KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om

konkurskarantæne

1. Høring

Betænkningen har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer m.v.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Bygherreforenin-gen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Automobilfor-handler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd,Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Inkassoadvoka-ter, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Patent-agenters Forening, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Fagligt Fælles For-bund, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Firma-pensionskasser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Regi-strerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring& Pension, FTF, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole,Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgi-verforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Landbrug & Fø-devarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen iDanmark, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodta-gernes Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikker-hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Sammenslutningen af Land-brugets Arbejdsgiverforeninger.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Dommerforeningen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,

Danmarks Automobilforhandlerforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-

hverv, Dansk Revisorforening, Dansk Told & Skatteforbund, Danske

Advokater, Datatilsynet, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Fagligt

Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FTF,

Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International

Transport Danmark, Kuratorforeningen, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Liberale Erhvervs Råd,

Realkreditrådet

Rigsadvokaten.

Høringssvarene er refereret i afsnit 2-5 nedenfor, og Justitsministerietsbemærkninger hertil er anført med kursiv.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Revisorforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Realkreditrådet

Rigsadvokaten

har ikke bemærkninger til betænk-ningens anbefalinger og lovudkast.

Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told &

Skatteforbund, Danske Advokater, DI, Finansrådet, Forbrugerrådet,

FTF, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kurator-

foreningen, Landbrug & Fødevarer

Liberale Erhvervs Råd

ergrundlæggende positive over for Konkursrådets forslag om at indføre reg-ler om konkurskarantæne.

Efter en samlet vurdering er det

Advokatrådets

opfattelse, at der med for-slaget er fundet en balance mellem hensynet til retssikkerheden for den ka-rantæneramte og den effektivitet, som opnås via de foreslåede regler omkonkurskarantæne i konkursloven.

Dansk Erhverv

finder det glædeligt, at der nu bliver taget initiativ til atstoppe de personer, der på bekostning af kreditorerne har drevet deresvirksomhed groft uforsvarligt med væsentlige tab til følge.

Dansk Told & Skatteforbund

deler opfattelsen af, at en opstramning oget værktøj til at imødegå, at selskabskonstruktioner misbruges i forhold tilkreditorerne, er nødvendig.

Danske Advokater

hilser det velkomment, at der ved de foreslåede regleretableres en civilretlig adgang til at forhindre personer i ved groft uforsvar-lig forretningsførelse at påføre andre tab ved at drive virksomhed udenpersonligt ansvar.

DI

er grundlæggende helt enig med Konkursrådet i, at konkursrytteri ogkonkursmisbrug er et samfundsproblem, der kan føre til stor skade ikke ba-re for virksomheder, men også for forbrugerne og staten. Forslaget omkonkurskarantæne kan blive et vigtigt civilretligt supplement til straffelo-vens eksisterende regler om rettighedsfrakendelse, idet det strafferetligesystem har vist sig i praksis ikke at yde tilstrækkelig beskyttelse mod kon-kursryttere mv. Forslaget vil kunne fremme loyal konkurrence mellemvirksomhederne.

Fagligt Fælles Forbund

anerkender behovet for initiativer på området.Det er

Finansrådets

overordnede holdning, at der med betænkningen ogdet tilhørende lovudkast er skabt et væsentligt bedre grundlag for at undgå,at personer bevidst eller på grund af udygtighed kan gå konkurs med flereselskaber med begrænset ansvar og hver gang tilføje kreditorerne betydeli-ge tab.

Forbrugerrådet

hilser det velkomment, at Konkursrådet lægger op til enordning med konkurskarantæne, og peger bl.a. på, at en sådan ordning vilfremme forbrugernes generelle tillid til systemet.

FTF

finder, at der er tale om et relevant, afbalanceret og væsentligt for-slag.3

Håndværksrådet

har i mange år arbejdet og argumenteret for indførelseaf konkurskarantæne, og den foreslåede ordning lever helt op til rådets øn-sker.

International Transport Danmark

bifalder, at der gøres en indsats for atbekæmpe forretningsførelse, der på kritisabel måde medfører tab for kredi-torerne.

Kuratorforeningen

kan tiltræde, at der er behov for regler om konkurska-rantæne.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at der utvivlsomt kanvære et behov for at dæmme op for konkursrytteri. Straffelovrådet harimidlertid tidligere udtalt, at en adgang til rettighedsfrakendelse, der ikkeer knyttet til et strafbart forhold, er overordentlig betænkelig. Foreningenforudsætter i den forbindelse, at lovudkastet forelægges Straffelovrådet.Det fremgår af det kommissorium, som Justitsministeriet har givet forKonkursrådets arbejde med overvejelserne om konkurskarantæne, at Kon-kursrådet bør lægge til grund, at det må kræve meget stærke grunde atforbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed eller at drive den ivisse former, før der foreligger dom for et strafbart forhold.Konkursrådet konkluderer i betænkningen, at der er et behov for at sup-plere straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med endom for et strafbart forhold med regler om forbud mod fortsat erhvervs-mæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forret-ningsførelse har påført andre tab, også selv om der ikke under en straffe-sag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold.Justitsministeriet kan tiltræde Konkursrådets opfattelse af, at navnlig hen-synet til forbrugerne og til at beskytte andre erhvervsdrivende mod tab ogilloyal konkurrence er så tungtvejende, at dette tilsiger, at der indføres etcivilretligt supplement til straffelovens regler om rettighedsfrakendelse.Justitsministeriet lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at kompe-tencen til at træffe afgørelse om konkurskarantæne efter forslaget er hen-lagt til domstolene, og at karantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både iobjektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove. Karantæne for-udsætter således, at der foreligger misbrugslignende forhold eller forholdaf grov karakter i øvrigt.4

Konkursrådet har som led i sit arbejde med betænkningen nærmere vurde-ret forholdet til straffelovens regler om rettighedsfrakendelse. Justitsmini-steriet finder på den baggrund ikke anledning til at forelægge lovforslagetfor Straffelovrådet.

3. Indholdsmæssige bemærkninger

3.1. Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne

3.1.1. Kriteriet ”groft uforsvarlig forretningsførelse”

Dansk Erhverv

anfører, at også udygtighed i relation til forsvarlig drift afen virksomhed efter omstændighederne bør kunne medføre pålæg af kon-kurskarantæne, idet der også er behov for at forhindre udygtige personer igentagne gange at påføre kreditorerne tab.

DI

anfører, at det er vigtigt, at almindelig forretningsmæssig udygtighedikke sidestilles med groft uforsvarlig forretningsførelse. Reglerne må ikkeblive en ekstrastraf for den store kreds af ”ærlige og redelige” konkursram-te virksomheder, da forslaget i så fald vil bevirke en uønsket begrænsning iiværksætterlysten.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

finder, at sondringen mellemgroft uforsvarlig og udygtig forretningsførelse bør præciseres. Det børendvidere overvejes, hvorvidt der skal være mulighed for at ifalde kon-kurskarantæne allerede efter første konkurs. Der kunne f.eks. i stedet ska-bes mulighed for at anvende en betinget konkurskarantæne, og der kunneogså opstilles yderligere krav, end at personen har drevet groft uforsvarligforretningsvirksomhed.

Håndværksrådet

anfører, at et værn mod groft uhæderlige erhvervsdri-vende i form af en konkurskarantæneordning nødvendigvis må være stor-masket, så kun de grove misbrugere af konkursinstituttet og selskabslov-givningen stoppes. Konkurskarantæne bør ikke anvendes over for hverkenudygtige eller uheldige virksomheder eller konkursmisbrugeres ofre, somselv går konkurs.

International Transport Danmark

kan tilslutte sig, at konkurskarantænekun kan pålægges efter en konkret vurdering af, at den pågældendes for-retningsførelse har været groft uforsvarlig, og at der skal tages et særligt5

hensyn til iværksættere. Det må kræve meget stærke grunde at forbyde enperson at drive lovlig erhvervsvirksomhed.

Landbrug & Fødevarer

bakker op om, at forretningsmæssig udygtighedikke kvalificeres som groft uforsvarlig forretningsførelse. Organisationenbemærker, at det i betænkningen er anført, at groft uforsvarlig forretnings-førelse efter omstændighederne også kan bestå i fortsættelse af en virk-somheds drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse afdriften ville medføre betydelige tab. Organisationen anfører i tilknytninghertil, at man inden for landbruget ikke kan afvikle bedriften meget hur-tigt, og at der af hensyn til dyrenes velfærd samt trivsel og en hensigts-mæssig afvikling kan opstå behov for at videreføre bedriften, uagtet at det-te sker med tab. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der i gi-vet fald ikke vil være tale om groft uforsvarlig forretningsførelse.Konkursrådet anfører bl.a., at groft uforsvarlig forretningsførelse som ud-gangspunkt ikke vil foreligge i tilfælde, der snarere må anses som forret-ningsmæssig udygtighed. Konkursrådet har herved bl.a. søgt at tage hen-syn til iværksætterne, som ofte er optimistiske i forhold til den virksomhed,de driver, og derfor ikke altid har det samme reaktionsmønster som andre,der driver virksomhed. Konkursrådet opregner herefter (s. 95) nogle ek-sempler på adfærd, der kan betegnes som forretningsmæssig udygtighed,der ikke i sig selv bør kunne føre til konkurskarantæne, og nogle eksemplerpå groft uforsvarlig adfærd, der muligvis til dels kan skyldes udygtighed,men som på grund af adfærdens grove karakter desuagtet kan føre til ka-rantæne.Justitsministeriet er enig i det, som Konkursrådet anfører. Efter Justitsmi-nisteriets opfattelse bør en så indgribende foranstaltning som konkurska-rantæne selvsagt ikke kunne komme på tale i tilfælde, hvor en person blothar været udygtig, men hverken har begået strafbart forhold eller i øvrigthandlet groft uforsvarligt.Når det gælder spørgsmålet om en nærmere præcisering af begrebet”groft uforsvarlig forretningsførelse” bemærkes, at det som anført af Kon-kursrådet vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde fo-religger groft uforsvarlig forretningsførelse. I denne vurdering kan og børder efter omstændighederne foretages en afvejning af en række forskelligeforhold, der taler henholdsvis for og imod, at der er tale om groft ufor-svarlig forretningsførelse. Konkurskarantæne bør kun anvendes i tilfælde,der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove. Det6

anførte er medtaget i lovforslagets bemærkninger. Efter Justitsministerietsopfattelse er det i den forbindelse ikke muligt i lovforslaget at opregne allede tænkelige branchespecifikke forhold, der i det enkelte tilfælde kan væreaf betydning for vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forret-ningsførelse. Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke en sådan ud-tømmende opregning. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.4 i lovforslaget.

3.1.2. Årsagssammenhæng mellem konkurs og groft uforsvarlig for-

retningsførelse

Advokatrådet

anfører, at pålæg af konkurskarantæne kun bør kunne ske,når der kan påvises en årsagssammenhæng mellem den groft uforsvarligeforretningsførelse og konkursen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at kon-kurskarantæne kan pålægges, selv om der ikke kan påvises årsagssammen-hæng mellem de pågældendes handlemåde og konkursen.Konkursrådet har ikke fundet, at det bør være en betingelse for konkurska-rantæne, at der kan påvises årsagssammenhæng mellem den groft ufor-svarlige forretningsførelse og konkursen. Justitsministeriet er enig i dettesynspunkt. Det bemærkes herved, at de præventive hensyn, der ligger bagkonkurskarantæneordningen, vil gøre sig fuldt ud gældende, når der fore-ligger ”groft uforsvarlig forretningsførelse” i lovforslagets forstand, uan-set om der eventuelt vil kunne peges på andre forhold, der har været med-virkende til, at virksomheden gik konkurs. Der henvises i øvrigt til afsnit4.1.4 i lovforslaget.

3.2. Retsvirkningerne af konkurskarantæne

Advokatrådet

anfører, at der i forbindelse med SKAT’s indførelse af reg-ler, der skulle hindre registrering af personer, der gentagne gange gik kon-kurs med tab for statskassen til følge, blev indført regler, der skulle sikre,at man kunne kræve sikkerhedsstillelse eller nægtelse af registrering, hvisder var tale om nærtstående eller risiko for såkaldt stråmandsvirksomhed.Det kan overvejes, om der kan tages højde for dette i forslaget. Sådanneregler vil dog være vidtgående i forhold til eksempelvis en ægtefælle, ogder må naturligvis ske en afvejning af retssikkerhedsmæssige hensyn overfor effektivitet. Rådet anfører videre, at efter de svenske regler om næ-ringsforbud, der er nævnt i betænkningen, må den, der er meddelt et næ-ringsforbud, ikke være ansat i eller regelmæssigt udføre opgaver for en er-7

hvervsvirksomhed, som drives af nærtstående, eller hvor en nærtståendehar ledelsesmæssig indflydelse. Med disse regler er det muligt at rammeden stråmandsvirksomhed, som ses benyttet i forbindelse med omgåelse afeksempelvis skattelovgivningen.

Danmarks Automobilforhandler Forening

anfører, at retsvirkningerneaf den foreslåede ordning forekommer vidtgående, da konkurskarantænenomfatter enhver erhvervsvirksomhed, hvor der ikke hæftes personligt ogubegrænset for virksomhedens forpligtelser, og således står i modsætningtil et brancheopdelt forbud.

Dansk Erhverv

anfører, at betænkningen lægger op til, at konkurskaran-tæne ikke skal bevirke et forbud mod at deltage i ledelsen af en erhvervs-virksomhed, for hvis forpligtelser den, der er pålagt karantæne, hæfter per-sonligt og ubegrænset. Hensynet til kreditorerne taler for, at den, der er på-lagt konkurskarantæne, heller ikke bør have mulighed for at drive en nyvirksomhed i personligt regi. Kreditorernes sikkerhed for betaling af derestilgodehavender er således ikke nødvendigvis bedre, blot fordi virksomhe-den drives i personligt regi.

Finansrådet

anfører, at konkurskarantænen, allerede første gang den på-lægges, bør medføre, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af no-gen form for virksomhed, herunder virksomhed med personlig hæftelse.Det vil have ringe værdi for kreditorerne at få en person, der i praksis oftehar flere personlige konkurser bag sig, til at hæfte for virksomheden, idetværdierne, der vil være til stede, i praksis ofte vil være meget begrænsede.

Dansk Told & Skatteforbund

anfører bl.a., at reglerne for konkurskaran-tæne også bør gælde for kommanditselskaber og virksomheder med per-sonlig hæftelse samt stråmandsvirksomhed.

Håndværksrådet

anfører, at skifteretten bør have mulighed for i forbin-delse med pålæg af konkurskarantæne at træffe afgørelse om, at skyldne-ren hæfter personligt for selskabets gæld som følge af den pågældendesgrove adfærd, som er grundlaget for at pålægge den pågældende konkurs-karantæne.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at længden af konkurskarantæ-neperioden bør fastsættes mere konkret i det enkelte tilfælde, således at dertages udgangspunkt i det enkelte tilfældes særlige omstændigheder. Det

bør overvejes at lade udgangspunktet for karantæneperioden være 2 år i en”normal” sag.Justitsministeriet finder, at Konkursrådets forslag om, hvilke retsvirknin-ger en konkurskarantæne skal have, er udtryk for en rigtig balance. Ju-stitsministeriet finder således navnlig, at der i forhold til en ny ordning,der griber ind i retten til fri erhvervsudøvelse, i udgangspunktet bør udvi-ses en vis tilbageholdenhed, således at det sikres, at den nye ordning ikke ipraksis kommer til at gå videre, end formålet tilsiger.Justitsministeriet er på den baggrund enig med Konkursrådet i, at kon-kurskarantæne i første omgang ikke også bør omfatte ledelse af den på-gældendes personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og in-teressentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent,da den pågældende i sådanne tilfælde vil hæfte personligt for virksomhe-dens forpligtelser, og da hensynet til, at den pågældende kan opnå et ind-tægtsgrundlag, med vægt taler for, at karantænen ikke bør omfatte sådan-ne tilfælde. Justitsministeriet finder endvidere i lighed med Konkursrådet,at personlig hæftelse for et selskabs gæld bør kunne være en konsekvens afen overtrædelse af en konkurskarantæne, men at en sådan hæftelse vil væ-re meget vidtgående i tilfælde, hvor der ikke er tale om en sådan overtræ-delse. Der foreslås derfor ikke med lovforslaget nogen hjemmel for skifte-retten til at pålægge personlig hæftelse i sidstnævnte tilfælde. Justitsmini-steriet finder endvidere ikke, at et forbud for den, der er pålagt konkurska-rantæne, mod at være ansat i eller regelmæssigt at udføre opgaver for enerhvervsvirksomhed, som drives af nærtstående, eller hvor en nærtståendehar ledelsesmæssig indflydelse, i praksis vil indebære et mere effektivtværn mod stråmandsvirksomhed, end det værn, som den foreslåede ord-ning i sig selv vil give.Med hensyn til fastsættelsen af konkurskarantæneperiodens længde er Ju-stitsministeriet enig med Konkursrådet i, at udgangspunktet bør være enfast længde på tre år, så det sikres, at karantæneperioden er så lang, atden har reel betydning henset til formålet om at forebygge fremtidige tab.Det bemærkes i den forbindelse, at udgangspunktet i særlige tilfælde vilkunne fraviges, således at ingen eller en kortere karantæneperiode i stedetbliver udfaldet af sagen.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2.1 og 4.2.4 i lovforslagets bemærknin-ger samt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens § 157, stk.2, og § 158, stk. 1), og bemærkningerne hertil.9

3.3. Kompetence og sagsbehandling

Østre Landsret

– tiltrådt af

Vestre Landsret

– anfører, at den, der begæ-res pålagt konkurskarantæne ifølge betænkningen ikke skal kunne kæreskifterettens afgørelse om at indlede sag om konkurskarantæne. Dette måvære en undtagelse til den almindelige hovedregel i konkurslovens § 248,stk. 2, hvorefter skifterettens kendelser og beslutninger som udgangspunktkan kæres. Det ville være ønskeligt at få dette præciseret i lovteksten.Spørgsmålet om adgang til kære er præciseret i lovforslaget. Der henvisestil § 1, nr. 4, der indeholder et forslag til affattelse af konkurslovens § 160,stk. 1, 3. pkt., hvorefter skifterettens beslutning om at indlede sag om kon-kurskarantæne ikke kan kæres af den, der begæres pålagt konkurskaran-tæne.

Sø- og Handelsretten

– hvis svar også er afgivet på vegne af byretterne –anfører bl.a., at vurderingen af, om der i et konkret tilfælde foreligger groftuforsvarlig forretningsførelse, og dermed er grundlag for at pålægge kon-kurskarantæne, forudsætter en sådan indsigt i forretningsmæssige forholdmv., at det formentlig ganske ofte af hensyn til retssikkerheden vil værepåkrævet, at skifteretten – og i kæresager også landsretten – i medfør afretsplejelovens § 16, stk. 4, eller § 20 a om behandling af tvister i kon-kursboer tilkalder sagkyndige dommere til at deltage i sagens behandling.Sø- og Handelsretten lægger herved til grund, at en sag om konkurskaran-tæne er omfattet af begrebet ”tvister i konkursboer”, og anfører, at be-stemmelserne i lyset heraf formentlig bør ændres, således at der tilveje-bringes en sikker hjemmel for anvendelse af sagkyndige dommere i sagerom konkurskarantæne.Konkursrådets forslag om, at sager om konkurskarantæne skal behandlesefter reglerne om civile sager, bør endvidere fremgå direkte af lovtekstenved en tilpasning af bestemmelserne i konkurslovens kapitel 31. I den for-bindelse bør det overvejes, om der – henset til konkurskarantænens indgri-bende karakter – også skal tilvejebringes hjemmel til, at skifteretterne ogsåi byretterne undtagelsesvis kan sættes med tre dommere under samme be-tingelser, som dette kan ske i borgerlige sager. Det bør under alle omstæn-digheder fremgå af lovbemærkningerne, at skifteretten i alle sager omkonkurskarantæne som absolut hovedregel bør beklædes af en udnævntdommer eller af en meget erfaren domstolsjurist, hvis dommeregnethed erblevet prøvet i landsretten.10

Det bør i øvrigt overvejes helt at overlade det til kurators bedømmelse atafgøre, om en konkurskarantænesag skal indledes. Det kan næppe forven-tes, at skifteretten i mere end nogle ganske få sager årligt vil tilsidesættekurators indstilling om at indlede en sag som åbenbart forkert. Der er der-for ikke behov for en regel som den, der er forslået i § 159 i Konkursrådetslovudkast. Hvis kurator skulle indgive et åbenbart ugrundet processkrift,vil skifteretten kunne reagere herimod ved omkostningsfastsættelsen i sa-gen.

Advokatrådet

finder, at det bør overvejes at skabe mulighed for inddra-gelse af sagkyndige dommere eller undtagelsesvist for ”tre dommer be-handling” i skifteretten, da konkurskarantæne er et betydeligt indgreb, derstiller betydelige krav til skifterettens indsigt i forretningsmæssige forhold.Med hensyn til spørgsmålet om mulighederne for i konkurskarantænesagerat kunne inddrage sagkyndige dommere og undtagelsesvist at kunne ladesagen behandle af tre dommere henvises til lovforslagets § 2 og bemærk-ningerne hertil, hvorved det foreslås at lade disse muligheder fremgå ud-trykkeligt af retsplejeloven.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det udtrykkeligt bør fremgå aflovteksten, at sager om konkurskarantæne (i øvrigt) behandles efter rets-plejelovens regler om civile sager, henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (for-slaget til konkurslovens § 160, stk. 2), og bemærkningerne hertil, hvorvedder lægges op til udtrykkeligt at fastslå dette.Justitsministeriet har derimod ikke fundet anledning til at ændre på dendel af den af Konkursrådet foreslåede procesordning, der indebærer, atdet er skifteretten, der på grundlag af kurators begrundede indstilling af-gør, om en sag om konkurskarantæne skal indledes. Herved understregesdet, at det først som sidst er domstolene, som afgør, om der er grundlagfor at pålægge konkurskarantæne.

Dansk Erhverv

finder, at der bør fastsættes tidsfrister for, hvornår skifte-retten på baggrund af kurators begæring skal have afgjort, om der skal ind-ledes en sag om konkurskarantæne, og for hvornår sagen herefter skal ind-ledes og afsluttes ved skifteretten. Det er således væsentligt for at opfyldeordningens formål, at tidsrummet fra konkursens indtræden til en sag omkonkurskarantæne er så kort som mulig.

Justitsministeriet er enig i, at sager om konkurskarantæne bør behandlesså hurtigt, som det efter omstændighederne er muligt, hvilket også er for-udsat af Konkursrådet og i det fremsatte lovforslag. Der kan i den forbin-delse navnlig henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (forslaget til kon-kurslovens §§ 161 og 162), og bemærkningerne hertil, samt til det forhold,at kurators indledende undersøgelser som en del af bobehandlingen vilvære underlagt de almindelige regler i konkursloven, der skal sikre, at bo-behandlingen fremmes mest muligt, og at domstolenes behandling af sagerom konkurskarantæne i øvrigt vil være underlagt de almindelige regler iretsplejeloven, der understøtter, at civile sager fremmes mest muligt. Ju-stitsministeriet finder det hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt herud-over at underlægge konkurskarantænesagsbehandlingen særlige fristreg-ler.

Danske Advokater

Kuratorforeningen

anfører samstemmende, atopgaven med at afdække grundlaget for og føre sager om konkurskarantæ-ne naturligt ligger hos kurator.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

anfører, at det bør overvejes,hvorvidt det er ønskeligt at tillægge skifteretten dømmende kompetence pået område, der normalt er strafferetligt.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a. under henvisning til arti-kel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at det er af afgø-rende betydning, at der foreligger de fornødne retssikkerhedsmæssigerammer for sager om konkurskarantæne. Det bør overvejes at give den på-gældende mulighed for at udtale sig allerede inden, skifteretten træffer af-gørelse om indledning af en sag om konkurskarantæne, hvis det kan skeuden væsentlig ulempe for sagens afvikling. Det bør endvidere overvejes ihøjere grad at åbne for adgang til bevisførelse i form af vidner, sagkyndigem.fl., og det bør overvejes, om der er behov for en særskilt regulering afadgangen til edition i sager om konkurskarantæne. Desuden bør adgangentil ikke at udtale sig (efter vidnefritagelsesreglerne) reguleres direkte i lov-udkastets § 161, stk. 6, ligesom forholdet til kommende eller verserendestraffesager bør reguleres mere detaljeret.

Kuratorforeningen

finder det betænkeligt, at kurator på et så forholdsvisindledende stade ved redegørelser efter konkurslovens § 125, stk. 2, skalvideregive forholdsvis detaljerede oplysninger til kreditorerne om, hvor-vidt der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne. Sådanneoplysninger er under andre omstændigheder af privat eller fortrolig karak-12

ter. Ordningen bør i stedet være den, at kurator sender en særskilt indstil-ling til skifteretten, og i redegørelsen, som tilgår kreditorerne, blot oriente-rer overordnet herom.Foreningen anfører endvidere i tilknytning til Konkursrådets bemærknin-ger om, at kurator skal gøre sit arbejde i relation til indstilling om kon-kurskarantæne tilpas hurtigt, at det må være en forudsætning herfor, at ku-rator har de relevante muligheder for at få de fornødne dokumenter og op-lysninger tilvejebragt med passende hurtighed. Dette kan være vanskeligtat opnå, hvis politiet i forbindelse med strafferetlig efterforskning har tagetal bogføring og regnskabsmateriale i besiddelse. Foreningen forudsætterendvidere, at der gives kurator adgang til hurtig og effektiv indhentelse afforklaringer fra skyldneren og andre relevante personer gennem anvendel-se af konkurslovens § 100, § 105 og/eller § 240, og finder, at der bør givesadgang til hurtig gennemførelse af fogedforretninger ved anvendelse afreglerne i konkurslovens § 112 og/eller retsplejelovens regler om umiddel-bare fogedforretninger.Foreningen anfører desuden, at forslaget til § 161, stk. 5, i konkursloven,hvorefter skifteretten kan indkalde den, der begæres pålagt konkurskaran-tæne, til personligt at møde for at besvare spørgsmål sigtende til sagensoplysning, vil blive tilnærmelsesvis uden virkning, da hovedparten (om ik-ke alle) forhold, som kan give anledning til en konkurskarantænesag, ogsåvil bevirke meddelelse til politiet efter konkurslovens § 110, stk. 4, om atde foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforsk-ning. Foreningen opfordrer endvidere i den forbindelse til, at der bedst mu-ligt i lovbemærkningerne tages hensyn til på den ene side afvejningen mel-lem ønsket om en hurtig behandling af sagen om konkurskarantæne og påden anden side principperne om forbud mod selvinkriminering og retsple-jelovens § 345 om udsættelse af civile retssager, når retten finder dette på-krævet. Foreningen opfordrer ligeledes til, at der i bemærkningerne tagesstilling til eventuel litispendensvirkning, når strafferetlig efterforskning el-ler en straffesag allerede verserer på tidspunktet for kurators indstilling iforhold til spørgsmålet om konkurskarantæne.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at behandlingen af sagerom konkurskarantæne vil være uden de processuelle garantier, der er knyt-tet til rettighedsfrakendelser i strafferetsplejens regi. Foreningen peger iden forbindelse på, at der ikke automatisk vil blive beskikket en forsvarer,og at der er knyttet udeblivelsesvirkning til manglende fremmøde, såledesat kurators redegørelse i givet fald vil blive lagt til grund. Foreningen anfø-13

rer endvidere, at der ikke i betænkningen er gjort nærmere overvejelserover, at en fallent under en sag om konkurskarantæne kan have rimeligegrunde til at nægte at udtale sig, fordi en eventuel straffesag endnu ikkehar fundet sin afgørelse.Den foreslåede ordning, hvorefter konkurskarantæne pålægges af skifte-retten og med mulighed for kære til landsretten, er efter Justitsministerietsopfattelse udformet med de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier. Detbemærkes i den forbindelse, at der findes andre eksempler i lovgivningenpå, at forskellige former for rettighedsfrakendelse prøves ved domstolene iden civile retsplejes former, herunder f.eks. frakendelse af retten til at ud-øve advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 139, stk. 1, og § 147 e, stk. 2.Det bemærkes endvidere, at det følger af forslaget, at den, der begæres på-lagt konkurskarantæne, får beskikket en advokat, hvis den pågældendeanmoder om det, eller hvis skifteretten i øvrigt finder det nødvendigt. Detfølger ligeledes af forslaget, at den pågældende har krav på mundtlig for-handling, hvis den pågældende har anmodet om det, og at skifteretten i øv-rigt kan indkalde til mundtlig forhandling, hvis skifteretten finder det hen-sigtsmæssigt. Der vil i givet fald kunne ske bevisførelse i form af vidnefør-sel mv. Der henvises herved til afsnit 4.3.1.4, 4.3.1.5 og 4.3.2 i lovforsla-gets bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til konkurslo-vens §§ 162 og 163), og bemærkningerne hertil.Med hensyn til spørgsmålet om betydningen af samtidig strafferetlig efter-forskning eller verserende straffesager henvises til afsnit 4.5.2 i lovforsla-gets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at konkurskarantæne, som ogsåanført af Konkursrådet, skal ses som et civilretligt supplement til straffelo-vens regler om rettighedsfrakendelse. Betingelserne for at blive pålagtkonkurskarantæne og karantænens retsvirkninger er således forskellige frabetingelserne for rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79 og rets-virkningerne heraf. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor det efter enkonkret vurdering kan være velbegrundet, at en konkurskarantænesagfremmes og afsluttes, selv om der måtte være en verserende eller afsluttetstraffesag med påstand om eller dom for rettighedsfrakendelse. På sammemåde vil det efter omstændighederne være velbegrundet at fremme og af-slutte en straffesag med påstand om rettighedsfrakendelse uanset en verse-rende eller afsluttet konkurskarantænesag.Når det gælder spørgsmålet om afviklingen af konkurskarantænesagerne,lægges der ikke med forslaget op til nogen ændring af retsplejelovens §345 om rettens adgang til at udsætte behandlingen af en sag, når dette fin-14

des påkrævet, herunder for at afvente en administrativ eller retlig afgørel-se, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald. Denne beføjelse forud-sættes således også i forhold til spørgsmål om udsættelse af en konkurska-rantænesag anvendt i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmel-sen og hidtidig praksis, hvilket vil indebære, at udsættelse kræver, at ensådan vitterlig er påkrævet. Udsættelse bør således ikke komme på tale,blot fordi den, der søges pålagt konkurskarantæne, ønsker det, og kuratorikke protesterer. Udsættelse bør heller ikke kunne komme på tale, alenefordi der verserer en straffesag, og den, der begæres pålagt konkurskaran-tæne, derfor under henvisning til artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention ønsker at sikre sig mod selvinkriminering. Den pågæl-dende vil i givet fald blot kunne undlade at udtale sig, og dette vil i givetfald ikke kunne tillægges processuel skadevirkning. Der henvises i øvrigttil lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens § 162), og bemærk-ningerne hertil.Med hensyn til spørgsmålet om behørig fremme af sagerne om konkurska-rantæne bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at lægge ku-rator det til last, hvis sagen som følge af forhold, kurator ikke er herreover, trækker ud, ligesom det heller ikke efter gældende ret lægges kuratortil last, hvis den almindelige bobehandling som følge af sådanne forholdtrækker ud.Når det gælder spørgsmålet om kurators adgang til at få oplyst sagen,lægges der ikke med forslaget op til nogen ændringer i kurators mulighedfor under bobehandlingen at få oplysninger ved anvendelse af bestemmel-serne i konkurslovens § 100, § 105, § 112 og § 240.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kurators begrundede indstillingom, hvorvidt der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne modnogen, skal være indeholdt i kurators redegørelse efter konkurslovens §125, stk. 2, og dermed tilgå kreditorerne, er det Justitsministeriets opfat-telse, at dette, som foreslået af Konkursrådet, bør være tilfældet. En sådanordning må således bl.a. antages at kunne medvirke til at animere kredito-rerne til ud fra kurators redegørelse at bidrage med eventuelle oplysnin-ger, der kan belyse sagen yderligere. Der henvises i øvrigt til lovforslagets§ 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.4. Udgifterne til sager om konkurskarantæne

Advokatrådet

anfører, at det i mange boer vil kræve betydelige ressourceraf kurator at undersøge, om der er grundlag for en sag om konkurskaran-tæne. Hvis de indledende undersøgelser ikke fører til, at der rejses sag omkonkurskarantæne, vil kurators udgifter til undersøgelserne efter lovudka-stet skulle dækkes af konkursboets midler eller af rekvirentens sikkerheds-stillelse. Dette bør føre til overvejelser om at hæve rekvirentens sikker-hedsstillelse, idet den forventede arbejdsbyrde i mange tilfælde ikke vilkunne honoreres af den sikkerhedsstillelse, der i øjeblikket forlanges. Det ibetænkningen nævnte beløb på 10.000-30.000 kr. til dækning af udgiftentil sagen om konkurskarantæne synes fastsat i den lave ende. Der vil såle-des være risiko for noget højere beløb, medmindre der er tale om en min-dre eller ukompliceret sag.

Danske Advokater

anfører, at undersøgelserne af, om der måtte væregrundlag for at rejse en sag om konkurskarantæne, i et vist omfang ligger iforlængelse af kurators arbejde med at afdække boets forhold, men dog gårvidere end de undersøgelser, der under de nugældende regler er påkræ-vet/relevante. Disse undersøgelser og alle de øvrige opgaver, som kon-kursbehandling indebærer, vil vanskeligt kunne udføres på forsvarlig visinden for den statskasseindeståelse på 30.000 kr. som p.t. er den generellepraksis ved skifteretterne. Det er næppe realistisk, at retssager om kon-kurskarantæne vil kunne udføres forsvarligt inden for et beløb på 10.000-30.000 kr.

DI

anfører – på linje med

Finansrådet, Håndværksrådet International

Transport Danmark, Kuratorforeningen

Liberale Erhvervs Råd

–at konkurskarantæne i sin natur er fremadrettet, og at udgifterne ved at fåen person pålagt konkurskarantæne ikke vil blive afholdt til fordel for deeksisterende kreditorer, men til fordel for potentielle fremtidige kreditorer.Det bør derfor overvejes at lade staten afholde udgifterne i stedet for deeksisterende kreditorer.

Kuratorforeningen

anfører, at det må påregnes, at selve arbejdet med atafdække, om der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne,jævnligt vil blive både omfattende og såvel juridisk som praktisk vanske-ligt, og det vil være begrænset, hvor dybtgående undersøgelser, kurator vilkunne foretage, hvis arbejdet alene kan honoreres inden for den sædvanli-ge sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursboets behandling. Ethonorar i størrelsesordenen 10.000-30.000 kr. for selve førelsen af en sagom konkurskarantæne vil kunne føre til, at det alene vil være de helt ”op-

lagte” sager, som kurator vil indstille, at der indledes sag om konkurska-rantæne i.Justitsministeriet er enig i, at kurators arbejde med at føre en sag om kon-kurskarantæne er et arbejde, der først og fremmest skal varetage en sam-fundsmæssig interesse i forebyggelse af fremtidige tab for andre for-dringshavere, og at en konkurskarantænesag således ikke er en sag, dervaretager hensyn til fordringshaverne i det aktuelle konkursbo. På denbaggrund finder Justitsministeriet, at ordningen bør være den, at udgifter-ne til, at kurator varetager den samfundsmæssige interesse i sagernes fø-relse, skal påhvile statskassen (i det omfang den person, der i givet faldpålægges konkurskarantæne, ikke har tilstrækkelige midler til at dækkeudgifterne). I de tilfælde, hvor den, der begæres pålagt konkurskarantæne,eller den, der pålægges konkurskarantæne, skal have sagsomkostningerbetalt eller erstattet, skal udgifterne hertil ligeledes afholdes af statskas-sen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens §§165-166), og bemærkningerne hertil.Med hensyn til spørgsmålet om vederlaget for kurators arbejde med at un-dersøge, om der bør rejses sag om konkurskarantæne, er Justitsministerietenig med Konkursrådet i, at dette arbejde bør anses som et led i de under-søgelser, som kurator i øvrigt har pligt til at foretage, og at kurators ve-derlag for dette arbejde derfor også bør indgå i det vederlag for bobe-handlingen, som fastsættes efter konkurslovens § 239. Der henvises til lov-forslagets § 1, nr. 3 og 4 (forslaget til konkurslovens § 166), og bemærk-ningerne hertil.

3.5. Kurators rolle

Sø- og Handelsretten, Advokatrådet

Kuratorforeningen

anførersamstemmende, at Konkursrådets forslag til affattelse af konkurslovens §161, stk. 6 – hvorefter skifteretten ved bevisbedømmelsen skal kunne til-lægge det virkning ”til fordel for kurator”, hvis den der begæres pålagtkonkurskarantæne undlader at udtale sig om kurators erklæringer om sa-gens faktiske omstændigheder – er uheldig, da lovteksten dermed kan givedet indtryk, at kurator er part (eller i øvrigt har en personlig interesse) ikonkurskarantænesagens udfald. På den baggrund foreslås ordlyden ”tilfordel for kurator” ændret til ”til skade for den begæringen er rettet imod”.Det forekommer i øvrigt uklart, om den egentlige part er konkursboet ellerstaten, som den der endeligt kan komme til at bære sagens omkostninger.Kurators status bør derfor uddybes i lovforslaget.17

Sø og Handelsretten

peger endvidere på, at en sag om konkurskarantæneadskiller sig fra andre beslutninger om retssagsførelse i forbindelse medbobehandlingen, idet konkurskarantænesagen alene kan påføre boet udgif-ter, men aldrig indtægter. Dette kan bringe kurator i en situation, hvor der irealiteten opstår en interessekonflikt mellem boets kreditorer og de sam-fundsmæssige hensyn, kurator skal varetage ved behandlingen af spørgs-målet om konkurskarantæne. På den baggrund bør det fremgå af lovbe-mærkningerne, at denne mulige interessekonflikt ikke kan føre til, at kura-tor anses for inhabil efter konkurslovens § 238, stk. 1.Justitsministeriet er enig i det anførte om forslaget til affattelse af konkurs-lovens § 161, stk. 6, i Konkursrådets lovudkast, og det fremsatte lovforslager ændret i overensstemmelse hermed, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 4(forslaget til konkurslovens § 162, stk. 6).Da en vedtagelse af lovforslaget vil indebære, at det efter konkursloven vilvære en lovbunden opgave for kurator at undersøge, om der er grundlagfor at føre en sag om konkurskarantæne og i givet fald søge at fremme ensådan sag, og da denne opgave i øvrigt hænger nøje sammen med de op-gaver, som kurator efter gældende ret skal udføre i kreditorernes interesse,finder Justitsministeriet det overflødigt at anføre i lovforslagets bemærk-ninger, at opgavens varetagelse ikke medfører, at kurator bliver inhabil ef-ter konkurslovens § 238, stk. 1.Hertil kommer, at der med lovforslaget som anført ovenfor under afsnit3.4. lægges op til, at udgifterne til kurators førelse af en sag om konkurs-karantæne skal påhvile statskassen (i det omfang den person, der i givetfald pålægges konkurskarantæne, ikke har tilstrækkelige midler til at dæk-ke udgifterne). I de tilfælde, hvor den, der begæres pålagt konkurskaran-tæne, eller den, der pålægges konkurskarantæne, skal have sagsomkost-ninger betalt eller erstattet, skal udgifterne hertil ligeledes afholdes afstatskassen (og ikke – som foreslået af Konkursrådet – af konkursboet).Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens §§ 165-166), og bemærkningerne hertil.

3.6. Offentlighed

Dansk Erhverv

anfører, at registeret over personer, der er pålagt konkurs-karantæne, bør være tilgængeligt for offentligheden på samme måde, somoffentligheden kan få adgang til registre over dårlige betalere.18

Danske Advokater

finder det tilsvarende afgørende, at såvel erhvervsdri-vende som private kan få oplyst, om en person er pålagt konkurskarantæ-ne, idet dette er væsentligt for bedømmelsen af en samhandelspartnerskreditværdighed. Der kan dog være retssikkerhedsmæssige betænkelighe-der ved et helt åbent register. Danske Advokater udtrykker i tilknytninghertil tvivl om, i hvilket omfang Konkursrådet har tilsigtet, at kreditoplys-ningsbureauer skal kunne behandle oplysninger om pålagte konkurskaran-tæner. Der vil i givet fald ske offentliggørelse i fornødent omfang, hvis er-hvervsdrivende og private vil kunne hente oplysninger om pålagte kon-kurskarantæner gennem sådanne bureauer.

DI

anfører, at det for at øge virkningen af en konkurskarantæne med fordelkan overvejes at gøre oplysningerne herom offentligt tilgængelig på en så-dan måde – evt. via kreditoplysningsbureauerne – at fremtidige kreditorerkan bruge dette som praktisk værktøj i en risikoafdækning.

Finansrådet

finder tilsvarende, at registret over personer, der er pålagtkonkurskarantæne, skal være offentligt tilgængeligt, således at det kankomme alle i samfundet til gode, herunder de private kreditorer. Der findesallerede registre af tilsvarende karakter, som er tilgængelige for enhver,eksempelvis RKI og smiley-ordningen på fødevareområdet, og i Sverigeog Norge føres et register, hvor private ved henvendelse kan få oplyst, omen bestemt person er pålagt konkurskarantæne. Hvis registret ikke gøresoffentligt tilgængeligt for enhver, bør der indføres en begrænset adgang tilregistrets oplysninger, f.eks. i form af en attestordning, som den der er be-skrevet i betænkningen.

Forbrugerrådet

anfører bl.a., at det bør overvejes, hvordan det sikres, atkreditorerne ikke stilles forskelligt med hensyn til at kunne få oplysningerom, hvorvidt en person er pålagt konkurskarantæne. Almindelige forbruge-re vil ofte ikke anmelde deres krav over for konkursboet og vil dermed ik-ke modtage de redegørelser fra kurator om bobehandlingen, som måtte in-deholde oplysninger om en konkurskarantænesag.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

anfører, at en offentliggørel-se af konkurskarantænen på internettet som i England vil være for vidtgå-ende grundet de potentielle uheldige sociale følgevirkninger. Registret børsom udgangspunkt ikke være offentligt tilgængeligt. I tilfælde, hvor enperson gentagne gange har været pålagt konkurskarantæne, bør det imid-lertid være muligt for samarbejdspartnere at få dette oplyst.19

Håndværksrådet

finder, at der også bør være adgang for private til at gø-re sig bekendt med, at en person er underlagt konkurskarantæne, således atogså private kan gardere sig imod nye tab forårsaget af den pågældende.

Kuratorforeningen

anfører, at der bør være almindelig adgang til oplys-ning om, at en person er pålagt konkurskarantæne. Afgørelser om pålæg afkonkurskarantæne bør således offentliggøres systematisk, og Kuratorfor-eningen henviser i den forbindelse navnlig til hensynet til forbrugerne,som efter foreningens opfattelse i praksis vil være ude af stand til at skaffesig denne oplysning, hvis den ikke er tilgængelig via internettet. Forenin-gen peger i øvrigt på, at oplysningen vil være tilgængelig for konkursboetskreditorer.Konkursrådet har nøje overvejet, om private bør have adgang til oplysnin-ger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne, og hvilken form for adgangder i givet fald skulle være tale om.Ved vurderingen af dette spørgsmål har rådet bl.a. taget afsæt i, hvad for-målet med en adgang for private til at få oplysninger om pålagte konkurs-karantæner skulle være. Rådet peger på, at formålet i givet fald måtte væreat advare mod som kunde, financier eller leverandør at indgå aftale medden pågældende.Konkursrådet finder imidlertid, at den primære beskyttelse mod, at en per-son, der er pålagt konkurskarantæne, i strid med karantænen driver er-hvervsmæssig virksomhed, må være, at den pågældende – efter den ord-ning rådet foreslår – ikke kan være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som ledelsesmedlem og ikke i strid med karantænen kan væremomsregistreret eller registreret hos SKAT som arbejdsgiver.Konkursrådet bemærker endvidere bl.a., at det må anses for mindre sand-synligt, at almindelige forbrugere, før de indgår aftale med en erhvervs-drivende (i givet fald) vil undersøge, om den pågældende er pålagt kon-kurskarantæne, og at erhvervsdrivende i stedet kan undersøge, om den på-gældende er momsregistreret (hvis der er tale om en personligt drevetvirksomhed) eller registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system (hvis der er tale om en virksomhed drevet i selskabsform).Efter Konkursrådets opfattelse er der på denne baggrund ikke noget stortbehov for at give private adgang til oplysninger om pålagte konkurskaran-20

tæner. Konkursrådet lægger i den forbindelse også vægt på, at en sådanadgang næppe ville være noget særligt effektivt middel til at forhindrestråmandskonstruktioner, hvor en person, der er pålagt konkurskarantæne,reelt leder en virksomhed, som formelt er registreret i en andens navn ellermed en anden som direktør. Rådet tilføjer, at personer, der i det hele tagetkaster sig ud i (strafbare) stråmandskonstruktioner, også må forventes atkunne finde på at ændre deres navn eller at optræde under falsk navn.Rådet anfører endvidere bl.a., at rådet ved vurderingen af, at der ikke børgives private adgang til oplysninger om pålagte konkurskarantæner, ogsåhar lagt vægt på de mulige utilsigtede skadevirkninger af en sådan ad-gang, der eksempelvis ville give en arbejdsgiver mulighed for at undersø-ge, om en jobansøger er pålagt konkurskarantæne.Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets opfattelse, at offentlig adgangtil oplysninger om pålagte konkurskarantæner vil kunne medføre utilsigte-de skadevirkninger for personer, der er pålagt konkurskarantæne.Der kan således ikke uden videre ses bort fra risikoen for, at offentliggø-relse eksempelvis vil kunne blive brugt af en arbejdsgiver til at undersøge,om en jobansøger er pålagt konkurskarantæne, og i bekræftende fald påden baggrund nægte vedkommende ansættelse i en stilling, der ikke inde-bærer ledelse af en erhvervsvirksomhed. Endvidere må det forventes, atoplysninger om pålagte konkurskarantæner, hvis de gøres offentligt til-gængelige, vil være tilgængelige på internettet på ubestemt tid.Offentliggørelse af oplysningerne vil således kunne få den konsekvens, atden pågældendes erhvervsmuligheder i praksis vil kunne blive påvirket ividere omfang – både tidsmæssigt og indholdsmæssigt – end hvad der føl-ger af selve konkurskarantænen.Offentliggørelse af oplysningerne vil efter Justitsministeriets opfattelse og-så kunne give anledning til et identifikationsproblem. Det vil således væreproblematisk, hvis en potentiel kreditor kan indhente oplysninger om, atPeter Hansen er pålagt konkurskarantæne, men ikke dermed har sikkerhedfor, at der er tale om netop den Peter Hansen, som den potentielle kreditorovervejer at indgå aftale med. Det vil samtidig forringe retssikkerhedenfor den Peter Hansen, der ikke er pålagt konkurskarantæne, hvis han somfølge af offentliggørelsen kunne forveksles af sine potentielle samhandels-partnere med den Peter Hansen, der reelt er pålagt konkurskarantæne.

Hertil kommer, at det som også anført af Konkursrådet må anses for min-dre sandsynligt, at almindelige forbrugere, før de indgår aftale med en er-hvervsdrivende (i givet fald) vil undersøge, om den pågældende er pålagtkonkurskarantæne. Dette skal ses i lyset af muligheden for i stedet at un-dersøge, om den pågældende er momsregistreret eller registreret som le-delsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.Endelig skal man efter Justitsministeriets opfattelse holde sig for øje, at deudfordringer i forhold til stråmandsvirksomhed og falske identiteter, somKonkursrådet peger på, fortsat vil bestå på trods af offentliggørelse af på-lagte konkurskarantæner.Justitsministeriet er samtidig opmærksom på, at potentielle kreditorer mv.– hvis oplysningerne om pålagte konkurskarantæner ikke gøres offentligttilgængelige – ikke får mulighed for at udnytte disse oplysninger til atundgå at indgå aftaler med personer, der tidligere har foretaget groftuforsvarlig forretningsførelse. En sådan mulighed har kreditorerne imid-lertid heller ikke i forhold til oplysninger om strafbare forhold, der efteromstændighederne også kan være af interesse, herunder oplysninger om aten potentiel aftalepartner f.eks. tidligere har begået bedrageri i forbindel-se med en konkurs.Det er på den baggrund Justitsministeriets samlede vurdering, at oplys-ningerne om pålagte karantæner, som foreslået af Konkursrådet, ikke skalgøres tilgængelige for offentligheden. Det bemærkes hertil, at der med lov-forslaget foreslås indført lovovervågning, således at der fem år efter lo-vens ikrafttræden foretages en evaluering af konkurskarantænereglerne,herunder af spørgsmålet om offentlighedens adgang til oplysninger om,hvem der er pålagt konkurskarantæne, jf. nedenfor afsnit 5.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.2 i lovforslagets bemærkninger.

3.7. Andre spørgsmål

Fagligt Fælles Forbund

anfører i tilknytning til den foreslåede hæftelses-regel, at forslaget ikke bør få den virkning, at lønmodtagere i forhold tiltvister i et ansættelsesforhold ikke kan henholde sig til arbejdsgiveren somskyldner. Lønmodtageren må endvidere ikke afskæres fra dækning fraLønmodtagernes Garantifond.

Forslaget berører ikke lønmodtagernes retsstilling, herunder adgangen tilat få krav dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

Datatilsynet

forudsætter i det hele, at behandling af personoplysninger iforbindelse med de i betænkningen beskrevne aktiviteter skal ske underiagttagelse af persondataloven. Tilsynet peger i den forbindelse konkret påreglerne om den registreredes indsigtsret og reglerne om behandlingssik-kerhed.Lovforslaget indebærer ingen ændringer eller fravigelser af persondatalo-vens bestemmelser, herunder bestemmelserne om den registreredes ind-sigtsret og bestemmelserne om behandlingssikkerhed.

Ejendomsforeningen Danmark

anfører, at udformningen af lovudkastetsikrafttrædelsesbestemmelser tilsyneladende indebærer, at vurderingen af,om en person skal pålægges konkurskarantæne, kan komme til at omfatte-handlinger, som er foretaget inden reglernes ikrafttræden.Afgørende hensyn til en administrerbar og effektiv konkurskarantæneord-ning tilsiger efter Justitsministeriets opfattelse, at reglerne træder i kraftså hurtigt, som det er praktisk muligt, og at konkurskarantæne – efter om-stændighederne – også kan pålægges på baggrund af handlinger og und-ladelser i form af groft uforsvarlig forretningsførelse, der er foretaget in-den lovens ikrafttræden.Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget lægges op til, atloven først vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads,hvilket de forventes i givet fald at kunne være ca. 6 måneder efter lovfors-lagets vedtagelse, jf. herved lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.Erhvervsdrivende vil derfor fra lovforslagets eventuelle vedtagelse have envis tid til at indrette sig på, at eventuelle fremtidige handlinger og undla-delser, der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, vil kunne få konse-kvenser i form af konkurskarantæne. Det bemærkes endvidere, at det er enforudsætning for at blive pålagt konkurskarantæne, at den groft uforsvar-lige forretningsførelse har fundet sted senere end et år før fristdagen (elleri givet fald dagen for beslutning om tvangsopløsning), og at konkurskaran-tæne efter forslaget til konkurslovens § 157 ikke er en obligatorisk retsføl-ge, selv om de grundlæggende betingelser for at pålægge karantæne er op-fyldt. Det følger således af den foreslåede bestemmelse i § 157, stk. 2, atder ved afgørelsen skal lægges vægt på, om det under hensyn til den på-gældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at på-23

lægge konkurskarantæne. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 4,og bemærkningerne hertil.

Håndværksrådet

anfører, at der også efter straffeloven bør kunne pålæg-ges konkurskarantæne. Rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk.2, som følge af strafbart forhold, bør således ikke være mildere, end hvisder blev pålagt en konkurskarantæne for tilsvarende forhold.Justitsministeriet forventer i det lovforslag om en styrket indsats over forøkonomisk kriminalitet, der fremsættes senere i denne folketingssamling,at medtage en ændring af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., som medfører,at der efter bestemmelsen vil kunne ske frakendelse af retten til at deltage iledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden athæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Kuratorforeningen

foreslår en justering af Konkursrådets forslag, såledesat konkurskarantæne ikke nødvendigvis ophører, hvis boet sluttes efterkonkurslovens § 144, fordi fordringshaverne opnår fyldestgørelse eller gi-ver afkald på deres ret.Det forhold, at et konkursbo viser sig at kunne sluttes efter konkurslovens§ 144, betyder efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv, at kon-kursdekret ikke burde have været afsagt, eller at den, der er blevet pålagtkonkurskarantæne, alligevel ikke kan anses for at have bedrevet groftuforsvarlig forretningsførelse. Pålæg af konkurskarantæne vil således – ef-ter omstændighederne – kunne være fuldt ud velbegrundet og nødvendigt,uanset om slutning af boet sker efter konkurslovens § 144 eller efter de øv-rige regler i konkurslovens kapitel 18 om slutning og udlodning. En be-stemmelse svarende til den af Konkursrådet foreslåede § 164 er på denbaggrund ikke medtaget i lovforslaget. Der henvises til afsnit 4.2.4.2 i lov-forslagets bemærkninger.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at man i stedet for atindføre de foreslåede regler om konkurskarantæne kunne overveje atdæmme op for konkursrytteri gennem at udnytte muligheden for krav omsikkerhedsstillelse ved anmeldelse af ny virksomhed, således som der erredegjort for i betænkningen s. 36 ff.Der lægges ikke med lovforslaget op til nogen ændring af reglerne om sik-kerhedsstillelse. Det bemærkes i den forbindelse, at øget krav om sikker-hedsstillelse vil være en byrde for det store flertal af iværksættere, der øn-24

sker – og siden også viser sig at være i stand til – at drive lovlig og i øvrigtforsvarlig erhvervsvirksomhed.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Den Danske Dommerforening

– støttet af

Vestre Landsret

– anfører, atforslaget vil medføre et betydeligt merarbejde for skifteretterne og i hvertfald i en periode også for landsretterne. Det må forudses, at flere sager vilskulle forhandles mundtligt, hvilket også vil kunne komme til at omfattekæremålene i landsretterne.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at forslaget vil medføre en øgetarbejdsbyrde for skifteretterne, og at der bør tages højde for dette i forbin-delse med en eventuel lovændring, da den øgede arbejdsbyrde ellers kanramme kvaliteten af skifteretternes afgørelser eller berammelsestiden iskifteretten.

Sø- og Handelsretten

anfører bl.a., at forslaget vil indebære et øget res-sourceforbrug ved embedet, der vil kræve nyoprettelse af mindst en jurist-stilling på højt niveau og en kontorfunktionærstilling, mens der for byret-ternes vedkommende må forventes en tilsvarende øget belastning, beregneti forhold til den enkelte byrets samlede andel af konkurssagerne.

Domstolsstyrelsen

anfører, at styrelsen generelt kan tilslutte sig de be-mærkninger, der fremgår af høringssvarene fra domstolene og Dommer-foreningen. Styrelsen vurderer, at forslaget samlet set vil medføre årligemerudgifter for domstolene på ca. 4,3 mio. kr.

FTF

finder det væsentligt, at der medfølger de fornødne ressourcer til poli-tiet og SKAT til at gennemføre straffesager om overtrædelse af konkurska-rantænereglerne.Indførelse af regler om konkurskarantæne vil indebære merudgifter til enrække nye opgaver for staten, herunder til skifte- og landsretternes be-handling af sager om konkurskarantæne og til SKAT, der vil skulle biståkurator med skattemæssige informationer. Der henvises herved til afsnit 6i lovbemærkningerne.De samlede nettomerudgifter for staten vurderes at udgøre 9,9 mio. kr. i2013, 16,9 mio. kr. i 2014 og 15,1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Ju-25

stitsministeriet bemærker, at de samlede merudgifter er finansierede, hvil-ket bl.a. indebærer, at domstolene tilføres 4,5 mio. kr. i 2013, 7,5 mio. kr.2014 og 5,7 mio. kr. årligt fra 2015 og frem, mens SKAT tilføres 0.6 mio.kr. i 2013 og 1,2 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.

5. Lovovervågning

Danske Advokater, DI

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler,at ordningen undergives en form for lovovervågning, således at reglerneefter en periode kan tages op til evaluering.Med lovforslaget indføres en helt ny ordning i form af konkurskarantæne,og Justitsministeriet finder det i givet fald hensigtsmæssigt at følge den nyeordning nøje. Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet derfor atlade ordningen være omfattet af lovovervågning. De nye regler bør haveværet gældende i noget tid, inden det vurderes, om der måtte være behovfor ændringer. Justitsministeriet vil derfor i givet fald fem år efter regler-nes ikrafttræden som led i lovovervågning udarbejde en redegørelse om depraktiske erfaringer med ordningen. Redegørelsen vil blive sendt til Folke-tingets Retsudvalg.

6. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig – ud over en række sproglige æn-dringer – fra Konkursrådets lovudkast i betænkning 1525/2011 på følgen-de måde:

1.

Det foreslås at indsætte et nyt afsnit i konkursloven om konkurskaran-tæne frem for (som foreslået af Konkursrådet) at indsætte bestemmelserneherom i det eksisterende afsnit om konkurs.

2.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i konkurslovens § 125, hvor kura-tors pligt til at afgive indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at indledesag om konkurskarantæne mod nogen, reguleres. Bestemmelsen svarer tilKonkursrådets bemærkninger til rådets forslag til ændring af § 125, stk. 2.

3.

Det foreslås, at der i forslaget til § 157, stk. 3, indsættes et 2. pkt., hvor-af det fremgår, at bestemmelsen i 1. pkt. om koncernforbundne selskaberfinder anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber.

4.

Det foreslås, at det i bemærkningerne til den foreslåede § 158 (lovfors-lagets § 1, nr. 4) præciseres, at en konkurskarantæne får virkning fra denendelige afgørelse, frem for som foreslået af Konkursrådet at skrive dettedirekte ind i § 158, stk. 2, 1. pkt.

5.

Det foreslås i § 160, stk. 1, 3. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 4), (Konkursrå-dets forslag til § 159), at der indsættes en bestemmelse om, at skifterettensbeslutning om at indlede en sag om konkurskarantæne ikke kan kæres afden, der begæres pålagt konkurskarantæne. Der foreslås endvidere indsatet stk. 2, hvorefter konkurslovens § 243 finder anvendelse ved behandlin-gen af sager om konkurskarantæne.

6.

Det foreslås, at der i § 164 (Konkursrådets § 163) indsættes stk. 2-4 om,at kære har opsættende virkning, at kære af kendelser fra Sø- og Handels-retten sker til Østre Landsret, og at virkningerne af en pålagt konkurska-rantæne stilles i bero, hvis der meddeles tilladelse til prøvelse i 3. instans.

7.

Det foreslås, at en bestemmelse svarende til Konkursrådets § 164, omophør af en konkurskarantæne, hvis boet sluttes efter konkurslovens § 144,ikke medtages i lovforslaget. Dette medfører, at en pålagt konkurskaran-tæne ikke automatisk ophører, selv om konkursbehandlingen resulterer i,at alle fordringshavere fyldestgøres.

8.

Det foreslås, at bestemmelser svarende til Konkursrådets § 165, stk. 2og 3, om at indsætte særlige straffebestemmelser for overtrædelse af enkonkurskarantæne ikke medtages i lovforslaget, idet Justitsministeriet fin-der, at overtrædelse af en konkurskarantæne er omfattet af ordlyden afstraffelovens § 131, stk. 1.

9.

Det foreslås, at en bestemmelse svarende til Konkursrådets § 166 omforlængelse af en konkurskarantæne under en straffesag ikke medtages ilovforslaget.

10.

Det foreslås at indsætte kapitel 21 om sagsomkostninger og vederlag tilkurator for sagens førelse, og på den baggrund udelades Konkursrådetsforslag til § 162, stk. 2 og 3, samt § 239, stk. 5, 2. pkt., om samme forhold.

11.

Det foreslås at indsætte § 38 i retsafgiftsloven med henblik på udtryk-keligt at fastslå, at skifterettens behandling af sager om konkurskarantæneer afgiftsfri.