Når jeg tager ordet her til andenbehandlingen, er det for at sige, at vi i Venstre er meget ærgerlige over, at ministeren har været så modvillig i forhold til ikke at ville samarbejde om at prøve at lave lovforslaget på en anden måde, så det ikke rammer de landøkonomiske foreninger.
De landøkonomiske foreninger sørger nemlig for, at mere end 30.000 landmænd modtager en faglig og højt specialiseret revision til gavn for deres bedrifter, til gavn for beskæftigelsen og til gavn for dansk eksport.
I Venstre ærgrer vi os derfor meget over, at lovforslaget afvikler særbestemmelsen i revisorlovens § 17.
For det første vil landmændene miste muligheden for at modtage en effektiv og helhedsorienteret rådgivning; for det andet vil det være vanskeligt for landmændene at finde andre revisorkontorer, som besidder et tilsvarende kendskab til landbruget; og for det tredje kan man frygte, at den store mængde viden og fakta og data, som udvikles i økonomirådgivningen, vil gå tabt.
I Venstre mener vi, at det ville kunne lade sig gøre at lave en ændring.
Det vil nu komme til at give sig udslag i en markant forringelse af den tværfaglige, helhedsorienterede rådgivning i landbrugsområdet, og det går jo imod intentionen med selve lovforslaget.
Hele formålet er jo netop, at vi styrker kvaliteten i revisionen i Danmark, og det gør vi selvfølgelig også, ved at vi forbedrer revisoruddannelsen.
Men vi gør det ikke, ved at vi udfordrer de rådgivningscentre, som besidder et indgående kendskab til netop det område, de reviderer.
Derfor beklager vi, at Erhvervs- og Vækstministeriet ikke har rettet henvendelse til Europa-Kommissionen om mulighed for at opretholde særbestemmelsen i revisorlovens § 17.
Når begrundelsen for at afvikle særbestemmelsen findes i EU, er det vel nærliggende, at man kontakter dem som det første.
De landbrugsøkonomiske foreninger leverer nemlig et rigtig godt arbejde.
Kvalitetskontrollen har ikke påvist væsentlige mangler i rådgivningstjenesten, og den danske særordning har inspireret landbrugsområder i mange lande omkring os.
I Venstre erkender vi, at det ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet ikke er muligt at udvide særbestemmelsen til at omfatte statsautoriserede revisorer inden for EU-rettens rammer.
Når det er blevet sagt, vil jeg altså gerne slå fast, at Venstre bakker op om det grundlæggende i formålet med lovforslaget.
En række begivenheder i den finansielle sektor, senest med krakket hos Tønder Bank, har jo vist, at vi har behov for at styrke revisoruddannelsen.
Det er helt afgørende, at vi styrker befolkningens tillid til den finansielle sektor, og her er lovforslaget et vigtigt skridt i den rigtige retning.
På den baggrund ender det altså med, at Venstre støtter det samlede lovforslag, men vi havde gerne set, at ministeren havde gjort en større indsats for at værne om de landøkonomiske foreninger.