L 132 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om det er et problem med e-valg, at vælgerne generelt bliver tvunget til at skulle have tillid til dem, der har inspiceret systemerne, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har d. 8. februar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 10(L 132) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).Spørgsmål nr. 10:”Mener ministeren ikke, at det er et problem med e-valg, at vælgerne generelt blivertvunget til at skulle have tillid til dem, der har inspiceret systemerne, da man blivernødt til at stole på udsagn om kildekode og sikkerhed, som man som almindelig væl-ger ikke har nogen som helst mulighed for at verificere?”Svar:I afsnit 2.3. i Økonomi- og Indenrigsministeriets høringsnotat (L 132 – bilag 1) om kon-sekvenserne for den folkelige kontrol med valghandlingen står anført følgende:”Vedrørende IT-Politisk Forenings og et par af de private borgeres bekymring for, at en digi-talisering af valghandlingen indebærer, at det bliver nødvendigt at have tillid til systemer ogeksperter for at forstå den danske valghandling og acceptere dens resultat på bekostning afden folkelige kontrol med valghandlingen, skal ministeriet bemærke, at der findes forskelligebåde tekniske og proceduremæssige muligheder for at sikre, at den folkelige kontrol indenfor rammerne af en digital valghandling bevares i et omfang, der ikke gør denne illusorisk.Det er bl.a. én af grundene til, at der vil blive stillet krav til et kommende digitalt valgsystemom, at det skal producere et papirprint af stemmen, som dels kan aflæses af vælgeren, delskan anvendes til en manuel kontroloptælling, som de tilstedeværende vælgere vil kunne føl-ge med i på nøjagtig samme måde, som de kan i optællingen af papirstemmesedlerne i dag.Endvidere tiltænkes valgstyrere og tilforordnede vælgere fortsat en central rolle også vedafholdelsen af digitale valg. Der vil derfor blive stillet krav om, at systemet så vidt muligt ud-formes, så det kan forstås og håndteres af valgstyrere og tilforordnede vælgere uden andresærlige forudsætninger end evt. gennemførelsen af et kort træningsforløb.Desuagtet er ministeriet enigt i, at det er en følge af en digitalisering af stemmeafgivningenog/eller stemmeoptællingen, at den folkelige kontrol med valghandlingen ikke kan oprethol-des i samme udstrækning som hidtil. Det er imidlertid efter ministeriets opfattelse en nød-vendig konsekvens, man må være indstillet på at drage for at få nogle af de fordele, somman ønsker at opnå ved at digitalisere valghandlingen. Ministeriet har i den forbindelse no-teret sig, at også IT-Politisk Forening erkender, at samfundet generelt bliver mere komplice-ret, og at kravene om tillid til eksperter og systemer generelt er stigende i samfundet, omend foreningen mener, at valgområdet bør holdes uden for denne udvikling.”

eller nødvendigvis forståelige for den almindelige vælger. For eksempel er beregnin-gen af valgresultatet ret kompliceret, og er gennem snart mange år i øvrigt blevet fore-taget af et computersystem af samme grund. Det kan være svært for en vælger atforstå, hvorfor det ikke altid er den kandidat, der får flest personlige stemmer, som erblevet valgt. Det rokker imidlertid ikke ved vælgerens grundlæggende tillid til, at de,der er ansvarlige for at beregne og offentliggøre resultatet, gør det rigtigt og ikke harnoget at skjule, samt at computersystemet, der beregner valgresultatet, regner rigtigt,bl.a. fordi systemet er grundigt testet inden brug og der er indlagt forskellige kontroller,der skal afsløre, om noget i beregningerne afviger i forhold til det forventede.Tilliden til valghandlingen er i høj grad noget, vi tager for givet, fordi der ikke i mangeår har været alvorlige problemer med valghandlingen, og fordi der i mange år ikke harværet påvist større forsøg på snyd. Det er meget vigtigt for mig, at det bliver ved medat være på den måde. Derfor er ministeriet meget optaget af, hvordan man både kanforebygge forsøg på snyd med og fejl ved systemet, samtidig med, at processen ogsystemet gøres så gennemskuelige for vælgerne som muligt.Gennemskuelighed ved valghandlingen er en af grundene til, at der i lovforslaget stil-les krav om et papirspor ved e-valg. Dermed vil vælgeren dels kunne verificere sinstemme, dels vil der være mulighed for at foretage en hel eller delvis manuel optæl-ling, hvis man skulle få behov for det eller ønske det. Det er også grunden til, atstemmen ikke skal lagres i den maskine, som står i stemmerummet. Stemmemaski-nen fungerer alene som en slags digital blyant. Stemmen vil fortsat være af papir, medden forskel, at fordi den er afmærket af en maskine, kan den også læses digitalt, nården lægges i stemmekassen, og dermed kan stemmerne blive talt hurtigere og merenøjagtigt op. I det hele taget lægges der op til, at den digitalt understøttede valghand-ling bliver så genkendelig for vælgeren som mulig, og at de maskiner, der bruges iprocessen, kan opsættes, initialiseres, og lukkes ned igen af valgstyrere og tilforord-nede vælgere.Når der laves forsøg med digitale valg, skal samtlige papirspor tælles manuelt. Ikkefordi ministeriet og kommunerne ikke stoler på, at maskinerne tæller og regner rigtigt,men for at bevise, at det gør de, så vælgerne kan bevare tilliden til valghandlingen. Erder alligevel sket en fejl, og kan man ikke finde årsagen til fejlen og rette den, vil detteindgå i evalueringen af forsøget. Under alle omstændigheder er det resultatet af denmanuelle optælling, der er den gyldige.