L 125 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om antallet af henholdsvis kræfttilfælde, allergiske reaktioner samt betændelsestilstande, der er registreret i forbindelse med brug af tatovørblæk, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. februar 2013 stil-let følgende spørgsmål 1 (L 125) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann(V).Spørgsmål 1:’’Vil ministeren oplyse antallet på henholdsvis kræfttilfælde, allergiske reaktio-ner samt betændelsestilstande, der er registreret i forbindelse med brug af ta-tovørblæk?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet nedenstående udta-lelse fra Miljøministeriet, hvortil jeg kan henholde mig:”Miljøministeren har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, der har oplyst føl-gende:Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der foretages systematiske registrerin-ger af sundhedsskader efter tatoveringer.Der er flere og flere, der får lavet tatoveringer. I dag har hver ottende danskeren tatovering. Derfor er det relevant at vide, om de indeholder problematiskekemiske stoffer i en mængde, der kan give anledning til sundhedsmæssigeproblemer. Miljøstyrelsen iværksatte i 2010 en undersøgelse af tatoveringsfar-ver på det danske marked. Undersøgelsen viste, at der var en lang række al-lergi- og kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsfarverne, hvoraf nogle f.eks. al-lerede er forbudt i tøj.KræftGenerelt set er det yderst vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem fore-komst af kræft og konkrete livsstilsfaktorer, som fx at man vælger at få en ta-tovering. Der kræves undersøgelser med et meget stort antal personer, hvoralle øvrige potentielle kræftfremkaldende faktorer er kendte, for at man kanpege på en given konkret årsag.I forhold til tatoveringer, er der ikke noget reelt grundlag at foretage dennevurdering på, da der ikke findes registreringer af sammenfald af kræfttilfælde,og om man har en tatovering. Dog kan flere af stofferne i tatoveringsfarver,bl.a. urenheder og nedbrydningsprodukter øge risikoen for kræft, hvis de opta-ges i kroppen. Miljøstyrelsen har derfor gennemført en risikovurdering, som erbaseret på internationalt anerkendt metode til vurdering af risiko fra kemiskestoffer.

Allergiske reaktioner og betændelsestilstandeVidencenter for Allergi har indhentet oplysninger fra nogle af de større hudaf-delinger og hudklinikker i Danmark. Her er samlet registreret 14 personer i2012 med en hudreaktion i deres tatovering - men i ingen af tilfældene var dertale om allergi.I en større spørgeskemaundersøgelse fra 2012, hvor der indgik mere end2000 borgere, svarede 6,5 % af de tatoverede, at de havde oplevet udslæt,eksem, betændelse eller sår i en eller flere tatoveringer. 0,7 % af de adspurgtepersoner havde fået en tatovering fjernet pga. hudproblemer.Betændelsestilstande i tatoveringer behandles normalt i det almindelige sund-hedssystem dvs. ved henvendelse til sin egen læge, og evt. en hudlæge.”Jeg har desuden indhentet nedenstående udtalelse fra Sundhedsstyrelsen,hvortil jeg også kan henholde mig:Der findes ikke landsdækkende data over tatoveringsskader i Danmark, derkan besvare dette spørgsmål.Bispebjerg Hospitals Hudafdeling har oprettet en specialiseret tatoveringsklinikog samler erfaring på området. Klinikken blev oprettet, da man i løbet af ca. 2år havde ca. 100 tilfælde af nyhenviste patienter med sværere komplikationertil tatoveringer. På den baggrund opstod et ønske at skærpe diagnostik, be-handling og viden i området.Det vurderes, at 13 % af den danske voksenbefolkning svarende til 600.000personer er tatoverede.I forhold tilfarvestofferneer der manglende produktsikkerhed både hvad angårfarvernes kemiske sammensætning, renhedsgrad og deklaration. Vedr. ikke-infektiøse komplikationer er rød farve (azofarvestof) et problempigment – dadette forårsager over 90 % af de sværere komplikationer. Endvidere er pro-dukternes manglende sterilitet og konstaterede hyppige indhold at sygdoms-fremkaldende bakterier en kilde til infektioner.Ikke-infektiøse komplikationerDet er Sundhedsstyrelsens vurdering, at hovedparten af de komplikationer,der ses i forbindelse med tatovering skyldes enreaktion over for de anvendtefarvestoffer,da de både kan være kilde til betændelse og kan medføre allergi-ske reaktioner.Det er fra Bispebjerg Hospital oplyst, at op i mod 25 % af alle tatoverede vilopleve en reaktion af en eller anden art fra mild til svær, typisk gener eller lettekomplikationer med hævelse og kløe i perioder. Af tatoverende må 8 % dækketatoveringen ved udsættelse for sol.Efter en tatovering vil der oftest ses en akut inflammatorisk (betændelseslig-nende) reaktion på grund af selve nålestikket og farvestofferne. Denne umid-delbare reaktion, forsvinder oftest af sig selv i løbet af 2-12 uger og er en for-ventelig bivirkning ved en tatovering.

En videnskabelig artikel skriver, at når den akutte inflammatoriske reaktion påtatovering først har fortaget sig, så er den hyppigst observerede reaktion vedtatovering,allergiskoverfølsomhed overfor et farvestof.Risikoen for allergisk reaktion i tatoveringer, specielt i røde tatoveringer base-ret på azofarvestof, opfattes generelt som et stort problem. I dag er langt defleste dermatologiske komplikationer - over 90 % - i røde tatoveringer. Allergi-erne kan give kroniske hævelser, knudedannelser (granulomer), skællen,rødme, kløe og evt. smerte, der kan forstyrre søvnen, og som ikke kan be-handles med kortisoncremer, kløestillende midler eller laser. Hovedbehandlin-gen er kirurgisk med fjernelse af mest mulig pigment evt. ved at tatoveringenskæres bort, og området dækkes med hudtransplantat.Ved de kraftigere allergiske reaktioner opstår der dybe sår i huden, væskendeog smertende uden heling. Disse behandles kirurgisk med bortskæring af tato-veringsområdet, så alt pigmentet kommer ud.I et enkelt tilfælde har en yngre patient fået amputeret sit ben på grund af entatovering, der gik fra ankel til hofte, og som forårsagede konstante dybe sår-dannelser og koldbrand. Patienten reagerede på den røde farve i tatoveringen.Pigmentet havde spredt sig i kroppen, og sårhelingen blev generelt forringet ihele hans hud. Erfaringen er, at selvom svære komplikationer er sjældne, set irelation til hyppigheden af tatoveringer i Danmark, så skaber de alligevel en-kelte alvorlige tilfælde af invalidering blandt unge personer.Der er i litteraturen beskrevet forskellige former forhudkræfti tatoveringer (ba-salcellecarcinomer, spinocellulære carcinomer og maligne melanomer). Mankan ikke udtale sig med sikkerhed om årsagen til disse kræftsvulster, mennogle af pigmenterne er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Gennemårene er der kun rapporteret lidt under hundrede tilfælde af hudkræft i tatove-ringer, og konsensus er, at disse kræfttilfælde formentlig er udtryk for et tilfæl-digt sammenfald, da hudkræft i ikke-tatoveret hud er en meget almindeligkræftform. Der er beskrevet et tilfælde af lymfekræft (lymfom) opstået i en ta-tovering, og der kan også opstå kraftige inflammationstilstande, der minder omlymfom, såkaldt pseudolymfom, men som er klinisk godartede.Infektiøse komplikationerI Danmark vurderes deinfektiøse komplikationerat være lokale infektionermed almindelige hudbakterier samt smitsom leverbetændelse. Det kan sessmitte med forskellige former for infektioner ved tatovering. Infektionerne kanskyldes bakterier, vira og svampeorganismer. Disse opstår grundet dårlig hy-giejne, bakteriefyldte farver, urent udstyr inkl. nåle, og manglende pleje af ta-toveringen efter denne er blevet lavet. Smitsom leverbetændelse vurderes atvære en yderst sjælden, men alvorlig komplikation.”