Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af konkurslo-

ven, retsplejeloven og retsafgiftsloven (Konkurskarantæne) (L 131):

”Vil ministeren oplyse, hvorfor det skal være muligt at starteegen virksomhed, når man har fået konkurskarantæne?”

Svar:

1.

Konkursrådet har overvejet, om det overordnede formål med regler omkonkurskarantæne bør være at forhindre, at en karantæneramt person i dethele taget driver erhvervsmæssig virksomhed, eller om det kun bør være atforhindre, at den pågældende driver erhvervsmæssig virksomhed uden athæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.Til støtte for den første mulighed fremhæver Konkursrådet, at hovedbetin-gelsen om, at konkurskarantæne pålægges efter, at den pågældende vedgroft uforsvarlig forretningsførelse med konkurs til følge ofte har påførtandre betydelige tab, taler for, at karantænen omfatter alle former for er-hvervsvirksomhed. I den forbindelse fremhæves det, at formålet med enkarantæne er at forebygge fremtidige tab, og at der på trods af, at den på-gældende hæfter personligt, stadig vil være en sådan risiko.Omvendt henviser Konkursrådet til den karantæneramte persons hæftelsefor virksomhedens forpligtelser, og til at den pågældende skal kunne opnået indtægtsgrundlag, som i visse brancher kan være vanskeligt at opnå somalmindelig lønmodtager, hvis freelancearbejde (som selvstændig) er detalmindelige i branchen.På den baggrund er det Konkursrådets samlede vurdering, at en konkurs-karantæne som udgangspunkt kun bør indebære et forbud mod at deltage iledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter per-sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.Konkursrådet har dog samtidig fundet, at en overtrædelse af en konkurska-rantæne efter omstændighederne bør føre til, at den pågældende får forbudmod at deltage i ledelsen af alle former for erhvervsvirksomhed.Der henvises til betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne kapitel 5.1.

2.

Justitsministeriet er enig i Konkursrådets synspunkter og forslag omrækkevidden af det forbud, som en konkurskarantæne bør indebære, og2

forslaget til konkurslovens § 159 er udformet i overensstemmelse med rå-dets lovudkast på dette punkt.Justitsministeriet har herved bl.a. lagt vægt på, at indførelse af regler omkonkurskarantæne navnlig har til formål at bekæmpe såkaldt konkursmis-brug og -rytteri, som typisk udføres ved udnyttelse af reglerne om selska-bers begrænsede hæftelse. Endvidere finder Justitsministeriet, at personligog ubegrænset hæftelse for en virksomheds forpligtelser i sig selv må an-tages at tilskynde til at undgå groft uforsvarlig forretningsførelse. Den ka-rantæneramte person vil således i karantæneperioden ikke længere risiko-frit kunne ”gemme sig” bag en begrænset hæftelse, men vil derimod (såvidt muligt) selv skulle opfylde sine forpligtelser over for kommende kun-der, kreditorer m.fl.Hertil kommer, at konkurskarantæne kan pålægges en person, uden at denpågældende er dømt for strafbart forhold, og at forbuddet på den baggrundikke bør udstrækkes længere end nødvendigt. Det må således kræve megetstærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed el-ler at drive den i visse former, før der foreligger dom for strafbart forhold.Det er samlet Justitsministeriets opfattelse, at det er udtryk for en passendebalance mellem ovennævnte forskellige hensyn til skyldnerens mulighedfor at opnå et indtægtsgrundlag mv. og til kommende kunder, kreditorerm.fl., at konkurskarantæne som udgangspunkt ikke udelukker vedkom-mende fra at drive egen virksomhed (med personlig hæftelse).Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der kan om række-vidden af en konkurskarantæne også henvises til den samtidige besvarelseaf spørgsmål 2 vedrørende lovforslaget.

3.

Justitsministeriet har i øvrigt med lovforslaget lagt op til, at ministeriet,efter at de foreslåede regler om konkurskarantæne i givet fald har været ikraft i fem år, vil foretage en evaluering af ordningen, herunder om der erbehov for justeringer af reglerne. En sådan evaluering vil bl.a. kunne berø-re spørgsmålet om udstrækningen af forbuddet mod at deltage i ledelsen afen erhvervsvirksomhed.