”Vilministeren i forlængelse af svarene på L 130 - spørgsmål 7, 8 og 9redegøre for, hvorfor ministeren ikke ønsker at forholde sig til og un-dersøge omfanget af fænomenet vedrørende, som følger af lovforslaget,og som udenlandske hjemmesider, der over for udlændinge, som er po-tentielle asylansøgere i Danmark, og over for menneskesmuglere be-skriver de kommende ændringer af vilkårene for asylansøgere må anta-ges at anspore flere til at søge asyl i Danmark. Desuden bedes ministe-ren redegøre for, hvorfor han ikke ønsker at oversætte denne typehjemmesider, som gør det muligt for asylansøgere at finde frem til detland, der har de mest fordelagtige regler, således at Folketinget kan fådet fulde overblik over konsekvenserne af lovforslaget.”

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at det næppe er muligt at hindre in-formation i at sprede sig i en globaliseret og digitaliseret verden. Detgælder i sagens natur også på udlændingeområdet.

Desuden kan jeg ikke lade være at bemærke, at det jo er helt grundlæg-gende i et demokratisk samfund, at der er offentlighed omkring lovgiv-ningen. Det er jo derfor, at alle lovforslag sendes i offentlig høring for-ud for fremsættelsen.

2.

Spørgsmålet handler mere specifikt om en hjemmeside, som angive-ligt redegør for indholdet i asylaftalen på arabisk. Der ønskes svar på,hvorfor jeg ikke ønsker at forholde mig til eller undersøge fænomenet.

Jeg fastholder imidlertid, at jeg ikke ser noget behov for at undersøge –eller oversætte – denne hjemmeside. For det første vil jeg bemærke, atspørgsmålet bærer præg af, at spørgeren allerede synes at være bekendtmed indholdet af hjemmesiden.

Og for det andet kan man spørge, hvilket formål det skulle tjene at un-dersøge, om der måtte findes andre fremmedsprogede hjemmesider medet tilsvarende indhold? Det er som sagt ikke overraskende, at informati-on om nye tiltag på udlændingeområdet spredes internationalt, og der erikke noget, vi kan gøre for at hindre det.

3.

Men vi kan naturligvis godt være enige om, at asylsystemet ikke skalmisbruges, men skal forbeholdes de mennesker, som reelt er forfulgt oghar brug for Danmarks beskyttelse.

Desuden er det en betingelse for at få adgang til de foreslåede ordnin-ger, at asylansøgeren medvirker til oplysningen af sin sag og – i tilfældeaf afslag på asyl – til sin udrejse.

Det er også en betingelse for at få lov til at arbejde og bo uden for asyl-centrene, at man ikke har begået kriminalitet, som har medført udvis-ning ved dom eller betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Og så vil jeg i øvrigt gerne fremhæve, at der med asylaftalen er afsatmidler til styrkelse af sagsbehandlingstiden på det samlede asylområde.Midlerne vil kunne bidrage til at halvere den nuværende gennemsnitligesagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsens realitetsbehandling, Flygt-ningenævnet og sager om humanitær opholdstilladelse i løbet af 2013.

Dette vil betyde, at de, der ikke får opholdstilladelse i Danmark, vil væ-re her i kortere tid, hvilket må antages at gøre det mindre attraktivt atsøge om asyl i Danmark.

4.

I spørgsmålet antages det desuden, at asylaftalen vil anspore flere tilat søge om asyl i Danmark. Den antagelse må stå helt for spørgerensegen regning, for det er – ifølge dem, som har forstand på området – ik-ke muligt at sige noget håndfast om det.

Men naturligvis er det noget, som er blevet overvejet, før asylaftalenblev indgået. Disse overvejelser er beskrevet i rapporten fra det em-bedsmandsudvalg, som dannede grundlag for asylaftalen.

Dette udvalg foretog en gennemgang af nogle mere generelle undersø-gelser om migrationsstrømme og fandt på den baggrund ikke belæg forat forudsige med sikkerhed, at indvandringen vil blive påvirket af, atder gives asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet og bolig uden forasylcentrene.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at der også i en række andre lande i etvist omfang gives asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet og mulighedfor at bo uden for asylcentrene. Det gælder Norge, Sverige, Nederlan-dene, Tyskland og Storbritannien.

Men det, der er kendetegnende ved den danske model, er som nævnt, atadgangen til at arbejde og bo uden for centrene er betinget af, at mansamarbejder med myndighederne om sin asylsag og sin udrejse, hvisman får afslag på asyl.

5.

Samtidig er det jo et meget væsentligt element i asylaftalen, at dersættes fokus på udrejse, så man sendes hjem, hvis man ikke opfylderbetingelserne for at få asyl.

Forslaget indeholder en række bestemmelser, som skal styrke fokus påafviste asylansøgeres hjemrejse og muligheder for en ny begyndelse ihjemlandet. Således foreslås det, at der sikres en mere målrettet anven-delse af motivationsfremmende foranstaltninger, så det bliver muligtkonkret at vurdere og anvende visse motivationsfremmende foranstalt-ninger.Desuden foreslås det, at afviste asylansøgere skal gives uvildig rådgiv-ning om mulighederne for genetablering i hjemlandet, ligesom mulig-hederne for at modtage økonomisk støtte efter udlændingelovens reglerforbedres ved at udvide udrejsefristen fra 7 til 15 dage.

Disse nye initiativer giver udlændingemyndighederne bedre mulighederfor at gennemføre princippet om, at dem, der ikke opfylder betingelser-ne for at være her i landet, skal hjem.

6.

Jeg mener på den baggrund, at der med forslaget – og asylaftalen,som ligger bag – er taget højde for, at man ikke skal kunne misbrugeasylsystemet, som skal hjælpe mennesker på flugt.Og det må understreges, at regeringen ikke har ændret et komma i reg-lerne om asyl.Tak.

UDKAST TIL TALE

til brug for justitsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A

fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den

4. april 2013

Samrådsspørgsmål A:

1.

2.

3.

4.

5.

6.