Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov omstatens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fod-lænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjentm.v). (L 133), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministerenden 12. marts 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Laurit-zen (V).

Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og

lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladel-

se og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til

fængselsbetjent m.v.) (L 133):

”Vil ministeren oplyse, hvilke kriterier man forestiller sig skalligge til grund for den i lovforslaget nævnte ”konkrete vurde-ring”, der kan medfører, at ”almindeligt arbejde” i fængslernekan kvalificere en indsats til at blive prøveløsladt under denudvidede ”noget for noget-ordning”? Vil ministeren desudenfremsende konkrete eksempler herpå?”

Svar:

Som anført i lovforslaget sigter forslaget om udvidelse af noget for noget-ordningen på tilfælde, hvor den indsatte ved varetagelsen af et arbejde un-der afsoningen har ydet en særlig indsats for at undgå tilbagefald til nykriminalitet, navnlig ved at ruste sig til at passe et arbejde efter endt afso-ning. Denne mulighed vil f.eks. kunne være relevant for indsatte, som harværet på fri fod forud for afsoningen, og som før indsættelsen har væretuden arbejde i længere tid, eller for dømte, der har været uden for ar-bejdsmarkedet i en længere periode som følge af længerevarende vare-tægtsfængsling. Ved almindeligt arbejde forstås eksempelvis arbejde indenfor institutionens arbejds- eller økonomidrift, som ikke har karakter af ar-bejdstræning, herunder bl.a. bygningsvedligeholdelse, gangmandstjenesteog produktionsvirksomhed.Derudover kan nævnes varetagelsen af almindeligt arbejde uden for insti-tutionen som led i frigang.Det vil som hidtil fortsat bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfæl-de, om den indsatte ved varetagelsen af arbejdet kan siges at have ydet ensådan særlig indsats for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet, at det kandanne grundlag for tidlig prøveløsladelse, og ovennævnte kriterier vil ind-gå i denne konkrete vurdering.