Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
L 126 Bilag 9
Offentligt
I NS PIR AT I ON SP U N KT ER
[DET TALTE ORD GÆLDER]
Talepunkter til lukket samråd i Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget
den 13. marts 2013 til besvarelse af spørgsmål A (alm. del) stillet den
27. februar 2013 af Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren redegøre for mulighederne for at udvide særbestemmelsen irevisorlovens § 17, således at bestemmelsen fremover vil omfatte statsau-toriserede revisorer? Der henvises til L 126 – om revisors uddannelse ogcertificering af revisorer i finansielle virksomheder - hvor der ifølge lov-forslaget fremover kun vil blive uddannet én type revisor på niveau medstatsautoriserede revisorer.IndledningTak for invitationen til dette samråd.
Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker rege-ringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efterud-dannelse.
Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det betyder, atrevisor skal råbe vagt i gevær, hvis der er problemer i virk-somheden.
Det kræver, at revisors kvalifikationer er i top. De skal have ethøjt uddannelsesniveau, holde sig fagligt ajour, og så skal dehave tilstrækkelig praktisk erfaring.
På den baggrund foreslår vi blandt andet, at der fremover kunuddannes én type revisor, som skal være på et højt niveau sva-
2/7
rende til statsautoriseret revisor. Det betyder, at der efter 2019ikke længere vil blive uddannet registrerede revisorer.
Revisorloven indeholder i dag en særbestemmelse for registre-rede revisorer, der er ansat i de landøkonomiske foreningersrådgivningskontorer. De får med særbestemmelsen mulighedfor at udføre revision gennem rådgivningskontoret.
Udvalget har bedt mig om at redegøre for mulighederne for atudvide særbestemmelsen, så den også omfatter statsautorisere-de revisorer.
I min besvarelse vil jeg for det første komme ind på sær-bestemmelsens forhold til EU-retten.
For det andet vil jeg berøre hvilke konsekvenser, lovforslagethar for den rådgivning og revision, som de landøkonomiskerådgivningskontorer udfører i dag.
EU-retten og muligheden for at udvide særbestemmelsenSærbestemmelsen blev indført i revisorloven i 1994. Baggrun-den var et ønske om inden for revisorlovgivningens rammer atskabe et retligt grundlag for den revision, som registrerede re-visorer ansat i de landøkonomiske rådgivningskontorer udøve-de.
Siden da har EU skærpet kravene til revisors uafhængighed afflere omgange. I 2006 vedtog EU et nyt 8. direktiv om lovplig-
3/7
tig revision i EU, som kræver, at revisionsvirksomheder skalejes og ledes af godkendte revisorer.
Det er etufravigeligtkrav i direktivet, at en virksomhedkunkan godkendes som revisionsvirksomhed, hvis den lever op tilto krav.
For det første skal flertallet af stemmerettighederne i virksom-heden indehaves af godkendte revisionsvirksomheder ellergodkendte revisorer.
For det andet skal hovedparten af medlemmerne af virksomhe-dens bestyrelse eller direktion være godkendte revisionsvirk-somheder eller godkendte revisorer.
Fra dansk side støttede den daværende regering og et bredtflertal i Folketinget disse skærpelser i 8. regnskabsdirektiv. Detgjorde vi, fordi vi fandt det nødvendigt at styrke uafhængighe-den af revisionen.
Revisorkommissionen og Erhvervsstyrelsen har meget klartvurderet, at de landøkonomiske foreningerikkelever op til EU-rettens krav til ejerskab og ledelse i en revisionsvirksomhed.
Tidspunktet er derfor kommet, hvor dansk lovgivning skalbringes i overensstemmelse med EU-retten.
Særbestemmelsen er i stid med EU-retten af følgende grunde:
4/7
For det første fordi stemmerettighederne i de landøkonomiskeforeninger indehaves af medlemmerne, som er landmænd ellerlandbrug.
For det andet fordi bestyrelsesmedlemmerne vælges blandt delandøkonomiske foreningers medlemmer.
De grundlæggende ejer- og ledelsesforhold i de landøkonomi-ske foreninger er således i strid med EU-retten.
Kravene til ejerskab og ledelse er en organisatorisk beskyttel-se, der skal sikre, at revisor ikke påvirkes af andre interesserend at udføre revision af høj kvalitet.
Det betyder, at uanset hvordan man ellers opgør det faktiskeafhængighedsforhold mellem revisor og den landmandsvirk-somhed, der revideres, så er der ikke tvivl om, at særbestem-melsen er i strid med EU-retten. Det skyldes, at særbestemmel-sen tillader, at revision udføres af landøkonomiske foreninger,derikkelever op til EU’s krav til en revisionsvirksomhed.
På spørgsmålet om det er muligt at udvide særbestemmelsen tilogsåat omfatte statsautoriserede revisorer, må jeg derfor kon-statere, at detikkeer muligt inden for EU-rettens rammer.
Udfasning af særbestemmelsen
5/7
Med lovforslaget har jeg lagt vægt på, at dansk lovgivningbringes i overensstemmelse med EU-retten på en så nænsommåde som muligt.
Derfor har regeringen valgt, at særbestemmelsen ikke afskaf-fes, men derimod bibeholdes uændret i lovforslaget.
Idet der ikke uddannes registrerede revisorer efter 2019, vil detfå den konsekvens, at særbestemmelsen udfases over en længe-re periode. Formålet er at give de landøkonomiske foreningersrådgivningskontorer og deres kunder en tilpas lang periode,hvor de kan indstille sig på de ændrede forhold.
Lovforslagets konsekvenser for rådgivning og revision i delandøkonomiske foreningers rådgivningskontorerLandbrug & Fødevarer har udtrykt bekymring for de landøko-nomiske foreningers rådgivningskontorer. Derfor vil jeg kortgive mit syn på landbrugets helhedsrådgivning fremover.
[Rådgivning]Selve rådgivningen - som udføres af de landøkonomiske råd-givningskontorer – berøres som udgangspunktikkeaf lovfors-laget.
Rådgivningskontorerne kan derfor fortsætte deres helhedsori-enterede rådgivningssystem i forhold til landbrugserhvervet.
6/7
Konkret kan rådgivningskontorerne fortsat levere faglige ana-lyser, nøgletal og sammenligningstal. Derudover kan de fortsathjælpe med at udarbejde budgetter og regnskaber for deresmedlemsvirksomheder.
Landbrugsvirksomhederne kan også fortsat anvende det regn-skabssystem, som landbrugets rådgivningstjeneste har udvik-let, og dermed drage nytte af det grundlag, som systemet giverfor at overvåge og forbedre deres produktivitet.
[Revision]På sigt betyder lovforslaget imidlertid, at revisionikkekan ud-føres gennem rådgivningskontorerne.
I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at revision har et an-det formål end rådgivning. Revisor fungerer her som offentlig-hedens tillidsrepræsentant – og ikke som rådgiver for landbru-get.
Når revisor udfører ekstern revision og afgiver erklæringermed sikkerhed, er formålet alene at vurdere, hvorvidt regnska-bet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne.
Da vi ikke ændrer særbestemmelsens ordlyd, har lovforslagetingenkonsekvenser har for de registrerede revisorer, deri dager ansat i de landøkonomiske rådgivningskontorer. De vil kun-ne fortsætte med at udføre revision og andre erklæringer forlandbrugsvirksomhederne.
7/7
Det samme gælder for registrerede revisorer, som på et seneretidspunkt bliver ansat i rådgivningskontorerne. Med lovforsla-get vil der frem til 2019 fortsat blive uddannet registrerede re-visorer – og de registrerede revisorer kan virke med uændrederettigheder og forpligtelser.
Forslaget berører altså ikke registrerede revisorer og deres nu-værende erhvervsmuligheder i forbindelse med ansættelse i delandøkonomiske foreningers rådgivningskontorer.
Generelt er den danske revisoruddannelse på et højt niveau iinternational sammenhæng, og med lovforslaget styrkes krave-ne yderligere. Derfor mener jeg heller ikke, der er grund til be-kymring for, om landbrugsvirksomheder fremover vil kunnefinde kvalificerede revisorer.
Jeg vil dog følge overgangen løbende og vurdere, om der erbehov for at stille særskilte krav om efteruddannelse i revisionaf landbrugsvirksomheder.
Tak for ordet.
