Dansk Folkepartis side nøje overvåge, om Danmarks Radio lever op til de forpligtelser, de har i public service-kontrakten. Vi finder nemlig, at der er en række eksempler med, at Danmarks Radio har bevæget sig i hvert fald på kanten af, hvad vi synes kunne være acceptabelt i forhold til aftalen. F.eks. finder vi ikke, at Danmarks Radio er kommet godt fra start med det nye DR 3. Det har ikke den kvalitet, som man kunne forvente af et public service-tilbud, men det kan være startproblemer, og vi vil i hvert fald overvåge situationen nøje i de kommende uger for at se, om det bliver bedre.

Vi finder også Danmarks Radios dispositioner på radiofronten besynderlige, særlig de mange ændringer i værter og programflader på det ellers så populære P 4. Det bekymrer os.

Men alt i alt vil vi fra Dansk Folkepartis side følge udviklingen i Danmarks Radio og holde både dem og ministeren op på, om de overholder deres forpligtelser i forbindelse med servicekontrakten, som jo også skal revideres inden for de nærmeste uger. Men vi støtter altså forslaget; i sådan et forlig må man altså give og tage. Tak.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg repræsenterer i dag vores medieordfører, fru Linda Kristiansen, og jeg vil derfor læse hendes tale op her i salen.

Som vi har hørt, er hovedformålet med lovforslaget at gennemføre de ændringer, der følger af medieaftalen for 2012-2014. Bl.a. er det blev besluttet at opretholde det offentlige ejerskab til TV 2 Danmark. Vi er blevet gjort opmærksom på, at der har været udfordringer med de regionale TV 2-virksomheders programmer, som hovedsagelig skulle købes hos eksterne producenter, og vi foreslår derfor at lempe på dette krav. Vi er samtidig opmærksom på, at dækningsområderne for de regionale TV 2-virksomheder ikke nødvendigvis er optimale, og foreslår derfor at bemyndige kulturministeren til at ændre disse.

I forhold til DR foreslår vi, at produktplacering og sponsortilskud til public service-programmer skal forbydes. Ejere af fællesantenneanlæg har i dag en forpligtelse til at fordele DR's og de regionale TV 2-virksomheders kanaler. Denne forpligtelse foreslår vi ophævet, dog med opretholdelse af forpligtelsen til fordelingen af visse tegnsprogs- og synstolkede programmer.

Sidst, men ikke mindst, vil vi fra radikal side gerne fremhæve forslaget om at afskaffe radiolicensen fra den 1. juli i år.

Forslaget forventes samlet set at have en positiv påvirkning på mediebilledet, og derfor kan Det Radikale Venstre fuldt ud støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at for Enhedslisten er den aftale, der blev lavet på medieområdet, et godt bevis på, at man godt kan lave brede aftaler med et rigtig, rigtig fornuftigt indhold. Jeg kan nemlig med sikkerhed i stemmen sige, at der ikke indgår noget i det her lovforslag eller i den aftale, som vi var med til at lave på medieområdet, om radio og tv, som vi ikke betragter som fremskridt. Det betyder jo ikke, at der ikke godt kunne have været større fremskridt, og at noget ikke kunne have været bedre. Det må vi jo altid huske at sige, så folk kan genkende os. Men jeg vil ikke undlade at sige, at vi er tilfredse med de elementer, der indgår.

Vi er selvfølgelig for det første tilfredse med, at ideen om at sælge TV 2 til en eller anden privat kommerciel virksomhed er opgivet. Jeg tror sådan set, at det vil give TV 2 bedre muligheder for at udvikle en profil, som er langt mere orienteret i retning af at opfylde nogle public service-forpligtelser, end det forsøg, man har haft i de senere år på at udvikle en profil, som er salgbar på det kommercielle marked.

Vi er også meget, meget tilfredse med, at der er sket en rimelig tilførsel af penge til Danmarks Radio, der gør det muligt for Danmarks Radio i større udstrækning at producere programmer med et public service-indhold, der også er målrettet de grupper, som man måske tidligere har haft svært ved at ramme, og de grupper, som tidligere har måttet lide under, at der har været et meget sparsomt public service-tilbud på deres område.

Jeg kan høre på debatten om DR 3, at der er en vis reminiscens fra de gode gamle dage, hvor man havde en tilsvarende debat ved P 3's start. Det er jo hverken første eller sidste gang, at der er nogen i det her Folketing, der henter inspiration tilbage fra 1950'ernes og 1960'ernes kulturpolitiske debatter. Det er der sådan set ikke noget galt i. Jeg vil bare sige, at jeg tror sådan set ikke, at der i dag er nogen, der mener, at P 3 ikke er en del af Danmarks Radios public service-forpligtelse. Og efter min mening har Danmarks Radio også en pligt til at præsentere noget for unge. Og jeg kan love, at Enhedslisten vil overvåge Dansk Folkepartis overvågning af Danmarks Radio, for vi har ikke noget ønske om at have yderligere politisk kontrol med Danmarks Radio.

Vi har ikke noget ønske eller nogen intention om på nogen som helst måde at vanskeliggøre Danmarks Radios mulighed for at arbejde, og vi må bare i al stilfærdighed sige, at når nogle fremhæver, at det skulle give bedre kvalitet at overlade mere til markedskræfterne, så ved jeg ikke rigtig, hvilke studier af situationen på mediemarkedet i andre dele af verden det er baseret på. Men det kan vi måske høre mere om senere i debatten.

Vi synes også, det er godt, at der er blevet løftet økonomisk i forhold til TV 2-regionerne. Der er nok stadig væk lidt forskel på det ambitionsniveau, vi har, når vi siger, at de skal sende 24 timer, og så de penge, de har. Men det må de jo prøve at håndtere, og nogle af dem gør det vel også ganske godt.

Så repræsenterer aftalen jo også et brud med senere års, synes jeg, triste udvikling, hvor man sådan langsomt har udhulet støtten og bevillingerne til de ikkekommercielle radio- og tv-stationer. Det er jo rigtigt, at de er ude i en krise kvalitetsmæssigt og med hensyn til, hvor mange seere og lyttere de har. Det forsøger vi så at gøre noget ved nu ved faktisk for første gang i mange år at give lidt ekstra penge. Det er ved at give nogle penge til uddannelse og ved at forsøge at fokusere på et egentligt lokalt indhold og på den måde måske også få koncentreret pengene på de områder, hvor der er noget, der er værd at støtte. Det synes jeg også er et rigtig godt og fornuftigt fremskridt.

Jeg skal også tilføje, at vi i forhold til Danmarks Radio og TV 2-regionerne er meget glade for, at vi stadig væk har fokus på, at vi skal sikre, at der er et privat, uafhængigt og frit producentmiljø. Vi har også rigtig, rigtig mange dokumentarfilm osv. i Danmarks Radio og andre steder, som aldrig var blevet produceret, hvis man ikke havde haft det her uafhængige producentmiljø. Derfor er vi glade for, at det lykkedes for os i forhandlingerne at sikre, at der stadig væk er gode muligheder for dem.

Vi synes, at de indskrænkninger, der er sket i forhold til at forbyde produktplacering og stoppe sponsorering af DR er gode og fornuftige tiltag, som kan reducere det, som jeg vil kalde indsatsen med at snige reklamer ind i medierne. Jeg ved godt, at man aldrig stopper den slags, men man kan godt forsøge at begrænse det, selv om man ikke kan stoppe det fuldstændigt. Og det er jeg faktisk meget glad for. Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, at når vi nu stopper for sponsorering af DR-programmer, er det en særlig hjælp til private tv-virksomheder, der så i stedet for kan få sponsoreret deres programmer. Det er jo meget muligt, men det er så o.k.

Det sidste, jeg vil sige, er, at jeg er meget glad for, at vi har afskaffet radiolicensen. Jeg er glad for, at vi nu har igangsat et udredningsarbejde med henblik på at se, om der kan udvikles alternative måder at finansiere radio og tv på til det licenssystem, som vi har i dag, som på mange måder socialt osv. ikke er særlig velfungerende. Jeg har godt set, at ministeren har sagt, at hun ikke vil tage nogle initiativer på området. Det behøver hun heller ikke. Det skal vi andre nok gøre.

Tak. Der er nogle bemærkninger. Først hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hr. Per Clausen, om jeg hørte rigtigt i ordførerens indledning, med hensyn til at Enhedslisten synes, at overordnet set – jeg tror faktisk, han sagde i al henseende – er det hele godt i det her forslag. Var det rigtigt hørt, at det hele var fremskridt – jeg tror ovenikøbet, det var det, ordføreren sagde? Det vil jeg godt lige have bekræftet.

Tak. Ordføreren.

Der er enkelte elementer i aftalen, som er status quo. Et af de områder, hvor det er status quo, er jo et, som hr. Morten Marinus har brugt meget energi på, nemlig at sikre, at formuleringen vedrørende den kristne kulturarv blev bevaret på præcis samme måde, som der stod i den gamle aftale, som Dansk Folkeparti indgik med de øvrige højreorienterede partier på et tidligere tidspunkt. Det var ikke det, vi ønskede, men det er jo ikke noget tilbageskridt, fordi det bare konstaterer, at det bliver ved med at være, som det var.

Hr. Morten Marinus.

Jamen det er jo korrekt. Men det er vel også korrekt, at Enhedslisten helst havde set, at DR ikke skulle fastholdes på det krav om den kristne kulturarv og formidlingen af den. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Altså, det, som vi foreslog i forhandlingerne, var, at der skulle være en formulering, som holdt sig til, at det sådan var den danske kulturarv i al almindelighed, der skulle indgå. Der ville den kristne del jo også komme med, så jeg er ikke sikker på, at den diskussion, der har været om det, helt har det indhold, som man somme tider kan få indtryk af, når man ser på den ophidselse, der har været i diskussionen. Men jeg anerkender helt og fuldt, at det er et af de fingeraftryk, Dansk Folkeparti har sat på aftalen. Og jeg vil bare sige, at det betragter jeg ikke som noget tilbageskridt, det betragter jeg som status quo og som et status quo, som Danmarks Radio indtil nu har håndteret, synes jeg, på en god og tilfredsstillende måde, og det er jeg sikker på man også vil fremadrettet.

Tak. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Tak for det. Jeg kunne forstå på hr. Per Clausen, at han er glad for den indskrænkning, der er i forbindelse med produktplacering. Så er mit spørgsmål til ordføreren: Synes ordføreren ikke, det er lidt absurd, at vi er i en situation, hvor Danmarks Radio stadig køber udenlandsk tv-produktion, hvor der forekommer produktplacering, samtidig med at danskproduceret tv ikke kan blive lige så dyre produktioner, fordi produktplaceringen ikke kan være en del af den økonomi? Eller betyder det, at hvis Enhedslisten havde magt, som de havde agt, så ville man heller ikke kunne få lov til fra Danmarks Radios side at købe udenlandsk tv-produktion, hvis der var produktplacering i?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at man nogle gange må forholde sig til den virkelighed, man befinder sig i, og så opnå de bedste resultater, som kan håndteres. Det er det, vi har gjort her ved at sige, at når der er tale om produkter, som produceres af Danmarks Radio og vises i tv, så ved man nu, at der ikke er skjulte reklamer i det. Hvis der er tale om produkter, der stammer fra andre lande, så kan man ikke vide det med sikkerhed. Man kunne måske snarere være fuldstændig sikker på, at det er der.

Jeg tror, at man må se i øjnene, at problemet med at vedtage, at man ikke må vise nogen som helst programmer eller film i dansk tv, hvor der er produktplacering i, ville blive en alt for stor indskrænkning i Danmarks Radios mulighed for at vise folk de ting, som de har en vis forventning om bliver vist i Danmarks Radio.

Tak. Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jamen hvis det alligevel ikke rigtig har nogen virkning, og hvis vi alligevel bliver mødt med produktplacering bare via udenlandske tv-produktioner, hvorfor i alverden har man så fra ikke mindst Enhedslistens side kæmpet så markant for at få den her indskrænkning, som jo ene og alene vil betyde én ting, nemlig at danskproduceret tv nu vil få færre penge at lave tv for, fordi de ikke kan få indtægterne fra produktplaceringen med? Jeg forstår det ikke, og jeg tror heller ikke, at hr. Per Clausen, hvis han lige lyttede til, hvad han sagde, selv ville kunne forstå det.

Ordføreren, værsgo.

Det er altid spændende, om man, hvis man lytter til, hvad man selv siger, ville kunne forstå det. Det har jeg eksperimenteret med nogle gange, hvor Venstrefolk har sagt, at det var uforståeligt, hvad jeg sagde, og det er altid lykkedes mig selv at forstå det bagefter. Men det beviser ingenting.

Jeg kan bare sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at Enhedslisten i grunden ikke har kæmpet ret hårdt for det her, for det lå jo i regeringens oprindelige udspil, så vi har bare sagt, at det var en god idé, at det blev stående.

Jo, jeg mener stadig væk, det har en betydning, at vi nu ved, at i de produkter, som Danmarks Radio producerer, og som Danmarks Radio viser på Danmarks Radios kanaler, er der ikke produktplacering. Det synes jeg er en god og fornuftig ting. Jeg er så enig i, at det heller ikke i det her tilfælde er lykkedes Enhedslisten at sætte sin politik hundrede ti procent igennem og slet ikke på verdensplan.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Lars Barfoed – nej, undskyld, hr. Simon Emil Ammitzbøll, Det Radikale Venstre ( Simon Emil Ammitzbøll (LA): Nej!) Nej, nu tror jeg, jeg kan fornemme, at det er ved at være fredag eftermiddag. Værsgo til hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Tak. Det var jo en god start!

Jeg vil starte med at sige, at Liberal Alliance jo ikke er med i den aftale, som ligger til grund for det her lovforslag, og det er sådan set med velberåd hu. Jeg kan jo høre på debatten, at der er indtil flere af partierne, som kunne have overvejet ikke at være med i den her aftale, når man hører, hvad de mener om forskellige punkter i aftalen. Men man har så valgt at gå med, måske med samme ræsonnement, som man har ladet energiafgifterne stige med i energiaftalen og skatter og afgifter stige med forskellige steder i skatteaftalen. Men jeg forstår ikke helt logikken i, at så er man imod det et halvt år senere; det er sådan en speciel strategi. Den bruger vi ikke. Vi er imod, og det er vi af forskellige årsager.

For det første synes vi, det er forkert, at man nu vil droppe privatiseringen af TV 2. Vi mener sådan set, det er logisk, at man kunne have en privat kommerciel tv-station som TV 2 fuldstændig på lige fod med TV 2 i Norge eller TV 4 i Sverige, hvor det fungerer ganske udmærket. Der var nogle, der efterlyste steder, hvor man har private kommercielle tv-stationer, der fungerer fint, og der vil jeg så nævne Norge og Sverige som gode eksempler på steder, hvor det egentlig fungerer fint.

Jeg var også ærgerlig over at bemærke, at præcis dér har Det Radikale Venstre skiftet holdning til spørgsmålet om, hvorvidt TV 2 skal være privat eller ej. Men det må man jo så notere sig.

Med hensyn til reklamereglerne er man jo også gået den anden vej. I stedet for at liberalisere reklamereglerne yderligere, som man har gjort de seneste par gange, er man nu gået baglæns og har her indskrænket reklamereglerne i spørgsmålet om produktplacering. Jeg mener, det er tosset, at man i virkeligheden stiller udenlandske selskaber bedre end danske, fordi de danske producenter ikke kan lave produktplacering, og at det dermed bliver endnu dyrere i forhold til de udenlandske programmer, som tv-stationerne så kan indkøbe i stedet for. Det er dumt, at vi på den måde stiller danske producenter dårligere end udenlandske producenter.

Endelig er der også spørgsmålet om de her ikkekommercielle radio- og tv-stationer, som man fortsætter med at yde et stort tilskud. Altså, jeg tror efterhånden, det må være de fleste bekendt, at der jo er flere mennesker, der laver de her programmer, end der ser dem. Det er simpelt hen spild af offentlige penge på et niveau, som selv set fra Liberal Alliances synspunkt er svært at finde andre steder i den offentlige sektor. Og vi synes ikke, det er rimeligt, at man bliver ved med det gang på gang. Det er min fornemmelse, at de fleste mennesker faktisk godt ved, at det er sådan lidt skandaløst, men man synes, det er hyggeligt, at nogle mennesker, som i øvrigt ofte er engageret i det partipolitiske bagland, kan gå og hygge sig med de her tv-stationer for offentlige midler. Det synes jeg ikke er rimeligt at man bruger penge på.

Så vil jeg godt sige helt overordnet, bare så der ikke er nogen misforståelse, at Liberal Alliance jo støtter, at der skal være public service, men vi ønsker, at det skal være i et mindre omfang og med mere konkret støtte, end der er i dag. Vi ønsker, at det skal finansieres på en anden måde, altså at det i stedet for igennem licens skal være på finansloven, at det skal finansieres. Det er bare, så man har den grundforudsætning på plads.

Så mener vi, at der skal være ordentlige konkurrencevilkår mellem de private aktører og de offentlige aktører på mediemarkedet. Og det ville jo være skønt, hvis vi f.eks. havde nogle reklameregler, der sikrede, at danske tv-stationer sendte fra Danmark og ikke fra London. Det er der sådan set ikke noget forgjort i. Man må jo sige, at danskerne har valgt at sige ja til de reklameregler, som gælder for de private tv-stationer – det har de jo valgt i stor stil, når de tuner ind på de kanaler.

Vi synes også, at man skulle have en større diskussion om, hvad public service egentlig er. Jeg vil faktisk gerne rose kulturministeren og kvittere for det samråd, vi for nylig havde i Kulturudvalget om DR 3, hvor vi ligesom kom ind i en dialog om det. Det, DR laver, er jo ikke public service, bare fordi DR laver det. Men hvad er public service så? Det synes jeg faktisk vi trænger til en ordentlig diskussion af. Og jeg ved jo godt, at man forhandler public service-kontrakt på plads i de her uger og måneder, og spørgsmålet er, om det ikke vil være en god idé, at man enten laver dialogmøder ovre i Kulturministeriet, ligesom man har gjort i bogbranchen, eller at vi i Folketingets Kulturudvalg måske prøver at lave en høring om, hvad public service egentlig er. Jeg tror, det vil være meget gavnligt for den fremadrettede diskussion, at vi prøver at definere og indsnævre, hvad det egentlig er, vi vil kalde public service, og hvad der ikke er public service. Det tror jeg ville være rigtig godt for os alle sammen – hvad man end måtte mene.

Så er der jo kun halvandet år til, at der skal laves et nyt medieforlig. Med de holdninger, som i hvert fald et par større borgerlige partier har givet udtryk for i dag, må jeg håbe, at der har været folketingsvalg, inden den aftale skal indgås, for ellers kan vi regne ud allerede nu, at der vil være en socialdemokratisk aftale, der vil gælde i hele den kommende første – forhåbentlig – regeringsperiode for en ny borgerlig regering. Det var desværre et socialdemokratisk forslag, og det er vel også grunden til, at ordførerne for SF og De Radikale ikke kunne være til stede i dag.

Der er par spørgsmål til Liberal Alliances ordfører, og det første er fra hr. Mogens Jensen, værsgo.

Tak. Nu hørte jeg hr. Simon Emil Ammitzbøll rase over, at der gives støtte til ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer, som ikke har så store publikummer. En af dem er jo den tv-station, der hedder TV-Glad; det er tv og i øvrigt et meget dejligt tv at se, der bliver lavet af udviklingshæmmede, og som jeg kan anbefale hr. Simon Emil Ammitzbøll at se. Men det tror jeg han ved, for så vidt jeg husker, var ordføreren i sin tid som radikal ordfører, tror jeg, selv en stor forkæmper for en særlig bevilling til TV-Glad.

Er det med skiftet af parti nu sådan fuldstændig forsvundet ud i den blå luft? Mener man pludselig ikke, at tv lavet af udviklingshæmmede måske er en god mulighed for dem for at udtrykke sig i et samfund, hvor det måske er lidt svært for de her grupper? Det vil jeg gerne spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll om.

Det andet, jeg vil spørge om, når nu hr. Simon Emil Ammitzbøll hele tiden fortæller, hvor meget man betaler til DR, er, om han kan bekræfte, at nominelt er licensen til Danmarks Radio og de øvrige public service-stationer ikke blevet hævet i over 12 år.

Tak. Ordføreren.

I forhold til det med TV-Glad kan jeg jo betrygge hr. Mogens Jensen og sige, at i Liberal Alliance mener vi, at folk med handicap skal gives muligheder på lige fod med os andre, og det vil sige, at vi selvfølgelig mener, at man skal kunne støtte projekter af den art. Jeg vil så sige, og det kan hr. Mogens Jensen også huske, hvis han kan huske historien, at jeg jo oprindelig selv bl.a. har været fortaler for, at den slags kunne man også sagtens gøre gennem Socialministeriet. Så det behøver ikke at ligge på Kulturministeriets område, hvis det endelig skal være, men det er jo mere en teknisk diskussion.

Men at prøve med at sige, at det gode arbejde, der laves lige præcis med TV-Glad, og så tage det ud som eksempel på alt det med – undskyld mig – beskæftigelsesprojekter for medlemmer af rød bloks partiers folk rundtomkring i mærkelige, lokale tv-stationer, som ikke bliver set af noget menneske, synes jeg simpelt hen både er en hån imod de gode folk i TV-Glad og i virkeligheden også et forsøg på at tale uden om de problemer, der i virkeligheden er, og som jeg har forstået der også er en vis interesse for blandt nogle af medieforligspartierne.

Med hensyn til licensen vil jeg bare sige, at der år efter år opkræves mere licens, end man politisk egentlig har aftalt, og de penge burde jo rettelig betales tilbage til licensbetalerne i stedet for at blive uddelt til Danmarks Radio og andre.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg kan så forstå, at det er i orden at støtte lokale radio- og tv-stationer, hvis bare de lever op til Liberal Alliances ønsker om, hvad det er for mennesker, der befolker disse stationer, og hvad det er, de ønsker at udtrykke. Det synes jeg jo er en usympatisk måde at bedrive mediepolitik på, altså at man sådan vil pille i folk og sige, at nogle kan få, og nogle kan ikke få, alt efter om man kan lide dem eller ej. Det synes jeg jo er politisk smagsdommeri, men det må stå for hr. Simon Emil Ammitzbølls regning.

Vedrørende licensen vil jeg sige, at jeg ikke synes, at ordføreren svarede på mit spørgsmål. Er det ikke korrekt, og er det ikke rigtigt, at selv om licensen ikke er steget i 12 år, er det lykkedes DR bl.a. gennem effektiviseringer og udnyttelse af deres ressourcer at sikre os fire nye tv-stationer over den samme periode og et hav af nye radiostationer, bl.a. på DAB, for nominelt nøjagtig den samme licens som før i tiden, altså når den er prisreguleret og lønreguleret? Altså, man får meget mere ud af ressourcerne i dag, end man gjorde før i tiden, er det ikke korrekt?

Tak. Ordføreren.

Jeg er nødt til at sige til hr. Mogens Jensen, at hvis licensen er den samme og der er flere mennesker, der betaler, så får man flere penge. Men det kan godt være, at Socialdemokraterne ikke helt kan gennemskue det regnestykke, men sådan hænger det nu engang sammen. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg simpelt hen synes, den måde, hvorpå hr. Mogens Jensen prøver at blande hensynet til folk med handicap sammen med, hvad nogle folk laver af diverse mærkelige tv-stationer rundtomkring, er helt urimelig. Vi har jo sammen med Socialdemokraterne og regeringen støttet at lade det stige, noget med tabt arbejdsfortjeneste, hvis man kunne passe børn i hjemmet. Det er jo ikke sådan, at vi dermed mener, at alle mennesker skal kunne få tabt arbejdsfortjeneste for at passe børn i hjemmet. Nej, vi mener de forældre, som har børn med handicap. På lige fod vil vi gerne være med til at sørge for at kunne give nogle af de mennesker med handicap en meningsfuld tilværelse og et meningsfuldt arbejde. Jeg må sige, at det er mere søgt end som så at prøve at få det til at blive til en diskussion om ytringsfrihed, og jeg synes faktisk ikke, det klæder Socialdemokraterne.

Tak. Så er det hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti, kort bemærkning.

Tak for det. Grunden til, at jeg gerne vil have en kort bemærkning her til hr. Simon Emil Ammitzbøll, er netop også ordførerens bemærkning om de ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer. For ja, vi kan da godt blive enige om, at der er brodne kar, hvor kvaliteten ikke lever op til det, man kunne forvente, men hvis ordføreren sætter alle i samme bås og siger, at så er alt bare, jeg var lige ved at sige, noget skraldeværk, at det er dårlig kvalitet, og at det ikke har flere seere end dem, der selv laver det, så synes jeg bare, at ordføreren skulle gå hjem og slå op på det, der hedder ditnettv.dk, så kan han i hvert fald se en lokal tv-station fra Nordjylland, hvor man laver godt lokalt public service-tv. Der er ovenikøbet tæller på, så man kan se, hvor mange der har været inde at se de forskellige indslag. Så kan man i hvert fald konstatere, at der er flere, der har været inde at se det, end de to, der laver det lokal-tv.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, det er vigtigt at have historien med. Hvorfor er det overhovedet, at man oprindelig har haft alle de her diskussioner om tildeling af sendetider til lokale tv-stationer? Hvorfor er det, at man har kastet penge efter det? Oprindelig var det jo, fordi antallet af tv-frekvenser gjorde, at det var en begrænset ressource, og derfor skulle man i det offentlige sidde og vurdere, hvem der så skulle have hvilke sendetider osv.

I dag er der jo netop nettet, som hr. Morten Marinus siger. Ethvert menneske kan købe et kamera, ethvert menneske kan loade ting op på nettet, og det kan de sådan set bare gøre i fred. Spørgsmålet er: Hvorfor skal det offentlige og skatteyderne belemres med det? Det kan folk bare gøre, hvis de har lyst. Og hvis der nok, der vil se det og betale for det, så kan de jo sådan set også enten tage betaling eller lave reklamer, og så kan det køre af sig selv.

Det, som man som lovgiver må sige til sig selv, er, at når man tvangsopkræver licens fra almindelige danskere, så må der virkelig være en god grund til, at man gør det. Og det kan ikke være, at alle mulige hobbyprojekter, om de så ligger i Nordjylland eller andre steder, er det, som man skal bruge pengene på. Det er ikke vores holdning. Jeg kan forstå, at det måske er Dansk Folkepartis holdning, men så fred være med det.

Hr. Morten Marinus.

Ja, nu ser vi det jo som et supplement. Danmarks Radio lever i hvert fald ikke op til de forventninger, man måske kunne have om at komme ud i yderkrogene af Danmark og lave nyheder og public service-tv derfra. Derfor glæder vi os da over i Dansk Folkeparti, at der findes gode lokale tv-stationer. Og det skal lige siges, at den, jeg nævnte, altså både sender på tv og på nettet. Det sidste bliver selvfølgelig fremtiden.

Derfor har vi ingen problemer med, at dem, der laver godt lokalt public service-tv, også får støtte. Men vi er da fuldstændig enige om – sådan som jeg forstår ordføreren, selv om han nok vil sige, at det gælder dem alle – at der i hvert fald er mange brodne kar. Jeg kan da også se, efter at jeg har brugt en del tid her i København, at der findes kanaler, som ikke lever op til de forventninger, man kunne have til dem, der modtager licensmidler. Men at sige, at alt er dårligt og er hobbyprojekter, synes jeg simpelt hen er under lavmålet over for de mennesker, som faktisk gør en seriøs indsats.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi sådan set støtter, at der er en public service-pulje, hvor private kan søge midler. Og hvis kvaliteten er i orden, så kan man få midler. Det er sådan set et fint princip. Men at man skal støtte alle og enhver, der bare har lyst til at lave noget, uden at stille nogen som helst kvalitetsmæssige krav, må jeg sige at jeg ikke synes er rimeligt.

Jeg synes også, man er nødt til at finde ud af, hvad det er, der skal bruges penge på i det her samfund. Synes Dansk Folkeparti virkelig, det er rigtigt, at man skal bruge sted mellem 50 og 100 mio. kr. om året på, at folk kan passe deres hobby? Det synes vi ikke.

Så er det hr. Lars Barfoed, De Konservative, for en kort bemærkning til hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Jeg sidder også og undrer mig lidt over hr. Simon Emil Ammitzbølls argumentation og manglen på sammenhæng i den argumentation, som hr. Simon Emil Ammitzbøll har her. På den ene side starter hr. Simon Emil Ammitzbøll med at harcelere voldsomt over Danmarks Radios samlede forbrug, tilskud osv., men vi må på den ene side også forstå, at Liberal Alliance er imod, at der gives støtte til nogle andre.

Det forstår jeg simpelt hen ikke. Altså det, at man også giver til ikkekommercielle lokalt funderede stationer, er jo netop med til at sikre pluralismen og er med til at sikre, at der er nogle mindre enheder, som kan bidrage til at bryde det monopol, som Danmarks Radio ellers kunne have, hvis det var en ensidig satsning i medieverdenen på Danmarks Radio. Jeg synes, at det skaber pluralisme også lokalt.

Det er jo heller ikke rigtigt, at der ikke stilles krav til de stationer. Der stilles jo netop i henhold til den nye medieaftale krav til de ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer, f.eks. til, at der skal være et vist publikum.

Ordføreren.

Man kan høre, at den dårlige samvittighed skal tales væk blandt medieforligspartierne. Det er faktisk mit indtryk, at en del af partierne deler de fleste af de synspunkter, jeg har givet udtryk for her, men man kan ikke lide at sige det, når der er kamera på. Det er jo så fair nok, at man har det på den måde.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Lars Barfoed, for jeg kan jo også stille spørgsmål den anden vej, når man kommer med en kort bemærkning: Hvor stor seerandel er det lige, at de ikkekommercielle tv-stationer har i Danmark?

Hr. Lars Barfoed.

Man kan jo altid vælge at lade være med at svare på spørgsmålene og så selv stille et spørgsmål, for så kommer man så dejligt uden om det.

Forholdet er bare det, at det er netop, når nogle har en meget lille andel af seerne, at der er så meget desto mere grund til at sikre, at der kan holdes liv i nogle af de stationer netop for at sikre pluralisme og mangfoldighed i det samlede mediebillede i Danmark, og for at sikre, at der også er nogle lokalt funderede aktiviteter, der kan bidrage til at bryde monopolet. Det er det, der er vigtigt, men Liberal Alliance vil tilsyneladende fastholde en øget monopolisering ved netop ikke at understøtte den pluralisme og mangfoldighed, som de lokale aktiviteter er et udtryk for.

Ordføreren.

Man kan så konstatere, at spørgeren ikke alene er profetisk, men også selvopfyldende profetisk. Man kan vælge ikke at svare på spørgsmålene, var den første sætning. Det var så det, der skete. Hr. Lars Barfoed svarede sådan set ikke på spørgsmålet. Så det er jo fair nok.

Så må jeg bare sige, at jeg tror, at spørgeren har tilbragt for lang tid i ministerkontorerne i de seneste år og slet ikke har været ude og prøve at tænde for tv-apparaterne og set, hvad der egentlig bliver sendt. Og jeg er dybt forundret over, at et parti som Det Konservative Folkeparti, som normalt forsvarer, at offentlige kroner skal bruges ordentligt, og at der skal bruges færre penge i den offentlige sektor, forsvarer, at man bruger et stort, tocifret millionbeløb hvert eneste år på, at nogle mennesker kan pleje deres hobby. Det havde jeg sådan set ikke forventet at skulle høre fra den kant.

Jeg synes, man skal gå ind og prioritere. Jeg synes, at man skal gå ind og sørge for, at der er en reel mangfoldighed ved ikke at have en så massiv støtte til statslige radio- og tv-selskaber, men det betyder altså ikke, at enhver mand med et videokamera skal være på offentligt tilskud. Der må være grænser.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Barfoed som De Konservatives ordfører, værsgo.

Vi drøfter her en lovgivning, som udmønter en medieaftale, som indeholder en lang række andre elementer end det, der lige skal lovgives om. Det, vi koncentrerer os om her, er lovforslaget og den del af medieaftalen, som kræver ny lovgivning eller ændret lovgivning.

Jeg synes, vi er nået frem til en afbalanceret og god medieaftale. Der er jo ingen tvivl om, som debatten også har vist, at Danmarks Radio fylder meget i mediebilledet og på den måde selvfølgelig også fylder meget, kan man sige, i den aftale, vi har indgået om medierne i de kommende år, og i den lovgivning, der lægges op til her.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi har en stærk nationalt samlende public service-medievirksomhed som Danmarks Radio. Det er kulturpolitisk vigtigt, fordi det er med til at bidrage til, at vi har en fælles national kultur, nogle fælles referencerammer i det her land. I sidste ende er det faktisk med til at sikre, at vi som folk og som nation har noget at samles om. Og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi ikke bare holder fast netop i public service-delen, men samtidig er meget opmærksomme på, at Danmarks Radio ikke skal vokse til en monopolagtig mastodont, der totalt dominerer medieverdenen, men at der tværtimod er plads til mangfoldighed og pluralisme, dvs. til andre medieaktiviteter end dem, som Danmarks Radio står for. Så det er en balance, der skal findes der, og den synes jeg egentlig vi har fundet meget godt i den medieaftale, der er indgået.

Der kan man jo bl.a. så glæde sig over, at vi har fastholdt public service-puljen og dermed sikrer det private producentmiljø en væsentlig aktivitet. Jeg noterede mig med stor glæde og fornøjelse, at hr. Per Clausen gav udtryk for, at det også er noget, Enhedslisten er stærkt optaget af, og jeg synes da, det er dejligt, at vi en gang imellem sådan kan forenes i Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at det er vigtigt, at vi understøtter det private producentmiljø. Jeg synes, det meget glædeligt, at Enhedslisten har den tilgang til det.

Så synes jeg også, det er godt, at vi har gjort op med must carry-forpligtelsen. Jeg synes i det hele taget, at det, i den udstrækning vi kan sikre større frihed hos befolkningen, klart er at foretrække. Og der er altså skridt her i medieaftalen i retning af større frihed med hensyn til kanalvalg.

Så er der selvfølgelig også altid, når man indgår aftaler, tale om et kompromis. Det var jo en lang forhandling, vi havde, og jeg vil især fremhæve, bare for at der ikke skal være tvivl om det, at når Det Konservative Folkeparti er gået med til det lovforslag, hvori der står, at finansministeren nu ikke længere skal have nogen som helst fuldmagt til at sælge TV 2's aktier, er det et udtryk for, at det er en naturlig konsekvens af, at vi altså i øjeblikket har et flertal, som ikke er interesseret i at sælge TV 2, privatisere TV 2. Og man må selvfølgelig også sige, at lige her og nu er markedet ikke til det, og TV 2's situation er måske heller ikke til det, men der skal ikke herske tvivl om, og det vil jeg godt understrege her fra talerstolen, at det fortsat er Det Konservative Folkepartis langsigtede mål, at vi skal privatisere TV 2. Derfor vil vi også, når tiden er inde til det og vi måske kan ane et flertal for det, hvad der ikke er nu, tage initiativ til igen at give finansministeren en bemyndigelse til at sælge TV 2-aktier.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for et kort spørgsmål, værsgo.

Jeg skal bare spørge hr. Lars Barfoed: Ønsker Det Konservative Folkeparti en lavere licens, end der er nu?

Ordføreren.

Det ville jo altid være godt med en lavere licens. Tænk, hvis der ikke var noget, der kostede penge i denne verden, så ville det være godt.

Det er jo ikke sådan, at der har været tale om markante licensstigninger i de senere år, men det, der er afgørende for os, er, at der er en fornuftig balance i medieverdenen. Vi skal betale noget for de medier, vi har. Det afgørende for os er, at der er en fornuftig balance, som jeg sagde, nemlig at vi har et Danmarks Radio, som er en samlende, national, kulturpolitisk faktor med en public service-forpligtelse, men i balance med, at der skal være plads til andre medier. Det synes vi er nået med den medieaftale, vi har indgået, og derfor står vi selvfølgelig ved den licens, som så også i sidste ende er udtryk for det. Vi har ikke planer om, at den skal stige. Kan det blive billigere, er det jo kun godt.

Et nyt spørgsmål, hr. Simon Emil Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Hvis Det Konservative Folkeparti kunne bestemme alene – jeg ved, det er et lidt hypotetisk spørgsmål – ville det så være sådan, at licensen ville være lavere, eller ville den være det samme? Arbejder Det Konservative Folkeparti for at nedsætte licensen i det kommende medieforlig, der skal laves om halvandet år?

Tak. Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti arbejder naturligvis for, at tingene i det her land skal foregå så effektivt som overhovedet muligt og med så få omkostninger som muligt. Så hvis licensen kan være lavere og vi kan få den samme kvalitet, ville det være godt. Men det afgørende for os er, at vi tager afsæt i, hvad det er for nogle medier, vi gerne vil have, hvad det er for en medieverden, vi gerne vil have, og ikke mindst hvad det er for et Danmarks Radio, vi gerne vil have. Det er det, der er styrende, og så skal det ske med så lave omkostninger som muligt. Derfor ville det da være godt, hvis licensen kunne være lavere.

Men vi står ved det forlig, der er indgået, og dermed også det licensniveau, som ligger for de kommende år.

Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for bemærkningerne og kommentarerne til lovforslaget under førstebehandlingen, og jeg vil godt sige, at jeg synes, det virkelig er helt fair, at partierne gør op, hvad de mener er det positive og det, der tiltrækker dem, ved lovforslaget og dermed ved medieaftalen, og hvad de har accepteret for at kunne få en afbalanceret løsning, som kunne samle et bredt flertal. Det vil jeg gerne kvittere for.

Så har jeg noteret mig hr. Simon Emil Ammitzbølls forslag om at lave en høring om public service. Det kan jo ske i regi af Kulturudvalget, det kan også ske i regi af Kulturministeriet, men det kunne være et spændende projekt på et tidspunkt, hvor vi har tid til det for lovbehandlingen. Vi medvirker gerne.

Forslaget udmønter medieaftalen fra 2012, som varer til 2014. Den blev indgået den 9. oktober, og der er kommet en tillægsaftale til, som blev indgået den 23. november. Medieaftalen har jo bl.a. til formål at styrke de danske public service-medier og opfylder dermed også regeringsgrundlagets målsætning om netop det, fordi vi jo gerne vil give et lille sprogområde mulighed for at tilgodese kvalitets-tv og -radio til alle målgrupper på det sprog, vi har i Danmark, nemlig dansk. Styrkelsen sker både ved mindre detailregulering og tilførelse af licensmidler til bl.a. en øget indsats over for børn og unge og i forhold til dansk musik.

Samtidig er det en aftale, som sikrer en fortsat udbygning af det digitale radiosendenet og ikke mindst fastsætter en, omend betinget, dato for slukning af FM-nettet. Det fremgår desuden af medieaftalen, at det tidligere forbud mod produktplacering skal genindføres, og at Danmarks Radio som udgangspunkt ikke må have adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra kommercielle virksomheder. De forbud indføres bl.a. ved denne lovændring.

Endelig fremgår det af medieaftalen, at det offentlige ejerskab af TV 2/DANMARK A/S skal opretholdes, hvorfor det i lovforslaget foreslås at ophæve bemyndigelsen til finansministeren til at sælge aktierne i TV 2.

Ud over at gennemføre væsentlige punkter i medieaftalen lægges der med lovforslaget også op til en ændring af bestemmelserne om de regionale TV 2-virksomheders produktion af programmer og virksomhedernes såkaldte entrepriseforpligtelse. Med andre ord foreslås det at ændre den nuværende bestemmelse i loven om, at de af de regionale TV 2-virksomheders programmer, der ikke er nyheds- eller aktualitetsprogrammer, fortrinsvis skal tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter, og det skal kun ske i et rimeligt omfang fremefter.

Der er altså en lempelse af forpligtelserne for TV 2-virksomhederne, og det er, fordi de regionale TV 2-virksomheder i deres høringssvar vedrørende lovforslaget har fremsat ønske om, at forpligtelsen helt blev ophævet. Deres ønske foreslås derfor delvis imødekommet, så udlægningskravet bliver lempet.

Regeringen forventer, at lovforslaget vil være med til at sikre den nødvendige positive udvikling af de elektroniske medier de kommende år. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en positiv behandling i Kulturudvalget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.