Det lovforslag, vi behandler i dag, er jo bl.a.
en konsekvens af den finanslovsaftale, som regeringen og Enhedslisten har indgået.
Vi lavede i den forbindelse en aftale, der har til formål at sikre bedre forhold for handlede personer.
Aftalen betyder bl.a., at de handlede personers refleksionsperiode, dvs.
den periode, hvor de kan være her i landet, før de skal udsendes, udvides fra 100 dage til 120 dage, og at reintegrationsperioden, dvs.
den periode, hvor Danmark hjælper de handlede personer med at etablere et liv i hjemlandet, udvides fra 3 måneder til 6 måneder.
Derudover styrkes Center mod Menneskehandel med det formål at øge deres mulighed for at hjælpe de handlede kvinder i den periode, hvor de er frihedsberøvede her i Danmark.
Det betyder konkret, at den handlede skal tilbydes en længere samtale end i dag og daglige besøg.
Formålet med den ordning er jo altså at skabe den nødvendige tillid mellem Center mod Menneskehandel og de handlede personer.
I den forbindelse har vi også aftalt med regeringen, at Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er tale om en handlet person eller ej, som altovervejende hovedregel skal træffes inden 3 dage, og at styrelsens statistiksystem ændres, sådan at det rent faktisk bliver muligt at følge med i, hvor længe ofre for menneskehandel sidder frihedsberøvet.
Vi har i øvrigt også aftalt en kampagne mod menneskehandel i 2013-14 med særlig fokus på efterspørgslen.
Der er ikke nogen tvivl om, at de tiltag, som jeg har nævnt her, vil forbedre vilkårene for handlede personer her i Danmark.
Der er samtidig heller ikke nogen tvivl om, at stod det til Enhedslisten, skulle der gøres meget mere.
Altså, i det sekund, man overhovedet får mistanke om, at en mand eller kvinde er handlet, skal de efter vores opfattelse ud af fængslet, for det er en katastrofe, at der sidder personer, der har været udsat for menneskehandel, i danske fængsler.
Vi mener også, at refleksionsperioden burde være betydelig længere end de 120 dage, og vi mener også, at handlede personer skal tilbydes ophold, uanset om de vidner mod deres bagmænd eller ej.
Og både Kvinderådet, KVINFO, Reden, Røde Kors og socialrådgiverne påpeger i øvrigt lige præcis det her behov for en længere refleksionsperiode.
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at spørge ministeren, hvorfor man ikke har valgt at følge Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at skrive ind i loven, at der skal gives opholdstilladelse til et offer for menneskehandel, hvis myndighederne finder det nødvendigt, at den pågældende bliver i landet på grund af vedkommendes personlige forhold.
Og det undrer mig også, at man ikke vælger at følge Institut for Menneskerettigheders anbefaling om, at forholdet til Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel bør beskrives i lovforslaget.
Det kan være, at ministeren kan svare på det, når ministeren kommer på talerstolen.
Men der er som sagt ikke nogen tvivl om, at de her forslag er en klar forbedring af de handlede personers situation.
Lovforslagets anden del handler jo altså om at give voldsramte kvinder – det kan også være mænd, men det er nu hovedsagelig kvinder – bedre mulighed for at få opholdstilladelse, og det har Enhedslisten kæmpet for i årevis.
Som lovgivningen er skruet sammen i dag, risikerer man jo altså at fastholde kvinder i voldelige ægteskaber i årevis, og at VKO aldrig tog sig sammen til at gøre noget ved det her problem, er for mig uforståeligt.
Med andre ord er intentionen i det her forslag god og nødvendig, men – for der er et men – vi er vældig bekymrede for den del af forslaget, der går ud på, at kvinderne skal have udvist vilje og evne til integration, for sådan som en lang række af høringsparterne også peger på – og det er bl.a.
Danner, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Rådet for Etniske Minoriteter – er kvinder, der udsættes for vold, ofte voldsomt isolerede.
Altså, overskuddet til at lære dansk og finde et arbejde er ikke nødvendigvis særlig stort, hvis man dagligt skal bekymre sig om, om man nu får bank, eller for den sags skyld om ens børn får bank.
Jeg er med på, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at det skal indgå i vurderingen, hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller samleverens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lignende.
Men lige nu kan vi jo kun gætte på, hvad det forbehold kommer til at betyde i praksis.
Så derfor vil Enhedslisten også stille spørgsmål til ministeren om, hvordan det her forbehold skal fortolkes.
Vi skal huske på, at den isolation, der ofte følger med vold, jo ikke kun opstår, ved at den voldelige ægtefælle spærrer sin partner inde.
Det kan også være forbundet med skam at gå uden for sin dør, hvis man er banket gul og blå, ligesom det simpelt hen kan være umuligt at finde ressourcer til at beskæftige sig med andet end at overleve.
Vi er med andre ord bekymrede for den her idé om, at kvinderne skal have udvist vilje og evne til integration.
Vi er bekymrede for, om man laver en lov, som på papiret ser god ud, men som i praksis ikke kommer til at betyde den store forskel.
Så det vil vi spørge ind til, og jeg håber, at vi bliver beroliget i behandlingen.
Som sagt er der ikke nogen tvivl om, at forslaget bringer os i den rigtige retning.