Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed. (Revisors uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 30.01.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen som Venstres ordfører.

Tak for det. En revisors kvalifikationer skal være i top. Det har en række begivenheder i den finansielle sektor vist os her i løbet af de seneste år. Lad os bare allersenest tage krakket i Tønder Bank, hvor revisorerne med revisionspåtegnelsen ikke evnede at få nogen til at råbe vagt i gevær. Tværtimod havde Tønder Bank rene revisionspåtegnelser, banken fremstod som sund og solid, og man sagde god for bankens regnskaber, selv om banken manglede værdier for flere hundrede millioner kroner.

Så på den baggrund er Venstre positiv over for, at vi nu tager et initiativ til at styrke kravene til revisorernes uddannelse og efteruddannelse. Vi må jo sige, at finanskrisen, som udbrød i 2008, har haft en betydning for, hvordan revisionen arbejder, og at der er et meget stigende behov. Det ønsker vi at se nærmere på. Vi siger også, at vi skal styrke revisorernes kompetencer. Vi skal forebygge fejlagtige revisionspåtegnelser, og vi skal forbedre befolkningens tillid til den finansielle sektor. Det er den opgave, som lovforslaget her påtager sig, og der er mål og ambitioner, som Venstre fuldt ud støtter.

Så trækker jeg alligevel på det, for vi har brug for nogle uddybninger. Helt konkret ser vi, at lovforslaget går på tre ben. For det første skal revisionsuddannelsen moderniseres, så der fremover kun uddannes én type revisorer. For det andet giver lovforslaget hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen fastsætter yderligere krav til efteruddannelsen af vores revisorer og særlig dem, som arbejder med virksomheder af offentlig interesse. For det tredje får Finanstilsynet mulighed for at udstede certifikater og fratage revisorer deres certificeringer.

Vi har to bekymringer i Venstre. For det første angår det den enkelte revisors retssikkerhed. En fratagelse af en certificering er jo et ret alvorligt indgreb. Det betyder ikke, at vi aldrig skal foretage sådan nogle indgreb, men det betyder, at vi må sikre, at en sådan afgørelse bliver truffet af et uafhængigt organ. Der kommer så Venstres spørgsmål: Er vi sikre på, at Finanstilsynet reelt er en sådan uafhængig spiller? Finanstilsynet vil jo ofte være part i en sag, der danner grundlag for overvejelser om at fratage certificeringer. Det ønsker vi at få kigget nærmere på i vores udvalgsarbejde, og vi vil komme med nogle spørgsmål, vi ønsker at få præciseret. Vi er i tvivl om, hvorvidt Finanstilsynet er det rette organ.

For det andet udfordrer lovforslaget også bekendtgørelsen i revisorlovens § 17 for registrerede revisorer i landøkonomiske foreninger. Bestemmelsen gælder kun for registrerede revisorer og vil derfor afvikles, i takt med at der ikke uddannes flere. Det betyder jo helt konkret, at landmænd vil miste muligheden for at indhente en solid og helhedsorienteret rådgivning. Problemet er så, at landmændene vil have svært ved at finde en tilsvarende kompetent rådgivning, hvis de landøkonomiske foreninger ikke længere har mulighed for at levere revisionsrådgivning.

Så det står altså klart, at vi sådan set ønsker at støtte forslaget, men vi har virkelig nogle bekymringer, og vi forstår, at Landbrug & Fødevarer i et høringssvar selv har nævnt, at de ikke mener, at der er problemer i forhold til EU, men det mener ministeriet. Så det er også et spørgsmål, vi bliver nødt til at få uddybet.

Så hvis jeg skal runde af, vil jeg sige, at grundlæggende er vi positive, men vi vil afvente, hvilke svar vi får i vores udvalgsarbejde, og så må vi jo se, hvad det ender med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Det er blot et lille spørgsmål for at få uddybet denne diskussion om EU-retten. Jeg er lidt nysgerrig efter at vide, om Venstre deler det grundprincip, som ligger i det ottende revisionsdirektiv fra 2006, altså princippet om, at en revisionsvirksomhed alene skal ejes af revisorer og altså ikke skal ejes af eksempelvis de virksomheder – hverken direkte eller indirekte – som revisorerne selv skal revidere.

Ordføreren.

Jamen Venstre har egentlig aldrig haft problemer med den måde, det foregik på i vores landbrugscentre, der havde hjælp til revision af landmændenes virksomheder; så derfor har det slet ikke fremstået som et problem. Men til gengæld fremstår det nu som et problem, hvis vi laver en EU-overimplementering i Danmark. Det er vigtigt, at vi respekterer EU og er i gang med at afdække området, ja, men det er ikke i orden, at vi laver en lovgivning i dag, som er endnu værre, endnu strammere eller endnu mere umuligt at agere inden for, hvis ikke det er nødvendigt.

Hr. Benny Engelbrecht.

Hvis vi nu forestillede os den situation, at det var den finansielle sektor, altså at Finansrådet ejede et revisionsfirma, som reviderede banker, så går jeg ud fra, at Venstre også ville have sine betænkeligheder. Det er det ene spørgsmål, altså for at få udboret, om Venstre mener, at det er et principielt problem, at man ikke følger de her hensigtserklæringer, som ligger i EU's ottende direktiv for revision.

Det andet spørgsmål er måske i virkeligheden også sådan lidt mere principielt, altså vedrørende det her med, at der vel ikke er noget til hinder for, at de virksomheder, som i dag reviderer landbrug, bare kan fortsætte i en anden ejerskabsform end den, der er i dag, og man har i øvrigt meget lang tid til at implementere sådan en overgang.

Ordføreren.

Lad os se, hvad ministeren kommer med. Vores problemer har slet ikke været i den retning. Vi har slet ikke set eller oplevet landbrug gå konkurs, på grund af at deres part var købt og betalt af dem selv, hvis det er det, man er ude at så tvivl om. Nej, vi har ikke haft det som en udfordring, så vi vil gerne anholde, at vi faktisk synes, at vi skal passe på, at vi ikke overimplementerer, så vi fjerner den mulighed for en meget faglig rådgivning, som i dag gives på landbrugscentrene.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Der er god grund til, at vi skærper kravene til uddannelse af revisorer. Senest har sagen om revisionen af Tønder Bank vist, at der desværre kan sættes spørgsmålstegn ved revisorers arbejde på det finansielle område. Onlinemediet FinansWatch har gennemgået det revisionsfirma, der konkret reviderede Tønder Bank. Man har i dette tilfælde fundet, at halvdelen af revisorerne i den pågældende virksomhed tidligere havde medvirket i revisionen af senere krakkede banker – i de fleste tilfælde, som jeg kan forstå det, uden at man havde lavet regnskabsanmærkninger.

Selve Tønder Bank-sagen kører hos myndighederne. Vi skal selvfølgelig ikke dømme nogen på forhånd – og slet ikke her – men derfor er det bestemt også godt, at Revisionskommissionen har afleveret et så gennemarbejdet forslag som det, der ligger til grund for det lovforslag, som vi her behandler. Lovforslaget har overordnet set tre elementer, som jeg lige kort vil gennemgå.

Det første element i lovforslaget er en skærpelse af kravene til efteruddannelse af revisorer, der reviderer finansielle virksomheder og andre virksomheder af offentlig interesse. Helt konkret stiller vi krav om, at en ekstra efteruddannelse skal finde sted, en efteruddannelse, som udgør mindst 60 timer i emner rettet mod finansiel revision. Det er almindelig praksis inden for revisionsområdet, at man opgør efteruddannelseskrav i timer.

Lovforslagets andet element er indførelsen af en certificeringsordning. Den skal sikre, at en revisor, der arbejder med det finansielle område, med finansielle virksomheder, også har tilstrækkelig praktisk erfaring med området. Certificeringsordningen skal administreres af Finanstilsynet. Revisoren skal for at opnå certificering have gennemgået den påkrævede efteruddannelse.

Det vil også være muligt for Finanstilsynet at fratage nogen en certificering. Hvis en revisor f.eks. ikke længere opfylder de nødvendige krav, eller hvis man vurderer, at man har fundet fejl eller tilsvarende mangler ved revisionen, så kan man altså fratage vedkommende certifikatet.

Det skal siges, at der indføres en overgangsordning for de revisorer, der ved lovforslagets ikrafttræden er valgt som underskrivende revisor for en finansiel virksomhed. Det vil konkret betyde, at revisorerne kan fortsætte deres hverv uden certificering, indtil den første ordinære generalforsamling finder sted efter lovens ikrafttræden, som er den 1. januar 2014.

Det tredje og sidste element i lovforslaget er en modernisering af selve uddannelsen til revisor. En sådan modernisering af revisoruddannelsen skal gøre uddannelsen tidssvarende og passe til de krav, der i dag stilles til revisorer. Branchen har efterspurgt en sådan modernisering, og forslaget er da også baseret på Revisorkommissionens anbefalinger. Konkret vil der fremover kun være én type revisor, nemlig en, der har titlen statsautoriseret revisor, og det svarer stort set til det gældende niveau for statsautoriserede revisorer.

Hvad angår det eksisterende regelgrundlag for registrerede revisorer, bevares deres nuværende rettigheder og pligter, samtidig med at vi etablerer en overgangsordning for registrerede revisorer, som ønsker at overgå til titlen statsautoriseret revisor. Der er her tale om en relativt lang overgangsordning, en blød løsning, kan man fristes til at sige, så de virksomheder, det omfatter, har god tid til at omstille sig, særdeles god tid.

Det samme gør sig gældende i forhold til den særbestemmelse, der er om registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer. Den nuværende særregel er i strid med EU-retten. I 2006 vedtog Europa-Kommissionen det ottende direktiv om lovpligtig revision i EU, som bl.a. skærpede kravene til revisors uafhængighed og ledelse. Revisorkommissionen har vurderet, at særbestemmelsen om landøkonomiske revisorer er uforenelig med direktivets bestemmelser om ejerforhold. Jeg har stor respekt for Revisorkommissionen og dens vurdering på dette punkt.

Konkret stiller direktivet krav om, at revisionsvirksomheder skal være ejet af godkendte revisorer. Det er på den baggrund vurderingen, at de landøkonomiske foreninger ikke opfylder direktivkravene til ejerskab, da ejerne af de landøkonomiske rådgivningskontorer er landbrug og landmænd. Som sagt finder vi dog, at der med det foreslåede er blevet fundet et kompromis, der giver særdeles rigelig tid til, at man kan tilpasse sig de nye strukturer også på dette område.

Socialdemokraterne kan på baggrund af disse bemærkninger støtte forslaget.

Så skal jeg på vegne af SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, meddele, at SF også kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Som ordførere før mig har nævnt, er det her et lovforslag, som er ganske fornuftigt i sin grundsubstans. Det er jo sådan, at vi alle sammen – i hvert fald i Danmark – i den her finanskrise, Danmark og hele verdenssamfundet har været igennem, har sagt, at det er utrolig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at sikre, at der er en stor investortillid og ikke mindst også en tillid fra forbrugernes side til, at den finansielle sektor i Danmark er så god og så reguleret som overhovedet muligt. Det her lovforslag er med til at sikre, at revisorloven bliver revideret og bliver lidt mere opdateret set i forhold til de udfordringer, som der kan være i at være revisor for en finansiel virksomhed. Fra politisk side har vi i Dansk Folkeparti jo støttet, at det er vigtigt, at investortilliden bliver sat i fokus, og at vi gør, hvad vi kan for at styrke den tillid, der skal være til de danske finansieringsinstitutter og banker, kreditforeninger og alle mulige andre. Derfor giver det god mening, at man med det her lovforslag højner de krav, der stilles til, at man skal have bl.a. den her certificering til at måtte revidere de finansielle virksomheder.

Det eneste er, at vi har, jeg vil ikke sige kritik, men en lille betænkelighed i forhold til, at Finanstilsynet fremover får muligheden for at fratage en revisor sit certifikat. Det kan selvfølgelig være godt nok, hvis det er en revisor, der har gjort noget ansvarspådragende eller ikke har udfyldt sin revisorrolle fuldt ud, men vi er i hvert fald nødt til at være sikre på, at vi også har det retslige aspekt med, og at de her revisorer, som kommer i klemme, også har mulighed for bl.a. at få deres certifikat tilbage, og at de også ved, hvad klageadgange der er, og hvilke muligheder de har for at gå videre i deres arbejde. Men overordnet set er det selvfølgelig vigtigt, at certificeringsordningen bliver gennemført, og at den også dermed er med til at styrke den troværdighed, der må være omkring de årsregnskaber og den regnskabskontrol og de procedurer, der ligger bag revisorernes håndtering af årsregnskaber.

I Dansk Folkeparti har vi noteret os, at man kunne se, at alle formalia i forbindelse med Tønder Bank sådan set var overholdt, men alligevel var der problemer, og det er måske en af årsagerne til det her lovforslag, for der var ikke styr på nogen som helst bemærkninger til de fremlagte årsregnskaber. Der kan man så måske godt undre sig lidt over, at det er Finanstilsynet, der så i princippet får en fremtrædende rolle fremover, når netop Finanstilsynet i over 5 år valgte ikke at gennemføre kontrolbesøg i Tønder Bank op til Tønder Banks krak. Det er måske en lidt uheldig dobbeltrolle, der blev udført der.

Overordnet set støtter vi lovforslaget, og vi synes, det er ganske fornuftigt, og vi håber også, at det vil blive i nogenlunde den form, det er i i dag. Men som sagt synes vi, at ministeren i hvert fald skal være på sikker grund og have undersøgt det her med de retslige aspekter for netop retssikkerheden for også de revisorer, der eventuelt kommer i klemme i en sag, hvor de er blevet beskyldt for ikke at have overholdt de krav, der stilles til dem for at have det her certifikat. Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

For nylig krakkede Tønder Bank, selv om revisionen havde vist, at banken var en sund virksomhed. Det er selvfølgelig et problem i forhold til tilliden til bankerne, når den slags sker. Og tillid er jo vigtigt for os kunder, hvis vi skal sætte vores penge i banken, men det er også vigtigt for de investorer, som skal låne penge til banken, så banken kan låne dem videre til kunderne. For at få tilliden tilbage vil vi nu med det her lovforslag skærpe kravene til revisorer, der skal revidere banker og andre finansielle virksomheder. Det sker ved at indføre nogle krav til efteruddannelse og ved at indføre en certificeringsordning. Det tror vi på vil sikre, at revisionen af banker fungerer med høj kvalitet, og sådan at man kan have tillid til den revision, der foregår.

Et led i det her lovforslag er også, at vi indfører Revisorkommissionens anbefaling til en ny uddannelse. Og der kan man jo se af de høringssvar, der er kommet, at det er noget, branchen har efterspurgt, og vi synes, det er rigtig godt, at vi nu får det på plads.

Det sidste led i det her lovforslag drejer sig om § 17 i revisorloven, som giver landmændenes forening, de såkaldte landøkonomiske foreninger, mulighed for at bedrive revision af deres ejere, altså af landmænd. Og det er jo et bærende princip i den her lov, at dem, der har et revisorselskab, skal være uafhængige og altså ikke kan være ejet af dem, de skal bedrive revision hos. Der har altså været den her undtagelse, som ogå er blevet udfordret af et EU-direktiv, fordi EU også lægger vægt på, at der skal være uafhængighed mellem den, der ejer revisionen, og den, som revisionen foretager revision hos. Derfor laver vi nu en lempelig udfasning af den her særordning, der har været for landbruget, sådan at man fra 2019, mener jeg det er, ikke længere uddanner registrerede revisorer, som kan sidde og revidere landmændene, selv om de er ejet af landmændene.

Vi synes, det er vigtigt, at det princip bliver overholdt, også på det her område, selv om jeg også har læst, at Landbrug & Fødevarer beklager det. Men det er som sagt et princip, og Radikale Venstre har altid haft det svært med at indføre særregler på bestemte områder for bestemte grupper og imod bestemte grupper, som det kan være i andre tilfælde, og derfor støtter vi også op om den ændring.

Samlet set kan vi støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Er der nogen Enhedslisteordfører til stede? Nej. Så er det fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Det her forslag til lov om ændring af revisorloven rummer mange udmærkede ting, og der er jo ikke noget at sige til, at et samlet Folketing er meget opmærksomt på, hvordan vi reviderer selskaberne i Danmark, ikke mindst i den finansielle sektor. Derfor er vi i Liberal Alliance generelt positive over for en gennemgang af revisoruddannelsen, men vi har nogle forbehold, som vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet, inden vi tager endelig stilling.

For det første ønsker vi, hvilket også er et ønske i flere af høringssvarene, en uddybning af retsstillingen for de revisorer, som fratages en certificering. For det andet vil vi også gerne have en uddybning af de overgangsordninger, der er vedrørende overgangen fra registreret revisor til statsautoriseret revisor. Og endelig vil vi faktisk gerne have en grundig diskussion om, hvad det her betyder i forhold til landbrugets rådgivningstjeneste, som åbenbart ikke længere kan revidere selskaber i landbruget – flere ordførere har påpeget den her problematik. Det er muligt, at vi kan finde en fælles løsning på det, men vi synes, det er væsentligt at se på – ikke fordi vi i Liberal Alliance er specielt meget for særordninger, men når noget virker, og virker godt og enkelt, er der jo ikke nødvendigvis brug for at ændre på det, selv om det betyder, at ikke alle kan sættes på den samme formel efter samme standard.

Så vi afventer behandlingen i udvalget.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er positiv over for forslaget. Det er vigtigt med en modernisering af selve revisoruddannelsen i lyset af de udfordringer, der er inden for den finansielle sektor, men i det hele taget med den kompleksitet og med den måde, som man interagerer på de enkelte brancher imellem. Derfor er vi positive over for tiltaget med at modernisere uddannelsen.

Der er mange forskellige elementer i selve forslaget her. Vi har også spørgsmål til, hvorfor det er nødvendigt ikke mere at have to typer revisorer. Jeg ved godt, at de på organisationsplan er slået sammen, men det har indtil nu fungeret ganske glimrende, så hvad er de gode begrundelser for det? Hvad er retssikkerheden, når en myndighed, når man først har fået en uddannelse og er blevet certificeret som statsautoriseret revisor, kan trække den certificering tilbage? Hvad skal der til for det, så der ikke bare er vilkårlighed i det? Er det, hvis man f.eks. ser sig sur på en revisor, fordi han eller hun har begået en fejl en gang, eller hvad er parametrene for det? Kort fortalt egner det her sig klart til, at vi borer det ud under udvalgsbehandlingen.

Vi er positive over for flere af tiltagene, men vi vil godt have sikret retssikkerheden og have forklaringer på forskellen mellem registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer. Vi vil også godt vide, hvilke konsekvenser det vil få for et erhverv, at man udelukker nogle fra at gå ind og lave rådgivning. Her tænker jeg specielt på landbruget. Så vi er foreløbig positive, men vi afventer udvalgsbehandlingen til at kunne se på, om vi endeligt stemmer ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

Først vil jeg sige tak for de bemærkninger, der er kommet. Vi har i de senere år set flere eksempler på finansielle virksomheder, som er gået konkurs, på trods af at en revisor kort forinden har givet en blank påtegning i regnskabet. Det seneste eksempel er, som det også er blevet nævnt, Tønder Bank. Det er ikke godt nok.

Tilliden til den finansielle sektor er vigtig for tilliden til dansk økonomi. Her spiller revisorerne en central rolle. Revisorerne skal råbe vagt i gevær, hvis der er problemer med en virksomheds økonomiske forhold. Det kræver, at revisorernes kvalifikationer er i top, så de kan udfylde rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant. De skal holde sig fagligt ajour, men også have tilstrækkelig med praktisk erfaring.

Derfor gør vi med lovforslaget tre ting: For det første skærper vi kravene til efteruddannelse for revisorer, der reviderer finansielle virksomheder og andre virksomheder af offentlig interesse. Konkret stiller vi krav om en ekstra efteruddannelse på mindst 60 timer i emner rettet mod finansiel revision.

For det andet indføres der en certificeringsordning, der skal sikre, at revisorer også har tilstrækkelig med praktisk erfaring med revision af finansielle virksomheder. Certificeringsordningen administreres af Finanstilsynet, og for at opnå certificering skal revisor have gennemført den påkrævede efteruddannelse. Finanstilsynet kan også trække certificeringen tilbage, hvis en revisor ikke længere opfylder kravene til certificeringen, eller hvis Finanstilsynet har konstateret fejl eller mangler i revisionen. Der er tale om en sektorspecifik certificeringsordning, som tager højde for de forskellige kompetencer og erfaringer, som kræves for at revidere henholdsvis pengeinstitutter, forsikringsvirksomheder eller pensionskasser. Der indføres en overgangsordning for revisorer, der ved lovforslagets ikrafttræden er valgt som underskrivende revisor for en finansiel virksomhed. Sådan kan revisorerne fortsætte deres hverv uden certificering indtil den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2014.

For det tredje moderniserer vi revisoruddannelsen, så den er tidssvarende og passer til de krav, der i dag stilles til revisorer. Branchen har efterspurgt en modernisering, og forslaget er baseret på Revisorkommissionens anbefalinger. Konkret vil der fremover kun være en type revisor med titlen statsautoriseret revisor, som svarer til det gældende niveau for statsautoriserede revisorer. De eksisterende registrerede revisorer bevarer deres nuværende rettigheder og pligter, samtidig med at vi etablerer en overgangsordning for registrerede revisorer, der ønsker titlen statsautoriseret revisor.

Samlet medvirker forslaget til at få genskabt tilliden til revisorer i den finansielle sektor og sikrer samtidig en generel styrkelse af revisorers kvalifikationer. Med de ord ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse af lovforslaget i udvalget.

Der er en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak. Hvis vi nu konkret har en situation med en landmand, som typisk har en udgift på et par tusinde kroner om året til at være medlem i sin landboforening, og som der køber rådgivningsydelser på timelønsbasis, tænker jeg, om ministeren kunne prøve at uddybe, hvordan man vurderer, at det er i strid med EU-retten, at der er de her rådgivningscentre.

Ministeren.

Som det er mig oplyst, er særbestemmelsen om registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer i strid med EU-retten. Det er Revisorkommissionens og regeringens klare vurdering, at vi med særbestemmelsen ikke lever op til EU-kravene om revisorvirksomheders ejerforhold og uafhængighed.

Med lovforslaget ændrer vi ikke på særbestemmelsen, men som en konsekvens af forslaget om at nedlægge uddannelsen til registreret revisor vil særbestemmelsen miste sin betydning over en årrække, da den alene gælder registrerede revisorer. Det giver de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer og de ansatte registrerede revisorer samt deres kunder god tid til at indrette sig efter de nye forhold. Med andre ord mener vi, at det er den mest skånsomme måde at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten på.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Men jeg vil spørge ministeren, om det ikke er rigtigt forstået, at de her landøkonomiske foreninger allerede i dag via rådgivningskontorerne er underlagt den kvalitetsstyring og kvalitetskontrol, som allerede findes. Er det ikke korrekt forstået? Dermed har vi jo sådan set levet op til kravene, og der er næsten dobbelt kontrol af, at der ikke kan ske noget fordækt.

Ministeren.

Altså, Revisortilsynets kvalitetskontrol viser, at der generelt ikke er problemer med kvaliteten af det arbejde, der udføres af registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer, men særbestemmelsen er i strid med EU-rettens krav om revisionsvirksomheders ejerforhold og uafhængighed. Fru Anne-Mette Winther Christiansen har bedt om, at det her bliver uddybet i udvalget, og det synes jeg også er en god ting at gøre.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs,- Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.