L 133 - 2012-13 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 7. maj 2013

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. oglov om statens uddannelsesstøtte(Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.)[af justitsministeren (Morten Bødskov)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Venstresog Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-dringsforslag nr. 1 og 4. Justitsministeren har stillet æn-dringsforslag nr. 2, 3, 5 og 6.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. januar 2013 og var til1. behandling den 7. februar 2013. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. december2012 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 124.Den 30. januar 2013 sendte justitsministeren de indkomnehøringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 60 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål nr.1-57. Spørgsmål nr. 58-60 forventes besvaret inden 2. be-handling.10 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar her-på er optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af V ogDF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af ministe-ren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod deaf mindretallet stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (V og DF) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme forde stillede ændringsforslag.Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget erikke med i aftalen om kriminalforsorgens økonomi2013-2016, som dette lovforslag udmønter. V og DF finder,at der er en række fornuftige elementer i lovforslaget, som Vog DF støtter: At man giver øget mulighed for, at fængsels-funktionærer og -betjente kan visitere besøgende, så manundgår indsmugling af mobiltelefoner og stoffer, at man op-hæver 30-dagesreglen for prøveløsladelse, og at man afkla-rer lovgivningen, så flugt fra afsoning i fodlænke kriminali-seres. Men lovforslaget medfører efter V og DFʼs vurderingen række lempelser, f.eks. på prøveløsladelsesområdet, somvi ikke kan støtte.Generelt sænker man med lovforslaget på en række om-råder de krav, som man fra samfundets side på vegne afofrene for f.eks. alvorlig kriminalitet stiller til de personer,som afsoner i fængslerne. Dette gør sig gældende for lovfor-slagets ændringer af fodlænkeordningen. V og DF er fortale-re for fodlænkeordningen og ønsker også at udvide den, menfinder det vigtigt at skelne mellem, hvem der får lov til at af-sone i fodlænke og under hvilke vilkår. V og DF er uforstå-ende over for den præcisering, lovforslaget medfører, der defacto giver lov til at indtage en mindre mængde alkohol,mens man afsoner i fodlænke. I dag er det sådan, at der erklare og præcise regler og nultolerance. Nu lægger justitsmi-nisteren op til, at indtagelse af alkohol ikke automatisk med-fører en afbrydelse af afsoningsforholdet, og endda at gen-tagne tilfælde ikke medfører afbrydelse. Dette sender et heltforkert signal til fodlænkeafsonere, særlig kombineret medlovforslagets udvidelse af, hvem der kan afsone i fodlænke,hvor kriminelle, der afsoner mere alvorlige forbrydelser,ifølge lovforslaget kan få lov til at afsone i fodlænke. V og

DF henviser til svar på spørgsmål nr. 35, 37, 39 og 50, derer optrykt som bilag til betænkningen. V og DF er derud-over uforstående over for, at denne præcisering lovtekniskforetages i lovforslagets bemærkninger og ikke i selve lov-teksten. Det nærmer sig efter V og DFʼs opfattelse lovsjusk.Der henvises til svar på spørgsmål nr. 1, 2 og 3, der endvi-dere er optrykt som bilag til betænkningen.V og DF er meget skeptiske over for lovforslagets æn-dringer af noget for noget-ordningen. Det er en ordning,som den borgerlig-liberale regering med støtte fra DF ind-førte, og grundfilosofien er, at hvis man yder noget ekstra,kan man blive prøveløsladt på et lidt tidligere tidspunkt.Med lovforslaget sænkes kravene til den kriminelle betyde-ligt, ved at det nu siges, at man ikke behøver at have gjort enekstraordinær indsats ved at uddanne sig, nu kan man opfyl-de dette krav ved blot at opfylde den generelle beskæftigel-sesforpligtelse, som alle afsonere har. V og DF frygter, atdette sker for at afhjælpe kapacitetsproblemer i kriminalfor-sorgen, mere end det handler om at skabe et system, der sik-rer resocialisering.V og DF er også meget skeptiske over for lovforslagetsændringer af afsoningsforløbet for livstids- og langstidsfan-ger. V og DF har igennem de sidste mange år begrænsetprøveløsladelsesmulighederne for livstids- og langtidsfan-ger, ikke mindst af hensyn til ofrene og retsfølelsen. Lovfor-slaget øger mulighederne for udstationering for disse grup-per, hvilket V og DF ikke kan støtte. Der henvises til svar påspørgsmål nr. 40, 41, og 44, der er optrykt som bilag til be-tænkningen.Samlet set indeholder lovforslaget en række elementer,som V og DF kan støtte, men en større mængde lempelser,som vi er imod, og derfor kan V og DF ikke støtte lovforsla-get.Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-talelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Af etmindretal(V og DF):1)Nr. 2udgår.[Forslaget om, at arbejde skal kunne kvalificere til tidligprøveløsladelse, udgår]Afjustitsministeren,tiltrådt afudvalget:2)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 40 a, stk. 7,ændres »§ 38, stk. 4« til: »§ 38, stk.3«.«

[Redaktionel ændring]Til § 23)Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 78 b, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »kontrol,«: »og«.«[Redaktionel ændring]Af etmindretal(V og DF):4)Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 78 e, stk. 2, 1. pkt.,ændres »kan endvidere tilbage-kaldes« til: »skal endvidere tilbagekaldes, medmindre særli-ge forhold taler imod«.«[Fastholdelse af den nuværende lave tolerance over for vil-kårsovertrædelser]Afjustitsministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 45)Istk. 3ændres henvisningen »§ 2, nr. 5-12« til: »§ 2,nr. 5, 01 og 6-12«.[Konsekvensændring]Til § 56)Henvisningen »§ 1, nr. 1 og 2« ændres til: »§ 1, nr. 1, 2og 01«.[Konsekvensændring]BemærkningerTil nr. 1Forslagsstillerne er generelt tilhængere af § 40 a i straffe-loven, i populær tale noget for noget-ordningen, der blevindført i 2004, men ønsker ikke at lempe ordningen på denaf justitsministeren foreslåede måde, hvor det sker ved atstille færre og mere lempelige krav til de kriminelle, der kankomme i betragtning til ordningen. Grundideen bag nogetfor noget-ordningen er netop, at man skal yde en særlig ind-sats og vise vilje til resocialisering, så kan man som mod-ydelse blive tidligt prøveløsladt. Med den af ministerenforeslåede lempelse af kravene til de dømte mindskes for-skellen på den særlige indsats, den dømte skal yde for at bli-ve prøveløsladt tidligt under § 40 a, og de almindelige krav,der fastsættes til afsoner. Dette illustreres af, at opfyldelse afden almindelige beskæftigelsesforpligtelse i ministerens ud-videlsesforslag nu efter en konkret vurdering skal kunnekvalificere indsatte til tidlig prøveløsladelse. Derudover erforslagsstillerne bekymrede over, om udvidelsen af § 40 avil føre til, at væsentlig flere dømte for alvorlig, personfarligkriminalitet som drab, voldtægt og overgreb på børn vil kun-ne komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse uden reeltat yde en særlig indsats.

Til nr. 2Ændringsforslaget er en redaktionel konsekvens af for-slaget om at ophæve straffelovens § 38, stk. 3, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 1, idet forslaget medfører, at straffelovens § 38,stk. 4, fremover bliver § 38, stk. 3.Til nr. 3Ændringsforslaget er en redaktionel konsekvens af for-slaget om at ophæve straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1,nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.Til nr. 4Forslagsstillerne ønsker ikke at udvide den tolerance, deri dag er for indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer,mens man afsoner i fodlænke i eget hjem. Det er efter for-slagsstillernes opfattelse betænkeligt de facto at tillade fod-lænkeafsonere at indtage en mindre mængde alkohol, mensde afsoner. Det at få lov til at afsone i eget hjem er et privi-legium, og derfor skal man ikke have flere rettigheder end i

et almindeligt fængsel, hvor alkohol er bandlyst. Forslags-stillerne frygter, at man ved at hæve tolerancen sender ethelt forkert signal til fodlænkeafsonere, der har begået al-vorlige forbrydelser. Fodlænkeafsoning er en afsonings-form, som forslagsstillerne bakker helt og fuldt op om, mendet er forslagsstillernes opfattelse, at ordningen netop ersuccesfuld i forhold til. lavt recidiv fordi der er intensiv kon-trol og der stilles klare krav til afsonerne.Til nr. 5Ændringsforslaget er en redaktionel konsekvens af æn-dringsforslaget om at indsætte et nyt nummer efter lovfor-slagets § 2, nr. 5, jf. ændringsforslag nr. 3.Til nr. 6Ændringsforslaget er en redaktionel konsekvens af æn-dringsforslaget om at indsætte et nyt nummer efter lovfor-slagets § 1, nr. 2, jf. ændringsforslag nr. 2.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 133Bilagsnr.1234567TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetÆndringsforslag, fra justitsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkning2. udkast til betænkning3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 133Spm.nr.1TitelSpm. om en redegørelse for, hvilke dele af lovforslaget bemærknin-gerne under 4.2.4 knytter sig til, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at forhøjelsen af tolerancen aleneforeslås i bemærkningerne til lovforslaget og ikke i selve lovforslaget,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor i lovforslaget man kan se, at »Forslaget indebærer, attilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undlades, også selv omvilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelagtig.«, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for de rammer, der fremover vil være for vil-kårsovertrædelse, samt for konsekvenserne af de ændrede rammer, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at det oprindelig var forudsat medfodlænkeordningen, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser skullevære meget lav, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, med hvilken hjemmel ministeren vil ændre mulighedernefor at forlade bopælen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af en opgørelse, der viser prøveløsladelser, si-den noget for noget-ordningen blev indført i 2004, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af eksempler på, hvad ministeriet betegner som»meget alvorlige forbrydelser«, hvor der skal udvises »meget betyde-lig varsomhed« med at prøveløslade, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om en indsat, der afsoner størstedelen af sin dom i et arresthus,med lovændringen vil have mulighed for at blive prøveløsladt efter §40 a, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på, hvilke fritidsaktiviteter indsatte efter udgangs-bekendtgørelsen kan få frigang til under bekendtgørelsens § 44 og §45, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af Kriminalforsorgens analyse af det fremtidigekapacitets- og sikkerhedsbehov, til justitsministeren, og ministerenssvar herpå

Spm. om, hvilke kriterier ministeren forestiller sig der skal ligge tilgrund for den i lovforslaget nævnte »konkrete vurdering«, der kanmedføre, at »almindeligt arbejde« i fængslerne kan kvalificere en ind-sats til at blive prøveløsladt under den udvidede noget for noget-ord-ning, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om Justitsministeriet på nogen måde har bedt om redigering afkonkrete høringssvar til lovforslaget, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om recidivet for de 137 personer, der fra den 1. juli 2005 til den30. juni 2006 blev prøveløsladt efter noget for noget-ordningen, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om baggrunden for at afskaffe bestemmelsen om, at man for atfå lov til at afsone i fodlænke ikke de sidste 2 år må være idømt enhøjere straf end bødestraf, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om. hvor mange fængselspladser Kriminalforsorgen vurderer, atafskaffelsen af karensperioden for fodlænkeafsonere vil frigøre, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren forventer, at ophævelsen af den 2-årige karens-periode for fodlænkeafsonere vil medføre, at det bliver normalt, atdomsfældte, der er idømt anden straf end bødestraf, får lov at afsone ifodlænke, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange potentielle fodlænkeafsonere der i dag ikke kanafsone i fodlænke, fordi de rammes af karensperiodereglerne for fod-lænkeafsonere, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på, hvor tilsynsmyndighederne med lovforslagetsændringer om fodlænkeafsoning kan undlade at pålægge krav om del-tagelse i programvirksomhed, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om eksempler på, at Kriminalforsorgen, som det fremgår af lov-forslaget, har brugt »mange ressourcer« på at hjælpe dømte med atfinde egnet beskæftigelse, som kan kvalificere til afsoning i fodlænke,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke kriterier der vil være gældende for at benytte den ilovforslaget foreslåede dispensationsbestemmelse i forbindelse medbeskæftigelseskravet ved afsoning i fodlænke, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for, hvilke ændringer af bekendtgørelsen omudståelse af straf på bopælen lovforslaget vil medføre, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for, hvilke konkrete ændringer af bekendtgø-relser lovforslaget medfører, og hvornår ministeren forventer at dissenye bekendtgørelser vil træde i kraft, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om Justitsministeriet har kendskab til forskning eller undersø-gelser, der viser, at øget adgang til at forlade bopælen ved afsoning ifodlænke medfører lavere recidiv, til justitsministeren, og ministerenssvar herpå

Spm. om, hvad de andre nordiske lande har af erfaringer med afsoningi fodlænke, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af anonymiserede eksempler på aktivitetsske-maer for afsonere i fodlænke, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om baggrunden for, at ministeren med lovforslaget foreslår atfordoble »fritiden« (mulighed for at forlade bopælen) for afsonere ifodlænke, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af en udtømmende liste over, hvilke aktiviteterfodlænkeafsonere kan få tilladelse til at forlade bopælen for at deltagei, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for, hvilke ændringer der er sket af udgangs-bekendtgørelsen siden folketingsvalget i 2011, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm., om en redegørelse for anvendelsen af udstationering i kriminal-forsorgen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad udgiften til at afsone i fodlænke i Danmark er, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilke tilfælde ministeren finder, at retshåndhævelsesfor-beholdet, som indføres med lovforslaget for afsonere i fodlænke, kantænkes at blive anvendt i praksis, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om indførelsen af retshåndhævelsesforbeholdet i forhold til fod-lænkeafsonere skal forstås sådan, at der er personer, der under de nu-værende regler ikke burde have fået tilladelse til afsoning i fodlænke,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan Kriminalforsorgen fører tilsyn, herunder fysisk til-syn, med fodlænkeafsonerne, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, i hvilket omfang indtagelse af alkohol m.v. tolereres i for-hold til fodlænkeafsonere i andre nordiske lande, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om fremsendelse af en oversigt over, i hvilket omfang og hvor-for fodlænkeafsonere får afbrudt deres afsoningsforløb, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren mener, at tolerancen over for indtagelseaf alkohol skal være betydelig større for fodlænkeafsonere end for af-sonere i almindelig fængselsafsoning, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren vil være positivt indstillet over for, at lovændrin-gerne om at skærpe reglerne for fangefulgt og reglerne om, at det gø-res til et vilkår for en besøgstilladelse, at de besøgende lader sig un-dersøge, skilles ud fra lovforslaget, således at lovforslaget deles, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om baggrunden for, at ministeren med lovforslaget de facto villempe nultolerancen for indtagelse af alkohol for fodlænkeafsonere, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår en langtidsdømt med en dom på henholdsvis 3 år og12 år tidligst ifølge lovforslaget vil kunne blive bevilget udslusning/udstationering i afsoningsforløbet, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om eksempler på, hvilke langtidsdømte der med lovforslaget kanblive prøveløsladt med vilkår om fodlænke, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorfor retshåndhævelseshensyn eller hensynet til retsfølel-sen ikke vægtes i vurderingen, af om f.eks.en dømt voldtægtsforbryderskal prøveløslades/udstationeres i fodlænke tidligere end normalt, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det vil være muligt for en drabsdømt på baggrund af lovfor-slaget at blive prøveløsladt/udstationeret med vilkår om fodlænke tid-ligere end normalt, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslagets ændringer kan påvirke afsoningsforløbet forlivstidsfanger, og i givet fald hvordan, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvor mange fængselspladser der forventes frigivet som føl-ge af lovforslagets udvidelse af fodlænkeordningen til at omfatte ud-slusningsafsoning i fodlænke for langtidsdømte, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke muligheder fodlænkeafsonere i andre nordiske landehar for at få tilladelse til at forlade bopælen under afsoning til andetend arbejde og uddannelse, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om det er korrekt, at den i aftalen om kriminalforsorgens øko-nomi for 2013-2016 omtalte udvidede juleudgangsordning reelt allere-de var iværksat, da aftalen blev indgået, sådan som det fremgår afRigspolitiets høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren med lovforslaget indfører en praksis i forhold tilreglerne om visitation for besøgende, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om lovforslaget kan medføre, at personer dømt for forbrydelserimod kønssædeligheden bliver tidligere prøveløsladt, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om der ved indførslen af fodlænkeordningen var overvejelserom at forøge tolerancen i forhold til vilkårsovertrædelse, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange af de 137 dømte fra den 1. juli 2005 til den 30.juni 2006, der er løsladt efter noget for noget-ordningen, der siden de-res prøveløsladelse er blevet registreret for at have begået nogen formfor kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange der er prøveløsladt efter § 40 a, noget for noget-ordningen, som har deltaget i eller er dømt for bande- eller rockerrela-teret kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om voldtægtsdømte, der er blevet prøveløsladt efter 40 a, påtrods af at der efter § 40 a-ordningen skal udvises »meget betydelig

varsomhed« med at prøveløslade ved meget alvorlige forbrydelser, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om den forhøjede tolerance over for vilkårsovertrædelser, derf.eks. kommer til at gælde over for indtagelse af alkohol under afso-ning, også kommer til at gælde indtagelse af euforiserende stoffer så-som hash og hård narko, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvad den faktiske tolerance er i Danmark efter den nuvæ-rende lovgivning, altså f.eks. om der er tale om en promille på 0,0,0,20 eller 0,5, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil bekræfte, at det som følge af lovforslaget vilvære muligt alt andet lige eksempelvis for en drabsdømt at blive ud-stationeret tidligere end i dag, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om en udvidelse af § 40 a reelt stiller bandemedlemmer, dersamarbejder med politiet, dårligere i forhold til noget for noget-ord-ningen, da de ofte af hensyn til deres egen sikkerhed afsoner i arrest-huse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at ministeren bedes udtage 10 stikprøvesager ud af de 137sager og redegøre for, hvorvidt der i disse 10 sager er begået ny krimi-nalitet siden løsladelsen i 2005-2006, til justitsministerenSpm., om ministeren kan bekræfte, at hverken Kriminalforsorgen ellerJustitsministeriet er i besiddelse af oplysninger om recidiv, hvis manbevæger sig ud over den 2-årsperiode, recidiv traditionelt opgøres for iDanmark, til justitsministerenSpm., om ministeren mener, at det lave recidiv på 9,5 pct., der ernævnt i bemærkningerne til L 133, er repræsentativt, til justitsministe-ren

Bilag 210 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Dansk Folkeparti.Spørgsmål 1:Vil ministeren redegøre for, hvilke dele af lovforslaget bemærkningerne under 4.2.4 knytter sig til?Svar:En tilladelse til afsoning i fodlænke kan tilbagekaldes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 78 e.Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det i dag en forudsæt-ning bag fodlænkeordningen, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser er meget lav. Denne forudsæt-ning fremgår af forarbejderne til fodlænkeordningen.Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover efter et konkret skøn skal kunne anlægges en vis, for-højet tolerance over for vilkårsovertrædelser, jf. pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Der er ikke med lovforslaget foreslået indholdsmæssige ændringer i lovteksten i straffuldbyrdelseslo-vens § 78 e, og forudsætningen om en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser knytter sig tilde foreslåede justeringer af fodlænkeordningen i det hele taget, jf. lovforslagets § 2, nr. 5-12.Spørgsmål 2:Af 4.2.4 i bemærkningerne til L 133 fremgår det, at: »Den foreslåede forhøjelse af tolerancen vil i givetfald nødvendiggøre en justering af pkt. 48, litra 5, i vejledningen om strafudståelse på bopælen.« Kan mi-nisteren bekræfte, at forhøjelsen af tolerancen alene foreslås i bemærkningerne til lovforslaget og ikke iselve lovforslaget?Svar:Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørendelovforslaget.Spørgsmål 3:Af 4.2.4. i bemærkningerne til L 133 fremgår det, at: »Forslaget indebærer, at tilbagekaldelse i sådannetilfælde vil kunne undlades, også selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelag-tig.« Vil ministeren redegøre for, hvor i lovforslaget man kan se, at forslaget indebærer dette?Svar:Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørendelovforslaget.Spørgsmål 35:Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang indtagelse m.v. af alkohol tolereres i forhold til fodlænkeafsone-re i andre nordiske lande?Svar:Det kan oplyses, at der både efter de norske og svenske regler om fodlænkeafsoning er forbud mod atindtage alkohol og narkotika under afsoningen.Justitsministeriet er ikke bekendt med de finske regler på området.Spørgsmål 37:Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren mener, at tolerancen overfor indtagelse af alkohol skal værebetydelig større for fodlænkeafsonere end afsonere i almindelig fængselsafsoning?

Svar:Der kan henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Retsudvalg vedrøren-de lovforslaget.Spørgsmål 39:Hvad er baggrunden for, at ministeren med lovforslaget de-facto vil lempe nultolerancen for indtagelseaf alkohol for fodlænkeafsonere og samtidig tillade, at de nye mere lempelige regler kan brydes ikke bloten gang, men »gentagende gange«, uden at afsoneren får afbrudt sit afsoningsforløb?Svar:Det er en forudsætning bag fodlænkeordningen, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser er megetlav.Bl.a. skal tilladelsen som altovervejende hovedregel tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder vilkåretom ikke at indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindeligelovgivning.Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige om-stændigheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen dog undlades.Det forudsættes med lovforslaget, at der efter et konkret skøn skal kunne anlægges en vis, forhøjet tole-rance over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det konstateres, at den dømte harovertrådt afsoningsvilkårene ved at indtage en mindre mængde alkohol.Formålet med forslaget er således at give mulighed for i sådanne tilfælde at undlade at tilbagekalde til-ladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforløbet i øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis til-bagekaldelsen konkret må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen.Det vil være en forudsætning, at hensynet til det resocialiserende eller behandlingsmæssige arbejde medden dømte taler afgørende imod tilbagekaldelse.Forslaget indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undlades, også selv om vilkårsover-trædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelagtig. I stedet vil der som alternativ reaktion være mulig-hed for at indskærpe vilkårene for fodlænkeafsoning og reglerne om tilbagekaldelse, ligesom der vil væremulighed for at fastsætte yderligere vilkår for afsoningen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk.2.Spørgsmål 40:Med lovforslaget forrykkes tidspunktet for mulig afsoning på egen bopæl til at være tidligere end i dag.Vil ministeren oplyse, hvornår en langtidsdømt med henholdsvis en dom på 3 år og 12 år tidligst ifølgelovforslaget vil kunne blive bevilget udslusning/udstationering i afsoningsforløbet, samt redegøre for reg-lerne i dag?Svar:Det fremgår af § 51 i den gældende bekendtgørelse nr. 289 af 26. marts 2012 om udgang til indsatte, derudstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen), at udsta-tionering normalt skal ske i den sidste del af opholdstiden og kan gives i indtil 4 uger eller, når særligeomstændigheder taler derfor, i indtil 3 måneder. Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan dergives udstationering af længere varighed, når ganske særlige forhold tager derfor.Hvis institutionen skønner, at der er behov for udstationering ud over 3 måneders varighed, forelæggesspørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Institutionen kan dog tillade indsatte, der udstårfængselsstraf eller forvaring i 5 måneder eller derover, udstationering i op til 4 måneder med henblik pådeltagelse i et udslusningsprogram, f.eks. kursus i kognitiv færdighedstræning, jf. udgangsbekendtgørel-sens § 51, stk. 2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i konkrete sager tillade udgang, herunder udstationering, i videreomfang, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 10 i udgangsbekendtgørelsen.En indsat, der afsoner en dom på 3 år, vil kunne blive udstationeret i overensstemmelse med ovenståen-de regler.En indsat med en dom på 8 år eller derover (langtidsdømte) kan efter praksis som hovedregel få tilladel-se til udstationering i op til ca. 6 måneder før det forventede løsladelsestidspunkt.Langtidsdømte, der undtagelsesvist er anbragt i åbent fængsel, inden udgang til at besøge bestemte nær-stående personer er påbegyndt, vil dog efter praksis som hovedregel kunne udstationeres i 1 ½ - 2 år førforventet løsladelse.Det bemærkes, at der ikke efter de nugældende regler er mulighed for udslusning til egen bopæl i fod-lænke.Lovforslaget indebærer, at en indsat i særlige tilfælde kan få tilladelse til at tage ophold på sin bopæl ifodlænke i den sidste del af afsoningen. Det forudsættes med forslaget, at udgang til ophold på bopælen igivet fald skal ske i form af udstationering, og at sådan udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopælkan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet. Endvidere indebærer lov-forslaget, at udstationering fremover vil kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag.Af lovforslaget fremgår, at det forudsættes, at det i en række tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt, atden indsatte har gennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsorgens pensioner,inden der kan ske udstationering til eget hjem i fodlænke.Lovforslaget lægger derudover op til øget mulighed for udstationering af misbrugsbehandlede. Det for-udsættes således med lovforslaget, at indsatte i åbne fængsler, som har gennemgået behandling mod mis-brug på en behandlingsafdeling i et fængsel, fremover kan få tilladelse til udstationering til en pensioneller til egnet behandlingshjem i op til 1 år.Hvis lovforslaget vedtages, vil der ved udarbejdelsen af de administrative regler skulle tages stilling tilde nærmere tidsmæssige frister for udstationering inden for de ovenfor nævnte rammer, som lovforslagetudstikker. Der skal således tages stilling til, hvornår henholdsvis direkte udslusning til eget hjem i fod-lænke og udslusning til en pension m.v., der går forud for en udstationering til eget hjem i fodlænke, tid-ligst kan begyndes for indsatte, der afsoner korte og lange domme.Spørgsmål 41:Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvilke langtidsdømte der med lovforslaget kan blive prøvel-øsladt med vilkår om fodlænke?Svar:Som nævnt i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lov-forslaget indebærer lovforslaget, at en indsat i særlige tilfælde kan få tilladelse til at tage ophold på sinbopæl i fodlænke i den sidste del af afsoningen. Det forudsættes med forslaget, at udgang til ophold påbopælen i givet fald skal ske i form af udstationering, og at sådan udstationering til fodlænkeafsoning påegen bopæl kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet.Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at udstationering til egen bopæl i fodlænke alene vil kunneske i sådanne særlige tilfælde, hvor den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller hensynet til denpågældendes resocialisering taler for det.Lovforslaget lægger ikke op til, at en indsat kan blive prøveløsladt med vilkår om fodlænke.Spørgsmål 44:Vil ministeren oplyse, om lovforslagets ændringer kan påvirke afsoningsforløbet for livstidsfanger og igivet fald hvordan?

Svar:Det fremgår af straffelovens § 41, at livstidsdømte kan løslades på prøve, når 12 år af straffen er udstået.Herudover har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at livstidsdømte typisk gennemgår et længere-varende udslusningsforløb, før de løslades. En livstidsdømt vil således almindeligvis gennem flere årskulle have tilladelse til udgang fra et fængsel, før der sker udslusning til eksempelvis en pension underkriminalforsorgen med henblik på senere prøveløsladelse. Sagerne er imidlertid af så speciel og individu-el karakter, at der ikke kan opstilles nærmere tidsmæssige betingelser for, hvornår udslusning kan påbe-gyndes.Eksempelvis ses både, at livstidsdømte efter udslusning til en pension prøveløslades til egen bolig, og atlivstidsdømte fra enten en pension eller et fængsel udstationeres til egen bolig, før prøveløsladelse findersted. Ligeledes er der både eksempler på livstidsdømte, der er prøveløsladt efter ca. 14 års fængsel, oglivstidsdømte, der efter ca. 25 års afsoning ikke er påbegyndt en udslusning endnu.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsudvalg ve-drørende lovforslaget for så vidt angår de muligheder for udslusning i fodlænke, som lovforslaget indebæ-rer.Spørgsmål 50:Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 5 oplyse, om der ved indførslen af fodlænke-ordningen, der fik sin oprindelige udformning i forbindelse med lov nr. 367 af 24. maj 2005, var overve-jelser om at forøge tolerancen i forhold til vilkårsovertrædelse? Hvis der ikke var sådanne overvejelser,hvad var da den faglige såvel som politiske begrundelse for at sætte en meget lav tolerance over for vil-kårsovertrædelse?Svar:Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, at det med ordningen er forudsat, at tole-rancen over for vilkårsovertrædelser er meget lav. Det er således anført, at det afhænger af et konkretskøn, om der er sket en vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldelse af tilladelsen til at afsone påbopælen med fodlænke. Det er dog videre anført, at overtrædelse af vilkåret om ikke at indtage alkohol,euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, som altoverve-jende hovedregel skal medføre tilbagekaldelse.Siden fodlænkeordningen blev indført i 2005, har erfaringerne vist, at der forekommer tilfælde, hvornavnlig hensynet til det resocialiserende eller behandlingsmæssige arbejde med den dømte taler imod til-bagekaldelse af tilladelsen, selvom vilkårsovertrædelsen ikke kan anses for helt bagatelagtig. Tilsvarendeforekommer der tilfælde, hvor konsekvenserne af tilbagekaldelsen må anses for at være et uproportionaltindgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen.Det er på baggrund af disse erfaringer, at det med det foreliggende lovforslag er forudsat, at der frem-over efter et konkret skøn skal kunne anlægges en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser, jf.pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Disse erfaringer havde man af gode grunde ikke gjort sig, da fodlænkeordningen blev indført i 2005.