Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere. (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 30.01.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Karsten Lauritzen, der taler for Venstre.

Tak. Lovforslaget, som er fremsat af justitsministeren, har overordnet til formål at forbedre håndteringen af internationale forbrydelser samt håndteringen af den efterfølgende strafudmåling. Lovforslaget vil generelt – måske ikke i et så stort omfang, men i et vist omfang – forbedre Danmarks muligheder for at deltage aktivt i internationalt samarbejde, der vil have til formål at bekæmpe hvidvaskning og terrorfinansiering.

Indholdsmæssigt omhandler lovforslaget først og fremmest en ændring af retsplejeloven, herunder en ændring af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. Det er nogle af de ændringer, der er nødvendige for, at Danmark kan implementere Europarådets hvidvask- og terrorfinansieringskonvention. Måden, man vil gennemføre disse ændringer af retsplejeloven på, er ved at indføre regler om tavshedspålæg og hjemmel til at fuldbyrde udenlandske konfiskationsafgørelser, som er omfattet af konventionen.

Dernæst omhandler dette lovforslag en gennemførelse af ændringer i udleveringsloven. Det er nødvendigt for, at Danmark kan være i stand til at bekræfte den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering. Folketinget finder hjemmel til bekræftelse af de to tillægsprotokoller i grundlovens § 19 om at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

Hvis der er nogen, der skulle sidde derude og tænke: O.k. hvad så med tillægsprotokol 1 og 2? kan jeg sige, at dem behandlede vi i Folketinget for nogle år siden. Jeg tror, det var tilbage i 2004. Men det er faktisk ganske svært, også for en parlamentariker, at følge hele forløbet. Selv om det jo nok er noget, der er bredt flertal for i Folketinget, kunne det jo godt være, at man måske skulle prøve at gøre det lidt lettere tilgængeligt, når man implementerer konventioner over en 10-15-årig periode, for at få det samlede overblik, så man ikke mister det som parlamentariker. Men det føler vi nu i Venstre ikke helt vi har mistet.

Jeg skal også sige, at vi betragter lovforslaget her som et lille skridt i den rigtige retning for det europæiske mellemstatslige politisamarbejde, hvilket jo kommer til at gavne os alle – forhåbentlig undtagen dem, der begår forbrydelser. Hensigten er også klar: at slå hårdere ned på international kriminalitet og sikre en mere effektiv og ubureaukratisk håndtering af enten sigtede, tiltalte eller dømte personer i internationalt regi.

Vi er da også glade for, at man i lovforslaget skriver, at formålet er en mere ensartet proces og en mere ubureaukratisk proces medlemsstaterne imellem. Det er jo altid dejligt, når der er fokus på det, selv om man måske, når man læser lovforslaget, kan være lidt i tvivl om, hvor langt et skridt i den rigtige retning det er.

Så med de ord skal jeg sige, at vi i Venstre bakker op omkring lovforslaget og støtter det, når det kommer til afstemning i Folketingssalen, og at vi generelt er tilhængere af et stærkt europæisk samarbejde i forhold til bekæmpelse af international kriminalitet, og det lægger det her lovforslag jo som sagt op til at give yderligere ubureaukratiske redskaber at forfølge. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Og vi går til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak, hr. formand. Ja, også Socialdemokraterne kan selvsagt støtte det her forslag. Det er allerede fremgået af den forrige ordførers indlæg, at det handler om, at Danmark får ratificeret hvidvask- og terrorfinansieringskonventionen fra Europarådet samt den tredje og fjerde protokol til udleveringsloven. Helt grundlæggende har vi det simpelt hen sådan, at de her konventioner skal gennemføres i dansk lovgivning. Det vil gavne ikke alene samarbejdet landene imellem, men også det, der er formålet med konventionerne, nemlig effektiv og gnidningsfri udlevering samt bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme m.v. Og det støtter vi jo.

Hvad betyder det her så lidt mere konkret? Hr. Karsten Lauritzen var allerede inde på noget af det. Det gælder eksempelvis det her med, at man kan pålægge tavshedspligt, hvis der foretages en ransagning hos en, der ikke er mistænkt, men det kan nogle gange faktisk også være nødvendigt, forud for at man laver en ransagning hos en, der er mistænkt. Der er det så vurderingen, at der her er behov for at få præciseret noget i dansk lovgivning og altså præcis at sørge for at have hjemmel til det.

Tilsvarende, når det gælder udlevering af lovovertrædere fra ikke-EU-lande, forenkles procedurerne. Det giver en større grad af effektivitet og noget mindre bureaukrati, når det bliver i overensstemmelse med udlændingekonventionerne. Og på den baggrund kan også vi støtte lovforslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og vi går straks til Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Nu har de to forrige ordførere jo pænt forklaret, hvad det hele drejer sig om, og så håber jeg også, at vi alle sammen har forstået det. Jeg synes i hvert fald, at det var sådan en dejlig kompliceret tekst at læse. Det er jo altid rart, nu når man er lægmand, at læse det her juristsprog. Men i bund og grund er det, synes jeg, forholdsvis simpelt, nemlig at man har en fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om konfiskation, og at man kan pålægge tavshedspligt, når man undersøger nogle, man regner med er kriminelle, sådan at de ikke finder ud af det, og at man laver en forenklet procedure i udleveringsloven. Og så giver vi selvfølgelig lov til, at man samtykker i forhold til ratificeringen. Det støtter vi fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Det er forbilledligt, at man hører, hvad andre siger, og undlader gentagelser. Jeg takker.

Så er det Det Radikale Venstres ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Jeg skal forsøge at være lige så hurtig – og tak for ordet, formand.

L 127 er et meget teknisk lovforslag, som det er blevet forklaret af de forrige ordførere. Ikke desto mindre er tekniske lovforslag også vigtige, f.eks. når vi ønsker at samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse på tværs af grænserne. Dette lovforslag handler først og fremmest om at implementere Europarådets konvention om hvidvask og terrorfinansiering, f.eks. således, at der nu bliver givet hjemmel til at fuldbyrde udenlandske konfiskationsafgørelser, som er omfattet af konventionen. Derudover tiltræder vi nu yderligere to tillægsprotokoller til den europæiske konvention om udlevering. Det er samlet set gode tiltag, som vi fra radikal side kan støtte.

Tak til den radikale ordfører. Og så går vi til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som taler for SF.

Det herlige ved at være nummer fem i rækkefølgen er, at andre har redegjort for, hvad lovforslaget handler om, så det vil jeg ikke bruge tid på. Jeg vil bare kort sige, at kriminalitet i dag ofte har en grænseoverskridende karakter, og derfor er det bare vigtigt, at vi har en fælles kriminalpolitik så vidt muligt i så mange lande som overhovedet muligt, fordi det simpelt hen er en nødvendighed og en forudsætning for, at vi har en effektiv bekæmpelse af kriminalitet. Og det skal selvfølgelig altid ske under iagttagelse af den nødvendige retssikkerhed.

En af de ting, som vi bare ved kan gøre livet surt for kriminelle, er jo, hvis det er svært at beholde den indtjening, man har fra de kriminelle aktiviteter. Så bliver det ligesom ikke så attraktivt. Og vi synes, det er positivt, at det her lovforslag understøtter lige præcis det.

Samtidig ligger der i lovforslaget en retssikkerhedsmæssig forbedring for mennesker, som udleveres til retsforfølgelse i andre lande. Højesteret har nemlig afsagt en kendelse, som fastslår, at man ikke kan udleveres, når man allerede er dømt eller frifundet for den samme strafbare handling, og det er selvfølgelig fint. Jeg noterer mig også, at der ikke i nogen høringssvar er særlige bemærkninger til det her lovforslag, og jeg tror, at vi samlet set kan sige, at det er et godt redskab til at slå ned på international og grænseoverskridende kriminalitet med. Så det kan vi støtte fra SF's side.

Tak til SF's ordfører. Så er vi nået frem til den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Det ligger som en helt naturlig del af De Konservatives dna at bekæmpe kriminalitet, herunder den grænseoverskridende kriminalitet, og med forslaget her bliver det endnu sværere at lave denne type kriminalitet. Det er vi naturligvis tilhængere af fra konservativ side, så vi støtter forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så tager vi Liberal Alliances ordfører, som kom ind i salen, netop som jeg gav ordet til den konservative ordfører. Værsgo.

Jeg skal på vegne af hr. Simon Emil Ammitzbøll, som desværre ikke kan være til stede i salen i dag, holde den her tale.

Det forslag, vi behandler i dag, gennemfører en række ændringer i retsplejeloven og i lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., og det sætter derfor Danmark i stand til at ratificere Europarådets hvidvask- og terrorfinansieringskonvention fra 2005, idet der bl.a. indføres hjemmel til at fuldbyrde udenlandske konfiskationsafgørelser. Formålet med lovforslaget er derudover som bekendt at gennemføre de ændringer i udleveringsloven, der er nødvendige for at Danmark kan ratificere den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering. Således indføres der f.eks. en forenklet procedure for udlevering af kriminelle til lande uden for EU og Norden.

I øvrigt er det værd at hæfte sig ved, at forslaget indeholder en justering af udleveringslovens regler om forbud mod dobbelt strafforfølgning. Der kan således ikke ske udlevering, når den, der søges udleveret, allerede er dømt eller frifundet for den samme strafbare handling.

Endelig indeholder forslaget en præcisering af udleveringslovens bestemmelser om tilladelse til gennemtransport, idet der tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til at anvende en række strafprocessuelle tvangsindgreb i forbindelse hermed.

Liberal Alliance kan naturligvis støtte forslaget, som det foreligger.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke ordførerne for den overvældende positive modtagelse af lovforslaget. Der er ingen grund til at gå i detaljer med forslaget her fra talerstolen i dag – der er fyldigt redegjort for det af de foregående ordførere. Men jeg vil bare sige, at der altså som sagt ikke her er tale om nogen større revision af reglerne i retsplejeloven, i lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. eller i udleveringsloven. Formålet er jo derimod at sikre, at Danmark også fremover, som flere også har været inde på, bidrager til internationalt samarbejde om retshåndhævelse, hvilket selvfølgelig er en vigtig pointe, og dernæst, som flere også har sagt, bekæmpelse af kriminalitet.

Det er lige nøjagtig pointen, at det kan vi være med til at sikre ved at gennemføre og ratificere Europarådets hvidvask- og terrorfinansieringskonvention og de to tillægsprotokoller til udleveringskonventionen, som også har været omtalt.

Så en markering og et signal om, at Danmark er blandt de lande, man kan regne med i det internationale strafferetlige samarbejde, er hermed sendt, og jeg er glad for den brede opbakning, der har været til lovforslaget. Tak.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.