Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører.

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 30.01.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg begynder med at give ordet til fru Jane Heitmann, der er ordfører for Venstre.

Med forslaget her etableres en frivillig brancheadministreret registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse om og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering. Lovforslaget er fremsat i forlængelse af vedtagelse af V 18 fra 2009, så man må sige, at lovforslaget har været længe undervejs, og det har været drøftet af skiftende ordførere og sundhedsministre, og nu er det her så – klar til første behandling.

Allerede i 2009 i havde Folketingets partier, bredt, et ønske om at stramme op for tatovørbranchen, og det giver god mening, særlig i forhold til forbrugersikkerheden. I Danmark er det populært at blive tatoveret. Ca. 600.000 danskere har en eller flere tatoveringer, hvilket svarer til 13 pct. af den danske befolkning. Tatoveringer er altså populære, og ordningen, som foreslås, er sammenlignelig med RAB-ordningen, altså den frivillige registreringsordning, som vi kender fra bl.a. zoneterapeuter, psykoterapeuter og akupunktører.

Vil man være registreret tatovør, skal man i fremtiden gennemgå et kursus i basale hygiejnefærdigheder, teknik, anvendelse af tatoveringsfarver og forbrugerinformation. Særlig forbrugerbeskyttelsen og informationen er central – vi skal sikre os, at forbrugerne har mulighed for at vide, hvad de går ind til, når de vælger at blive tatoveret. Men også hygiejneproblematikken er væsentlig, idet man kan konstatere, at fire ud af ti tatoverede oplever en følgevirkning af tatoveringen.

Ca. 20 pct. af alle tatoverede går med overvejelser om at få fjernet en tatovering, og det er altså ikke umiddelbart så nemt som at få en. Derfor er det helt centralt, at den enkelte tatovør informerer om de risici, der er forbundet med en tatovering. Vi ved også, at nogle tatoveringsfarver kan være kræftfremkaldende, og vi har med glæde noteret os, at miljøministeren allerede har været på banen og forbudt 13 af slagsen. Men det er helt nødvendigt, at miljøministeren også fortsat har fokus på området.

Fra Venstres side ser vi frem til under udvalgsarbejdet at få klarhed over, hvornår miljøministeren forventer at tage initiativ til at udarbejde specifikke regler for regulering af tatoveringsfarver, at præsentere et færdigt regelsæt for tatoveringsfarver og at sende en revideret kemikalielov i høring. I forhold til de sundhedsmæssige aspekter ved tatovørblækket er det også nødvendigt at rette blikket mod de instrumenter, som tatovøren anvender, og sikre, at disse ligesom blækket er sterile for at undgå smitterisiko for f.eks. hepatitis.

Som tidligere nævnt har der været flere modeller i spil forud for lovforslaget her. På den baggrund finder Venstre det fornuftigt, at vi evaluerer ordningen om 3 år, også for at imødekomme de høringssvar, som påpeger, at ordningen ikke er vidtgående nok. Det giver branchen en reel mulighed for at implementere den nye registreringsordning og leve konstruktivt op til de vilkår, som ordningen er underlagt. Bundlinjen på forslaget her er altså, at branchen kommer til at tage ansvar, fordi ordningen bliver administreret af branchen selv, både hvad angår klageorgan med et stort antal forbrugerrepræsentanter og uddannelse i hygiejne og teknik samt retningslinjer for, hvad god tatovørskik egentlig er.

Fra Venstres side ser vi frem til det kommende udvalgsarbejde, og vi ser også frem til at få overblik over, hvad miljøministerens planer er i forhold til regulering af tatovørfarver.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Tak. Det var jo i 2009, at Dansk Folkeparti havde en forespørgsel om tatovørerhvervet. Da stemte et enigt Folketing for forslag til vedtagelse nr. V 18, der havde nogle elementer, som det her forslag ikke har. Derfor vil jeg godt høre: Hvad er grunden til, at Venstre pludselig hopper med på vognen og siger ja til et forslag, som faktisk ikke er aftalt partierne imellem? Derved går man væk fra noget i forhold til V 18, og i forhold til hvad tidligere sundhedsminister Bertel Haarder sagde til »Kontant« den 31. maj 2011 , nemlig at det skulle være ulovligt at tatovere uden en registrering, samt at branchen ikke var rede til at overtage registreringen selv, fordi over halvdelen var medlem af Hells Angels eller Bandidos – det sagde han så ikke; det sidste var min tilføjelse.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig, som jeg sagde i min ordførertale, nemlig at forslaget her er en udløber af V 18 fra 2009, som i sin form var meget vidtgående. Det, man talte for, var at etablere en decideret autorisationsordning. Det var man – fuldstændig som jeg sagde i min ordførertale – sådan set enige om bredt Folketingets partier imellem. En autorisationsordning er jo en ordning, som vi typisk kender fra læger, sygeplejersker og tandlæger, altså uddannet sundhedspersonale med en meget, meget lang uddannelse bag sig.

Det, der er lagt op til her, er en mindre vidtgående ordning, som netop er administreret af branchen selv. Det, der er rigtig vigtigt for mig her, er, at branchen selv får mulighed for at tage ansvar, og så netop, at ordningen er sammenlignelig med det, som vi kender fra f.eks. zoneterapeuter, akupunktører og homøopater.

Fru Liselott Blixt.

Tatovørbranchen, hvor over halvdelen er rockere, får lov til at administrere det selv. Man kan bare gå på nettet, og så kan man finde nogle artikler om tatovører, der lever på flugt, og tatovører, der får skåret fingre af, får smadret vinduer osv.

Jeg mener stadig væk, at vi havde en dialog med den tidligere sundhedsminister om det her emne, og vi havde faktisk mange møder i Sundhedsministeriet, hvor vi var enige om, at hvis der lå to forretninger ved siden af hinanden på et strøg, skulle der ikke være forskel på, om de var registreret eller ikkeregistreret. Der er i dag tatovører i branchen, som ikke vil i kompagniskab med rockere, for det er dem, der styrer det. Der kommer til at være penge under bordet. Er det det, Venstre vil? Man kommer til at sætte rockere til at administrere en tatovørlov. Det gør de i dag, men uden man ved af det, og nu giver man dem så stemplet til at kunne blive ved.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hvis der er tatovører, der får skåret fingrene af, eller tatovører, der er på flugt, er det jo ikke en sag for Folketinget, men først og fremmest en sag for politiet.

Jeg er så fuldstændig enig i, at der har været drøftet forskellige modeller. Der har været drøftet den her autorisationsordningsmodel, der har været drøftet modeller med en brancheregistreret ordning – fuldstændig som det, der ligger her i dag – og der har også været drøftet en ordning, hvor man som tatovør eller som branche skulle registrere sig hos Sundhedsstyrelsen. Der har været drøftet en lang række forskellige modeller, og det har der i tiden fra 2009, til vi ser dette lovforslag i dag. Jeg er sikker på, at de drøftelser har været frugtbare, og det, som vi står med her i dag, er en frivillig brancheadministreret ordning. Lad os give branchen chancen for at vise, at den selv kan. Og så ser jeg faktisk frem til den evaluering, som vi skal have om 3 år, og viser evalueringen, at der er noget, der halter, er jeg bestemt åben for, at vi tager det op igen.

Tak til Venstres ordfører, og vi går straks til Socialdemokraternes ordfører, fru Sophie Hæstorp Andersen.

Som det er blevet nævnt allerede, er det sådan, at rigtig mange mennesker i dag lader sig tatovere. Jeg er ikke selv en af dem, men ikke desto mindre synes jeg, at der skal være nogle ordentlige forhold for dem, der vælger det. Der skal være styr på de farver, man bruger, så de ikke medfører allergier. Der skal være styr på hygiejnen. Det er baggrunden for, at man i flere år i Folketinget har drøftet forskellige muligheder for at regulere tatovørerhvervet på en bedre måde.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at branchen som sådan jo er meget forskelligartet. Den spænder helt fra dem, der måske lader sig tatovere helt ulovligt i fængslerne eller ude på et marked eller andre steder, til dem, som har lavet butikker og andre steder, hvor der er fuldstændig styr på det hele, hvor man har en uddannelse, og hvor det, man går op i, er ens kunst og det at gøre det på andre mennesker så flot som overhovedet muligt og så godt som overhovedet muligt.

Den model, vi er endt med, går jo ud på, at vi nu laver en obligatorisk registreringsordning, hvor der samarbejdes med brancheforeninger og bliver lavet en aftale om, hvad der udgør en god hygiejne, og hvad det er, der ligger i at være en god tatovør, hvis man kan sige det sådan. Når det er aftalt, bliver det sådan, at man kan lade sig registrere, og bagefter kan man oplyse om det til offentligheden, og hvis det så er sådan, at der er to butikker i gaden, der beskæftiger sig med at tatovere folk, jamen så er det sådan, at borgerne jo kan vælge at gå ind ad den dør, hvor der nu vil hænge et skilt, der viser, at det altså er en registreret tatovør, som er her, og som dermed lever op til nogle bestemte krav om at have styr på de her forskellige ting.

I forhold til farverne er det jo sådan, at Miljøministeriet har taget nogle initiativer på området. Det er vi meget tilfredse med. Der har de jo gjort det langt hurtigere og er nået længere, end vi er nået i forbindelse med at drøfte den her ordning.

Men jeg vil sige, at vi i Socialdemokratiet kan støtte, at man nu går i gang med den her registreringsordning, som er frivillig, og at man kommer i gang med at få gjort noget ved det her erhverv. Vi tror ikke, at alle problemer er løst ved det her, men vi tror, at det er et skridt i den rigtige retning, for at de mennesker, som ønsker en tatovering, i hvert fald kan træffe et bedre valg på et mere oplyst grundlag, i forhold til hvem det er, der har styr på tingene, hvem det er, der netop går op i deres erhverv, hvem det er, der prøver på at vise deres kunst ved at gøre det på en god og ordentlig måde, og hvem det er, der måske er de lidt mere brodne kar i mængden af de her mennesker.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Jeg tror, ordføreren kom til at fortale sig med hensyn til ønsket om, hvad man gerne havde set ordningen skulle være, nemlig obligatorisk. Det sagde ordføreren, og det er jo ikke sandt, for det er frivilligt. I og med at vi gør det frivilligt at lade tatovørforeninger stå for det, ser vi desværre nogle uhensigtsmæssigheder, og det var det, der gjorde, at sagen dengang faktisk kom op på det retspolitiske område. Den blev så sendt videre til Sundhedsudvalget eller Sundhedsministeriet.

Nu har jeg været med fra starten af, og derfor er det lidt synd med en ordfører, der ikke har været med fra starten og ikke ved, hvad man har aftalt. Jeg kan blot konstatere, at partierne løber fra den aftale, vi havde med V 18, så man skal nok ikke senere hen komme og dunke os i hovedet med at rende fra nogen aftaler.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra sundhedsordføreren, om ikke det gør indtryk, at alle læger, Lægeforeningen, de videnskabelige selskaber osv., fraråder at implementere det her ved lov, men beder om at få det trukket tilbage.

Ordføreren.

Det kan godt være, jeg ikke var med ved debatten i forbindelse med V 18, men jeg har været med til alle de møder, tror jeg nok, som vi har haft ovre i Sundhedsministeriet, med skiftende sundhedsministre, hvor vi skulle finde ud af, hvordan vi skulle lande det her. Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi i det arbejde drøftede en meget omfattende model, en autorisationsordning, som vi også med åbne øjne fik at vide ville komme i clinch med dele af grundloven, hvilket ville betyde, at det formentlig ville tage 10 år at implementere den, hvis vi skulle tage et helt ureguleret erhverv på det her område og prøve at presse det ind i en reel autorisationsordning. For det er ikke noget, man bare kan gøre uden videre, uden at man bliver nødt til at have tid til at omdanne et helt erhverv til at være et autoriseret erhverv.

Den anden ting, vi også traf beslutning om med åbne øjne, var jo at sige, at inden for en lang række ordninger, hvor vi har autorisationer, er det sådan, at det ikke bare kræver 3 ugers eller 4 ugers uddannelse, det kræver typisk 3 år eller 4 år: Det gælder vvs'ere, det gælder elektrikere, det gælder inden for sundhedsområdet, hvor det gælder sygeplejersker, læger, og vi har også fået social- og sundhedsassistenter med. Jeg synes ikke, vi skal lave autorisationsordninger, som tager for let på uddannelsesbaggrunden.

Det sidste, vi også traf beslutning om med åbne øjne, er, hvordan vi skal kunne regulere det her i fremtiden. Hvis vi laver en autorisationsordning og laver det til en beskyttet titel, vil vi komme ud i problemer med, at det også skal opretholdes på en måde, som vil være helt anderledes end det nuværende erhverv. Man kan selvfølgelig vælge at sige, at det er det, vi skal bruge al politiets tid på i fremtiden, altså at prøve at regulere det her hundrede procent, men jeg synes, vi nu vælger en løsning, som vi kan komme et stykke ad vejen med.

Liselott Blixt.

Så kan jeg erindre om, at da vi havde sidste møde med den daværende sundhedsminister, hr. Bertel Haarder, havde vi det her med autorisationer oppe, og vi var også enige om, at det skulle være en registrering. Vi var alle sammen enige om, at der skulle være forskel på, om man var registreret eller ej. Det skulle være sådan, at hvis man havde en forretning nede på et strøg, skulle man være registreret. Det var vi alle enige om. Jeg sad til mødet, og jeg kan huske det, og det kan hr. Bertel Haarder også, for det har hr. Bertel Haarder udtalt, og det har jeg kopi af.

Nu er man så stolt over, at man lægger det over til branchen selv, men Tatoveringsklinikken, som også har afgivet høringssvar, og som er beliggende på Bispebjerg Hospital, skriver netop om alle de informationer, de får, og om, hvordan deres patienter med kendskab til forholdene beretter om repressalier, trusler mod tatovører osv. Jeg tænker, om ikke man har læst de her høringssvar og ved, hvad det er, der kommer til at styre det. Hvem kommer til at styre tatovørerhvervet endnu mere i fremtiden? Det er Hells Angels og Bandidos.

Ordføreren.

Jeg har læst høringssvarene, og jeg må sige, at den måde, den her branchegodkendelse foregår på, ikke adskiller sig fra den måde, det foregår på der, hvor vi nu går ind og kigger på det, f.eks. på det alternative område, herunder akupunktører eller andre, og brancheforeningerne kan jo ikke bare lave hvad som helst, det skal jo aftales med Sundhedsstyrelsen, før man kan begynde at uddele titlen som registreret tatovør.

Så jeg er ikke enig i, at vi nu overlader det kun til branchen. Det er brancheforeningerne, der med Sundhedsstyrelsen aftaler, hvilke krav der er rette og rimelige til uddannelse, til hygiejne, til håndtering af farver, til andre ting, altså hvordan man skal håndtere de her ting, og på den baggrund kan brancheforeningen så lave de her registreringer. Så jeg mener ikke, der er noget anderledes i forhold til det, vi har gjort tidligere, på de her områder, og jeg kan egentlig ikke forstå, at man hopper med på den vogn, for hvis branchen er influeret af rockere eller andet, mener jeg jo, at det er noget, der på nogle områder ikke alene sker i dag, men selvfølgelig også vil ske i fremtiden. Det er jo ikke noget, vi kan løse bare ved at lave den her ordning – det er jeg helt med på.

Det er også derfor, jeg siger, at det her er et skridt på vejen til fordel for kunderne, så de kan vælge at gå ind ad den rigtige dør. Men brancheforeningen skal jo være i dialog med Sundhedsstyrelsen om de krav, der stilles, før man overhovedet kan få lov til at være med i den her ordning og give den til andre.

Tak til den socialdemokratiske ordfører.

Man må jo som bekendt ikke diskutere med formanden, men man må godt nævne formanden, når bare man husker, at formanden ikke har mulighed for at give sin udlægning af sagen.

Jeg giver nu ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Liselott Blixt.

Man må jo nævne dem, som nævnes bør, uanset om vedkommende sidder i stolen eller ej, og det er synd, at vedkommende så ikke må svare.

Tatoveringer har jo fundet sted i 1.000 år, og enten kan man lide tatoveringer, eller også kan man ikke. Jeg kan godt lide tatoveringer, og jeg fik den første, da jeg var 14 år. Jeg har fået en hjemmelavet med to nåle svejset på en tandbørste med perletusch. Jeg fik min seneste i onsdags, så jeg ved, hvad det drejer sig om. Jeg går i et miljø med personer, der har tatoveringer. Jeg kender utrolig mange tatovører, så jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har været med i det her forslag, siden det blev fremsat, og derfor synes jeg, at det er så ærgerligt. Jeg synes, det er så ærgerligt, at man render fra en aftale, som man var enig om, og som vi har siddet og forhandlet om ovre hos sundhedsministeren, og hvor vi nåede til en konklusion. Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke lytter til alle de høringssvar, man har fået.

Jeg er blevet kaldt alle mulige ting fra regeringspartiernes side, når jeg har stemt imod behandlingsgarantien, fordi jeg ikke lyttede til de lægefaglige rådgivninger, der var på området. Hvad gør man her samme sted fra? Alle lægefaglige henvisninger til det her forslag er: Træk forslaget væk, og kom tilbage til det, I kom med i juni 2011.

Jeg mener, ligesom alle andre, at vi bliver nødt til at sikre det her område. Jeg mener, at vi skal sikre, at der er en tryghed, når man går ind i en forretning og får lavet en permanent tatovering. Vi ved jo netop, at nogle gør, som jeg gjorde, da jeg var 14 år, hvor jeg lånte min storesøsters sygesikringsbevis og gik ind hos en tatovør og fik lavet min første rigtige tatovering. Går man ind hos en i øjeblikket, er det jo mange gange rumænere, det er polakker, folk, der ikke kan dansk, der er der, og man ved ikke, hvordan de tatoverer. De kommer direkte ind fra gaden og bliver sat til at tatovere.

Det kan være en af jeres børn, der kommer hjem en dag, hvor de har gjort noget, som de måske ikke måtte for jer, heller ikke efter loven, men så ville det da være godt, at de var kommet ind hos en tatovør, man kunne stole på og havde tillid til, og være sikker på, at hvis de så lavede noget, så var det pænt. Jeg har set nogle af de tatoveringer, som ligner det værste, man nogen sinde har set, og det må være frygteligt. Det må være bedre at have en pæn tatovering i stedet for.

Vi mener, at man skal kunne kvalificere sig til det. Det kan man ikke bare lære på et kursus på 6 uger. En tatovør er som regel en, der har tegnet i mange år og synes, det er dejligt at få sat præg på nogle tegninger og menneskeliggøre dem på de mennesker, der kommer og gerne vil have en tatovering, som måske er et tegn på noget, de har oplevet i deres liv, deres børns navn eller deres afdøde kærestes, eller hvad det nu kan være, eller noget, der sætter præg på, hvilken person de er.

Jeg synes bare, det er rigtig kedeligt. Den her sag er startet med at blive taget op i Retsudvalget af Marlene Harpsøe på det tidspunkt, fordi der var utrolig mange ulovligheder på området, men da mente man, at det skulle over til Sundhedsministeriet, for det var her, der skulle tages stilling til det. Og så bliver det lavet til noget, som alle uafhængige tatovører er imod, Lægeforeningen, tatoveringsklinikken, som har utrolig mange, der kommer ind med tatoveringer, som de skal have lavet om.

Det er også sørgeligt, at vi nu står og taler om, at det er rigtig godt, at Miljøministeriet kommer med nogle ting om kræftfremkaldende stoffer. Men så vil jeg bare henvise til en artikel fra professor Jørgen Serup, der sammen med nogle andre lavede en rapport netop for Miljøstyrelsen, og de kom til det resultat, at der ikke var noget belæg for, at der var noget i farverne, der kunne give i kræft. Derimod kom de frem til, at de farver, man bruger, nogle gange er inficeret med colibakterier eller nogle andre bakterier, der gør, at man får eksem og skader i sine tatoveringer. De foreslog netop, at man så kunne have en database til at registrere i, ligesom man gør alle andre steder, ligesom vi gør med fødevarer eller vi gør på sygehusene. Når man opdager noget, der går galt, så registrerer man det, sådan at man kan gå tilbage enten til leverandøren, eller hvem det er, for at få lukket vejen, i stedet for at man bare bliver ved med at bruge det. Det bliver overhørt. Alle lægelige anbefalinger bliver overhørt.

Jeg håber, at vi kan få en dialog, og jeg håber, at ministeren måske vil tage det til indtægt i stedet for at sidde og forhandle med et tatovørlaug, hvor de fleste af dem er rockere. Jeg synes, at det kunne have været meget rart at lytte til dem, der arbejder med det, dem, der ikke er inficeret af ... gad vide, om ministeren lytter, når man vender hovedet, når der tales. Det ville i hvert fald være meget rart, for jeg vil da foreslå, at vi stoppede forslaget, lavede en høring, fik slået nogle af de ting fast, som det drejer sig om, og i stedet for lyttede til dem, der er i tatovørfaget, samt til de læger, der fjerner dem og har alt det her. Man har ikke lyttet til dem.

Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg tror seriøst, at hvis man spørger nogle læger, så vil de sige, at i det øjeblik, man lader sig tatovere, udsætter man sig selv for en risiko, og alligevel vælger vi jo at gøre det, og vi vælger også at lade os pierce og alle mulige andre ting. Det skal man bare være opmærksom på, og man skal også være opmærksom på, at læger ikke nødvendigvis er eksperter inden for hverken grundloven eller erhvervspolitik.

Som jeg anser tatovering, er det jo både en kunstform, der kan være ekstremt smuk, og et erhverv, som skal leve. Derfor er jeg enig med ordføreren i, at en debat, der kan starte på Justitsministeriets område, kan ende på sundhedsområdet, og den kunne i virkeligheden også være endt på Erhvervsministeriets område, fordi det i virkeligheden også handler om konkurrence, og hvad der er ret og rimeligt.

Men er ordføreren ikke enig med mig i, at hvis nu mine børn i fremtiden gerne vil have lavet en tatovering, uanset om jeg måtte ønske det eller ej, ville det bedste råd, jeg så i det mindste kunne give dem, være: Hvis I nu gør det, hvilket jeg ikke nødvendigvis synes er en god idé, kunne I så ikke i det mindste vælge en tatovør, hvor der hænger et fint skilt i vinduet, hvor der står, at her har man styr på tingene, at her er man medlem af en brancheforening, som har lavet nogle krav til, hvordan man skal opføre sig i forhold til hygiejne, i forhold til farver og i forhold til at være en ordentlig forretningsdrivende? Det ville da i hvert fald være det bedste råd, man så kunne give.

Ordføreren.

Det råd ville jeg faktisk ikke give mine børn, hvis det var, de kom til mig og ville have en tatovering. Så ville jeg sige til dem, at hvis du går ind hos en registreret tatovør, er du sikker på, at de er underlagt rockerne, og så ved du ikke, om de har givet penge under bordet for en registrering, du ved ikke, om de har taget de uddannelser, eller om de bare har fået et stempel af brancheorganisationen, fordi de har godkendt dem uden noget, og du ved ikke, hvem der har godkendelsen i forhold til en registrering.

Jeg ville sige til mine børn: Gå ind hos en tatovør, hvor I kan se det arbejde, der er blevet lavet. Prøv at se det arbejde, der er blevet lavet, og sikr jer, at I har talt med nogle af de mennesker, der har fået en tatovering. Det, der er vigtigt, er, at man ser, hvad de har lavet, i stedet for bare at tro på et skilt, der hænger i vinduet. Jeg tror ikke på det.

Sophie Hæstorp Andersen.

Det kan jo aldrig skade at spørge sig omkring, hvor andre har fået lavet en flot tatovering henne. Men vil ordføreren ikke godt bekræfte, at det jo ikke bare er brancheforeningen, der beslutter, hvad det er, der skal ske i forhold til den her registrering? Det sker jo i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen skal føre tilsyn med, at man ikke bare giver registreringerne til hvem som helst. Det er jo det, der ligger i ordningen. Det er jo ikke sådan, at Dansk Tatovør Laug bare selv kan beslutte, hvad det er, der skal være retningsgivende for, hvad god hygiejne er, eller for, hvad uddannelsen kræver. Det skal man jo i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen skal føre tilsyn; så det er jo ikke det vilde vesten, vi indfører her. Hvis det var det, kunne vi jo lige så godt fortsætte med status quo, kan man sige.

Ordføreren.

Det mener jeg helt bestemt også, for det vil være noget hø at vedtage det her lovforslag, det vil være bedre at bevare status quo. Der var også nogle, der var inde på – når vi nu taler om erhverv, der skal overleve – om man ikke bare kunne gå ind og sige, at nu registrerer vi; jeg har også hørt fra ministeren, at det kan tage måske 10 år. Er det så ikke dumt, at vi først skal evaluere om 3 år? Havde det ikke været bedre at sige, at vi giver en advarsel allerede nu, og hvis ikke det her så har fundet et leje, så er det om 10 år, vi kan registrere alle tatovører? Så har vi altså vundet 3 år på det.

Prøv at læse i aviser eller andre steder, hvad der sker på området; der står netop, hvor mange der er ejet af HA'ere, og patienter med kendskab til forholdene beretter om repressalier og trusler mod tatovører, der har fået knækket fingre eller er blevet truet med afklipning af fingre, hvis ikke de gør, som der bliver sagt. Ruder bliver knust i uønskede tatoveringsforretninger og inventar ødelagt, så de pågældende må lukke eller flytte. Mange amatører tør ikke åbne forretning, slet ikke i nærheden af rockerkontrollerede områder. Læs, hvad der sker.

Tak til ordføreren ... Undskyld, vi har lige en kort bemærkning til, og den er fra fru Jane Heitmann, Venstre, værsgo.

Tak. Jeg vil da godt kvittere for en, kan man vel næsten kalde det, meget følelsesladet tale fra ordførerens side; det er altid en glæde at opleve ordførerens engagement. Jeg har dog et spørgsmål. Jeg synes, at jeg efter ordførerens tale er fuldstændig klar på, hvad det er, ordføreren ikke vil, men jeg er ikke sådan fuldstændig overbevist om, hvad det er, ordføreren egentlig gerne vil. Kunne ordføreren ikke lige kort skitsere det?

Så kunne jeg også godt tænke mig lige at holde fast i det med den her autorisationsordning. Det er jo sådan, at skal man være autoriseret sundhedspersonale, så kræver det en lang uddannelse, sådan som vi kender det fra tandlægerne, fra lægerne og fra andre sammenlignelige job. Kunne ordføreren ikke lige uddybe: Er det den vej, ordføreren synes vi skal gå?

Tak. Ordføreren.

Nej, det var netop det, vi blev enige om i 2011 med daværende sundhedsminister, hr. Bertel Haarder. Da syntes vi, at dette med en autorisation var at stile lige lovlig højt, men der blev vi så enige om en registrering. Men vi blev også enige om, at man skulle have en registrering for lovligt at kunne have en forretning, hvor man tatoverer. Vi var også enige om, at vi ikke kunne lovgive om det, hvis det var, at det var bag en lukket dør i et snusket kælderlokale eller andre steder. Så ved man i hvert fald, at det ikke er en forretning på Strøget med skinnende vinduer, hvor der står: Kom og bliv tatoveret. Vi ønskede, at de forretninger, der netop stråler, og hvor man kommer fra gaden, skulle være registreret alle sammen, ellers måtte de ikke være der. Det er det, vi ønsker.

Så ønsker vi, at man skal kunne registrere det, når der kommer noget dårlig farve, ligesom Jørgen Serup siger, og lægerne anbefaler, at der er en database, hvor man registrerer det, hvis der kommer nogle fejl, sådan at man kan opsamle det og se, at det er farver, der kommer et bestemt sted fra. Det kan måske også være, at nogle, ligesom vi ser det med hensyn til fødevarer, ikke vasker hænder, når de går på toilettet, og så kommer der colibakterier i osv.

Tak. Værsgo, næste spørgsmål.

Tak. Jeg er altså i hvert fald så meget med nu, at ordføreren ikke ønsker den autorisationsordning, der var lagt op til med V 18 fra 2009. Jeg kan så forstå, at ordføreren ønsker en eller anden form for registrering. Men ordføreren må da medgive, at der, som det jo også blev drøftet, da jeg for lidt siden stod som ordfører på talerstolen, har ligget mange modeller, og at der rent faktisk ligger et notat fra den 7. februar 2011, hvor man foreslår en ordning, der er sammenlignelig og på linje med det, som vi ser her. De drøftelser har ordføreren jo selv taget del i.

Så jeg har sådan lidt svært ved at finde rundt i, hvilken vej det egentlig er ordføreren gerne vil, og ikke mindst hvornår.

Tak. Fru Liselott Blixt.

Jamen jeg kan godt forstå, at fru Jane Heitmann er forvirret, for fru Jane Heitmann var jo ikke med til forhandlingerne. Jeg var også med i februar. Da man fremlagde for os, at det skulle være frivilligt, sagde vi nej. I juni samme år blev vi så enige med den daværende sundhedsminister, hr. Bertel Haarder, og den kreds, der sad, om, at det ikke skulle være frivilligt. Notatet ligger der også – og jeg kan godt finde det frem til fru Jane Heitmann – hvor der står, at vi er enige om, at det ikke skal være en frivillig ordning.

Det, vi vil, er, at det er i Sundhedsstyrelsen, man registrerer sig, så det ikke er en bestemt gruppe personer, der tager imod registreringerne. Gør vi det, bliver det rockerne, der kommer til at tage imod registreringerne, og som kommer til at bestemme, hvem der skal registreres, og hvem der ikke skal registreres.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det den næste ordfører, fru Camilla Hersom, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Som flere allerede har påpeget, er tatoveringer jo i dag nærmest blevet hver mands eje. Man skønner, at op mod 600.000 danskere har en tatovering. Det er en del flere, end da jeg var barn. Dengang var tatoveringer vist mest forbeholdt sømænd og de lidt mere rå typer – eller det er i hvert fald min fordom om det. I dag er tatoveringerne flere, større og meget mere udbredte, og alligevel er der ingen standarder for hygiejnen og ingen standarder for materialerne hos tatovører. Derfor har regeringen fremsat et forslag om en frivillig registreringsordning for tatovører. Forbrugerne kan på den måde fremadrettet være sikre på, at en registreret tatovør har hygiejnen i orden og har gennemgået et obligatorisk kursus.

Det Radikale Venstre ønsker frivillighed i registreringsordningen af flere årsager. For det første er det vurderingen, at det vil være muligt at gennemføre i miljøet, der jo hidtil har været helt ureguleret. Tatovørgerningen er startet i det små, er knopskudt, og der findes fortsat et væld af små tatovører. Dem ville vi næppe få til at holde op, selv om der var krav om en obligatorisk ordning.

For det andet betyder det, at ordningen bringer tatovører på niveau med alternative behandlere i den allerede fungerende RAB-ordning. Vi mener i Det Radikale Venstre, at det er væsentligt, at der ikke pludselig stilles større krav til tatovører end f.eks. til zoneterapeuter.

Endelig er det klart for os, at hygiejnen kun er en af flere udfordringer. Den væsentligste problematik er efter vores opfattelse de kemiske stoffer i farven, der kan medføre voldsomme allergier og åbne sår, og som for en dels vedkommende kan være kræftfremkaldende. Derfor bør der være skrappe retningslinjer for, hvilke farvestoffer der kan tatoveres med. Og derfor har regeringen da også nationalt stoppet en række af de farligste stoffer og igangsat en række initiativer for at sikre en fælleseuropæisk regulering af de kemiske stoffer. I dag er farverne end ikke deklareret, så hverken den mest samvittighedsfulde tatovør eller den mest veloplyste forbruger har mulighed for at gennemskue kemien i farverne.

Muligheden for registrering er en gennemskuelig ordning. Den gør det op til forbrugerne at afgøre, om de vælger en registreret tatovør eller ej. Jeg tror, at flere tatovører lader sig registrere, hvis forbrugerne efterspørger det, og mit gæt er, at udviklingen vil drive os derhen, hvor den registrerede tatovør bliver den foretrukne tatovør.

Radikale Venstre kan støtte forslaget i sin helhed.

Tak for det. Der er et par spørgsmål. Fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, først.

Ordføreren slipper ikke. Ordføreren sammenligner zoneterapi med tatoveringer. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Er der nogle permanente mærker, efter at man har været i zoneterapi? Zoneterapeuter kan jo godt trykke lidt hårdt, men der bliver jo ikke permanente mærker af det. Hvis nu ordførerens datter på 15 år – jeg ved ikke, om hun har en datter på 15 år, men lad os lege, hun har en datter på 15 år – vælger at gå til zoneterapeut og bagefter til en tatovør, hvor mon det så er, man ville kræve de bedste hygiejniske forhold, at det er en person, der ved, hvad vedkommende gør, samt at staten har været inde over og sikre, at der er ordentlige vilkår?

Tak. Ordføreren.

Det var zoneterapi, jeg brugte som eksempel, men der er jo en lang række andre alternative behandlere som er underlagt RAB-ordningen. Jeg hører faktisk til dem, som tror, at alternativ behandling kan have en effekt, også en stor effekt og dermed også konsekvenser. Jeg synes, at det, der er vigtigt her, er, at vi sikrer en eller anden form for proportionalitet i det, vi gør. Jeg synes, det ville virke meget mærkeligt, hvis vi tog et erhverv, som har været det vilde vesten og stadig væk er det, indtil vi får vedtaget den her lov, hvor enhver kan slå sig ned som tatovør, uanset at de ikke ved det mindste om, hvad de foretager sig, og så sagde: Bang! Nu skal det være en fuldt ud gennemreguleret og lovpligtig ordning.

Jeg synes, det er bedre at tage det på den her måde, hvor vi starter med en frivillig ordning, så får man som forbruger mulighed for at tilvælge det, hvis man ønsker et minimum af sikkerhed for, at folk har gennemgået et kursus og ved lidt om hygiejne. Og så tror jeg, at den udvikling stille og roligt vil gå i retning af, at flere og flere bliver registreret.

Fru Liselott Blixt.

Nogle gange har jeg det, som om de ordførere, der taler, ikke ved, hvad det her lovforslag drejer sig om. Ordføreren nævner, at enhver stadig kan lade sig registrere. Jeg tror, at der er mange, der ikke vil lade sig registrere, og jeg kan godt forstå det. For det kræver noget at blive sat i bås med en bestemt gruppe mennesker, som måske hovedsagelig er rockere. Jeg har ikke noget imod, at rockerne har tatoveringsforretninger, problemet er, at der desværre en gang imellem sker en del kriminalitet, hvidvaskning af penge. For 2 dage siden blev der skudt i en tatoveringsforretning nede i Køge, og jeg kan finde utallige eksempler på, hvordan man smadrer forretninger eller kræver beskyttelsespenge, eller på tatovører, der må lukke deres forretninger. Det er altså dem, der sidder i en forening i dag, der kommer til at styre markedet. Jeg ville ikke råde dem, jeg kender, til at gå ind hos en registreret tatovør. Jeg ville sige: Lær dem at kende, og find ud af, om de er rockerrelaterede, find ud af, om de kan lave nogle ordentlige tatoveringer.

Så det passer ikke, hvad ordføreren siger, at nu kan enhver være sikker. Det passer jo ikke.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, der lægges op til her – og der må ministeren korrekse mig, hvis jeg tager fejl – så er der jo ikke noget til hinder for, at en gruppe af tatovører derude kan slå sig sammen, etablere en brancheforening og så derigennem give mulighed for, at deres medlemmer bliver registreret. Det er jo ikke sådan, at man kun har kontakt med en eneste forening. Det kan godt være, at der kun findes ganske få foreninger i dag. Jeg har ikke engang overblik over, hvor mange der er, og det er ikke et miljø, jeg kender særlig godt til, men der er da ikke noget i vejen for, at de gode, dygtige tatovører slår sig sammen, laver en brancheforening og opnår en dialog med Sundhedsstyrelsen. Det kunne det her forslag måske netop fremme, sådan at det også for dem, der ønsker en tatovering, blev klart, hvem man bør gå til, hvis man både vil have en pæn og professionelt udformet tatovering, som der ikke går betændelse i, og også gerne sikre, at ens penge ikke går til kriminalitet.

Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hvem har fortalt tatovører i dag, at de skal tage gummihandsker på, når de laver en tatovering? Hvem har fortalt dem, at de skal rense, når de er færdige med en tatovering, at de skal putte bandage på osv., til når kunden går ud af butikken, og lægge plastik omkring armen osv.? Hvem har fortalt dem, at de skal gøre alle de her ting, som styrker hygiejnen og sikkerheden?

Tak. Ordføreren.

Det er jeg ikke i stand til at svare på, men jeg går ud fra, at en del af dem er i stand til at tænke selv og dermed overholde helt basale hygiejneregler.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen.

Det var da lidt af en indrømmelse fra De Radikale, som ellers gerne vil lovgive på alle områder, at mennesker faktisk er i stand til at tænke selv, at tatovører faktisk har en egeninteresse i, at deres kunder går derfra uden at få infektioner, og at der er en sikkerhed, for det er bare de færreste mennesker, der har en forretning, som har en interesse i at slå deres kunder ihjel eller skade dem. Det er sjældent godt for forretningen.

Så det, der er pointen i det her, er, at vi faktisk har et marked, som fungerer. Så kan man prøve at trække al mulig lovgivning ned over det og tro, at man kan undgå dem, som er dårlige. Det kan man da ikke. Det er da fuldstændig utopisk at tro, at man kan undgå det. Pointen er jo, at derude i den virkelige verden finder folk selv ud af at gøre tingene på en ordentlig måde, og kunderne søger derhen, hvor der er en ordentlig sikkerhed. Sådan fungerer det – helt uden at vi har skullet blande os i det herindefra. Det er fantastisk.

Tak. Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, har jeg egentlig den opfattelse, at det, der er den største udfordring på det her område, er den kemi, som er i farvestofferne. Og der er pointen, at selv om man er utrolig samvittighedsfuld, så kan man ikke gennemskue, hvad det kemiske indhold er. Og der er det jo oplagt, at når vi laver en sådan ordning, så vil dem, der skal gennemgå et kursus, før de kan indgå i den registrerede ordning, jo få al den viden, man har om kemien, hældt ned i det kursus. Det betyder jo også, at vi, i takt med at vi får mere viden, i takt med at vi forhåbentlig får forbudt nogle af de farligste stoffer, kan sikre, at tatovørerne også ved, hvordan de skal navigere i det. For det er en reel udfordring i dag. Det er en udfordring, man ikke kan løfte, fordi man ikke har den viden, medmindre man har et hjemmelaboratorium, så man kan stå og lave sine egne test derhjemme.

Tak for det. Så er det fru Özlem Sara Cekic som ordfører for Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er sådan, at vi alle sammen enten kender nogle, som har en tatovering, eller også selv har en på kroppen. Men som vi også kan se, er der nogle problemstillinger i selve branchen med, at når folk får de her tatoveringer, reagerer de ret voldsomt, enten fordi nogle af farvestofferne er ret skadelige, eller fordi dem, der laver tatoveringen, ikke har fået den nødvendige uddannelse.

Derfor synes jeg, at lovforslaget, som vi behandler i dag, og som går ud på, at der indføres en frivillig brancheadministreret registreringsordning for tatovører, er rigtig godt. Det giver forbrugerne den mulighed, at de kan vælge de registrerede tatovører, som har gennemført en basal uddannelse, som har hygiejnen i orden, og som ikke bruger sundhedsskadelige tatoveringsfarver. Som jeg kan forstå, har Miljøministeriet også barslet med, at de vil komme med nogle regler for farverne.

Så alt i alt synes jeg, det er et rigtig godt forslag, og vi bakker op om det.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen der er jo endnu et parti, som hopper fra den aftale, som vi lavede dengang, og igen er det selvfølgelig en ordfører, der ikke var med, da vi aftalte det her lovforslag. Så jeg vil da godt høre, om det, at SF hopper fra de aftaler, man laver med SF, er noget, man ser i fremtiden.

Jeg ved, at handels- og investeringsministeren, som var ordfører på daværende tidspunkt, udtalte sig meget positivt om lovforslaget, og Karl H. Bornhøft, der var en af de største fortalere, ville faktisk have strammet det endnu mere end Dansk Folkeparti. Så vi ser et SF, der er sprunget op som en løve og er faldet ned som lam. Er det det, vi skal forvente i fremtiden?

Værsgo.

Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke spå om, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det er rigtigt, at det kan virke ret frustrerende, når man er den eneste ordfører, som er tilbage af dem, der har forhandlet, fordi alle andre har skiftet ordførerskaber. Det har jeg selv prøvet.

Men som jeg kan forstå det, er det jo sådan, at man har prøvet at undersøge de ideer, der har været. Og det giver nogle ret store problemer i forhold til grundloven, hvis man skal gå ind og give autorisation. Personligt har jeg det også sådan, at jeg ikke synes, at de skal have autorisation. Det kræver et vist niveau af uddannelse at kunne få den, og jeg er meget bekymret for at udvande hele autorisationsbegrebet. Og så har man undersøgt en række andre ting for at se, om der er noget, man kunne gøre på en ordentlig måde. Som jeg kan forstå, handler problemerne rigtig meget om de her farver, som i nogle tilfælde kan være ret sundhedsskadelige, og miljøministeren har også sagt, at hun vil kigge på det.

Fru Liselott Blixt.

Nu taler man meget om farverne. Dem har jeg ikke været så meget inde på. Jeg kunne jo sige meget mere og stille mange flere spørgsmål. Jeg har haft møde med Jørgen Serup, som er professor på tatoveringsklinikken, og som lavede en undersøgelse for Miljøstyrelsen, hvor han sammen med flere læger konkluderede, at man ikke kan kalde farverne kræftfremkaldende. Det er der intet bevis for, selv om der har været tatoveringer i flere tusinde år. Det, man ser, er, at der f.eks. er colibakterier og alle mulige andre bakterier i farverne. Så det her med, at man nu vil sætte værdier for, hvor meget der må være af visse stoffer i farverne, løser ikke de problemer, vi har.

Så man skyder fuldstændig forbi målet med et forslag, som gør, at Sundhedsstyrelsen næsten frasiger sig ethvert ansvar. De går med til at finde ud af, hvad man skal sikre i de 6 uger, uddannelsen tager, og som hr. Joachim B. Olsen var inde på, ved de nok mange af de her ting i forvejen. Vi skal bare sikre, at det er dem, der har den. Så det eneste, man går op i her, er kemien og de farlige stoffer. Er der nogen af ordførerne, der har talt med Jørgen Serup eller læst de høringssvar?

Tak. Ordføreren.

Jeg har ikke talt med ham. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at understrege, at en ting er farverne, en anden ting er hygiejnen, som man også kan rette på i den her uddannelse, man kan give. Men som forbruger har man vel også et ansvar for at kigge på, hvem det er, der har ladet sig registrere, og finde ud af, hvor man har lyst til at gå hen. Nu har jeg faktisk siddet og lyttet til, hvad ordføreren har sagt, og ordføreren nævner rockere og folk, der får klippet fingre af, men det ændrer en autorisation jo ikke på. Det er jo nogle sikkerhedsregler, som man er nødt til at tage med justitsministeren.

Men i forhold til hygiejne er det da fuldstændig rigtigt, at der er nogle steder, hvor man overhovedet ikke lever op til de her hygiejneregler, og derfor håber jeg også, at den her registreringsordning vil gøre, at man som forbruger selvfølgelig lige bruger to minutter på at kigge på, hvor man skal gå hen, hvis man skal have en tatovering, og om det nu er godt nok. Det ansvar synes jeg godt man kan give tilbage til forbrugerne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne læse en tale op på vegne af vores sundhedsordfører, fru Stine Brix:

Vi behandler i dag et lovforslag, som indfører en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører. Det forslag kan vi fra Enhedslistens side støtte. I Enhedslisten mener vi ikke, at det er en opgave for samfundet at bestemme, hvordan man ønsker at klæde sig, hvordan man ønsker at udsmykke sig eller i det hele taget præsentere sig selv. Det må altid være op til den enkelte, hvordan vedkommende vil se ud, og det gælder, både når vi taler om tatoveringer, piercinger og tørklæder. Til gengæld kan det sagtens være en samfundsopgave at regulere, at tatoveringsfarver ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer, og det kan sagtens være en samfundsopgave at sikre en beskyttelse af forbrugerne, ved at de har mulighed for at vælge den tatovør, som lever op til faglige standarder.

Baggrunden for det forslag, vi behandler i dag, er en forespørgselsdebat, der blev afholdt for 3-4 år siden. Dengang vedtog et flertal i Folketinget, at området skal reguleres, og der blev peget på en autorisationsordning. Sundhedsministeren lægger nu op til, at det i stedet bliver en frivillig registreringsordning på lige fod med det, der gælder for eksempelvis alternative behandlere.

Sundhedsministeriets belysning af fordele og ulemper ved henholdsvis en autorisationsordning og en frivillig registreringsordning har overbevist os om, at den model, som lovforslaget lægger op til, er den klogeste. Autorisationer udstedes til sundhedsfaglige personer med specifikke uddannelser bag sig, f.eks. læger, sygeplejersker eller tandlæger, og det vil efter vores mening være for vidtgående at give autorisation til en tatovør. Til gengæld giver det god mening, at forbrugerne ved hjælp af den her registreringsordning kan tjekke, om en specifik tatovør har gennemgået et kursus om farlige tatoveringsfarver, og om der er styr på hygiejnen.

I forbindelse med det her lovforslag bemærker vi særligt et høringssvar, som understreger, at det er en forudsætning for, at registreringsordningen kommer til at fungere, at forbrugerne får kendskab til ordningen. Derfor opfordrer vi regeringen til at overveje, hvordan man kan sikre udbredelsen af ordningen.

Vi støtter som sagt forslaget. Tak.

Tak for det. Vi har den næste ordfører, og det er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Egentlig er det bemærkelsesværdige her, at vi i 2013 faktisk har en branche, som ikke er reguleret. Tænk, at det kunne komme igennem nåleøjet. Det slutter så nu, for nu begynder reguleringen af den her branche også.

Jeg synes, det er værd at bemærke, at vi faktisk har en branche her, som fungerer rigtig godt. Den fungerer, helt uden at staten blander sig. Folk går til de tatovører, som de gennem netværk, på internettet og andre steder har hørt er dygtige tatovører, for når man putter en tatovering på sin krop, går de fleste ret meget op i at gå det rigtige sted hen.

Jeg er selv blevet tatoveret to gange. Den ene gang var, da jeg var 20 år. Jeg brugte forholdsvis lang tid på at finde ud af, hvor jeg skulle gå hen for at få en god tatovering et sted, hvor der var høj hygiejne og en god kunstner, der kunne lave tatoveringen. Anden gang blev jeg tatoveret af en fra Colombia, som kom til Danmark – en verdensberømt tatovør. Hvordan vil man registrere ham? Hvordan vil man sørge for, at han er medlem af en brancheforening? Der findes folk, der rejser rundt i hele verden, folk, der er meget eftertragtede. De tager til Danmark, og så tager de til Tyskland osv. Når de har nok kunder et sted, tager de derhen. Det foregår med meget høj sikkerhed, for det er sådan i den her branche – ligesom det er i alle mulige andre brancher – at man ikke har nogen interesse i at skade sine kunder. Det er dårligt for forretningen. Derfor er det her forslag unødvendigt. Intentionerne er selvfølgelig gode, men de mennesker, som er ligeglade, og som bare vil have en billig tatovering, vil få den alligevel, for der er ikke noget, der forhindrer folk i at lave tatoveringer i deres egne lejligheder. I dag har vi også lovgivning mod at blive tatoveret på hals og på hænder, men sjovt nok ser vi det alligevel. Sådan foregår det.

Så på trods af alle de gode intentioner om, at det handler om forbrugernes sikkerhed osv., er det her forslag stort set ligegyldigt og endnu et udtryk for, at man vil blande sig, hvor det er unødvendigt at blande sig. Det fungerer faktisk ret godt i dag, og de ting, der ikke fungerer, kan man alligevel ikke komme til livs med den her type lovgivning.

Derfor stemmer vi nej til dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti.

Det er en spændende debat, hvor vi alle sammen bliver klogere på, hvilke ordførere der har tatoveringer, og hvor mange de har – vi mangler bare at få at vide, hvor de er! (Munterhed) . Så det har været en meget oplysende eftermiddag.

Vi har her at gøre med et forslag, der handler om, at man laver en brancheorganisation, der bliver godkendt af Sundhedsstyrelsen. Man vil så kunne lade sig registrere i denne brancheorganisation og få muligheden for at kunne hænge et skilt op, hvor der står, at man er registreret tatovør. Så jeg kan ikke helt forstå den forrige ordfører, ordføreren for Liberal Alliances, bekymringer i forhold til den verdensberømte tatovør, der kommer til Danmark: Han vil jo med det her forslag stadig væk kunne få lov til og få mulighed for at kunne udøve sin praksis og tatovere i Danmark, hvis det var det, han gerne ville, for det er som sagt en frivillig ordning.

Jeg synes egentlig, det ser fornuftigt ud, det er strikket godt sammen, og det er helt klart noget, som vi skal følge, og vi skal se på, hvordan erfaringerne er. Vi skal også se på, hvad vi hører fra forbrugerne, altså om de egentlig er glade for den her mulighed for, at de kan se, hvorvidt en tatovør er registreret eller ej.

Så kort sagt: Det Konservative Folkeparti kan støtte dette forslag.

Tak. Der er et par spørgsmål. Hr. Joachim B. Olsen.

Min pointe var, at man nu går ned ad en sti, hvor man begynder at regulere. Nu starter vi her i dag, her i 2013, med et lovforslag på syv sider. Så spørger jeg bare ordføreren sådan helt overordnet: Kan ordføreren med sin lange erfaring i det danske Folketing og i hvert fald i politik generelt og med sin viden om politik ikke godt komme til at tro, at det her bare vil vokse og vokse? Vi starter nu med en frivillig ordning. Om nogle år vil den ikke længere være frivillig, så vil vi begynde at regulere det endnu mere, endnu mere i detaljen. Det er sket på andre områder.

Kunne vi ikke også forestille os, ligesom man har gjort det på så mange andre områder, at vi nu går ned ad den sti, og at det så er der, vi ender?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan høre, at ordføreren for Liberal Alliance lider meget af sortsyn i forhold til det her område, hvis man overhovedet laver en ordning, der er frivillig. Jeg har nu ikke den samme bekymring, som ordføreren har, for jeg hæfter mig ved, at der er tale om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører. Vi ved i forhold til de alternative behandlere, hvor man har en lignende ordning, at det fungerer ganske glimrende, uden at der har været politikere, der er kommet rendende og har gjort det obligatorisk.

Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Nu taler ordføreren om, at det er brancheadministreret. Politiet siger, at rockere styrer dele af tatovørbranchen. Der er tatovører på flugt, de lever i frygt efter at have afvist rockere. Mener ordføreren, at det er klogt at lade branchen administrere sig selv?

Tak. Ordføreren.

Jeg hæfter mig ved, at det her forslag lægger op til, at Sundhedsstyrelsen skal gå ind og kunne give en godkendelse i forhold til en brancheforening. Og så må vi selvfølgelig holde øje med, at der ikke lige pludselig render alle mulige brancheforeninger bestående af rockertyper, og jeg ved ikke hvad, rundt, som har fået godkendelser af Sundhedsstyrelsen, og som viser sig at give kæmpestore problemer.

Men jeg har nu en meget stor tiltro til, at Sundhedsstyrelsen godt kan finde ud af at administrere det her fornuftigt.

Fru Liselott Blixt.

Vil ordføreren så være med til, at det måske også kommer ind over Justitsministeriet, så man ligesom får kontrolleret, at der ikke hænger en masse sager på de mennesker, der er i den her brancheorganisation?

Tak. Ordføreren.

Hvis det viser sig, at der er nogle personer, som er i nogle brancheorganisationer, som udøver ulovlig praksis, så er det helt klart en politimæssig opgave. Det er også noget, som jeg så vil mene hører til derovre. Det er ikke noget, som en sundhedsordfører skal begynde at beskæftige sig med, men derimod noget, der hører til hos vores retspolitiske ordførere, og som de skal tage sig af.

Tak for det. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse, værsgo.

Mange tak for det. Tatoveringer er jo blevet et rigtigt allemandseje. Det er der rigtig mange danskere der har, også mange danskere til stede i salen i dag, og sikkert også mange af dem, der måtte følge debatten. Hvor tatoveringerne så er placeret, kan vi måske tage under udvalgsbehandlingen.

Selv om det er noget, der er blevet allemandseje, har der jo indtil nu ikke været nogen regulering af området, og det mener jeg ikke er godt nok. Det lovforslag, vi behandler i dag, indfører som bekendt en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovørerne, og den giver det vigtige redskab til forbrugerne, at de kan træffe et bevidst valg om at bruge en registreret tatovør, som har gennemført en basal uddannelse, har hygiejnen i orden og ikke bruger sundhedsskadelige tatoveringsfarver.

Jeg var i sidste uge selv ude at besøge en tatovør på Nørrebro. Med hans ord er tatovørbranchen en jungle, som det har været svært for forbrugerne at overskue. Det er rart for de forbrugere, der er her i salen, at de har syntes, den har været nem at manøvrere i, men for mange forbrugere er det ikke helt enkelt. Derfor hilser han og andre også vores ordning velkommen. Ved at lave ordningen på den her måde bringer vi tatovører på niveau med alternative behandlere, som flere af ordførerne har været inde på, eksempelvis zoneterapeuter og akupunktører. Der er brancheadministrerede registreringsordninger, der fungerer. Vi ved, det er en model, der er levedygtig.

Tatovører skal i mine øjne ikke sidestilles med et sundhedsfagligt uddannet personale, og derfor er det heller ikke oplagt at indføre sådan en obligatorisk autorisationsordning for tatovører. Vi har i Danmark 18 grupper af autoriserede sundhedsfaglige personer, f.eks. læger og tandlæger. De er autoriserede, fordi de har patientkontakt og kan udsætte deres patienter for alvorlig fare. Tatovørerne har som bekendt ikke patientkontakt. De udsætter heller ikke folk for alvorlig fare, når de blot overholder enkle, simple regler som god hygiejnestandard.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en redegørelse, der viser, at hovedparten af de skader, der ses i forbindelse med tatoveringer, skyldes farvestofferne, for får man tatoveringen af en dygtig håndværker – en dygtig kunstner – der har styr på hygiejne, er det jo ikke så farligt i sig selv at få en tatovering. Nogle af farverne er farlige, de kan medføre betændelse, og de kan medføre allergiske reaktioner. Andre kan være kræftfremkaldende. Derfor er det også rigtig godt, at sideløbende med det her lovforslag er miljøministeren i gang med at indføre en national regulering af tatoveringsfarver, og vi har så fået sammentænkt de to reguleringer: Man kan ikke blive registreret tatovør, hvis ikke man undervises i og følger Miljøministeriets kommende regler om farverne. På den måde hænger det sammen.

Det afgørende for den ordning, vi behandler i dag, er altså, at vi hjælper forbrugerne med at styre uden om de tatovører, hvor uddannelsen halter, og hvor hygiejnen halter. En godkendt brancheforening skal altid have oplysninger tilgængeligt på sin hjemmeside om, hvilke tatovører der har brancheforeningens tilladelse til at benytte titlen registreret tatovør, og de enkelte registrerede tatovører kan også have en tydelig skiltning ved indgangen, der fortæller forbrugerne, at der netop er tale om en registreret tatovør. Det vil være frivilligt for tatovørerne at benytte klistermærket, men jeg vil da tro, at alle, der vælger at lade sig registrere, også vil skilte med, at her er en registreret tatovør. Og jeg gætter på, at i takt med at forbrugerne bliver opmærksom på den her ordning, vil flere også lade sig registrere, og dermed vil det jo blive sværere for de tatovører, der står uden for ordningen, at tiltrække kunder.

For at sikre, at brancheforeningen og de registrerede tatovører overholder standarden, vil Sundhedsstyrelsen en gang om året vurdere, om godkendelsen af brancheforeningen kan opretholdes, og hvis ikke, ja, så mister foreningen retten til at kunne registrere tatovører. Vi lægger nu ud med en frivillig, brancheadministreret ordning, og om 3 år evaluerer vi den og ser, om den lever op til formålet. Jeg synes, det er klogt og fornuftigt at gøre det. Selv om vi ved, at brancheadministrerede registreringsordninger er levedygtige – vi kender det fra andre erhverv – så er tatoveringsområdet jo på mange måder et anderledes erhverv, så lad os følge det.

Så vil jeg bare sige til slut, at jeg selvfølgelig stiller mig til rådighed for, hvad der måtte være af spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Der er også et par spørgsmål nu, først fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Jeg undrer mig over, at man som sundhedsminister kan komme med et lovforslag uden at lytte til, hvad lægerne siger. Sundhedsministeren har været ude så mange gange og påpege, at man lytter til de faglige kundskaber, men ingen af de høringssvar, der ligger, fra Lægeforeningen, fra videnskabelige institutter, fra tatoveringsklinikken, der har med alle de her skader at gøre, lytter man til.

Hvordan kan regeringen lave et lovforslag, og hvordan kan Sundhedsstyrelsen lave en uddannelsespraksis, hvis ikke de lytter til de læger, der har forstand på det? Allerede ministerens tale vidnede om, at man ikke ved, hvad man har med at gøre. Man siger, at farverne er farlige, at de er kræftfremkaldende. Nej, de er ikke. Der ligger undersøgelser, der viser det modsatte. Farverne er farlige, hvis der er bakterier i, og det vil man ikke undersøge.

Ministeren, værsgo.

Altså, diskussionen om, hvorvidt man vil anerkende af undersøgelser i forhold til farverne, er jo en anden diskussion end den diskussion, vi har her. Som sagt er det ikke mit ressort, så jeg kan ikke huske, om det er i forbindelse med den klare røde eller den klare blå, at jeg i hvert fald har hørt min kollega, miljøministeren, snakke om kræftrisiko.

Det hænger sammen af den grund, at et af de krav, der vil blive stillet for at blive registreret tatovør, er, at man får undervisning i farvestoffer, håndtering af farvestoffer, hvordan man sikrer, at man ikke – de ting, som ordføreren jo også peger på – har farvestoffer, der kan medføre betændelse og allergiske reaktioner, altså at man kan finde ud af at håndtere farvestofferne, at man kan finde ud af at orientere sig i den jungle, som indkøb af farvestoffer jo også er. Der er koblingen, og det synes jeg er en rigtig kobling at have.

Så vil jeg bare sige, at jeg er uenig, når fru Liselott Blixt siger, at det her ikke er noget, der vil være sundhedsmæssigt forsvarligt. Altså i udgangspunktet er det jo en unaturlig ting at få en tatovering på kroppen. Derfor vil man have en eller anden form for reaktion, og opgaven her må være at sørge for, at der er så god en hygiejne, at det ikke bliver en allergisk reaktion eller en betændelsesreaktion.

Fru Liselott Blixt.

Hørte jeg ministeren sige, at det var en unaturlig ting at få en tatovering? Det er da første gang, jeg hører, at det skulle være unaturligt at få en tatovering. Tatoveringer har eksisteret i flere tusinde år, og der findes utrolig mange kulturer, der er bygget op omkring tatoveringer, så unaturligt vil jeg ikke kalde det.

Hvad angår det med, at farverne er farlige, så synes jeg, man skal prøve at læse de rapporter, der er kommet, og også en artikel af Jørgen Serup, der netop fortæller, at Miljøstyrelsen fusker med ekspertrapporten, fordi det viste sig, da de kom med deres undersøgelse, at den ikke kunne bruges, fordi der ikke var påvist noget. De kunne ikke påvise, at der var kræftfremkaldende stoffer, men de kunne påvise, at der, hvor farven bliver lavet, er der nogle gange uhygiejniske forhold, fordi de bliver lavet et eller andet sted østpå eller vestpå, eller hvor det er, og at der er bakterier i. Vil man fra Sundhedsstyrelsens side undersøge farver for bakterier og sikre en database, så det opfanges?

Ministeren.

Altså, jeg må sige helt overordnet til Dansk Folkepartis ordfører, at jeg synes, der bliver blandet utrolig mange ting sammen fra Dansk Folkepartis ordførers side. Rockerkriminalitet inden for tatovørbranchen er alvorligt. Rockerkriminalitet er alvorligt, men det er ikke noget, vi forhindrer i sundhedsloven. Det er sådan set en politiopgave, og er der brug for at stramme op dér, ja, så må retsordførerne have en diskussion med justitsministeren.

Undersøgelser og arbejdet med farvestoffer ligger i miljøministerens ressort, og hvis Dansk Folkepartis ordfører mener, der er ting, der er forkerte der, må man gå ind og tage debatten med miljøministeren. Det er ikke mig, der regulerer det.

Jeg synes sådan set, at det, der er spørgsmålet og årsagen til, at jeg synes, Dansk Folkeparti bør støtte det her, er, at man mener, det her kan være med til at stille forbrugerne bedre end i dag. Det mener jeg helt klart det kan, og jeg mener også, at Dansk Folkeparti bør støtte det her forslag.

Så vil jeg sige, at kulturelt er der ikke noget unaturligt i at få en tatovering, for det sker i mange forskellige kulturer, men jeg går også ud fra, at Dansk Folkepartis ordfører er enig med mig i, at for kroppen, biologisk set, er det altså ikke en naturlig ting at få prikket farvestoffer ind under huden. I det ligger der ingen vurdering af, hvorvidt det er cool eller ej. Jeg kan også dele med salen, at jeg ikke har nogen tatoveringer, men at jeg synes, det kan være utrolig flot.

Hr. Joachim B. Olsen.

Sundhedsministeren siger, at den her branche er en jungle i dag, og det er så det, man vil gøre op med ved at lave sådan en registreringsordning. Så sammenligner sundhedsministeren det med zoneterapi, men jeg har aldrig nogen sinde gået til en zoneterapeut, og hvis jeg beslutter mig for at gå ind til en zoneterapeut, tror jeg også, at jeg ville synes, at det var en jungle, fordi det, der afgør det, jo er, hvordan man finder frem til den, som er dygtig. Det gør man jo ikke inden for zoneterapi i dag, ved at der er nogle, der er registreret. Det gør man jo ved, at man forhører sig rundt, at man får anbefalet en, at nogle siger, at ham der eller hende der er utrolig dygtig at gå til. Det har ikke noget at gøre med et skilt, der står der.

Sådan er det også med tatovører i dag. Man forhører sig, går ind på nogle af de internetsider, der er, hvor der bliver diskuteret tatoveringer. Man hører, hvem der er rigtig dygtig, hos sine venner osv. Det er derfor, at der er nogle tatovører, der har en ekstremt lang ventetid i dag på over et år, fordi de bare er utrolig dygtige, og det er, helt uden at de er registreret. Man ved det bare ude på markedet, og man ved, at det er dem, man skal gå til, og det indbefatter altså også en høj grad af sikkerhed.

Ministeren.

Vi ser jo forskelligt på, hvorvidt vi kan overlade tingene til markedet, og så går det nok af sig selv. Det er rigtig godt for hr. Joachim B. Olsen, at han selv kan finde ud af at orientere sig på tatovørmarkedet. Det er også rigtig godt for hr. Joachim B. Olsen, at han ud over at gå til en registreret zoneterapeut også vil finde ud af, hvem der kender nogen, de har gode erfaringer med.

Men det her handler jo om, at alle forbrugere skal have muligheden for at sige: Jeg vil i hvert fald have sikkerhed for, at der, hvor jeg lader mig tatovere, er det af en tatovør, der har styr på hygiejne, der har det kendskab, der skal til for at have en sikker omgang med farvestofferne, så jeg ikke ender med en infektion, en betændelse eller andet. Det er da muligheden for, at forbrugerne faktisk kan orientere sig på markedet, og at det ikke kun er de stærkeste forbrugere som hr. Joachim B. Olsen, der har muligheden for det. Jeg har meget svært ved at forstå, at hr. Joachim B. Olsen har noget imod den her ordning, som er en frivillig, brancheadministreret ordning, der gør, at forbrugeren er bedre i stand til at træffe valg på det marked. For det er jo det, det her er.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg mener ikke, at forbrugeren bliver bedre i stand til at træffe et valg, fordi det, der afgør den dygtige tatovør, har intet at gøre med den her registreringsordning. Markedet er jo bare mennesker. Det er jo bare mennesker, der tager et valg. Det, der afgør, hvilke valg folk tager, er noget, der er helt uden for, hvad der foregår herinde. Det er netop, at man hører det gennem venner, på internettet osv. Det er der, man tager det der oplyste valg, præcis ligesom det foregår i dag blandt tatovørerne om, hvilke stoffer man bruger. Det informerer de jo hinanden om.

Så er der brodne kar i alle brancher – i alle brancher. Det vil der også være fortsat. Sådan er det. Sådan er det også i sundhedsvæsenet i dag, som er så gennemreguleret, også i det offentlige sundhedsvæsen er der brodne kar. Det er der alle steder, hvor der er mennesker. Sådan er det. Det er en meget lille del, heldigvis, men det er der. Men det er det, der er pointen. Når man så tænker på, at det her er et ureguleret marked i dag, fuldstændig ureguleret, fungerer det så egentlig ikke meget godt?

Ministeren.

Jeg tror, at debatten i dag egentlig meget godt afspejler, at hvordan man ser på det her, afhænger af, hvor man står. På den ene side har vi Dansk Folkepartis ordfører, der mener, at det overhovedet ikke er vidtgående nok, og også gerne vil diskutere, hvordan vi kan få gjort op med wild west-rockerkriminalitet i branchen. På den anden side har vi Liberal Alliances ordfører, der siger, at det fungerer rigtig godt helt af sig selv, og uden vi blander os. Mon ikke virkeligheden ligger et sted der imellem.

Det er da rigtigt, at det, der afgør, om man er en dygtig tatovør, i høj grad handler om, om man har en kunstnerisk formåen, om man kan omsætte kundens ønske til en rigtig flot tatovering, eller om man ikke kan. Men om man er en god tatovør, har da også noget at gøre med, at man kender de basale hygiejneregler, og at man har forståelse af farvestofferne. På den her måde sikrer vi, at man som forbruger ved, at her har vi en registreret tatovør. Han har taget kurser i hygiejne, han har taget kurser i, hvordan han har omgang med farvestofferne, han følger de retningslinjer, der er for god tatovørskik. Så har man det til en side, den tryghed kan man have. Så kan man fokusere på, om man tror, at ham her eller hende her kan omsætte de drømme, man har om en flot tatovering, til noget, man vil være glad for resten af livet.

Tak. Så er det den næste ordfører, og det er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak. Nu har vi hørt flere ordførere nævne problematikken med farver og godkendelse af farver. Har ministeren nogen som helst idé om, hvornår miljøministeren kommer med det her regelsæt for tatoveringsfarver? Jeg tænker, at det jo er fint nok, at vi kan tage fat på problematikker om hygiejne og god tatovørskik, men det, som jeg synes fylder rigtig, rigtig meget, er lige præcis problematikken med, hvad det er man fylder ind under huden på mennesker, som gerne vil have en tatovering. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at dette regelsæt kommer lidt hurtigt. Hvad kan ministeren fortælle?

Tak. Ministeren.

Jeg kan fortælle, at min ministerkollega ovre i Miljøministeriet har planer om meget snart dels at gå i gang med arbejdet med at forbyde kræftfremkaldende tatoveringsfarver, dels at komme med nye regler om, at farverne skal være sterile, så vi mindsker risikoen for infektion. Jeg kan ikke give nogen dato på, hvornår den bekendtgørelse kommer. Men man må jo sige, at det her lovforslag træder i kraft den 1. juli, og en del af lovforslaget er, som jeg også sagde, koblet til Miljøstyrelsens arbejde med, at der skal undervises i farvestoffer, og derfor skal det meget gerne være på plads, inden det her lovforslag træder i kraft.

Tak. Fru Jane Heitmann.

Jeg er altså bestemt af den opfattelse, at hvis det her lovforslag skal give mening, er det rigtig vigtigt, at miljøministeren har det samme fokus og det samme mål, som vi har, nemlig at der skal være mere tryghed omkring tatoveringer. Jeg har naturligvis tænkt mig at stille spørgsmål under udvalgsarbejdet, men jeg ville også synes, det var rart, hvis ministeren fra talerstolen kunne komme med en garanti for, at de to ting selvfølgelig følges ad.

Tak. Ministeren.

Det gør de jo, al den stund at du ikke kan blive registreret, hvis du ikke har fulgt et kursus om farvestoffer, og det er Miljøministeriets regler, der regulerer det. Så de to ting følges i sagens natur ad.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.