Retsudvalget 2012-13
L 13 Bilag 1
Offentligt
1161620_0001.png
1161620_0002.png
1161620_0003.png
1161620_0004.png
1161620_0005.png
1161620_0006.png
1161620_0007.png
1161620_0008.png
1161620_0009.png
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
12. september 2012FormueretskontoretRasmus Linding2012-7003-0011518113

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler (Gennemførelse af

ændringsdirektiv om supplerende antagelser til brug ved beregningen

af de årlige omkostninger i procent m.v.)

(L …)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos: Østre Landsret, VestreLandsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Advokatrådet, Danske Advokater, Datatilsynet, Danske Regi-oner, Kommunernes Landsforening (KL), Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd, Autobranchens Handels- og Industriforening, Danmarks Automobil-forhandler Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Franchise Forening,Dansk Kredit Råd, Retspolitisk Forening, DI - organisation for erhvervsli-vet, De Danske Bilimportører, Experian A/S, Finans og Leasing, Finansrå-det, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-ejere (FDM), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Regi-strerede Revisorer FRR, Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension,Håndværksrådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Liberale ErhvervsRåd, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Retssikkerhedsfonden, Kø-benhavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Copenhagen BusinessSchool, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, og Rigsombudsmanden iGrønland.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,

samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Advokatrådet, Danske Advokater, Datatilsynet, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Kredit Råd, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Realkreditforenin-

gen

og

Realkreditrådet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,

byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har in-gen bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening

har anført, at lovforslaget falder uden fororganisationens virkeområde, og har derfor ikke ønsket at afgive bemærk-ninger.

Advokatrådet

og

Danske Advokater

har ikke har fundet anled-ning til at afgive høringssvar.

2.2. Generelle bemærkninger

Finansrådet

anfører, at Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. no-vember 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår de årlige omkostninger i procent(herefter ”ændringsdirektivet”) er meget upræcist og anvender en rækkenye begreber, som ikke er nærmere defineret. For at sikre en korrekt an-vendelse af de supplerende antagelser, der er indeholdt i ændringsdirekti-vet, bør der i bemærkningerne til loven angives en betydelig vejledning.Justitsministeriet kan oplyse, at Kommissionen i maj 2012 har udarbejdeten vejledning om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse2
af Rådets direktiv 87/102/EF, og at der i denne vejledning er redegjort ud-dybende for forståelsen og anvendelsen af de nye supplerende antagelser,der er indeholdt i ændringsdirektivet, og som fremgår af lovforslagets bi-lag 1.Forbrugerkreditdirektivet fra 2008, som det foreliggende ændringsdirektivjusterer i, er et teknisk kompliceret totalharmoniseringsdirektiv. Hensynettil en korrekt gennemførelse af ændringsdirektivet taler derfor for, at desupplerende antagelser, der er indeholdt i lovforslagets bilag 1, beskrives ioverensstemmelse med direktivets sprogbrug.Justitsministeriet finder således ikke grundlag for at medtage en uddyben-de vejledning i lovforslagets bemærkninger. Justitsministeriet vil imidlertidsikre, at Kommissionens vejledning om anvendelsen af forbrugerkreditdi-rektivet – der som anført giver fortolkningsbidrag til bl.a. forståelsen af desupplerende antagelser – vil blive oversat og sendt ud til relevante interes-senter.

2.2. Definitionen af årlige omkostninger i procent

Dansk Kredit Råd

anfører, at der i forhold til beskrivelsen af de årligeomkostninger i procent (ÅOP) bør vælges en anden og mere præcis be-skrivelse i lovforslaget.Den gældende bestemmelse i kreditaftalelovens § 16 vedrørende beregnin-gen af ÅOP svarer til artikel 19 i forbrugerkreditdirektivet. Bestemmelsenblev indført i forbindelse med den lovændring, der gennemførte forbruger-kreditdirektivet, jf. lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov om kre-ditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkre-ditdirektivet).I forbindelse med det nævnte lovforslags behandling i Folketinget (L 91)oplyste Justitsministeriet bl.a., at bestemmelserne om udregningen af ÅOPgennemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 19 og bilag 1 hertil, derbygger på totalharmonisering, hvilket vil sige, at der ikke nationalt kanfastsættes regler, der afviger fra direktivets ordning. Der henvises til Ju-stitsministeriets besvarelse af 21. april 2010 af spørgsmål nr. 20 fra Folke-tingets Retsudvalg vedrørende det pågældende lovforslag.Hensynet til en korrekt gengivelse af reglerne for beregningen af ÅOPmedfører efter Justitsministeriets opfattelse, at beskrivelsen i kreditaftale-3
lovens § 16 bør fastholdes. Det bemærkes, at kreditaftalelovens § 16 ikkeberøres af det aktuelle ændringsdirektiv og således ikke forslås ændret vednærværende lovforslag, hvorfor Justitsministeriet også af den grund ikkeaktuelt finder anledning til at overveje en præcisering af beskrivelsen ikreditaftalelovens § 16.

2.3. Tidsubegrænsede kreditaftaler, undtagen kassekreditter, jf. bila-

gets supplerende antagelse 5

Finansrådet

anfører, at der nærmere bør redegøres for, hvad der skal for-stås ved begrebet ”den første udnyttelse af kreditmuligheden”.Med hensyn til det nævnte begreb indebærer antagelse 5, litra a, at ÅOPfor tidsubegrænsede kreditaftaler (bortset fra kassekreditter) skal beregnespå grundlag af en løbetid på et år. Perioden på et år regnes fra datoen forden første udnyttelse af kreditmuligheden, således at den endelige betalingantages at blive foretaget et år efter datoen for den første udnyttelse afkreditmuligheden. Efter antagelse 5, litra b, følger det endvidere, at kapi-talen antages at blive tilbagebetalt af forbrugeren i lige store månedligebetalinger, første gang en måned efter datoen for den første udnyttelse afkreditmuligheden.Begrebet ”den første udnyttelse af kreditmuligheden” er efter de gældenderegler indeholdt i den matematiske formel i kreditaftalelovens bilag 1, dernærmere angiver beregningsmetoden for ÅOP. Af kreditaftalelovens bilag1, pkt. 3, nr. 2, fremgår det således, at begyndelsestidspunktet er tidspunk-tet for første udnyttelse af kreditmuligheden.Begrebet er således ikke nyt i kreditaftaleloven, og der er med lovforslagetikke tiltænkt nogen ændringer af begrebets indhold, således som dettekommer til udtryk i den omtalte matematiske formel.

Finans og Leasing

finder, at det bør præciseres, at kontokortordninger ogkreditter tilknyttet kreditkort, som ikke er egentlige kassekreditter tilknyt-tet en lønkonto, er omfattet af den foreslåede antagelse 5 (ikke antagelse4).

Dansk Kredit Råd

foreslår, at det i lovforslagets bemærkninger udtrykke-ligt anføres, at den foreslåede antagelse 5 vedrører tidsubegrænsede kredit-aftaler, der ikke er kassekreditter, herunder eksempelvis kreditkortskredit-
4
ter, der alene kan anvendes i forbindelse med brug af det tilknyttede kre-ditkort.

Finansrådet

finder ligeledes, at det nærmere bør fremgå, hvilke produktersom er omfattet af den foreslåede supplerende antagelse 5.Af Kommissionens ovennævnte vejledning om anvendelsen af forbruger-kreditdirektivet (s. 31) fremgår det i tilknytning til antagelse 5, at tilfældemed revolverende kreditaftaler, som denne antagelse vedrører, omfatterkreditkortaftaler, betalingskort og kreditfacilitetsaftaler, men ikke kasse-kreditter. Det fremgår endvidere, at antagelse 5 omfatter tilfælde, hvorkreditten eksempelvis skal tilbagebetales i sin helhed inden eller efter engiven periode (dvs. at der er et maksimum eller et bestemt antal perioderindtil fuld tilbagebetaling), men hvor kreditten efter tilbagebetalingen stårtil rådighed til fornyet udnyttelse.I forhold til kassekreditter fremgår følgende af vejledningen (s. 30, note30):”Den måde som kassekreditter fungerer på, adskiller sig fraandre kredittyper på flere punkter. På den ene side anvendeskreditfaciliteten ved kassekreditter kun, når forbrugeren over-skrider saldoen på sin konto, mens kreditten er permanent vedkreditkort og kreditfaciliteter, uanset saldoen på en eventuelttilknyttet konto. Andre forskelle mellem kassekreditter og kre-ditkort er: 1) når en kassekredit stilles til rådighed, kan for-brugeren overtrække sin konto på forskellige måder, herundervia kontanttransaktioner, betalingsmidler (f.eks. hævekort) ogkreditinstrumenter (afdrag og betaling af omkostninger vedlån, kreditkort eller andre kredittyper), hvorimod man ved kre-ditkort kun kan udnytte kreditmuligheden ved at foretage beta-linger med kortet; 2) kreditmaksimum på et kreditkort svarerikke en-til-en med saldoen på forbrugerens konto. Faktisk erdet hævekort, som har denne egenskab, og ikke kreditkort.”Vurderingen af, om et bestemt produkt er omfattet af den foreslåede anta-gelse 5, må efter Justitsministeriets opfattelse bero på en konkret vurde-ring af den enkelte kreditaftale.Når det gælder kontokortordninger og kreditter tilknyttet kreditkort, her-under også kreditaftaler, hvor kreditten skal tilbagebetales enten helt ellerdelvist inden eller efter en given periode, og hvor kreditten efter tilbagebe-talingen står til rådighed til fornyet udnyttelse, må sådanne kreditaftaler –i lyset af ordlyden af Kommissionens vejledning om anvendelsen af for-5
brugerkreditdirektivet – efter Justitsministeriets opfattelse antages at væreomfattet af den foreslåede antagelse 5. Justitsministeriet har på den bag-grund i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at kreditkort, kreditfa-ciliteter eller andre revolverende kreditter vil være omfattet af den foreslå-ede antagelse 5. Der henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Det bemærkes i den forbindelse, at konsekvensen af, at en bestemt konto-kortordning eller en kredit tilknyttet et kreditkort er omfattet af den fore-slåede antagelse 5, bl.a. er, at det i forhold til beregningen af ÅOP skalantages, at kreditten er stillet til rådighed for en periode på et år – regnetfra datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden – i modsætning tilkassekreditter, hvis løbetid antages at være tre måneder, jf. antagelse 4.

2.4. Andre kreditaftaler end kassekreditter og tidsubegrænsede kre-

ditaftaler, jf. bilagets supplerende antagelse 6

Finansrådet

anfører, at der i Danmark ikke udbydes tidsbestemte kredit-ter, hvor der ikke også foreligger en tilbagebetalingsdato ved aftalens ind-gåelse. Antagelse 6 må derfor forventes at få en meget begrænset betyd-ning for kreditaftaler omfattet af kreditaftaleloven. Det bør i øvrigt nærme-re præciseres, hvad der efter antagelse 6, litra a, skal forstås ved ”kapital”,samt hvilken dato der henvises til, når der i antagelse 6, litra b, anføres”nævnte dato”.Justitsministeriet har noteret sig det oplyste om, at der på det danske kre-ditmarked ikke i dag udbydes tidsbestemte kreditter, hvor tilbagebeta-lingsdatoen ikke er fastsat ved aftalens indgåelse. Justitsministeriet skalhertil bemærke, at de supplerende antagelser i lovforslagets bilag 1 kunskal anvendes ved beregningen af ÅOP, jf. kreditaftalelovens § 16, stk. 7,når dette er nødvendigt. Kreditgiveren skal således kun anvende de sup-plerende antagelser, i det omfang det er nødvendigt i forhold til den enkel-te kreditaftale.For så vidt angår begrebet ”kapital” er dette nærmere afgrænset i Kom-missionens ovennævnte vejledning (s. 31, note 31). Det fremgår heraf, atbegrebet ”kapital” henviser til det beløb, hvorved kreditmuligheden udnyt-tes, til forskel fra renter og andre omkostninger ved kreditten. Justitsmini-steriet har præciseret dette i bemærkningerne til lovforslaget, jf. pkt.2.2.1.1.
6
Med hensyn til hvilken dato, der henvises til i antagelse 6, litra b, jf.”nævnte dato”, finder Justitsministeriet, at en sproglig fortolkning må føretil, at ”nævnte dato” henviser til datoen for første udnyttelse af kreditmu-ligheden.

Realkreditforeningen

anfører – med tilslutning fra

Realkreditrådet

– atfor så vidt angår lånetilbud beregnes ÅOP i dag på grundlag af den forud-sætning, at kunden får lånet udbetalt samme dag (dvs. første udnyttelses-mulighed), som lånetilbuddet er udstedt, og dermed på baggrund af aktuel-le kurser. ÅOP-beregningen er således baseret på faktiske oplysninger, derkan efterprøves. Realkreditforeningen finder derfor, at det i forhold til re-alkreditlån vil være mere hensigtsmæssigt at fortsætte beregningen somhidtil.Den forslåede antagelse 6 omfatter andre kreditaftaler end kassekreditterog tidsubegrænsede kreditaftaler (omfattet af henholdsvis antagelse 4 og5). Bestemmelsen regulerer dels tilfælde, hvor datoen for eller størrelsenpå en tilbagebetaling ikke kan fastlægges (litra a), dels tilfælde, hvor dato-en for aftalens indgåelse ikke er kendt (litra b).Hvis datoen for aftalens indgåelse ikke er kendt, følger det af den foreslå-ede antagelse 6, litra b, at datoen for den første trækning skal anses for atvære den dato, som resulterer i det korteste interval mellem den pågæl-dende dato (datoen for den første trækning) og datoen for den første beta-ling, som forbrugeren skal foretage.Af Kommissionens ovennævnte vejledning (s. 35) fremgår, at et eksempelpå en sådan aftale f.eks. vil være en kreditaftale, hvor betalinger skal fore-tages på bestemte datoer (f.eks. den første i hver måned), uanset hvornåraftalen indgås. Hvor datoen for første udnyttelse af kreditmuligheden ikkeer kendt, antages dette tidspunkt at være den dato, som giver det kortesteinterval mellem nævnte dato og datoen for den første betaling, der skal fo-retages af forbrugeren, hvilket medfører den højest mulige ÅOP. I det an-førte eksempel vil dette medføre, at datoen for den første udnyttelse af kre-ditmuligheden vil være én dag før datoen for den første betaling.I forhold til lånetilbud, hvor datoen for aftalens indgåelse endnu ikke erkendt, vil beregningen af ÅOP efter den foreslåede antagelse 6, litra b, ef-ter Justitsministeriets opfattelse indebære, at beregningen ikke som i dagvil kunne ske på grundlag af den forudsætning, at datoen for den førsteudnyttelsesmulighed er den dag, som lånetilbuddet er udstedt. Dette vil ik-7
ke være i overensstemmelse med ændringsdirektivet, hvis formål er at sik-re, at ÅOP bliver beregnet på en ensartet måde.Justitsministeriet finder endvidere ikke, at direktivet, der som ovenfornævnt er et totalharmoniseringsdirektiv, giver mulighed for at fastsætte enundtagelse som foreslået af Realkreditforeningen, hvorefter den supple-rende antagelse nr. 6, litra b, ikke skal finde anvendelse i forbindelse medrealkreditlån.Justitsministeriet skal dog i tilknytning hertil bemærke, at den foreslåedeantagelse 6, litra b, ikke synes at have noget praktisk anvendelsesområde iforbindelse med selve låneaftalens indgåelse, hvor datoen for aftalens ind-gåelse må antages at være kendt.

2.5. Forbrugerens misligholdelse og ejendomsforbeholds gyldighed

Forbrugerrådet

finder, at de foreslåede ændringer af kreditaftalelovens §29, stk. 2, nr. 1 og 2, om forbrugerens misligholdelse, og § 34, stk. 1, nr. 2,om et ejendomsforbeholds gyldighed vil give kreditgiver større adgang tilat gøre misligholdelsesbeføjelser gældende samt udvide kreditgivers ad-gang til at gøre ejendomsforbehold gældende. Forbrugerrådet kan ikkestøtte dette.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, blevder ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov om kreditaftaler oglov om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet)affattet en ny definition af ”samlet beløb, der skal betales af forbrugeren”,jf. kreditaftalelovens § 4, nr. 8. Efter den nye definition omfatter det sam-lede beløb, der skal betales af forbrugeren, summen af det samlede kredit-beløb og de samlede omkostninger i forbindelse med kreditaftalen. Af dentidligere gældende § 9, stk. 1, nr. 5, fremgik det imidlertid udtrykkeligt, atogså en udbetaling var omfattet af det samlede beløb, som skulle betales afforbrugeren.Som det videre fremgår af de nævnte bemærkninger, er der med den nyedefinition af ”samlet beløb, der skal betales af forbrugeren” ikke tiltænktnogen materielle ændringer af kreditaftalelovens § 29, stk. 2, nr. 1 eller 2,om forbrugerens misligholdelse eller § 34, stk. 1, nr. 2, om et ejendoms-forbeholds gyldighed. Formålet med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, er såle-des alene at præcisere, at en erlagt udbetaling fortsat skal indgå dels i op-gørelsen af det samlede beløb, der skal betales i forbindelse med vurderin-8
gen af kreditgivers adgang til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældendeefter lovens § 29, stk. 2, nr. 1 og 2, dels i opgørelsen af det samlede beløb,der skal betales ved vurderingen af et ejendomsforbeholds gyldighed efterkreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 2.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag indeholder ikke ændringer af indholdsmæssig ka-rakter i forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring.
9