Spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fort-

sat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) (L 129):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. marts 2013fra Nina Weiss Madsen, Frederikssund, jf. L 129 - bilag 4.”

Svar:

Den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, indeholder – med udgangs-punkt i en konkret sag – en række forslag til ændringer af den del af detfremsatte lovforslag (L 129), der vedrører ret til fortsat ophold for volds-ramte ægtefællesammenførte.Det foreslås for det første at lempe på kravet til dokumentation for volds-udøvelsen, herunder således at skadestuejournaler og udtalelser fra sags-behandlere mv. kan indgå i vurderingen af, om voldsudøvelsen skal ansesfor godtgjort.Justitsministeriet kan i den anledning henvise til pkt. 4.3 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at alle oplysninger i sagen,der kan belyse, om voldsudøvelsen har fundet sted, skal indgå i vurderin-gen af, om voldsudøvelsen skal anses for godtgjort. Således vil f.eks. ska-destuerapporter, lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samtalermed socialrådgivere mv. kunne indgå i vurderingen af, om der har fundetovergreb eller lignende sted. Der henvises herom i øvrigt til besvarelsen afspørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslaget.Nwm: Hvordan stiller Justitsministeriet sig i de tilfælde, hvor voldsudøve-ren har været tolk ved skadestuebesøg, henvendelser til Udlændingestyrel-sen, sagsbehandlere m.fl., samt i de tilfælde hvor voldsudøveren har truetden voldsramte på liv og førlighed til at tie over for udenforstående? Der-med fremgår det ikke af skadestuerapporter, at den voldsramte har pådra-get sig nakkeskader o.lign grundet vold men iflg. voldsudøveren på grundaf fald fra "armlæn fra sofa", "trappe", "cykel" etc. Er det ikke korrekt, atunder ex. Straffeloven, vil trusler på liv og førlighed blive betragtet som enformildende omstændighed for bevisstilleren, som forklarer, hvorfor vol-den ikke blev meldt eller nævnt under samlivet? Betyder Ministerens svar,at den voldsramte med det nye lovforslag efter samlivsophør kan anføre, athun blev truet på livet og tævet til at tie, hvis dette er tilfældet, således atutallige skadestuerapporter (uagtet at disse ikke anfører vold som årsag tilskaderne), krisecentererklæring, erklæring fra nabo, henvisning fra sags-behandler til krisecenter tilsammen er tilstrækkelige indicier til at volden3

må være foregået? Nugældende lov giver også hjemmel til at skadestue-rapporter m.v. kan indgå som en del af bevisførelsen for vold, i praksis til-lægges disse ingen vægt, når voldsudøveren har brudt samlivet og denvoldsramte har været truet til at tie om volden.Det foreslås i henvendelsen for det andet, at det skal sikres, at ofrene er in-formeret om loven, og at der anvendes uvildig tolk ved skadestuebesøgmv.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det fremsatte lovforslag har væretsendt i høring hos en lang række myndigheder og organisationer, herunderkvindekrisecentre og offerrådgivninger, der således alle er bekendt medlovforslaget og dets nærmere indhold. En ægtefællesammenført udlæn-ding, der udsættes for vold mv., vil endvidere ved henvendelse til Udlæn-dingestyrelsen blive vejledt om den pågældendes rettigheder.Nwm: Sikrer man sig her individuelle, personlige samtaler med tolk udentilstedeværelse af voldsudøveren, således at den voldsramte forstår, at hunbliver beskyttet under dansk lov også i tilfælde, hvor hun vælger at bringesamlivet til ophør? Hvordan kan Udlændingestyrelsen blive informeret omvoldsudøvelsen, hvis den ægtefællesammenførte ikke tør sige noget omdenne og voldsudøveren eller dennes familie er til stede ved henvendelser-ne? Hvordan stiller Ministeren sig til et uvildigt mentorsystem, som skalhilse nydanskeren velkommen og informere denne om rettigheder og plig-ter?For så vidt angår spørgsmålet om tolkebistand kan Justitsministeriet henvi-se til pkt. 2.4.4 i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforsla-get.Nwm: Heraf fremgår det, at lægen skal vurdere, om tolkebistand er nød-vendig for gennemførelsen af den rette behandling. Der er ikke taget stil-ling til om, hvordan man kan sikre den voldsramtes mulighed for at ytresig om skadens årsag uden voldsudøveren eller dennes families tilstedevæ-relse.Ad kommenteret høringssvar pkt. 2.4.4: Justitsministeriet kan oplyse, atudlændingemyndighederne og politiet om fornødent stiller tolkebistand tilrådighed ved samtaler med voldsramte udlændinge. I forbindelse med så-danne samtaler vil den ægtefælle, der efter det oplyste har udøvet volden,ikke være til stede.Nwm: Her forudsættes det, at den voldsramte har ytret sig om volden alle-rede, inden hun er blevet informeret om sine rettigheder i den forbindelse?I henvendelsen foreslås det for det tredje, at der i forbindelse med vurde-ringen af udlændingens evne og vilje til at integrere sig skal tages hensyn4

til ophold på krisecentre mv., idet der peges på, at et sådant ophold vanske-liggør gennemførelse af f.eks. en uddannelse eller arbejde.Som det fremgår under pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,bør det fremover ikke tillægges betydning, at udlændingen kun har opholdtsig her i landet i kortere tid. Ved afvejningen efter udlændingelovens § 19,stk. 7, og § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6, bør derimod udlændingens vilje ogevne til at integrere sig i det danske samfund indgå med betydelig vægt.Den fornødne tilknytning vil f.eks. kunne bestå i, at den pågældende harfået arbejde eller er under uddannelse her i landet.Er udlændingen ikke i arbejde eller under uddannelse, må det bero på ensamlet vurdering af sagens faktiske forhold, om den pågældende kan beva-re sin opholdstilladelse, herunder en vurdering af udlændingens tilknytningtil det danske samfund i øvrigt.Nwm: Hvilke andre forhold vil kunne indgå med betydelig vægt i tilknyt-ningskravet?Det skal i øvrigt indgå i vurderingen af udlændingens tilknytning til detdanske samfund, om udlændingens eventuelt manglende integration harværet vanskeliggjort af ægtefællens eller samleverens forbud herimod, in-despærring i hjemmet eller lignende, jf. pkt. 4.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Nwm: Hvordan vil den voldsramte kunne løfte bevisbyrden, når volden of-te sker indenfor hjemmets fire vægge? Er trusler og højrøstet opførsel påarbejdsplads og på sprogskoler tilstrækkeligt bevis for vanskeliggørelse afmulighed for integration?Endelig foreslås det i henvendelsen for det fjerde, at det skal sikres, atvoldsudøveren fremadrettet afskæres fra at opnå familiesammenføringmed en ny ægtefælle.Justitsministeriet kan oplyse, at der efter udlændingelovens § 9, stk. 10,som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilladelse på baggrund af ægte-skab eller fast samlivsforhold, hvis den herboende person inden for en pe-riode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold be-gået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt en betingeteller ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens bestemmelserom bl.a. vold (§§ 244-246), ulovlig tvang (§ 260) eller trusler (§ 266).Nwm: I det konkrete tilfælde havde voldsudøveren og dennes familie ud-øvet vold mod tidligere ægtefællesammenført kvinde. Denne kvinde"holdt", efter sigende, "ud" i syv år, så hun kunne få en opholdstilladelsepå tilknytningskravet. Om voldsudøveren blev dømt for dette voldsforhold,5

vides ej. Det er vores bønlige nødråb, at Justitsministeriet vil følge lovfors-lagets bogstav og fleksibilitet i forhold til bevisførelsen, men også vil lem-pe kravet om samlivsbrud fra den voldsramtes side (se nedenfor), såledesat de voldsramte ikke skal leve i flere års voldshelvede, fordi de er angstefor at blive udvist til en værre skæbne i deres hjemland. Når det handlerom æreskrænkelser er det vores erfaring, at voldsramte kvinder uansethvem der måtte have foretaget samlivsbruddet ofte er i direkte livsfare ideres hjemland, uagtet at de kommer fra et fredeligt land såsom Tyrkiet.Nyt spørgsmål:Vil Ministeren venligst begrunde, hvordan det kan være, at han ikke efternorsk lov vil ændre lovforslaget, således at: "derstilles ikke krav omårsagssammenhæng mellem mishandlingen og samlivsbruddet, ligesom det eruden betydning, hvem af parterne der har taget initiativ til samlivsbruddet." (L129)Nwm: Vi foreslår jf. flere høringssvar, at dette skal justeres efter norsklov, hvor det ingen betydning tillægges, hvem af ægtefællerne der harforanstaltet samlivsophøret. Det er at give voldsudøveren megenmagt, fordi han reelt kan true ægtefællen til at tie, for hvis han ophæ-ver ægteskabet, bliver hun jo udvist. Det har vist sig uhyre vanskeligt– ja umuligt at påvise vold efter samlivsophør over for Justitsministeri-et, når voldsudøveren har bedt om skilsmisse1.